Analyse
Læsetid: 3 min.

Bankunion kan blive begyndelsen til enden af eurokrisen

Beslutningen om at skabe en EU-bankunion er den vigtigste i eurosamarbejdet siden dets begyndelse og kan udgøre et vendepunkt i eurokrisen. Europa er den globale pioner i at kontrollere bank- og finansverdenen, mener den franske præsident
Udland
15. december 2012

Set i bakspejlet ser 2012 ud til at blive året, hvor EU tog de afgørende skridt til at vikle sig ud af finans- og gældskrisen.Først i september da Den Europæiske Centralbanks chef, Mario Draghi, hev ’baazokaen’ frem og bekendtgjorde, at centralbanken, ECB, var parat til at sætte alle sine ressourcer og al prestige ind for at redde eurolande i bekneb.

Og med beslutningen på EU’s topmøde om hurtigt at få EU’s bankunion stablet på benene, har man grebet fat om ondets rod. Nemlig at få bank- og finansverdenen sat under en ny effektiv kontrol og få brudt den onde cirkel, hvor Europas banker skal reddes med skatteyderpenge, hvilket igen har slået bunden ud af statskassen i flere lande og skabt uro om euro-samarbejdets fremtid.

»Der er tale om afgørende skridt,« påpeger Daniel Gros, chef for tænketanken Centre for European Policy Studies, i Bruxelles.

»Det er langt vigtigere at få bankunionen på plads, og finansmarkedet reguleret end at tale om videre opbygning af eurosamarbejdet og et budget for eurozonen.«

Efter opfordring fra netop Mario Draghi tog EU-landenes ledere på topmødet i en sen aftentime, da også fat på de videre spørgsmål om bankunionens opbygning, efter man først var nået til enighed om oprettelsen af et fælles banktilsyn under ledelse af ECB. Og man blev enige om, at fælles regler for afvikling af banker skal være på plads i løbet af 2013, så den samlede bankunion står klar i begyndelsen af 2014.

Den uregerlige finansverden

At EU-landene så hurtigt har taget det historiske skridt mod at etablere en bankunion – kun et halvt år efter at ideen første gang blev fremlagt på et EU-topmøde – er et resultat af den fortsatte bekymring for, at eurokrisen langtfra er overstået. Også selv om Grækenland er blevet reddet fra en statsbankerot, og presset på Spanien og Italien er aftaget på markedet.

Fra at gå frem i snegletempo, har Europa været tvunget til at tage et gazellehop.

Med bankunionen har man samtidig rådet bod på en af fejlene ved skabelsen af møntunionen, da man afslog en central kontrol og styring af bank- og finanssektoren. Håbet er, at det kommende EU-banktilsyn kan skabe en langt sundere finanssektor, fordi tilsynet ikke skal tage nationale hensyn og dermed kan skære igennem i de situationer, hvor man af politiske hensyn har beskyttet tvivlsomme og usunde banker.

Men den socialistiske franske præsident, François Hollande, så på topmødet også et videre perspektiv, idet han erklærede, at Europa udgør et forbillede ved at skabe den første overnationale kontrol med den uregerlige og stadig mere magtfulde finansverden.

»Det tjener som et godt eksempel for resten af verden,« sagde Hollande, der håber på et større globalt samarbejde senere eventuelt i G-20 sammenhæng på grundlag af EU’s bankunion.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og regeringen står da også med gode argumenter på hånden for at sige endeligt ja til en dansk deltagelse i bankunionen, selv om Danmark ikke er et euroland. Den aftale Danmark har sikret sig om repræsentation og stemmevægt i banktilsynets tilsynsråd, vurderes som tilfredsstillende. Og når man kommer frem til den konkrete diskussion i de kommende måneder om, hvordan der skal spændes en fælles redningsskærm ud under krakkende banker på europæisk plan, kan Danmark støtte sig til Tyskland, hvis kansler Angela Merkel slog fast, at det ikke skal ske over statsbudgetterne, men gennem en garanti fra bank- og finansverdenen selv.

De videre spørgsmål om udvikling af eurosamarbejdet er skudt til et topmøde i juni, hvor EU’s præsident, Herman Van Rompuy, skal komme med forslag til en mere præcis tidsplan.

Indtil da skal bankunionen gøres praktisk færdig, hvilket er rigeligt arbejde for det europæiske system.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vil det ikke udkonkurrere alle små banker, hvis der fortsat spekuleres.

Denne artikel bærer efter min mening lidt for meget præg af jubeloptimisme. Der mangler en økonomisk baseret kritisk synsvinkel. Som eksempel på en sådan, kan man nævne, at der blandt mange økonomer er ved at danne sig en konsensus gående ud på at gældskrisen ikke kan løses uden at vækstraten i det lange løb ligger over renten. Dette opnås ikke gennem en bankunion.

Det er da også interessant at bemærke at den tyske kansler Angela Merkel ikke deltog i jubeloptimismen, men udtrykte sig meget forbeholdent.

JA, nu kommer de og redder os!
Det selvsamme über-segment, der har skabt problemet hævder nu, at det er løsningen på problemet:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/12/eu-holocaust-og-tilbagevenden-til-...
Hallelujah!

Den selvsamme organisation, der har belønnet sig selv med Nobels Fredspris, er hovedorganet i Europa for finansiel terror = krig mod en stribe lande/befolkninger/nationer i Europa:
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/12/nobels-fredspris-en-mega-joke.html