Læsetid: 2 min.

Endnu en lang næse til palæstinenserne

Det bliver ved råberiet, mens det politisk-økonomiske samarbejde mellem Israel og EU forsætter
5. december 2012

Hvad skal man mene om den for Villy Søvndal usædvanligt skarpe fordømmelse af Israels straffeaktion mod palæstinenserne efter FN’s opgradering af Mahmoud Abbas’ PA-selvstyre til ’ikke-statslig FN-observatør, altså en status som Vatikanets?

Israels beslutning om dels at tilbageholde millioner i skatteindtægter til Abbas-styret, dels – og værre – at godkende nye bosættelser, ’Plan E1’, nær Østjerusalem, der skærer Vestbredden over og umuliggør en sammenhængende palæstinensisk stat.

Søvndal kaldte Israels ambassadør til Asiatisk Plads for at udtrykke mishag over ’flere ulovlige bosættelser’. Det er en udvikling fra hans bovlamme holdning til PA-selvstyrets Unesco-medlemskab for et år siden, da han stemte blankt med den søgte begrundelse, at palæstinenserne skal »ind ad fordøren«. Bosættelser var ulovlige ifølge folkeretten, da de jødiske ’nybyggere’ flyttede ud på den besatte Vestbred i 1968, så det er da opmuntrende for palæstinenserne, at EU nu siger fra (kun Tjekkiet stemte imod PA-styret i torsdags).

Men ret beset: og hva’ så?

Israelske kommentatorer har beklaget, at Israel har ’tabt Europa’ – men Israel har ikke tabt Europa. Landet har en privilegeret handelsaftale til en værdi af 12 milliarder euro i årlig eksport til EU, der senest blev udvidet med en landbrugsordning i 2010.

I præamblen til EU’s ’aktionsplan’ for Israel fra 2004 hedder det bl.a. at parterne vil samarbejde om at »fremme fælles værdier som demokrati, retssikkerhed og respekt for menneskerettigheder og international lov«. Benyamin Netanyhau og hans regering af kolonister lægger end ikke skjul på, at bosættelserne – som nu huser en halv million jøder – er ’i Israels interesse’.

44 års råberi

Det arabiske Jerusalem er annekteret som Israels ’evigt udelelige hovedstad’, den besatte Vestbred er en israelsk koloni, og Europa og USA har siden 1968 set til fra sidelinjen.

EU har råbt op om ’frispark’, men det er i 44 år blevet ved råberiet, mens det politisk-økonomiske EU-samarbejde blev udbygget med smukt klingende erklæringer. Og i går meddelte Storbritanniens udenrigsminister, William Hague, i underhuset, at trods Israels provokation er »sanktioner ikke en option«. Hvis ikke nu, hvornår så?

Vil Søvndal på mandag, når EU-udenrigsministrene mødes, tage EU’s erklæringer på ordet med krav om at Israel straffes for at overtræde international lov? Næppe. Som en medarbejder i Udenrigsministeriet sagde i går: »Ingen stikker næsen frem, hvis det ikke fører til et resultat.« Til gengæld får palæstinenserne endnu en lang næse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu