Ved dagens sene opsamling kl. 18 lokal tid præsenterede alle formænd og -kvinder fra de mange arbejdsudvalg deres foreløbige status: Intet er klart, ingen tekster ligger endnu færdige.
Det fik EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, til at tage ordet med en opfordring til formandskabet om at få sat gang i arbejdet. Teksterne skulle gerne ligge færdige senest natten til i dag, hvis de endelige forhandlinger overhovedet skal kunne nås inden weekenden begynder og topmødet slutter.
Eneste morsomme indslag ved dagens opsamling var, da en klimaskeptiker – og Gud må vide, hvem det var – havde sat sig i den tomme stol, der var reserveret til Myanmar og meldt sig til i talerækken. Og så lød det pludselig:
»Vi opfordrer formandskabet til at stoppe de her alt for dyre forhandlinger. Det er langt billigere for hele verden at tilpasse sig klimaforandringerne i stedet for at forsøge at stoppe dem.«
Efter en del buh’en fra salen gik det op for formandskabet, at der var tale om en falsk delegeret.
»Det må I undskylde ... hmm, ja, men jeg kan godt se nu, at denne mand ikke er fra Myanmar.«
Ny sydamerikansk alliance
Klimatopmødet handler i høj grad om alliancer. Det har det altid gjort – hvilket over årene har været med til at blokkere for megen fremdrift. Mest kendt er alliancen af udviklingslande, G77+Kina, der fortsat eksisterer, men som på de seneste par klimatopmøder er blevet noget splittet. Ikke mindst efter at den danske klima- og energiminister, Martin Lidegaard (R), sidste år formåede at danne en alliance mellem EU og 90 af verdens fattigste lande.
Problemet med alliancerne har været, at de i høj grad har været med til at opretholde en deling mellem nord og syd.
Men nu begynder der at tegne sig nye billeder. En række udviklingslande, der er for handling her og nu, bryder ud af de gamle alliancer for at gå sammen med de mere progressive nordlige lande, hvilket primært vil sige EU-landene.
Og i denne uge meldte en ny alliance sig på banen. En række sydamerikanske lande – herunder Colombia, Chile, Costa Rica og Guatemala – har skabt en alliance, der forsøger at distancere sig fra de traditionelle syd-alliancer og – ret sikkert af andre politiske årsager – ikke mindst fra de socialistiske ALBA-lande i Latinamerika.
»Man fortæller altid historien om, at det her er en kamp mellem nord og syd, mellem rige og fattige lande, men for hvert topmøde lyder den forklaring stadig mere hul,« lød det fra Mónica Araya, Costa Ricas chefforhandler.
USA nøler
Og så det evigt tilbagevendende tema i forhandlingerne. Dollar. EU-landene har over det seneste døgn udrettet en del og har samlet set lovet 6,85 mia. euro i klimabistand i 2013 og 2014. Og det er rent faktisk en stigning i forhold til de seneste tre år, hvilket er præcis det, u-landene kræver for at gå videre med forhandlingerne.
Problemet er blot, at EU igen står alene. USA vil ikke love noget som helst – ikke endnu i hvert fald.
Og det lægger lige nu en voldsom dæmper på udviklingslandenes vilje. Der skal langt flere penge i kassen, hvis et resultat skal ligge klart i aften.
Nå?!