Dagbog fra Doho: ’Vi står eller falder sammen’

Ethvert minut tæller. Ikke bare for klimaet, men også når man er på arbejde. Og eftersom det tager godt 45 minutters buskørsel at nå fra Doha downtown – hvor de fleste COP18-deltagere er indlogeret – og ud til Dohas kongrescenter, går snakken mellem journalister, delegerede og lobbyister.

Og her kom så dagens opløftende nyhed: Der er en ny bevægelse under opsejling. En arabisk ungdomsbevægelse, der kæmper for klimaet. De kommer fra Irak, Jordan, Yemen, Saudi Arabien, Kuwait, Qatar – fra hele den arabiskehalvø. De er veluddannede, de vil have forandring, og de ser den samme klimakatastrofe som unge aktivister i Europa, USA og andre steder.

Det fortalte norske Kine Gjerstad. Hun har allerede været i regionen et par uger forud for klimatopmødet for at skabe internationale kontakter og undervise i aktivisme.

»Kommer der noget positivt ud af det her klimatopmøde, så er det en ny bevægelse af klimabevidste unge fra de arabiske lande.«

Polen er skurk

I kongrescentret tales der alvorsord i korridorerne forud for eftermiddagens åbning af det såkaldte high level-segment, der indleder fire dages maratonforhandlinger.

Alle ved, at der er mange knaster, men særligt to emner optager de fleste lige nu. Det ene er finansiering.

De fattigste lande taler ikke længere om, at de blot skal have penge til at tilpasse sig klimaforandringerne. De taler om penge for tabt land – kompensering for loss and damages, som det kaldes.

Kravet kommer dels fra de lande, hvor enorme områder bliver uegnet til beboelse og dyrkning – eksempelvis i Sahel eller på Afrikas Horn. Og dels fra de lande, der helt forsvinder, når havene stiger yderligere. Det er lande, vis befolkninger snart kommer og banker på døren til blandt andet Europa.

EU har tidligere været en af de mere gavmilde donorer i forhold til klimafinansiering, men lige nu har unionen svært ved at tale med en samlet stemme – især i forhold til finansiering. Krisen gør sit, Polen gør resten.

»Det er skandaløst,« siger EU-Parlamentariker Dan Jørgensen (S):

»De seneste fire-fem år har Polen gjort alt for at obstruere EU’s klimapolitik. Det gælder både i forhold til Kyoto-protokollen og i forhold til klimafinansiering.«

Derfor kunne EU´s finansministre ikke blive enige om at komme med klimafinansiering til COP18.

Tættere på katastrofen

Det andet store emne er det voksende hul i CO2-regnskabet. Ved sidste års klimatopmøde blev vedtaget, at der i 2015 skal være en global klimaaftale, som så senest skal implementeres i 2020.

Men det er for sent. Inden da er det berømte mål om, at klodens temperatur ikke må stige mere end to grader, sat over styr, og risikoen for at klimaet spinder ud af kontrol vil være til stede.

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, talte derfor med store ord – både i plenum og på det efterfølgende pressemøde.

»Alle ved, at klimaforandringerne går hurtigere end forventet. Det er videnskabelig bevist. Vi kæmper imod tiden,« lød det fra generalsekretæren, der understregede alvoren:

»Vi har et klart valg. Enten står vi sammen – eller også falder vi sammen.«