Læsetid: 3 min.

FN’s klimapanel kommer for sent

En tidsrøvende proces med rapportskrivning og nervøsitet for at blive anklaget for ’alarmisme’ gør, at IPCC ofte fejler med hensyn til af at undervurdere den globale opvarmning og dens effekter, siger forskerhold
12. december 2012

Det er ikke bare, når det gælder de ukontrollable feedback-processer i den arktiske permafrost, at FN’s Klimapanel, IPCC, med stor sandsynlighed undervurderer omfang og effekt af klimaforandringerne. Det er en iboende del af panelets arbejdsform og struktur, at det kommer for sent eller fremtræder for beroligende i forhold til, hvad der faktisk er ved at ske med det globale klima.

Det mener en gruppe forskere, som netop har offentliggjort en analyse i tidsskriftet Global Environmental Change af IPCC’s arbejde siden panelets første rapport i 1990.

»Nogle af de centrale egenskaber ved den globale opvarmning som følge af forhøjede drivhusgas-niveauer er blevet undervurderet i forudsigelserne, især i IPCC’s vurdering af den fysiske videnskab,« skriver forskerne, der bl.a. tæller videnskabshistorikeren Naomi Oreskes, University of California, og miljøforskeren Michael Oppenheimer, Princeton University, der selv har haft en central rolle i IPCC’s hidtidige arbejde.

Alarmisme

Information skrev i lørdags om klimapanelets forventede udeladelse i sin kommende rapport af den mekanisme, hvorved opvarmning i nord fører til optøning af permafrost, som fører til udsivning af drivhusgasser, som giver mere opvarmning og mere optøning etc. Den selvforstærkende mekanisme udelades, fordi der ved klimapanelets deadline ikke foreligger veldokumenterede modelstudier af fænomenets omfang. Dette er en del af det generelle problem for klimapanelet, påpeges det af Oreskes og co.: For at være på sikker grund og kun betjene sig af videnskabeligt offentliggjorte og accepterede undersøgelser kan man ikke have den nyeste viden med.

Videnskabelige artikler, som f.eks. ønskes inddraget i de igangværende vurderinger i klimapanelets arbejdsgruppe 1 om de fysiske klimaændringer, skulle således ifølge IPCC’s tidsplan være indleveret til publicering i juli 2012, mere end et år før den planlagte offentliggørelse af arbejdsgruppens rapport i september 2013. Og selve rapportmanuskriptet er allerede skrevet og har netop været igennem en intern kommentarfase.

Kan ikke være anderledes

Til dette kommer ifølge Oreskes og co., at klimaforskerne i mange tilfælde er blevet forsigtigere, efter at være blevet udsat for stærke beskyldninger fra klimaskeptikere om ’alarmisme’ og dårlig videnskab efter den forrige IPCC-rapports offentliggørelse.

»Forskerne hælder ikke mod alarmisme, men snarere det modsatte: Mod forsigtige vurderinger, hvor vi definerer forsigtighed som det at fejle til fordel for mindre, snarere end mere alarmerende forudsigelser. Vi kalder denne tendens ’at fejle til fordel for det mindste drama’,« skriver Naomi Oreskes og hendes kolleger.

Den amerikanske klimaforsker Kevin Trenberth, National Center for Atmospheric Research, der har været en af hovedforfatterne til de to seneste IPCC-rapporter, er enig.

»Vi undervurderer den kendsgerning, at klimaændringerne stikker hovedet frem,« siger han til klimahjemmesiden The Daily Climate.

»Den næste rapport viser alle tegn på at blive endog mere konservativ end de forudgående,« påpeger han og henviser bl.a. til, at gruppen af hovedforfattere, der skal finde fælles fodslag, er blevet større: 14-15 pr. rapportkapitel.

IPCC’s næstformand, Jean-Pascal van Ypersele, bekræfter, at det samlede antal forfattere er vokset fra ca. 500 på den seneste rapport fra 2007 til 831 på den nye, der bliver offentliggjort ad flere omgange i perioden september 2013-december 2014.

»Den resulterende rapport vil blive baseret på regulær videnskab og ikke ideologi,« siger han til The Daily Climate.

Forsigtighedsprincip

På hjemmesiden opregnes otte eksempler på, at klimapanelet i sine hidtidige rapportforudsigelser har undervurderet den faktiske udvikling. F.eks. størrelsen af de globale CO2-udledninger, den faktiske havstigning, de fremtidige temperaturer, verdenshavenes forsuring, den tøende tundra og afsmeltningen af den arktiske havis og Grønlands indlandsis. Det ledende danske IPCC-medlem, klimaøkonom og programleder Kirsten Halsnæs, DTU, siger til Information, at IPCC ikke kan gå længere, end den accepterede videnskabelige litteratur tilsiger, når rapporterne skrives.

»Det kan ikke være så meget anderledes. Men politikerne kan jo anlægge et forsigtighedsprincip, når de skal tage bestik af, hvordan der skal handles, dvs. tage udgangspunkt i de højeste værdier for f.eks. mulige temperatur- eller havstigninger for at være på den sikre side, når de skal træffe beslutninger,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Utænkeligt

»Det kan ikke være så meget anderledes. Men politikerne kan jo anlægge et forsigtighedsprincip, når de skal tage bestik af, hvordan der skal handles, dvs. tage udgangspunkt i de højeste værdier for f.eks. mulige temperatur- eller havstigninger for at være på den sikre side, når de skal træffe beslutninger,«

Tværtimod bruger reaktionære politikere videnskabens konservative natur som en dårlig undskyldning - hårdt presset af højresvinene og mægtige erhvervsinteresser, som beskylder klimavidenskaben for at være venstreorienteret propaganda.

Hvis man vil vide hvordan det står til med klimaet, så er man nødt til at lytte til hvad de ledende klimatologer siger at de tror, men endnu ikke er i stand til at bevise. Hvad står der med småt, og hvad stå der mellem linjerne. Det magter politikerne ikke, optaget som de er af at redde kapitalismen. Så skide være med klimaet. Desværre regner nokkefårene ikke truslen om at blive dømt af historien for noget. Hvis de stadig lever til den tid vil de blot svare, at INGEN VIDSTE hvor galt det var fat, mens de ihærdigt vil fortie alle de løgne, fx. den om de to grader, de bandt os, eller i det mindste de fleste af os, på ærmet.

Velkommen til verdens største forsætlige folkemord. Parlamentssal efter parlamentssal vil stå tomme, mens politikerne trænges ved håndvaskene.

Du vil få rigelig lejlighed til at betragte scenariet under udfoldelse, i første omgang rammer det nemlig kun de farvede og de fattige med fuld styrke.

Folkemordet er i fuld gang, og snart vil ingen kunne overse det.

DET ER FOLKEMORD. Med den linje magthaverne har lagt skal de heldige, der endnu er i live ved århundredets udgang tælles i få hundrede millioner. Det er ikke givet, at dine børn og børnebørn vil være i blandt disse.

Der må da være en fremstillingsform som kan tilgodese kravene til videnskabelig stringens samtidig med at den gør rede for relevant igangværende forskning. Man kunne f.eks. dele fremstillingen op i to dele eller supplere hvert kapital med tendenserne i den seneste forskning. Det ville være horribelt hvis politikerne ikke reagerer fordi videnskabsmændene ikke råbte højt nok.

Man kunne også binde samtlige klimaskeptiske politikere fast med hampereb og iklæde dem gaffertape udenpå deres taleorganer, og brøle dem ind i begge ører samtidig med megafoner: "Jorden går under, hvis I ikke handler NU, og udelukkende bruger AL jeres tid i parlamentet på at tænke miljøløsninger! Hold dog kæft med jeres latterlige, snævertsynede blokpolitiske ævle-bævl, eller flyt jer, og lad klogere komme til! Vi har en planet at redde, skam jer!" - Herefter skal ingen kunne sige, at de ikke vidste noget om sagen. Jeg vil gerne lægge megafon til. Hvordan kan man være mere optaget af at lade kapitalismen inficere vor mentalitet i stadig højrer grad, når det ikke bidrager til Jordens overlevelse? Der er satme langt igen.