Læsetid: 4 min.

Clegg: Storbritannien skal blive i EU

Den britiske vicepremierminister advarer imod selvdestruktiv britisk enegang i EU. Advarslen falder på 40-årsdagen for Storbritanniens optagelse i EF og forud for premierminister David Camerons tale om en ny britisk Europa-politik
’Reformer opnår vi ved at udvise lederskab, ikke ved at trække os. Hvis vi vil vinde, må vi stille op og være med.’ Storbritanniens vicepremierminister Nick Clegg advarer mod britisk enegang i EU.

’Reformer opnår vi ved at udvise lederskab, ikke ved at trække os. Hvis vi vil vinde, må vi stille op og være med.’ Storbritanniens vicepremierminister Nick Clegg advarer mod britisk enegang i EU.

Ben Cawthra

31. december 2012

Storbritanniens vicepremierminister og leder af De Liberale Demokrater, Nick Clegg, advarer nu sin koalitionspartner, den konservative premierminister David Cameron, imod at bryde med, hvad han betegner som en århundred gammel tradition for britisk engagement og lederskab i Europa.

Nick Clegg mener, at diskussionen om at afholde en folkeafstemning om EU-medlemskabet, før euroen er reddet, svarer til at »spænde vognen for hesten«.

Det fortæller han i et interview med The Guardian i anledning af 40-året for den britiske optagelse i EF og forud for premierminister Camerons længe ventede tale om en ny britisk Europa-politik, plæderer Clegg for, at Storbritannien må besinde sig på, at det stadig er i stand til at influere retningen for Europas udvikling.

Han insisterer på, at udsigten til en folkeafstemning »ikke skræmmer mig«, men tilføjer:

»Jeg begriber ærligt talt ikke, hvordan afstemningsspørgsmålet skal formuleres over for det britiske folk. For vi ved jo endnu ikke, hvordan eurozonens videre integration tager form.«

David Cameron er oppe imod et stærkt og stigende pres fra det konservative bagland. En af partiets førende euroskeptikere Andrea Leadsom har netop bebudet, at den såkaldte Fresh Start-group (euroskeptiske konservative parlamentsmedlemmer, red.) i næste måned fremlægger sit forslag til en konservativ genforhandling af vilkårene for britisk EU-medlemskab.

Politisk pres på Cameron

Oplægget indeholder to sprængfarlige punkter: et om en europæisk samordnet finanspolitik og et om EU’s arbejdstidsdirektiv, erfarer The Guardian.

Debatten om EU i anledning af 40 året for britisk medlemskab har vist, at et politiske pres er under opsejling over hele det politiske spektrum. Den proeuropæiske tidligere Labour-minister Shaun Woodward hævder, at en folkeafstemning måske kan være den eneste måde at redde Storbritanniens EU-medlemskab på.

Den betydelige udfordring de proeuropæiske briter står over for, afspejles i de seneste meningsmålinger gennemført af ICM for The Guardian.

De viser, at et flertal af vælgerne er imod britisk EU-medlemskab. 51 pct. af de adspurgte siger, at de foretrækker udmeldelse, mens 40 pct. helst vil forblive i EU.

Forrige gang ICM stillede samme spørgsmål, i efteråret 2011, var tallene 49 pct. mod 40 pct., men vi skal ikke længere tilbage end til 2001 for at finde en overvældende stor støtte – 68 pct. – til britisk EU-medlemskab.

Clegg insisterer på, at Storbritannien bør hjælpe med at løse krisen i eurozonen snarere end at fokusere på at genforhandle vilkårene for sit medlemskab.

Modydelser for britisk støtte

Premierminister Cameron forventes at bruge sin længe ventede tale til at bekendtgøre, at hvis Lissabon-traktaten bliver omskrevet på væsentlige punkter for at understøtte euroen, så vil han efter Storbritanniens parlamentsvalg i 2015 forlange en række beføjelser tilbageført til det nationale parlament som en modydelse for britisk støtte.

Det konservative manifest for parlamentsvalget i 2015 vil desuden indeholde et tilsagn om afholdelse af en folkeafstemning om den nye EU-pakke.

Clegg affærdiger premierministerens tilgang.

»Det, vi i virkeligheden bør gøre, er at rette al vor opmærksomhed imod den aktuelle økonomiske brandstorm, der hærger eurozonen og samarbejde om at hjælpe Europa ud af krisen. Efter min mening vil en folkeafstemning, der ikke engang har noget videre klart formuleret tema, i en situation, hvor det handler om at rette op på både vores egen og på den europæiske økonomi, svare til at spænde vognen for hesten.«

»Det er en øvelse i politisk skyggeboksning at foregribe en proces, hvor vi ikke selv er en af hovedaktørerne, hvis vi allerede nu vil forudskikke, hvordan vi vil reagere imod den.«

’Vi gør os mindre som nation’

Clegg advarer om, at en sådan strategi vil indebære opgivelse af årtiers succesrigt britisk engagement i Europa, hvor premierministre fra Margaret Thatcher til Tony Blair »udviste ekstraordinært lederskab« under EU’s to store historiske triumfer – etableringen af et fælles indre marked og østudvidelsen.

»Vi gør os selv mindre som nation, hvis vi altid går ud fra, at vi ikke kan påtage os et lederskab, når hele vores historie viser, at vi udmærket er i stand til at gøre vores indflydelse gældende – også når vi ikke selv er i centrum for, hvad der foregår på den anden side af Kanalen.«

Clegg anfægter også de britiske konservatives udfordringer på to følsomme områder i forhold til Europa og advarer sine koalitionspartnere om, at »den revurdering af ’balancen i EU’s eksisterende kompetencer’, som er under udarbejdelse i Whitehall (det britiske udenrigsministerium, red.) som del af koalitionens fælles aftalegrundlag, kan udmærket udmunde i en konklusion om, at Storbritannien bør involvere sig mere i EU. De (de konservative, red.) vil muligvis blive temmelig overraskede, når de får gransket detaljerne og konstaterer, at meget slet ikke er så skidt, som de troede.«

»Planerne om, at vi i Storbritannien skulle lægge større afstand til EU’s tiltag for større politisamarbejde og retshåndhævelse, kan skade vores kriminalitetsbekæmpelse.«

Koalitionen har bebudet, at den i princippet kan gøre brug af Storbritanniens ret til at træde ud af omkring 130 EU-tiltag.

Mens Clegg er ivrig for at genindtræde i mange af disse, såsom ordningen om en fælleseuropæisk arrestordre, er Cameron mere tøvende.

»Jeg kan ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at forsvare over for folk, hvorfor vi vil gøre noget, der mindsker vores beskyttelse imod kriminalitet.«

Vicepremierministeren insisterer på, at De Liberale Demokrater støtter en reform af EU og siger:

»Unionen har brug for at blive mere konkurrencedygtig, mere trimmet, mere transparent, mere demokratisk og mindre ressourceforbrugende på nogle områder, men de mål indfrier vi kun, hvis vi hager os fast.«

»Reformer opnår vi ved at udvise lederskab, ikke ved at trække os. Hvis vi vil vinde, må vi stille op og være med.«

Trods den styrkede euroskeptiske opinion i Storbritannien insisterer Clegg på sit glødende forsvar for Den Europæiske Union, hvis numeriske styrke han kalder »det mest overbevisende svar på den utryghed, globaliseringen medfører«.

Clegg tilføjer:

»Jeg tror, den europæiske integrations ekstraordinære overlevelsesevne beror på, at selv om dens oprindelse nok ligger i Europas blodige historie – den fransk-tyske genforening efter krigen – så ligger dens fremtid i at adressere denne helt anderledes og moderne udfordring, som er globaliseringens udfordring.«

 

 

 

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Serie

Seneste artikler

  • EU-skeptikeren, der blev mainstream

    27. december 2012
    Siden slutfirserne har den konservative Bill Cash været bannerfører for den britiske EU-modstand. Og han var tæt på at vælte partifællen John Majors regering tre gange
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

En ændring af Lissabontraktaten, der skal
understøtte euroen, kan ikke spille sammen med tilbageførsel af en lang række beføjelser til de nationale parlamenter, sådan som Cameron ønsker det. Der vil blive tale om magtkoncentration i stedet for.

Hvad skal der stemmes om, spørger Nick Cklegg retorisk. Jah, man kunne jo stemme om den ændrede Lissabontraktat. Storbritannien har aldrig haft folkeafstemning om en EU-traktat, så det var måske på tide, så det ikke bare er følelser, EU-medlemsskabet er baseret på.

Morten Dreyer

Hvad man glemmer er, at Cameron og også i mindre grad Clagg, er alvorligt klemt af vor gode ven, Nigel, som støt og roligt høvler vælgere fra både konservative og labor.

Prøv at høre hans nytårstale.

Cameron er godt nok sat på en uriaspost.

Robert Ørsted-Jensen

Det er iret misvisende og derfor kke unødigt pindehuggeri at gøre informations oversætter opmærksom på, at EU IKKE er Britisk 'undenrigspolitik'.

Ordet 'Whitehall' dækker da heller ikke kun over Storbritaniens 'udenrigsministerium', som han skriver her.

Ordet 'Whitehall' som det er anvendt her - henviser til den samlede regeringsadministration og ikke til noget specifikt ministerium.

Det afspejles da også i Wiki hvor man skriver at

'....the name "Whitehall" is ....frequently used as a metonym for overall British governmental administration'

Robert Ørsted-Jensen

Det er iet misvisende og derfor kke unødig pindehuggeri at gøre informations oversætter opmærksom på, at EU IKKE er Britisk 'undenrigspolitik'.

Ordet 'Whitehall' dækker da heller ikke kun over Storbritaniens 'udenrigsministerium', som han skriver her.

Ordet 'Whitehall' som det er anvendt her - henviser til den samlede regeringsadministration og ikke til et specifikt ministerium.

Det afspejles da også i Wiki hvor man skriver at

'....the name "Whitehall" is ....frequently used as a metonym for overall British governmental administration'

Preben Haagensen

Selvfølgelig har Nick Clegg ret Storbritannien skal blive i EU alt andet er ikke holdbart, hvad Storbritannien også fik læst og påskrevet fra polsk side. Der siges en masse vås fra engelsk side og danskerne er ikke meget bedre om alt det der bliver trukket ned over hovedet på de forskellige lande uden, at sige sandheden om, at de forskellige lande selv har været med til vedtagelse af lovene i EU. Så siges der en masse vås om det store bureakrati i EU, rent vås det er meget strømlinet og meget mindre end i mange af de enkelte lande i EU. Hvis Storbritannien trak sig ud af EU ville det inden længe være forbi med dets ledende rolle i pengetransaktioner fra London, ligeledes ville Storbritanniens rolle i verdenssamfundet dale betydelig da det så ikke længere har EU til, at give dets stemme større værdi end det egentlig er berettiget til. Det kunne jo være ret så sjovt, at se hvad der ville ske hvis Storbritannien meldte sig ud af EU, og Skotland derefter i den kommende folkeafstemning om selvstændighed meldte sig ud af United Kingdom for derefter, at melde sig ind EU.

Om Storbritannien skal blive i EU burde vel være op til britterne, og at affærdige argumenterne omkring lovgivningen og bureaukratiet i EU som vås, er vås. Hvis ikke du kan se, at årsagen til dybden af den nuværende europæiske krise har sit udspring i indførelsen af euroen sammen med den uhæmmede flodbølge af direktiver, traktater, landespecifikke henstillinger og megen anden overregulering, burde du gå 3 skridt tilbage og slå blikket op. Vores erhvervsliv kan i dag ikke slå en streg, uden først at ansætte et kobbel af jurister og økonomer for at sikre, at EU lovgivningen er overholdt.

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har måttet makulere deres partiprogrammer, fordi Barosso's landespecifikke henstillinger har beordret regeringen til at afskaffe efterlønnen, justere vores invalidepensioner, lærernes undervisningstimer samt begrænse vores støtte til de arbejdsløse. Der er overhovedet ingen kontrol med initiativaktiviteten i Barosso's Bureau.

Som en konsekvens af Schengen aftalen er vores arbejdsmarked bombet tilbage til 1950erne og har længe været udsat for løntrykkeri af en helt anden verden. Det vil kun forværres i årene fremover.

Hvad hjælper det, at Rompoy udtaler, at de største problemer ligger bag os, når vi står med skosnuderne ude over afgrunden.

Hvis vi ønsker at bevare, blot de sidste rester, af vores velfærdssamfund, skal vi snart i gang. Vi skal droppe den patetiske holdning, at vi intet kan uden ordre fra EU og i stedet tage nye initiativer inden for de områder, hvor vi har vist snilde og fremsyn. Det gode eksempel er det lille lands bedste kort i konkurrencen med de store i en stadig mindre verden.

EU ? Been there. Done that. Von vorne an, please !

Morten Dreyer

# Peder Kruse

Du har ret.
Tænk om landene valgte at se på direktiverne som hensigterklæringer, og iøvrigt følge egne traditioner.

Var der ikke for et par år siden, noget som blev kaldt nærhedsprincippet, gående ud på, at intet skulle styres centralt, som ikke bedre kunne løses lokalt?