Læsetid: 5 min.

Xi Jinping udfordres af de sociale medier

I Kina bliver de sociale medier på internettet en stadig mere uregerlig størrelse, som det kinesiske styre har svært ved at kontrollere. Kinas kommende leder Xi Jinping vil få store problemer med at kontrollere den offentlige opinion – men samtidig kan de sociale medier også give ham et ufiltreret billede af situationen i landet
Der er i dag 538 mio. internetbrugere i Kina – det vil sige, at 40 procent af befolkningen er online, og det er næsten en tredobling på fem år.

Der er i dag 538 mio. internetbrugere i Kina – det vil sige, at 40 procent af befolkningen er online, og det er næsten en tredobling på fem år.

8. november 2012

Det var lige omkring daggry den 24. august i år, da storbyen Harbin blev vækket af et kæmpe brag.

Der kom ingen informationer fra de statsstyrede medier om, hvad der var sket i den nordøstkinesiske by, hverken på lokal-tv eller i de lokale radiostationer.

Lokalregeringen var tilsyneladende stærkt i tvivl om, hvordan de skulle forklare offentligheden, hvad der havde forårsaget braget. For det var en bro, der var kollapset – en bro, som havde kostet 1,8 mia. kr., og som var blevet indviet med stor fanfare og udlagt som symbol for byens fremskridt blot ni måneder forinden.

Men mens de traditionelle medier var stille, og regeringen tøvede, var der fuld knald på de sociale medier. På Sina Weibo, en kinesisk platform for mikroblogs a la Twitter, delte indbyggerne i Harbin hurtigt informationer fra ulykkesstedet med millioner af kinesere landet over. De sendte billeder taget med deres mobiltelefoner. Og samtidig blev den mulige årsag diskuteret.

»Tilkørselsrampen til Yangmingtan-broen er kollapset, og fire lastbiler er styrtet i floden. De blev ofre for dårlig byggekvalitet,« skrev en lokal på sin Weibo-profil. Det blev senere bekræftet, at tre personer blev dræbt og fem såret. Andre internetbrugere tilføjede hurtigt med bestyrtelse, at dette var intet mindre end syvende gang på blot ni dage, at veje eller fortove var kollapset i byen.

Først flere timer senere reagerede myndighederne. I sin første offentlige kommentar forsøgte byens kommunistiske chef at bortforklare ulykken med overlæssede lastbiler.

For det blev han hurtigt hånet og dømt ved Weibos folkedomstol.

»Det er ikke pga. overlæssede lastbiler. Du burde i stedet give tyngdekraften skylden,« skrev en kineser sarkastisk på sin mikroblog.

Samtidig fik begivenheden mange til at lufte mistanker om, at korruption og manglende kontrol fra myndighedernes side var den egentlige årsag til ulykken.

»De har ansvaret for de døde,« rungede anklagen mod lokalregeringen fra en internetbruger.

Kæmpe udfordring

Lokalregeringens anseelse led et gevaldigt knæk. Den havde fået en lektion i Sina Weibos styrke, som er blevet et konstant mareridt for lokalregeringer rundt om i landet, som i årtier ellers har været vant til at kontrollere informationsstrømmen. Og vreden over brokollapset i Harbin er blot et af de seneste eksempler på, hvordan borgere har brugt internettet til at dele nyheder, diskutere og udfordre magthaverne.

Det er en kraft, som det vil blive en kæmpe udfordring for Kinas nye lederskab at tøjle.

I dag starter Kinas Kommunistiske Partis kongres, hvor Xi Jinping vil blive præsenteret som landets nye leder. Det er første gang, at kommunistpartiet ved et lederskifte skal håndtere de sociale medier, som udfordrer styrets forsøg på at forme den offentlige opinion.

Og det har fået styret i alarmberedskab. I omkring en uge frem mod kongressens start har internethastigheden i Beijing været langsommere end en snegl og censuren mere finmasket – tilsyneladende myndighedernes forsøg på at kontrollere informationsstrømmen og dæmme op for kritiske kommentarer på internettet.

Men internettet er en svær størrelse at håndtere. Sidste gang der var lederskifte i landet, i 2002, var der omkring 50 mio. internetbrugere. I dag er der over 530 mio. kinesere på internettet. Og 300 mio. har en profil hos Sina Weibo, en service som blot er tre år gammel.

Mange kinesere bruger Weibo til at dele sladder om pop- og filmstjerner og diskutere andre tilforladelige emner. Men mikrobloggen bruges også til at diskutere emner, der ofte anses for politisk følsomme af styret. Og den bruges til at organisere protester ude i den virkelige verden.

National dialog

Kaiser Kuo, chef for international kommunikation hos Baidu, Kinas mest populære online-søgemaskine, siger, at »diskussionerne og udvekslingen af information, som finder sted på internettet, er på mange måder drivkraften i hele den nationale dialog omkring samfund, politik og kultur«.

Det afgørende gennembrud for Weibo kom i juli sidste år, da to højhastighedstog kolliderede. 40 personer blev dræbt. Og passagerer, der lå fastklemt i togvognene, var de første til at rapportere om ulykken via sociale medier. Regeringen gav medierne ordre på kun at trykke »positive nyheder« om redningsarbejdet, men på internettet bredte der sig heftig kritik af myndighederne, da det via mikroblogs kom frem, at lokale embedsfolk havde forsøgt at dække over ulykken, bl.a. ved simpelthen at begrave en af togvognene.

Presset fra internettet blev så massivt, at det tvang regeringen til at iværksætte en undersøgelse, som i sidste ende lagde skylden for ulykken på dårligt udstyr og en korruptionskultur i det magtfulde jernbaneministerium.

Weibo-brugerne har sejret i mange andre tilfælde. Adskillige lokale partichefer er blevet straffet for korruption, efter kinesere på internettet har dokumenteret for eksempel deres umådeholdende store samling af luksusure og luksusvillaer.

»Det er en udvikling, som er med til at underminere folkets tillid til styret,« siger Jeremy Goldkorn, leder af Danwei.com, et firma, der researcher kinesiske medier og internettet.

Censuren

Men der er grænser. Der er flere eksempler på kinesere, som er blevet straffet for at skrive kritiske indlæg på deres blogs. Folks Weibo-kontoer er blevet lukket ned. Mange er blevet advaret af politiet. Og enkelte er sågar røget i fængsel og arbejdslejre.

Facebook og Twitter blev i 2009 forbudt i Kina, men samtidig kom det kinesiskejede Sina Weibo på banen. Sina Weibo var villig til at samarbejde med regeringen om at censurere ’følsomme’ emner og får som andre kinesiske internetfirmaer regelmæssigt instruktioner fra myndighederne om, hvilke emner der for tiden er tabu. Alle Weibo-indlæg scannes automatisk, og hvis de indeholder de forbudte ord, slettes de. Blandt de mange emner, der for tiden ikke accepteres, er alle direkte referencer til det igangværende lederskifte i kommunistpartiet.

Ufiltreret billede

En nylig undersøgelse foretaget af forskere ved Harvard University viste, at omkring 13 procent af indholdet på Kinas sociale medier rutinemæssigt slettes – hvilket er lig med millioner af indlæg om dagen. Men overraskende er der alligevel en stor del af de negative kommentarer rettet mod f.eks. lokalregeringer, som tillades.

Måske fordi de giver centralstyret i Beijing et forholdsvis ufiltreret billede af, hvilke kriser der er ved at opstå ude i de forskellige byer og provinser. Og fordi det giver Beijing større mulighed for at holde lokalregeringerne i ørerne.

»Weibo bliver mere og mere et middel for centralregeringen til at kontrollere lokalregeringerne,« siger Michael Anti, en internetresearcher i Beijing.

Jeremy Goldkorn mener, at Weibo kan være med til at forstærke protester rettet mod regeringen, men også har fordele for kommunistpartiet.

»De har gjort en stor indsats for at forstå internettet, og hvordan de kan bruge det til egen fordel,« siger Goldkorn.

Og fordi der i en vis udstrækning tolereres kritik af lokalregeringer, mens der bliver slået hårdt ned på kritik af centralregeringen og selve det politiske systems fundament, siger han:

»Jeg kan ikke se, at Weibo på den korte bane vil forårsage en revolution.«

Isaac Mao, en internetentreprenør og populær blogger i Shanghai, er dog optimistisk omkring Weibos potentiale, da det både lærer kineserne at debattere og tolerere forskellige holdninger og samtidig viser dem, at de som individer kan deltage direkte i den offentlige diskurs, hvilket underminerer regeringens greb om opinionsdannelsen i Kina.

»Folk er begyndt at blive bedre informeret. De er ikke dumme som før,« siger Mao. »Regeringen vinder nogle små slag, men den taber informationskrigen.«

Serie

Seneste artikler

  • Kina i Afrika: Ny leder, men samme strategi

    21. november 2012
    Råstoffer og fødevarer fra det afrikanske kontinent udgør en væsentlig del af fundamentet under den kinesiske vækst- og udviklingsstrategi – og den ændrer sig ikke en tomme under det nye kinesiske lederskab
  • Enighed og ingen reformer ved partikongressen

    15. november 2012
    Ved afslutningen på kommunistpartiets kongres i Beijing var de delegerede rørende enige – og politiske reformer blev skubbet i baggrunden
  • De lykkelige i Kina har rigtigt meget at være utilfredse med

    27. oktober 2012
    Fuld tryk på den økonomiske udvikling har hidtil været kommunistpartiets opskrift på lykke for folket. Men trods stadig større velstand er glæden ikke blomstret, og partiets kommende ledelse skal levere meget mere end blot vækst, hvis det skal tilfredsstille en stadig mere krævende befolkning
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu