Baggrund
Læsetid: 6 min.

Demokrati på indonesisk

På kun 14 år har Indonesien formået at opbygge et demokrati. I dag er der valg, debat og økonomisk udvikling. Men der er også stadig korruption, elendig infrastruktur og fattigdom – for er et demokrati nogensinde færdigudviklet?
Indonesisk politi slapper af under en demonstration i Jakarta.

Indonesisk politi slapper af under en demonstration i Jakarta.

Catarina Nedertoft Jessen

Udland
10. december 2012

Foran de massive porte foran guvernørens hjem i Jakarta demonstrerer en gruppe på omkring hundrede mennesker for højere lønninger. De smiler, spiller musik og smutter til fredagsbøn hen over middag for senere at vende tilbage. Politiet på den anden side af porten har lagt våbnene fra sig og slapper af i skyggen, mens de nyder demonstranternes musik.

Udadtil lader det til at gå ret godt med demokratiets vilkår i Indonesien. Det er ikke til at se, at det kun er 14 år siden, at den militærvenlige statsmand Suharto forlod posten som præsident. Suhartos regeringsførelse havde ført landet ud i en uoverskuelig økonomisk og politisk situation, hvor forfølgelse af minoriteter og fængsling af uskyldige oppositionsmedlemmer var hverdag.

Den nuværende præsident, Susilo Bambang Yudhoyono, har ændret kursen for landet og har gennemført gennemgribende reformer og forsøger i øjeblikket at få endnu flere fattige indonesere løftet ud af fattigdom i verdens fjerdestørste land. Men der er stadig lang vej. Yudhoyono og befolkningen kæmper stadig med problemer med infrastruktur, korruption og overholdelse af menneskerettighederne. Lave lønninger er en håndgribelig problematik, som man taler åbent om.

Mere tabubelagt er talen om den manglende undskyldning for folkedrabet på mindst en halv million kommunister i 1960’erne. Den manglende forsoning skaber fortsat dybe afgrunde mellem indoneserne. Alligevel har den indonesiske regering nu prioriteret at trække resten af regionen i en demokratisk retning, og man forsøger at agere samlingspunkt for udvikling af demokrati i Asien og Stillehavsområdet.

Vækst som katalysator

Siden de asiatiske økonomier blev ramt af krise i sluthalvfemserne, har Indonesien fået styr på økonomien og bliver af mange internationale økonomer spået en strålende fremtid. Landet har opnået en balance mellem eksporten og det nationale marked, og i takt med at velfærden stiger, gør grundlaget for landets vækst ligeså. De seneste to år har den økonomiske vækst ligget på over seks procent.

Ifølge professor i udviklingsøkonomi og leder af FN-universitetet i Helsinki Finn Tarp er det en almindelig tendens, at individer ønsker flere rettigheder, når økonomien falder på plads.

»Efterhånden som man bliver bedre stillet økonomisk, så skifter fokus i det, der optager en. Hvis man f.eks. ser på Korea, kan man se, at de kommer fra et meget kontrolleret styre, og jo bedre stillet de er blevet, jo mere frit er der også blevet,« siger Finn Tarp, der omvendt også understreger, at der ingen videnskabelig sammenhæng er mellem det at implementere demokratiske styreformer og den økonomiske fremgang.

»Det er vigtigt at huske, at man ikke kan sige, at demokrati er en fuldstændig nødvendig forudsætning for, at man kan få økonomisk fremgang,« siger han.

Kirsten Jørgensen, der er ekspert i demokratiudvikling og underviser hos Udenrigsministeriet, var valg-observatør i Indonesien i 2004 under præsident- og parlamentsvalget. Hun var positiv over for den måde, hvorpå valget blev afholdt:

»Demokratiet blomstrede. Da stemmerne var blevet talt op, blev der hængt sedler op med de forskellige partier, og alle kunne observere optællingen. Det var en meget transparent proces, men det allermest interessante var, at børnene var med. De sad på gulvet foran deres forældre og var fuldstændigt opslugte af situationen – den læreproces er vigtig for at styrke det kommende demokrati,« siger Kirsten Jørgensen, der også bed mærke i, at valgstederne bestod af små enheder. En ting, som Kirsten Jørgen beskriver som »en god idé«.

Vil selv – kan selv?

Omverdenen lægger pres på Indonesien, som man mener bør forholde sig til fortiden. Folkemordet på mindst en halv million kommunister under Suharto-styret er blevet ekstra aktuelt, efter at filmen The Act of Killing har haft premiere. Med undtagelse af få medier og enkeltpersoners krav om forsoning står ønsket lavt på magthavernes ’to do’-lister. Det, de i øjeblikket fokuserer på, er d-ordet. Demokrati frem for alt.

Kirsten Jørgensen kan godt se det problematiske i at dække over fortidens synder, mens man forsøger at opbygge et nyt og mere åbent system.

»Det er vigtigt, at man siger undskyld for de ting, der er hændt i fortiden,« siger hun og bakker dermed op om Den Indonesiske Menneskerettighedskommission, som kræver en undskyldning til ofrene og de efterladte. Men alligevel ser Kirsten Jørgensen i store træk positivt på den indonesiske udvikling.

»De har demokrati på den måde, at de har prøvet at formulere, hvordan man forstår demokrati i indonesisk forstand. Det skal fortsat udvikles. Og det gøres ved at gå tilbage til folket,« siger Kirsten Jørgensen og understreger, at udviklingen af et demokrati aldrig er færdig – heller ikke i Vesten.

Bali Demokrati Forum

Indonesiens regering inviterede i sidste måned de umiddelbare nabolande og andre lande i regionen til en debat om demokratiets udvikling – under det femte Bali Demokrati-Forum. Thailand, Sydkorea, Iran, Afghanistan, Øst Timor og Australien var alle repræsenteret af de re-spektive landes statsoverhoveder, som hver i sær havde deres bevæggrunde for for at møde op. Fællesnævner var dog lysten til at diskutere demokrati.

Enkelte statsledere kom med et reelt ønske om at forbedre de demokratiske forhold i deres lande, mens andre blot forsøgte for at holde en mere eller mindre krakeleret facade. Der blev ikke småsnakket omkring bordet – stolene stod for langt fra hinanden til, at der kunne hviskes, men den fysiske afstand var ikke den største barriere.

En mere sandsynlig årsag var utvivlsomt de mange modstridende holdninger, som bl.a. blev synliggjorte af den australske premierminister, Julia Gillard, der konsekvent ignorerede Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, der til gengæld sad urollig og stirrede stift frem for sig og uden undtagelse undlod at klappe, når de andre ledere sluttede deres taler.

Flere af landene, som deltog i debatten i forbindelse med forummet, har stadig lav økonomisk vækst, mens et land som Iran står i en decideret vanskelig økonomisk situation blandt andet grundet Vestens sanktioner. Men man kan rykke sig langt på kort tid, mener Martin Hermann, dansk ambassadør i Indonesiens hovedstad, Jakarta.

»Man skal ikke glemme, at vi blot skal 15 år tilbage, før dette land ikke var demokratisk, men et land i dyb, dyb krise – både økonomiske og politisk. Der er sket rigtig meget i Indonesien i løbet af de seneste 15 år. Bali Democracy Forum er et udtryk for, at man ønsker at dele egne erfaringer og fremme demokratiet,« siger ambassadøren, som ser initiativet som et positivt tegn på, at Indonesien ønsker at være samlingspunkt, når det gælder de væsentlige diskussioner.

For rummeligt et forum?

Ambassadøren deltog som observatør ved Bali Demokrati Forum – som Danmarks repræsentant blandt næsten 50 observerende lande.

Observatørernes manglende mulighed for deltagelse ved forummet er blevet kritiseret i indonesiske medier. Gede Puta Wirawan fra Udayana-universitetets Institut for Fred og Demokrati er utilfreds med, at forummet ikke rummer mere lokal viden fra steder, hvor demokratiet allerede har haft sine rødder i lang tid.

»På højt niveau har forummet nok været en succes, men indflydelsen af forummet har stadig ikke nået folket. Dette forum burde udforske andre landes værdier ved at involvere ledere fra ældre demokratier i diskussionen,« siger han til The Jakarta Post.

En af de ting, som gik igen fra talerstolene under forummet, var, at der ikke findes en skabelon for demokrati. Demokrati kan opnås på mange måder, herskede der enighed om blandt statslederne. Men nogle af udsagnene fra lederne blev så flyvske, at det kunne være svært at forstå, hvordan de definerer demokrati. Irans præsident Ahmadinejad kritiserede det vestlige demokrati i hårde vendinger. Under et pressemøde, som Ahmadinejad havde indkaldt til på et nærliggende hotel, blev præsidentens definition af fri tale illustreret. Der måtte kun stilles forhåndsgodkendte spørgsmål, og Ahmadinejad forsøge at berolige alle ved at sige, at profeten snart kommer og redder alle fra »den nuværende situation«.

Udviklingsminister Christian Friis Bach roser Indonesiens initiativ med at afholde demokratiforummet, men finder det problematisk, at man giver en mand som Ahmadinejad taletid: »Jeg synes ikke, at han fortjener at få lejlighed til at legitimere den mangel på demokrati, indflydelse og deltagelse, som man ser i Iran. Jeg vil til hver en tid stå fast på, at det iranske samfund er meget langt fra et demokratisk ideal.«

Adspurgt om problematikken ved at invitere ikkedemokratiske lande til at deltage på forummet svarede værten, den indonesiske præsident, Susilo Bambang Yudhoyono, diplomatisk: »Alle lande er med for at dele deres perspektiver. Der er stor variation, og det er jo det smukke ved forummet. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad der er passende at sige om demokrati.«

Imens går dagligdagen videre i Jakarta. Fredagsdemonstrationerne gentager sig, politiet slapper af, og måske vil der en dag være nogen, som lytter til arbejderne, der så gerne vil høres.

 

Turen var finansieret af det indonesiske Udenrigsministerium

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Erik Blumensaat

Selamat hari natal. Indonesia.

Det lyder helt godt. Men...

Desværre sker den økonomiske fremgang, der støtter den demokratiske udvikling, på en fuldstændig hæmningsløs udnyttelse og ødelæggelse af naturen. Specielt regnskoven brændes af, og vådområder tørlægges, for at store multinationale selskaber kan anlægge eksempelvis oliepalme plantager.

http://www.thejakartapost.com/news/2011/09/22/the-endless-cycle-forest-f...

http://theresilientearth.com/?q=content/draining-swamps-fuel-autos

på dette grundlag udleder Indonesien Indonesien omkring 500 millioner CO2 per år,

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2122544/Hundreds-orangutans-kill...

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2122544/Hundreds-orangutans-kill...