Læsetid: 4 min.

Kampen om nettet er i gang

Rusland kræver, at internettet skal detailreguleres af enkelte stater. De største teleselskaber i Europa vil have betaling for, at brugerne kan bruge tjenester som Facebook. Sådan lyder et par af de lækkede forslag til det FN-møde, der finder sted i Dubai disse dage. Men det vil ændre måden nettet fungerer på radikalt, advarer ekspert
Forårets store modstand mod ACTA-aftalen er et eksempel på, hvordan internetbrugere reagerer, når de føler sig sat udenfor.

Forårets store modstand mod ACTA-aftalen er et eksempel på, hvordan internetbrugere reagerer, når de føler sig sat udenfor.

Jakob Dall

6. december 2012

Hvor stor en rolle skal verdens lande spille i regulering og udvikling af internettet? Det spørgsmål bliver netop nu debatteret på et FN-møde i Dubai kaldet WCIT -12. Kritikere frygter, at staterne vil bruge mødet til at indføre gennemgribende regulering af internettet. For blandt de mere end 1.300 forslag fra de forskellige lande, ligger flere yderst kontroversielle forslag, der vil give myndighederne mere magt over, hvordan borgerne kan bruge internettet.

Michael Geist, professor på Ottawa Universitet og ekspert i internetlovgivning ser umiddelbart to grunde til at være bekymret over hvad der sker på konferencen:

Den første er, at kommercielle interesser prøver at få udbytte af de ca. 2.5 milliarder mennesker, der ifølge den seneste optælling i dag er koblet til internettet. Den anden er den mangel på inklusion og gennemsigtighed, som ifølge ham har præget forløbet op til konferencen.

»Der er reelle grunde til at være bekymret over, hvad der bliver besluttet dernede,« siger Geist til Information

Telefonnettet

Som eksempel på de stigende kommercielle interesser i internettet nævner han det forslag, som er blevet stillet af den europæiske sammenslutning af teleudbydere.

»I bund og grund handler det om, hvordan internettet fungerer. Teleselskaberne har i takt med internettets udbredelse tabt store dele af deres indtægtsgrundlag og forsøger at indhente de tabte indtægter ved at få landene til at betragte internettet ligesom telefonnettet. Dette vil bl.a. betyde, at de kan lave en ’sender betaler’-model.

Ingen ved rigtigt, hvordan det skal fungere i praksis, men det vil betyde, at sider som Facebook og Google skal betale teleudbyderne, når brugere bruger deres tjenester, og at man gør op med den grundlæggende tanke, der ligger bag internettet som et stort, samlet net.«

Resultatet af det forslag kan være et opbrud af internettet, hvor hver region eller land får sit ‘eget’, da firmaer ikke er villige til at betale til teleselskaberne for at lade folk besøge deres sider.

Om den manglende gennemskuelighed og inklusion, siger Geist:

»Det er meget sigende, at det eneste, vi ved om konferencen, kommer fra en håndfuld læk. Jeg tror, at mange af internettets brugere ikke kan forstå det store hemmelighedskræmmeri, der omgærder forløbet.

I den perfekte verden burde i hvert fald de demokratiske landes regeringer jo repræsentere deres befolkningers vilje, og derfor burde det ikke være nødvendigt med så stor en grad af tilbageholdenhed fra staternes side,« forklarer Geist, der ser forårets store modstand mod ACTA-aftalen, som et godt eksempel på, hvordan brugerne af internettet reagerer, når de føler sig sat uden for processen.

Lukket beslutningsproces

Andre grupperinger er utilfredse med, at internettet overhovedet skal diskuteres i et forum, hvor De forenede arabiske Emirater, der netop har forbudt kritik af myndighedspersoner på sociale medier, principielt har en lige så stor andel at have sagt som Danmark. Det gælder f.eks. Google og flere interesseorganisationer.

»Udviklere, firmaer og folk, der bygger og bruger internettet kan ikke stemme, skriver Google i en pressemeddelse og fortsætter: »De milliarder af mennesker rundt om på kloden, der bruger nettet og de eksperter, der vedligeholder og udvikler internettet burde være inkluderet i beslutningsprocessen.«

Arbejdstagerorganisationen ITUC, der repræsenterer mere end 175 millioner arbejdere verden over har også advaret mod at lade teleselskaber og autokratiske regimer få indflydelse på en aftale, der skal regulere internettet. På et pressemøde i London sidste måned advarede ITUC’s generalsekretær mod at lade et FN-organ bestemme over nettet:.

»Da vi så det lækkede udspil til en aftale, skreg det ‘netgrab‘- altså at nogen prøver at kontrollere internettet, men kun i to parters interesse: Teleselskaber, der vil tjene penge (…) og så selvfølgelig stater, som ingen har en interesse i skal kontrollere internettet.«

Kontroversielt forslag

Et af de mest kontroversielle forslag går ud på, at myndighederne i de respektive lande skal have større adgang til individuelle e-mailadresser. Angiveligt for at imødegå den stigende mængde spam (uønsket reklame, red), men flere eksperter påpeger, at en sådan bestemmelse også kan bruges til at slå ned på eventuelle systemkritikere.

Bag dette forslag står Rusland, de arabiske lande og Rwanda. Selv om der er grund til bekymring over sådanne forslag, så ser Geist risikoen for, at de bliver vedtaget som lille.

»Hvis lande som Kina og Iran og andre mindre demokratiske lande vil begrænse adgangen til internettet, så gør de det alligevel,« siger han.

Det danske udgangspunkt for forhandlingere er dog, at internettet som udgangspunkt slet ikke skal med i aftalen, mener erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen (SF).

Hun skriver i en mail til Information, at hvis det alligevel skulle blive aktuelt, er det hendes holdning, at ytringsfriheden på internettet skal bevares sammen med »den frie adgang til information på internettet.« Om kritikken af den lukkede proces op til konferencen, skriver hun:

»WCIT-konferencen er en helt traditionel, mellemstatslig forhandling om en traktat. Historisk set foregår den slags forhandlinger ikke i fuld offentlighed.«

Hun mener dog ikke, at Danmark kan klandres for manglende gennemskuelighed og inddragelse af offentligheden.

»Den danske regerings position er blevet fastlagt i en åben proces med de sædvanlige høringsprocedurer og det danske mandat er tilgængeligt på Folketingets hjemmeside.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fuldkommen vanvittigt - skulle hestevognsfabrikanterne så også godtgøres for penge, de ikke længere kan tjene pga. bilerne? Eller bødkerne pga. containerne?
Her er endnu et eksempel på kapitalismens grundlæggende uhensigtsmæssighed, fordi bedre forhold, lettere adgang, større produktion modarbejdes af, at folk begrænses, selvom den samlede velstand stiger og derfor sagtens kan bære, at forældede forbrugsgoder udfases uden tab af indtægt for de nu redundante.

Det vil jo være fint for teleselskaberne, hvis FN-processen giver dem en ny "malkeko" - hvis det sker, så bør selskaberne i hvert fald ikke have lov til at malke mere end det reelt koster at opretholde teleforbindelserne for nettet.

I øvrigt er nettet måske det vigtigste nyere bidrag til både national og global åbenhed og gennemsigtighed - og dermed på den længere bane til diverse diktaturers og åndsformørkelsers fald - så der er særdeles god grund til at beskytte nettets frihed .

Tam papirnusserudmelding fra Annette Vilhelmsen. Jeg er ligeglad med hvordan traktakforhandlinger "historisk" har foregået. Giv folk indsigt i hvad de får trukket ned over hovedet eller møf ud, så nogle mere kompetente mennesker kan komme til.

Det tiltagende kapitalstyret elitededemokrati - skamrider igen frihedsidealer og den demokratiske ide om at være diktatur og enevælde overlegen.

Det omtalte danske mandat kan ses her: Den danske delegation skal arbejde for at fastholde et frit og åbent internet, da det er den bedste måde at sikre økonomisk vækst.

Gode mennesker søger på wcitLeaks at offentliggøre WCIT-mødets papirer, så der kan nogle få af udslippene læses direkte.

@Tom Paamand

Med andre ord: Danmark støtter informationsfrihed og ytringsfrihed så længe disse tjener den kapitalistiske besættelse med evigtvarende økonomisk vækst?

Før man nu går helt i spagat over denne historie er det vist værd at huske på, at det kræver konsensus at ændre den måde internettet fungerer på på nogen afgørende måde, en konsensus som er lisså sandsynlig, som konsenus i FN om klima og mellemøsten problemer på en gang.

Og så kan vi glæde os over, at det var det kapitalistiske USA der skabte internettet for os.

@Peter

Det var ikke det Kapitalistiske USA.
- men det militaristiske USA, der lagde grundstenen til det vi i dag kalder internettet.

Kapitalismen så først dets potentialle senere.
- Det var for videnskabsnørder og andre matmatikkere der var på nettet først.- de brugte det som et stort informationbibliotek og en nem måde at udveksle informationer og forskning.

Skabelsen af internettet var ønsket om at informere.
Og ikke ønsket om at tjene penge

@Peter

Det var ikke det Kapitalistiske USA.
- men det militaristiske USA, der lagde grundstenen til det vi i dag kalder internettet.

Kapitalismen så først dets potentialle senere.
- Det var for videnskabsnørder og andre matmatikkere der var på nettet først.- de brugte det som et stort informationbibliotek og en nem måde at udveksle informationer og forskning.

Skabelsen af internettet var ønsket om at informere.
Og ikke ønsket om at tjene penge

John Vedsegaard

Internet er ikke ret gammelt, sammenligner man med anden IT-teknologi er det ved den eneste som har overlevet så længe, hvorfor ikke forvente det stopper helt inden for overskuelig fremtid, hvad der så kommer i stedet vil vise sig.

For eksempel vil det være muligt at have 2 eller flere teknologier kørende samtidig, hvor internet som i dag kan være den ene, men kommer der flere samtidige må man forvente en pris for det, hvilket godt kan være lidt afskrækkende for mange. Er sikkerheden meget bedre vil der nok være muligheder, trods en højere pris.

OK. Anette wilhelmsen.

jeg kan ingen steder på folketingets hjemmeside se noget som helst omkring kommercielle interesser/finansiering af internettet.

Jeg har heller ikke kunnet finde noget som helst om at der skal være fri adgang til informationer.

Det begynder nok så småt at dæmre for den herskende klasse, at internettet kan være et værktøj til at skabe reelle forandringer.

Intet under at de meget gerne vil have kontrol med det.

De skal bare være klar over at de reguleringer der sker på den side, får konsekvenser ditto på hardware siden... Så på lang sigt, er det en dårlig forretning. Det bremser udviklingen og i den grad forbruget.

Men at nettet, ikke er reguleret allerede, er vist en tilsnigelse. Hvilket jo lyder harmløst.

Lasse Damgaard siger: "Skabelsen af internettet var ønsket om at informere. Og ikke ønsket om at tjene penge."

Kapitalisme handler ikke altid om tjene penge. Det er en lige så stor drivkraft at spare penge og være mere effektiv. Det er internettet et godt eksempel på, uanset hvordan man vender og drejer det. Måske er internettet ligefrem historiens eneste succesfulde it-projekt, der er startet i offentligt regi. ;-)

Ikke desto mindre er det forretningsfolk og især pornobranchen, der har drevet udviklingen af mange af de digitale teknologier, vi bruger i dag. Gutenberg skabte bogen til at sprede bibelens kristne ord. Pornobranchen udbyggede internettet til at sprede – ja, undskyld sproget – korslagte ben.

http://enterprisefeatures.com/2011/06/ten-indispensable-technologies-bui...

Jakob Bagterp, nu skal du huske, at det er private firmaer, der har haft i opdrag at levere det offentliges løsninger, og som gang på gang har kostet hundredvis af millioner, fordi de ikke kunne få skidtet til at virke.
Meget taler for, at det skal være institutionerne selv, der overlader til deres egen, indsigtsfulde it-afdeling at få løsningerne etableret - her ved man jo, hvad der konkret efterspørges, hvordan arbejdspladskulturen er m.m.
Det er utvivlsomt rigtigt, at pornobranchen til gengæld tidligt opdagede mulighederne - som nu imidlertid er ved at kvæle den.

Rasmus Kongshøj

Jeg troede teleselskaberne allerede tjente penge på internettet. Hvis ikke de gør det, hvad er det så for en regning jeg betaler hver måned?

Teleselskaberne vil både have i pose og sæk og tjene på begge sider af kommunikationen.
MEN det gør de jo allerede.

En web server betaler jo allerede teleselskabet for sin internetforbindelse. De betaler endda mere fordi at de betaler for at kunne uploade (altså sende til brugerne). En almindelig forbrugers forbindelse er netop som regel begrænset i sin upload kapacitet da denne er meget dyrere end download.

Hvis de vil tjene mere på udbyderne så kan de jo bare hæve priserne for upload. Men hov, det er jo markedskræfterne der bestemmer...

Endvidere hvis priserne stiger for udbyderne så er der kun een til at betale i sidste ende, og det er brugerne.

NOTAT
Mandat for Danmarks deltagelse i World Conference on International Telecommunications (WCIT-12)
1. Baggrund
International Telecommunications Union (ITU), som er FN’s særorganisation for informations- og kommunikationsteknologi, afholder den 3.-14.
december 2012 den første World Conference on International Telecommunications (WCIT) i Dubai. Formålet med konferencen er at revidere
det internationale telekommunikationsreglement (ITR), som blev vedtaget i Melbourne i 1988, og som er en af de fire grundlæggende retsakter,
der sammen med konventionen, konstitutionen og radioreglementet udgør
traktatgrundlaget i ITU.
ITR indeholder generelle principper for levering og drift af international
telekommunikation. ITR har til formål at understøtte global samtrafik og
interoperabilitet samt at fremme udvikling, effektiv drift og tilgængelighed af internationale telenet og telekommunikationstjenester. Konkurrenceudsættelse af telemarkederne og den teknologiske udvikling siden 1988
har nødvendiggjort en revision af traktaten.
Overordnet dansk holdning
Den generelle danske holdning til ITU har de seneste år været, at organisationen bør effektiviseres og målrettes mod emner, hvor den leverer
merværdi, herunder særligt forvaltningen af radiofrekvenser. De vestlige
lande, herunder Danmark, EU-landene og USA, ønsker at sikre, at ITR
forbliver en overordnet tekst, der alene fastsætter generelle principper og
ikke indeholder detailregulering. På denne måde sikres de bedste forudsætninger for fortsat udvikling af telemarkederne, der i al væsentlighed
består af privatejede selskaber, der frit konkurrerer mod hinanden på almindelige markedsvilkår.
2. Mandat
Den europæiske forberedelse af WCIT-12 varetages i regi af Conference
of European Postal and Telecommunications Administrations (CEPT),
der tæller 48 europæiske medlemsstater, herunder EU-landene. Danmark
har deltaget i arbejdet i CEPT på baggrund af målsætningen om at effektivisere og målrette ITU. Desuden har Danmark arbejdet for, at der i ITR
inkluderes tekst om international roaming (brug af mobiltelefonen i andre
lande end der, hvor man har sit abonnement), der overordnet tilskynder til
prisgennemsigtighed, forbrugerbeskyttelse og rimelige priser.
13. november 2012
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13
ERU alm. del Bilag 46
Offentligt2/3
CEPT mener, at ITR kun bør indeholde strategiske og principielle bestemmelser på højt niveau, og at traktatens anvendelsesområde ikke må
udvides. Endvidere mener CEPT, at ITR ikke skal indeholde bestemmelser på områder, der vedrører medlemmernes rettigheder som suveræne
stater, eksempelvis national sikkerhed og kriminalitet på internettet.
Der er i regi af CEPT vedtaget en række fælles europæiske forslag (European Common Proposals – ECP) til WCIT-12, som Danmark har tilsluttet
sig på embedsmandsniveau. Den danske delegation til WCIT-12 konferencen bemyndiges med mandatet til at forhandle i overensstemmelse
med disse forslag. Forslagene kan sammenfattes under følgende overskrifter:
1. Misbrug af nummerressourcer
CEPT foreslår, at medlemsstaterne forpligter sig til at arbejde for at sikre,
at nummerressourcer alene anvendes til det formål, som de er tildelt til.
2. International roaming
CEPT foreslår, at medlemsstaterne forpligter sig til at samarbejde om at
fremme konkurrencen for roamingtjenester og om udvikling af politikker,
der reducerer priserne på international roaming. Endvidere opfordres
medlemsstaterne til at sikre, at operatørerne gratis informerer forbrugerne
om roamingtakster.
3. Dobbeltbeskatning
ITR indeholder i dag tekst, som skal forhindre, at international teletrafik
beskattes både i det afsendende og det modtagende land. CEPT foreslår at
slette denne tekst, idet man vurderer, at skattemæssige spørgsmål ikke
hører hjemme i ITR.
4. Afregning
ITR indeholder i dag en række bestemmelser, som skal sikre afregning
for international teletrafik. I overensstemmelse med den generelle holdning foreslår CEPT, at disse bestemmelser erstattes af en generel henvisning til, at international teletrafik udveksles og afregnes i henhold til
kommercielle aftaler mellem operatørerne.
5. Netværkssikkerhed
En række ITU-medlemmer har fremsat forslag om at indarbejde en målsætning om sikkerhed, herunder bekæmpelse af kriminalitet på internettet, i ITR. CEPT foreslår, at der i ITR kan indskrives en målsætning om at
sikre telenettenes funktion, men er imod bestemmelser, som kan medføre
regulering af indhold på internettet.
Øvrige emner
Den danske delegation skal endvidere arbejde for at fastholde et frit og
åbent internet, hvor alle interessenter har lige mulighed for at komme til 3/3
orde. Det er den bedste måde at sikre mulighederne for udvikling af nye,
innovative tjenester og derigennem økonomisk vækst.
De skitserede forslag er i overensstemmelse med EU’s positioner og forhandlingslinje på WCIT. Kommissionen deltager i konferencen. Rammerne for EU’s deltagelse i konferencen forventes fastlagt i en rådsafgø-
relse.
Den danske delegation ved konferencen bemyndiges til at deltage i den
løbende EU- og CEPT-koordinering og at arbejde for, at den europæiske
repræsentation gøres så effektiv og enstrenget som mulig.

Peter Hansen siger: "Det er private firmaer, der har haft i opdrag at levere det offentliges løsninger, og som gang på gang har kostet hundredvis af millioner, fordi de ikke kunne få skidtet til at virke."

Jeg undskylder din uvidenhed på forhånd. It-projekter i offentligt regi lider typisk døden på grund af dårlige kravspecifikationer og mangelfulde evner til vurdere projektrisiko. Den offentlige sektor er bare ikke dygtige nok til at drive forretning. Private firmaer leger kun med, fordi staten er så kluntet og betaler godt uanset udfaldet. Fakta fra rædselskabinettet, og der er mere, hvor det kommer fra:

- Polsag
- IC4
- Elektroniske patientjournaler

Tim Berners-Lee fra Storbritannien skabte, og stod
fad(d)er til det moderne internet, vi kender i dag. For cirka 20 år siden arbejde han på CERN i Schweiz. Og det varf ham som kom op med ideen om et gratis internet 'this is for everyone'.

Før den tid, altså før 1994-1997 var der også et internet, men det var aflukket, og man skulle betale for at bruge det. De store teleselskaber stod bag det, mener jeg...

Ift. offentlige og private samarbejder mv. om f.eks. it, eksempelvis den elektroniske patientjournal, handler det altså om, at man ikke fra datalogernes side havde (og har) bruger perspektivet med, man lytter ikke til, hvad brugerne har brug for at kunne og hvordan de har brug for at kunne navigere rundt i systemet.

Og hvorfor undrer det mig ikke at Rusland, og de arabiske stater vil have kontrol over folket - gennem adgang til information...