Læsetid: 4 min.

’Algeriet er mere end Algeriet’

Under sit besøg i Algeriet anerkendte Frankrigs François Hollande, at det franske herredømme i landet var brutalt. Men emnet er 50 år efter landets uafhængighed stadig for betændt til, at Frankrigs præsident kan sige undskyld
Tusindvis af algiere var på gaden i den hvide hovedstad og hyldede præsident François Hollande og bød ham velkommen til  Algier med blomster og flag. Glæden var oprigtig og næppe beordret af præsidents Bouteflikas styre.

Tusindvis af algiere var på gaden i den hvide hovedstad og hyldede præsident François Hollande og bød ham velkommen til Algier med blomster og flag. Glæden var oprigtig og næppe beordret af præsidents Bouteflikas styre.

Louafi Larbi

22. december 2012

For 50 år siden blev Algeriet en selvstændig nation. Men i Frankrig er koloniherredømmet, som blev etableret i 1830, stadig et omstridt spørgsmål: »Algeriet, det er meget mere end Algeriet,« understreger historikeren Robert Bonnaud, der under uafhængigskrigen blev fængslet på grund af sin støtte til Algeriets Nationale Befrielsesfront.

Journalisten Edwy Plenel, som i 2006 udgav en interviewbog med François Hollande om Algeriet, Devoirs de vérité (Pligt til sandhed), sammenfatter emnet således: »På den ene side havde man en kolonimagt, som med vold havde tiltvunget sig retten til at besætte og annektere et land. På den anden side havde man en indfødt befolkning, der blev nægtet grundlæggende rettigheder og levede under uretfærdige og ulige vilkår. At acceptere denne historiske sandhed betyder ikke, at man glemmer de sår, som småfolk i kolonierne blev påført. Det betyder derimod blot, at man forstår den situation, som har ført til disse lidelser.«

I denne uge aflagde Hollande sit første besøg i den tidligere koloni som fransk præsident. I modsætning til sin forgænger, Nicolas Sarkozy, der fremhævede Frankrigs »civiliserede indsats« i det nordafrikanske land, fokuserede Hollande på de mørke aspekter: »Jeg anerkender her de lidelser, som koloniseringen har påført det algeriske folk,« sagde den franske præsident i parlamentet i Algier:

»I 132 år var Algeriet underlagt et dybt uretfærdigt og brutalt system.«

En tung byrde

François Hollande gik dog ikke så langt i sin kritik af det franske koloniherredømmes undertrykkelse af lokalbefolkningen, som han gjorde i 2007, da han som Socialistpartiets formand besøgte Algeriets præsident, Abdelaziz Bouteflika:

»Det umiddelbare sammenligningsgrundlag er den tidligere præsident Jacques Chiracs undskyldning for den franske medvirken til jødedeportationerne under Anden Verdenskrig,« siger Henrik Prebensen, lektor i fransk ved Københavns Universitet, og tilføjer: »Hollande havde da også på forhånd tilkendegivet, at han ikke kunne sige undskyld på alle franskmænds vegne. For der er stadig mange, som mener, at der ikke er noget at undskylde.«

Over en million nulevende franskmænd er født i Algeriet og kom til Frankrig under eller efter uafhængighedskrigen (1954-62). De såkaldte pieds-noirs (sortfødder), som europæerne i Algeriet blev kaldt, fordi de i modsætning til den arabiske befolkning gik med sko, udgør traditionelt højrefløjspartiet Front Nationals mest trofaste vælgergruppe.

Ligesom les harkis, kolonistyrets lokale kollaboratører, blev mange europæere ofre for den algeriske uafhængighedsbevægelses hævn. Anklagen om den franske stats svigt i forhold til disse to befolkningsgrupper er ifølge Henrik Prebensen »en tung byrde for alle progressive franskmænd«. Marine Le Pen, Front Nationals frontkvinde, var således utvetydig i sin kritik af Hollandes tale:

»Der var intet om de positive aspekter af koloniseringen og heller intet om algeriernes forbrydelser mod les harkis, men der var derimod igen tale om en systematisk nedrakning af vores land, historie og folk.«

Dialogsøgende præsident

Trods koloniseringen og den blodige uafhængighedskrig føler mange indbyggere i Algeriet sig stadig tæt knyttet til Frankrig og fransk kultur. Det er ifølge Henrik Prebensen et forhold, der er præget af »forurettelse og forelskelse«:

»Jeg tror ikke, at alle de mennesker, der bød Hollande velkommen i Algier med blomster og flag, var udkommanderet af Bouteflikas styre,« siger Prebensen og tilføjer:

»Hvis man ser på Algeriet i dag, må man også anerkende, at der før koloniseringen ikke fandtes et algerisk folk.«

Under valgkampen forsøgte Hollande at sælge sig selv som »den normale præsident«, men han er ikke et normalt statsoverhoved i Frankrig, mener Prebensen: »Hollande passer dårligt til franskmændenes forestilling om en ansvarlig politiker, fordi han søger dialogen. Flere og flere synes, at det er utilfredsstillende, at han ikke i højere grad sætter dagsordenen. Kolonistyret og krigen i Algeriet har smittet af på hele indvandrerdebatten. Det er jo ikke, fordi Frankrig i forhold til indbyggertallet har væsentligt flere indvandrere end andre lande, men problemerne er meget større, fordi man historisk har haft et krigerisk forhold til den arabiske verden. Og her er Hollandes tilgang netop dialogisk: ’Vi må tale os ud af det her.’«

Som den første præsident har Hollande også anerkendt nogle af de forbrydelser, der fandt sted på fransk jord under krigen i Algeriet. Under en demonstration i Paris i oktober 1961 blev et ukendt antal algeriske indvandrere, ifølge nogle historikere hundredvis, dræbt af fransk politi.

Få måneder senere mistede ni franskmænd, som sympatiserede med den algeriske uafhængighedsbevægelse, livet under en støttedemonstration: »Det er en mærkelig historie, som aldrig er blevet fuldt belyst,« siger Prebensen, der ikke forventer, at Hollande vil åbne arkiverne for at skabe fuld klarhed. I interviewet med Edwy Plenel udtalte Hollande, at SFIO, forløberen til Socialistpartiet, »tabte sin sjæl« under krigen i Algeriet.

Under den daværende (1956-57) ssocialistiske ministerpræsident Guy Mollet blev indsatsen for at nedkæmpe oprøret intensiveret. Og det var François Mitterrand, der som indenrigsminister beordrede medlemmer af den algeriske uafhængighedsbevægelse henrettet, mens han senere som republikkens første socialistiske præsident afskaffede dødsstraffen.

»Vi skylder stadig det algeriske folk en undskyldning,« sagde Hollande som socialisternes formand, men som præsident har han alligevel ikke taget skridtet fuldt ud og undskyldt på hele Frankrigs vegne.

Ifølge Henrik Prebensen kan denne tvetydighed hænge sammen med en slags personligt traume i forhold til forbilledet Mitterrand:

»Hollande må have nogle problemer med at forstå sin egen betagelse af denne meget gådefulde mand. Hvem var den rigtige Mitterrand? Og hvem er så den rigtige Hollande?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mr. Hollande du er den mest sindssyge præsident jeg kender, og har kendt til. Det værste i Frankrigs historie hvor spektakulært. Du på den ene side anerkender skyld, men på den anden side benægter du, at give en undskyldning. Jeg vil glæde mig enormt at se den islamisk stat rejse sig, således mennesker som dig kan drages til ansvar! Dræbt, voldtaget, forfulgt, og hvad ved jeg, var hvad de uskyldige muslimer gik igennem hver eneste minut. Siden den islamisk stats fald har i(vesten) bekæmpet dræbt muslimerne voldsomt. Jeres vesteligt medier har stået i kø for at håne muslimerne. Det eneste i behøver er en dårlig grund. I kalder jeres demokratisk stater. men bag facaden skjuler sig noget helt andet, end det i fortæller.

Preben Haagensen

Det er noget af en svada Umar ullah kommer med, men der er ikke meget sandt i hans ordstrøm. Da Frankrig overtog det algierske område i 1830 (ingen stat på dette tidspunkt), var det en velgerning, der standsede piraterne fra Algier og deres sædvane med at tage europæiske slaver. Det var ikke kun negre der blev gjort til slaver, nej der var tusinder og atter tusinder europæiske slaver i de muslimske lande. Det er en uting, at forvente undskyldning, for hvad tidligere generationer har gjort, det er kun et led i en politisk kamp for at give europæere en dårlig samvittighed, men der er ingen grund til dårlig samvittighed. Andre folkeslag rundt omkring i verden og specielt muslimerne har begået lignende eller værre uhyrligheder, der er noget sandt i hvad spanierne sagde, muslimerne har aldrig undskyldt 700 års kolonisation i Spanien, ej heller har Tyrkiet undskyldt 400 års kolonisering i Europa eller det Armenske folkemord, og den daglige undertrykkelse af og drab på kurdere. Nu kan man spørge har Islam nogensinde eksisteret, hvis Islam har eksisteret var det forbi med mongolerstormen som ødelagde Islam, sidenhen har der kun været et islamisk barbari inskrænket til en religion med nogle få rituelle øvelser, nej det sande Islam før mongolerstormen med udbredt tolerance og en stor kultur, er død forlængst.

Morten Pedersen

Hr Umar Ullah, Hollande anerkender skyld, men siger også at han ikke kan undskylde på de franskmænds vegne der ikke synes der er noget at undskylde.
Historisk set kender jeg kun tyskerne der har kunnet se deres ansvar for folkedrab i øjnene.
Det har japanerne mht Manchuriet, Tyrkiet ifm Armenien, Kina og Rusland ift deres egen befolkning ikke kunnet.
Jeg erindrer heller intet om muslimske staters indrømmen af uretfærdigheder, kan du gøre mig klogere?
Venlig hilsen og god jul

En undskyldning kan aldrig blive andet end en undskyldningen på nogles vegne.

Frankrig plæderer for at Tyrkiet skal undskylde folkemordet på armenierne, men også tyrkerne kan kun undskylde på nogles vegne.

En regering kan erkende og undskylde , men stadig ikke på alles vegne.

Touhami Bennour

Det skal ikke blandes æbler og pærer 1100 århundert er ikke det samme som 1940. det er næsten 1000 år forskel. Men trods den forskel, var sameksistens mellem forskellige etniske grupper i Spagnien meget bedre end i Europa og Danmark. Ligesom. Dette er en kendsgerning. President Hollande kunne ikke undskylde som president, og det er det der drejer sig om. Men han sagde at franskmænd var brutal. Når du besøgte "detroi i USA", du blev chokeret af det du så. Jeg er også fra Nordafrika (Magreb) og ved hvad min far har oplevet under kolonialismen. Det var 10 gang værre end "detroi" i USA.

kolonialismen var ikke for sjow men for billige arbejdeskraft og Plyndring at rå stoffer. I år 1100 var der ikke brug for det, for det var ikke kapitalism og masse produktion.. De er stadik kolonier i Frankrig. Martinique og andre, som jeg har glemt navn, og de har dårliger end franskmænd. Hvorfor? 90 % af jernbaner var bygget af algerisk arbejdere in19 år i hundret i Frankrig..

Til sidst hvorfor lade Frankrig ikke en neutral kommission undersøger det? I virkeliigheden Frankrig kan ikke leve uden kolonier (JULES FERRY) til at modstå Tyskland.

De Gaulle, der løste Algeriets krig, han har ikke sagt andet, eller god for kolonialism.