Klumme
Læsetid: 3 min.

Dagbog fra Doha: Håbløshedens logik

COP18 i Doha har med al tydelighed vist, hvorfor det er så svært at nå en klimaaftale
Udland
8. december 2012

Allerede inden, der ligger skyggen af resultater på bordet, er ngo’erne begyndt at forberede deres afsluttende pressemeddelelser. De laver to tekster. En, hvor de tager udgangspunkt i et sammenbrud – og en, hvor der skrives om det dårlige resultat. Er det at tage sorgerne på forskud?

Nej, det er helt realistiske bud på, hvad der vil komme ud af det 18. klimatopmøde i historien. Et topmøde, der i skrivende stund skulle have været afsluttet, men som med al sandsynlig først lukkes engang tidligt lørdag morgen.

Kyoto-protokollen er verden hidtil eneste bindende klimaaftale. Den 1. januar 2013 udløber den første periode, og derfor skulle en anden Kyoto-periode forhandles på plads i Doha.

EU ønsker, at den nye protokol løber frem til 2020, hvor alle verdens lande skal binde sig til en global klimaaftale. Mange udviklingslande kræver omvendt, at Kyoto-protokollens anden periode kun skal være fem år for derefter at blive genforhandlet. U-landenes rationale er, at på den måde kan man altid øge ambitionerne om fem år – og ikke risikere, at Kyoto-landene, som primært er EU-lande, slipper for billigt.

Det er der blevet brugt rigtig meget tid på at diskutere – også selv om Kyoto-landene udleder mindre end 15 procent af verdens udslip – og at det tal vil være faldet til omkring 10 procent i 2020.

Det, der omvendt ikke er blevet brugt tid på, er de resterende 85-90 procent af verdens udledning. Det store hul i CO2 regnskabet, som ingen vil love at gøre noget ved.

EU’s interne problemer

Men det har ikke været nemt for EU-kredsen. De har på deres skuldre slæbt rundt på et gigantisk åg i form af Polen og landets varme luft. Problemet er, at en række lande, herunder Polen, Ukraine og Rusland, inden deres tungindustri kollapsede, fik tildelt meget høje CO2-kvoter. De ligger i dag ubrugt hen. 13 mia. ton i alt – eller hvad der svarer til mere end 100 mia. euro i dagens CO2-priser.

Og dem vil de ikke give slip på – heller ikke selv om de vil blokkere for enhver klimaaftale, da CO2-kvotesystemet skal fungere som incitament for at reducere udledning. Men ifølge den danske klima- og energiminister, Martin Lidegaard, skulle problemet endelig – på klimatopmødets sidste dag – være blevet løst:

»Efter fem års forhandlinger er der kommet en løsning. Og jeg kan sige, at det har været særdeles hårde forhandlinger. Men vi har fået pakket den varme luft ind, så det ikke kommer i spil før tidligst i 2020.«

Det tragikomiske er, at næste års klimatopmøde skal afholdes i Polen. Det blev besluttet for mindre end to uger siden. Intet andet EU-land har gjort så meget for at obstruere Europas klimapolitik.

Dem på sidelinjen

Samtidig er det påfaldende, at når der tales finansiering – og ved siden af Kyoto-protokollen har det været det altoverskyggende tema – så peger pilen igen mod EU-landene.

For selv om der er mange absurditeter indlejret i klimatopmøderne – og ikke alt er logisk – så er opdelingen af rige og fattige lande en af de mere problemfyldte mærkværdigheder.

For med til gruppen af ’fattige lande’ hører eksempelvis værtslandet Qatar, der har verdens højeste indkomst målt pr. indbygger.

Også Kuwait er fattigt, og sågar Saudi Arabien er fattig i COP-sammenhæng. Det betyder, at de kører på frihjul – og at der ikke kommer en cent fra de lande.

Men alle kræver penge på bordet. EU betaler, og USA begraver sig – de har ikke villet yde noget ved dette topmøde, men blot henvist til at de i løbet af de seneste tre år har opfyldt deres finansielle forpligtigelser i form af klimapenge til udviklingslandene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Videnskaben om vores klodes GAIA-natur fejrer triumfer mens menneskesystemets forvaltere fejrer destruktionen af samme. Hvor længe vil vi lade os forvalte af dødens købmænd?