Nyhed
Læsetid: 4 min.

Britiske universitetsprotester breder sig

En række førende britiske akademikere er gået sammen i protest mod udviklingen på de britiske universiteter. Det britiske opråb har sat lignende initiativer i gang flere steder i verden. En af folkene bag de britiske protester, professor Howard Hotson, fortæller her om, hvorfor protesterne vækker global genklang
De vrede britiske studerende har på det seneste fået støtte fra en række førende britiske videnskabsfolk og intellektuelle, der mener, at regeringen er i gang med at ødelægge universiteterne.

De vrede britiske studerende har på det seneste fået støtte fra en række førende britiske videnskabsfolk og intellektuelle, der mener, at regeringen er i gang med at ødelægge universiteterne.

Facundo Arrizabalaga

Udland
3. december 2012

Hundredvis af britiske studerende gik igen på gaden i november i protest mod den stigende brugerbetaling på de videregående uddannelser, men de unges protester blev denne gang ledsaget af en række førende britiske videnskabsfolks og intellektuelles protester i diverse medier verden over.

De britiske akademikere har fået nok og dannet organisationen Council for Defence of British Universities (CDBU), der skal forhindre den ødelæggelse af universiteterne, som regeringen ifølge dem er i gang med. De britiske protester har vakt genklang verden over, og i New Zealand, Canada, Tjekkiet, Irland og flere andre steder er der lignende initiativer på vej.

En af folkene bag CDBU, Howard Hotson, der er professor i moderne intellektuel historie på Oxford Universitet, mener, at den store interesse er en naturlig reaktion på en udvikling, som en lang række universiteter i verden er inde i.

»Viden er mange penge værd i dag, derfor vil virksomheder og regeringer gerne have så meget udbytte og kontrol over de vidensproducerende organisationer, som de kan få. Derfor er det ikke noget tilfælde, at der foregår den samme udvikling simultant i mange lande i form af reformer af de videregående uddannelser,« siger Howard Hotson.

Kun økonomisk vækst tæller

I Storbritannien er politikerne gået særligt hårdt til værks og har skåret helt op mod 80 procent af den offentlige finansiering til især de humanistiske uddannelser, hvilket har ført til voldsomt forøget brugerbetaling.

Skitsen til reformerne af de britiske videregående uddannelser kan findes i det såkaldte Brown Review fra 2010. Rapportens anbefalinger er imidlertid hentet direkte fra World Economic Forums (WEF) konkurrencerapport, som bliver lavet af verdens førende industrielle ledere, toppolitikere og finansfolk, forklarer Howard Hotson. WEF’s anbefalinger har dannet baggrund for uddannelsesreformer verden over og handler i korte træk om, at så mange som muligt får en videregående uddannelse inden for fag som handel, naturvidenskab og teknik, at universiteterne bliver styret bedre, og at industrien involveres i beslutningerne.

»Med andre ord: Landene følger simpelthen de samme instruktioner for at klare sig godt, og for de fleste lande er den økonomiske vækst det eneste, der tæller,« siger Howard Hotson.

Når politikere og erhvervsliv ønsker at omforme universiteterne til et uddannelsesmarked, hvor de studerende bliver kunder, der shopper rundt for at få mest for pengene, skyldes det, at det er dyrt at uddanne folk. Men problemet med øget brugerbetaling og øget privat finansiering af forskningen er, at de akademiske værdier bliver underordnet de monetære værdier, mener Hotson. Og det britiske system er et godt eksempel på, hvad det kan komme til at betyde.

»Det er kun de discipliner, der bidrager direkte til økonomien, der vil give kandidaterne så meget i løn, at de er i stand til at betale de dyre studielån tilbage,« siger Howard Hotson og henviser som eksempel til, at antallet af studerende i ikkeeuropæiske sprog er faldet med 20 procent på et år. På trods af, at den økonomiske vækst i dag primært foregår uden for Europa.

»Regeringen har på mange måder omformet de videregående uddannelser radikalt uden i det mindste at undersøge, hvad pressede økonomiske situation i realiteten kræver,« siger Howard Hotson og tilføjer:

»Hvis end ikke de britiske universiteter, som nogle af de førende i verden kan beskytte sig mod den her udvikling, så tør jeg ikke tænke på, hvordan det står til andre steder i verden.«

Ikke gennemtænkt

Både eksperter og politikere ser oftest uddannelsessystemet fra en økonomisk vinkel, og derfor mangler den bredere forståelse for, hvad de globale og nationale ændringer i realiteten har af konsekvenser for udviklingen af forskning og uddannelse.

»Det er et ekstremt groft og ufærdigt syn på uddannelsesinstitutioner, vi får igennem det her økonomiske fokus, og der er ikke på nogen måde beviser for, at de har gennemtænkt konsekvenserne af disse ændringer. Der sidder nogle ekstremt rige mennesker og tror, at fordi de bliver betalt gigantiske beløb, så må de også vide, hvad der er løsningen, men det har medført et ekstremt simpelt syn på, hvad uddannelsesinstitutionernes rolle er,« siger Howard Hotson, der er ved at skrive en rapport for det britiske akademi, der sætter fokus på, om kommercialiseringen af uddannelse i virkeligheden fører til mere vækst.

Det har altid været uddannelsesinstitutionernes rolle at bidrage til velfærd og vækst. Problemet er, at de højere uddannelser i dag er blevet en så central bidragyder i forhold til landenes økonomiske velbefindende, at det risikerer at overskygge andre vigtige formål med forskning og uddannelse.

»De videregående uddannelser kan træde tilbage fra medieræset, den finansielle verdens kvartalsregnskaber og politikernes ønske om genvalg og engagere folk i meget større spørgsmål med langt større tidsmæssige perspektiver. Vi står over for massive udfordringer i forhold til vores globale finansielle system og klimaet, som virksomhederne og det politiske system helt tydeligt ikke tager sig af. Derfor er det sidste, vi skal gøre nu, at underlægge universiteterne markedskræfterne, for det gør det umuligt for os at tage hånd om de her ulmende katastrofer,« siger Howard Hotson, der håber, at de universitetsansatte nu vil vågne op:

»Når vi har ladet det her ske, er det på grund af den retorik om, at dette er en uundgåelig udvikling på grund af den økonomisk krise etc., og fordi det er blevet stadig sværere at kritisere udviklingen på universiteterne uden at risikere jobbet, men denne gang var politikernes store fejl, at de nærmest pralede med de radikale ændringer af uddannelsessystemet. Hvis vi ikke protesterer nu, så er vi virkelig færdige,« slutter Hotson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her