Læsetid: 3 min.

Eksperter freder banktilsyn for folkeafstemning

’Men det er en politisk og økonomisk analyse – og ikke en juridisk,’ lyder det fra professor som tror, at regeringen – uanset hvad – aldrig kommer til at sende EU’s banktilsyn til folkeafstemning. Det er alt, alt for teknisk
span class="photo-credit">Foto: Eric Vidal  EU’s stats- og regeringschefer gav i går deres samlede godkendelse til, at de vil finde en løsning, så EU samlet kan holde opsyn med de store banker gennem et banktilsyn. Her taler Frankrigs præsident, François Hollande, med Helle Thorning-Schmidt, mens Belgiens regeringschef, Elio Di Rupo (tv.) lytter.

span class="photo-credit">Foto: Eric Vidal EU’s stats- og regeringschefer gav i går deres samlede godkendelse til, at de vil finde en løsning, så EU samlet kan holde opsyn med de store banker gennem et banktilsyn. Her taler Frankrigs præsident, François Hollande, med Helle Thorning-Schmidt, mens Belgiens regeringschef, Elio Di Rupo (tv.) lytter.

Eric Vidal

15. december 2012

Mens der er uenighed om, hvorvidt dansk deltagelse i EU’s banktilsyn kræver en folkeafstemning, så lyder vurderingen fra eksperter, at ét er jura, noget andet er politik og økonomi. Og de forhindrer, at der nogensinde kommer en sådan folkeafstemning.

»Regeringen vil ikke gå ud og afholde en folkeafstemning, som vil komme til at handle om alt muligt andet end reglerne om, hvornår det europæiske banktilsyn kan lukke danske banker og afsætte bestyrelser. Det er alt, alt for teknisk. Det kommer til at handle om eurokrisen, og om man vil være med i den her klub eller ej. Jeg kan lige se overskriften: ’Skal vi gå med i grækerklubben’,« siger Peter Nedergaard, professor ved Københavns Universitet.

Senest har frygten for det samme – altså en debat om alt muligt andet end emnet – ført til spekulationer om, at SRSF-regeringen overvejer at sende spørgsmålet om EU’s patentdomstol til folkeafstemning med enten kommunalvalget i 2013 eller valget til Europa-Parlamentet i 2014.

Uffe Østergaard, professor ved Copenhagen Business School (CBS), mener heller ikke, at regeringen tør sende danskerne hen for at stemme alene om banktilsynet:

»Der kommer næppe en folkeafstemning, medmindre nogle klumrer i det, og noget går galt i den politiske proces. Jeg tror, at man får talt sig – eller skrevet sig – ud af det ligesom ved Lissabon-traktaten, hvor man fik skrevet sig uden om suverænitetsafgivelse. Det har embedsmændene lært, hvordan man gør,« siger Uffe Østergaard.

Senest har Christen Sørensen, professor i økonomi på SDU og fhv. overvismand samt Palle Svensson, professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet, gjort sig til talsmænd for, at dansk tilslutning til et banktilsyn må medføre en folkeafstemning eller vedtagelse med fem sjettedeles flertal i Folketinget, da der er tale om afgivelse af suverænitet.

En vurdering Enhedslisten og Dansk Folkeparti – der begge kræver en folkeafstemning – deler.

Ingen kan vide det sikkert

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) tror til gengæld ikke »umiddelbart«, at der bliver behov for en sådan, selv om hun overlader spørgsmålet til Justitsministeriet.

Ifølge Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet, kan ingen endnu vide, hvad embedsmændene i Justitsministeriet kommer frem til.

»Det er først, når der ligger en juridisk gældende aftale fra euro-landene, som Justitsministeriet har haft tid til at vurdere, at man kan sige noget om, hvorvidt Danmark ved at deltage kommer til at afgive suverænitet. Jeg tror ikke, at det kommer til at ske før i slutningen af 2013,« siger Marlene Wind og fortsætter:

»I al den tid vil regeringen træde vande. Det kan man være fuldstændig overbevist om, for det vil ikke give mening, hvis man gjorde andet. I sidste ende er det Justitsministeriet, der peger på folkeafstemning eller ej, når der ikke er 5/6-flertal i Folketinget. Men derfor kan man selvfølgelig godt sige, om man synes, det er en god idé eller ej«.

Selv om Peter Nedergaard heller ikke »umiddelbart« tror, at der vil være tale om suverænitetsafgivelse – og derfor behov for en folkeafstemning – så ser han en alternativ udvej, hvis Justitsministeriet alligevel kommer frem til den konklusion.

»Det kan jo også lade sig gøre at blive uden for banktilsynet, selv om der vil være nogle små fordele ved at gå med. En mulighed kan være at sige, at vi gennemfører nationalt fuldstændig de samme regler som i EU. Det kan være en reserveløsning at melde det ud til resten af verden, at vi har de samme regler som EU, men vi gider bare ikke have en folkeafstemning, da det simpelthen er for småt til en sådan,« siger professor Peter Nedergaard ved Københavns Universitet.

Den model tror Uffe Østergaard imidlertid ikke, regeringen tør vælge.

»Det bliver meget farligt, da vi har Danske Bank, som kan rive hele landet med sig, fordi vi har været dumme nok til at få en bank, der er så stor, så vi er nok nødt til at gå med. Man kan selvfølgelig håbe på – ved at indføre de samme regler – at maybe we can pull it off – men det er lidt dristigt. Så jeg tror, at man vil gå langt. Men det er en politisk og økonomisk analyse – og ikke en juridisk,« siger professoren ved CBS.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

- Så begynder fedtspilleriet

Hvis du tror du bor i et demokratisk land - så vågn op

Det er for teknisk - med andre ord - danskerne er for dumme når de hellere vil tale om hvad det betyder på alle mulige og umulige områder af EU samarbejdet.
- Det tror da fan' når christiansborg lukker ned hver gang der er optræk til at tage borgerne med på råd.

Danmark skal have en ny Grundlov en moderne forfatning med en forfatningsdomstol og et folke veto
5/6 skal kunne omgøres ved at et kvalificeret antal vælgere kan tilkendegive de ønsker en afstemning
- Hvis EU er for borgerne - så skal borgerne også have mulighed for at kræve en afstemning selv om et enigt folketing ønsker noget andet

Banankongedømme! Diktaturstat! Tivolidemokrati! Demagogikum!

Hvor bliver jeg vred når jeg læser artiklen. Et er at demagogerne fremturer. De overpisser også befolkningen.

Her stinker af råddenskab!

Morten Rasmussen

Alle som kender historien fra '39 - eller en hvilken som helst anden totalitær magtomvæltning, bør kende tegnene:

Bid for bid, fratages folket sin stemme. Juristerier forklarer hvorfor det ikke er i strid med loven. Magten overføreres til instanser, uden for folkelig indsigt og folkelig indflydelse. Menneskers tro på det gode i alle, udnyttes til at splitte mistro til regimet.

Et totalitært styre ser morgengry.

Olav Bo Hessellund

Disse såkaldte eksperter har åbenbart ikke fattet en brik af, hvad demokrati er for en størrelse.

Demokrati er et praktisk problem, et spørgsmål om målsætning og retning – ikke et teknisk spørgsmål.

Når ”eksperterne” formulerer et problem som et teknisk spørgsmål, vil de altid kunne imødegå et ønske om demokratisk afstemning med, at det er for indviklet for menigmand at tage stilling til – og på den måde sikre at kompetencen til at afgøre, hvad der skal ske på området, forbliver hos dem selv.

Selvfølgelig er det de færreste mennesker, der har forudsætninger for at kunne tage stilling til de indviklede spørgsmål om, hvordan et europæisk banktilsyn rent praktisk bedst indrettes. Men det er natruligvis heller ikke på den måde spørgsmålet skal formuleres på ved en evt. folkeafstemning, der skal handle om, hvorvidt vi vil overgive beslutningskompetence til en overstatslig myndighed, når det gælder indretningen af vores pengevæsen.

Går man med på den tankegang, ”eksperterne” her plæderer for, kan vælgerne jo heller ikke tage stilling til andre vigtige spørgsmål om skat, klima, atomkraft, forsvar, sundhed, you name it….

Det er jo fortvivlende, at højtuddannede mennesker ikke er i stand til - eller villige til - at skelne mellem deres faglighed og forholdet til demokrati. Disse ”eksperter” kan ikke imødegås kraftigt nok – de er gift for demokratiet.

Jens Overgaard Bjerre

Hvis de rige kan undgå, at spørge folket, så gør de det ikke. Det er klart. For de fattige har overhovedet ingen interesse i en deltagelse i en europæisk central bank.

Dan Johannesson

Destinationen er helt tydelig. Et gennemcentraliseret fængsel, m. neoliberal ideologi, og simuleret demokrati, efter amerikansk forbillede.

Jeg har tilladt mig at skrive en artikel om hvordan vi gennem propaganda er blevet styret til dette sted i vores historie, og hvordan historien vil ende, fordi danskerne intet vil gøre for forhindre udviklingen.

Læs 'Dukkefolket' her http://www.danjohannesson.dk/1244

Med denne artikel kan det da umuligt forbigå danskernes opmærksomhed, at Danmark ikke er et demokrati. Hvis danskerne, ved denne artikel, stadig ikke har forstået hvad Danmark er, så er jeg bange for, at de aldrig nås.

Efter nogle år bosat i andre dele af verden, med hjemkomst til Danmark i 2008, gik jeg i noget nær choktilstand over at indse, hvor langt ud Danmark er kommet. Her er ikke velfærd, slet, slet ikke - ikke økonomisk, demokratisk, retsligt, sundhedsmæssigt (sundhedsvæsenet, fødevarekvaliteten, osv. er under al kritik!), socialt, økonomisk, osv. Det er svært at se realiteten, hvis hjernevaskningen har været massiv nok, længe nok. Det er jo ikke sådan, at Danmark bare er blevet en smule fattig og at demokratiet er lidt ridset i lakken, næh, folks, Danmark er så stor en løgn, som noget possibly can be. Vor land er færdigt. Helt færdigt. Men vi har vænnet os til det gennem årtier, det er sket gradvist, så vi ser det ikke.

Flyt ud. Inden landet laver forbud mod udrejse af ladet. Flyt ud, nu.

Det er sådan, EU-maskinen opererer. Man konstaterer, at dette - fx. banktilsyn - er alt for svært for de dumme borgere at beskæftige sig med, så derfor ... mister de dermed retten til at have indflydelse på det.

Man okkultiserer emner ved at overkomplicere dem. Man indhyller dem i teknikaliteter. Derved omgås man demokratiet. EU er ikke en demokratisk mega-institution. EU er et teknokrati.

Mens banktilsynet på denne måde løftes over tærsklen af potentiel modstand frem mod godkendelse og implementering - altså uden at andre end teknokraterne og de halelogrende nationale politikere har godkendt noget som helst - så smutter en masse andet lignende med ind af bagdøren. Det var en trojansk hest.

Planen er sådan set ude af sækken: EU som økonomisk-politiske union/superstat i foråret 2013. Folk bliver ALDRIG spurgt om, hvorvidt de synes det er en god ide og hvorvidt de er villige til som borgere af ofte AL suverænitet til et monsterorgan, som de ikke forstår og ikke har tillid til.

Som man råber får man svar. I vil da ikke beskæftige jer med banktilsynsteknikaliteter, vel? Det tænkte vi nok. Så kan vi altså godt indføre EU-superstaten.

Dette er en særlig form for perverteret logik og bondefangeri i den helt store skala. EU er overhovedet ikke svær at forstå. Det er endnu en klon det romerske imperium. Det er elitens europæiske organ for verdens største udplyndring og underkuelse af deres uduelige, ubrugelige og snart undværlige undersåtter.

Hvad EU forklæder sig som er til gengæld svært at beskrive, for det morfer hele tiden, det siver ind overalt og især: det har altid mange og uigennemskuelige lag.

Det yderste er bedragerisk og er beregnet på dig og mig og alle de andre uvidende fjolser.

Et andet lag er beregnet på dem, der tror på sagen, de naive. For dem er EU frelsen fra alle ulykker: verdenskrige, konflikter, økonomisk kollaps. De opdage aldrig, at det NETOP er det, som EU er beregnet til at skabe. Krigen består i dag af finansiel og kulturel terror, og europæere dør eller såres i milliontal for tiden.

Et tredje lag er beregnet på forskellige typer af politikere og bureaukrater, der har gjort det til deres indkomst. De profiterer på at være en del af apparatet. De ved noget, og dog ved de ikke mere, end de har brug for, og i øvrigt bekymrer de sig ikke om det, så længe, de tjener penge.

Et fjerde lag snævrer kredsen ind. Vi nærmer os magtens elite. Det er elitens håndlangere. De er egentlig lige glade med penge. Det er kun et effektivt middel til magt. Det er her vi finder alle psykopaterne, der altid stiger til tops som korkpropper i magtens labyrintiske korridorer. Det er kommisærerne og deres baglobby.

I det sidste lag findes selve eliten, arkitekterne, filosofferne, logebrødrene. Deres plan om EU er en del af en endnu større plan om det totale, globale Imperium. EU's sammenbrud - for det er på vej - er springbrættet til det, som de anser for endestationen: den neofeudale, globale superstat.

Grotesk - jeg er enig med de fleste kommentarer her.
Det står mere og mere klart. De politiske ledere i EU er jo godt klar over deres indbyrdes skyld og kammerateri - i den finansille misære vil lider under nu.

Og "mellemlederne" af teknokrater og jurister spiller gladeligt med - med deres udtalelser om at befolkningen ikke har viden og inteligens til at forstå.

Det er nemlig lige hvad befolkningen er begyndt at forstå og interessere sig for. Og alene af den årsag skal det præsenteres som en ualmindelig kompliceret sag.

Karriere rang stige for flere og flere inkompetente politikere, som villigt lader sig indrulle i magtelitens mmanipulerende og moralsk forkastlige uempatisk roulette med folks liv og levned.

Det bliver grimmere og grimmere at se på for hver dag der går!!

Et er at se hvordan EU-eliten samler midler og magt omkring sig.. det har vi vidst længe. Men nu at følge det propaganda apperat som professorer og jurister langer ud - mens de filer løs i materialet for at bilde sig selv ind - at grundloven forulempes atter engang.

Grunden til kompleksiteten i Bankunion Aftalen er nok ikke at sandheden skal beskrives minutiøst - men at den skal indeholde bred motorvej af muligheder til løgnen! Derfor kan den selvfølgelig ikke præsenteres og forklares for befolkningen.

Jørgen Mathiasen

Det skorter ikke på synspunkter her om, at demokratiet er omgået.

Man er en kende overrasket over, at se sådan en diskussion i Informations spalter. Det står enhver frit for at finde Grundloven på nettet og søge på ordet afstemning. Der findes lovområder, som Grundloven udtrykkeligt undtager fra folkeafstemninger, fx. skattelove Om det så får Informations læsere til at finde kongerigets største megafon frem og råbe "omgåelse" igennem den, ved jeg ikke, men helt fundamentalt er kongeriget et repræsentativt demokrati, som egentlig kun beder om en meningstilkendegivelse fra vælgerne i forbindelse med folketingsvalg.

Der skal en hel del til før Grundlovens §20 bliver aktiveret, og det undrer også en, at professor Chresten Sørensen ikke lige tog det med i sine overvejelser om banktilsynet. Regeringen skal først lægge et forslag på Folketingets bord, som rent faktisk indebærer suverænitetsoverførsler, inden §20 bliver aktiveret, og det er meget muligt, at regeringen vil anstrenge sig med at undgå det. Sker det alligevel skal der mere end 1/6 stemmer imod forslaget, før der kommer en folkeafstemning. Er man først så vidt, har Grundloven igen nogle særregler for, hvordan et afstemningsresultat skal forstås, og her vil jeg råde Informations læsere til at holde godt øje med §42, stk. 5..

Om den og resten af Grundloven så kan få enkelte undersåtter mellem de brede bøge til at erklære hele proceduren for møghamrende-udemokratisk er tænkeligt og der er åbenbart også en vis sandsynlighed for i disse spalter, det forbigår bare den kendsgerning, at Grundloven ikke har institutionaliseret folkeafstemninger som den højeste visdom i det danske demokrati.

Philip B. Johnsen

Når afstemningen kommer, kan danskere med stemmeret, stemme Danmark ud af EU. Det er ikke sikkert, vi får mere end en chance, så tænk jer godt om.

Morten Rasmussen

@ Jørgen Mathiasen:

Du ville måske forstå det hvis du var EU-modstander.

Da det blev et nej til Maastricht-traktaten gik der 2 måneder inden vi vik en ny afstemning, som helt annullerede den gamle.

Da det så blev et ja, er der gået - indtil vidre - 2 årtier uden en traktat-afstemning. Det til trods for at næsten halvdelen af den stemmeberettigede befolkning sagde 'nej' i '92.

Da vi svarede forkert på Maastricht-spørgsmålet, snakkede ingen om hvor dyrt det ville blive at prompte spørge os igen.

Da det skulle blive traktatændringer med Lissabon-traktaten, så skulle vi alle spørges igen. Nu var det tid. Men da det så viste sig at land efter land igen svarede forkert, forsvandt afstemningslysten, og traktaten blev lavet som et tillæg som ikke krævede afstemning (ved hjælp af juristerier, og krumspring).

Ved objektiv analyse af forløbet, forestiller jeg mig at det er svært ikke at fatte mistanke om alibi-afstemninger. Altså at man har lavet afstemninger - ikke for at høre folkets mening, eller rette sig efter den, men - for at kunne sige at man nu har hørt på folket, og de er enige i planen.

En ting er i hvert fald sikkert: Der er slagside på frekvensen af folkeafstemninger imellem når vi stemmer 'rigtigt' og når vi stemmer 'forkert'.

Måske er det derfor at du må konstatere at:
'Det skorter ikke på synspunkter her om, at demokratiet er omgået.'

Med venlig hilsen,

Olav Bo Hessellund

Jørgen Mathiasen: ”Det skorter ikke på synspunkter her om, at demokratiet er omgået.”

Debatten i denne tråd handler vel egentlig mere om det forhold til demokratiet, som visse såkaldte eksperter i artiklen giver udtryk for, og hvad befolkningen i den kommende tid kan vente sig i form af ”ekpertudtalelser” om, hvorvidt sagen er egnet til folkeafstemning eller ej, end den handler om, at demokratiet skulle være omgået i sagen, der jo langtfra endnu er afsluttet.

Men jeg synes, det er meget forståeligt, at folk reagerer som de gør i debatten. Regeringens egne eksperter i justitsministeriet har jo tidligere i spørgsmål om, hvorvidt Danmark afgiver suverænitet, demonstreret en noget erasmus-montanus-agtig tilgang til spørgsmålet, dvs. man får et ubehageligt indtryk af, at konklusionerne er givet før præmisserne.

Det er naturligvis ikke pænt sagt, det ved jeg godt, men det er altså den mistanke, nogle af os sidder tilbage med - ikke mindst på baggrund af erfaringerne i forb.m. med vedtagelsen af Lissabon-traktaten i 2008.

Kommer banktilsynet mon til at omfatte et tilsyn med centralbankerne?

"Since 2007, central banks have flooded the world financial system with more than $11 trillion. Faced with weak recoveries and Europe's churning economic problems, the effort has accelerated. The biggest central banks plan to pump billions more into government bonds, mortgages and business loans."
Kilde: QE 4: Folks, This Ain't Normal.

Det er en opskrift på destruktion af vore penge, vore reelle opsparinger, gennem (hyper)inflation.

EU's banktilsyn, er efter min bedste mening, afgivelse af suverænitet. Folk har vist ikke helt fattet endnu at det betyder at det danske banktilsyn nedlægges! og der så kun være et europæisk centralt tilsyn af banker. Det betyder at franskmænd, tyskere, og spaniere mv. kan nedlægge danske banker; derudover kan et europæisk banktilsyn komme på besøg i euro-landene (og i alle andre lande?) og kræve at landene lever op til de af EU fastsatte regler og mål for budgettet. Således har EU - eller kan EU - få hand og halsret over det danske budget.

Og dermed er der altså tale om afgivelse af suverænitet, eftert min bedste bedømmelse.

Jørgen Mathiasen

@Morten Rasmussen,
Jeg stemte selv nej i 1992 og det er ikke et spørgsmål om empati.
Grundlovens §20 er klar nok og træder i kraft ved suverænitetsoverførsel. Det er en regerings suveræne ret, at fremlægge forslag som ikke aktiverer §20, hvis den ønsker det.

Der kan faktisk være politiske grunde til at udskrive en folkeafstemning uanset om §20 er aktiveret eller ej. Det kunne banktilsynet godt bære, da det indeholder lidt mere end navnet siger. Der bliver imidlertid ikke nogen folkeafstemning, hvis regeringen vurderer, at den ikke kan vinde den. Så kan den enten undlade at tilmelde DK, - og tage de konsekvenser på kapitalmarkedet det evt. kan få, eller skrive lovforslaget, så §20 ikke bliver aktiveret.

Der var i debatten her en gentagelse af to klicheagtige synspunkter: Det ene er, at det hele er udemokratisk. Det beror på en noget komplet fejllæsning af grundloven.
Det andet er, man gennem snedige manipulationer har fået manøvreret DK ind et eller andet sted i EU-samarbejdet - og det er en imødekommende gengivelse af, hvad der virkelig bliver sagt og skrevet.
Beskrivelsen beror på en almindeligt udbredt og fuldstændig forkert iagttagelse af DKs stilling i unionen. Den overgås i fjernhed fra kernen kun af Storbritanniens. Da DK, - ved siden af forbeholdene, som sender danske politikere uden for døren når det bliver hedt, og som et ude-udeland i forhold til Euroen, i øvrigt har en befolkning, som svarer til godt halvdelen af den i Paris, betyder det at danske politikere har en ret begrænset vægt i EU-politikken. Det behøvede ikke at være sådan. Med ½ million indbyggere har Luxembourg mindst 10 gange så stor indflydelse.

Hvor er du dog klog, Jørgen Mathiasen.

Du mener altså, at vi reagerer på grund af, at vi ikke er istand til at læse grundloven.

Du tror ikke, at det er en reaktion på, at artiklen gengiver eksperters diskussion af, hvordan man nemmest omgår ikke blot grundloven, men implicit den befolkning, som man på forhånd antager vil stemme nej?

randi christiansen

Denne udvikling kan da ikke komme bag på nogen, der bare har fulgt en lille smule med. Vi er økonomisk integreret i det europæiske system, og det har siden ruder konges tid været pengene, der bestemmer - det opgør mangler stadig

Vores håb er, at fornuften i økologisk økonomi vil gå op for magtens aktører - men de er godt nok sløve i optrækket

randi christiansen

Så vi kan gungre, så meget vi lyster - og det skal vi gøre helt vildt, og satse på at fornuftens stemme vil blive hørt og forstået

"det har siden ruder konges tid været pengene, der bestemmer - det opgør mangler stadig"

Ja Randi. Netop det sætter grundloven i relief. Ikke som en forfatning, men som en fortsættelse af den håndfæstning, som først sikrede ruder konge,så adelen og sidst det øverste borgerskab. Et opgør må kræve en forfatning, i stedet for den latterlige plutokratiske undskyldning de fleste danskere lider under.

Jørgen Mathiasen

@Hessellund
Jeg forholder mig til, at afsenderen af det første debatindlæg sætter ? ved den demokratiske karakter af kongerigets forfatning med sætningen "Hvis du tror du bor i et demokratisk land - så vågn op", og desuden foreslår et "folkeveto". Disse forestillinger, og det er et diplomatisk udtryk, kunne man selvfølgelig bare se hen over, hvis ikke det pågældende indlæg havde fået et hav af anbefalinger.