Læsetid: 3 min.

Krisen i Egypten skærpes med march mod præsidentpaladset

Fronterne er trukket op i den egyptiske forfatningskrise, hvor islamisterne haster en forfatning igennem med beføjelser overleveret fra det tidligere autokratiske regime
Hundredvis af præsidentens tilhængere protesterede i søndags foran den egyptiske højesteret for at tvinge dommerne til at udsætte en høring om den nye forfatning.

Hundredvis af præsidentens tilhængere protesterede i søndags foran den egyptiske højesteret for at tvinge dommerne til at udsætte en høring om den nye forfatning.

Gianluigi Guercia

4. december 2012

Problemet i Egypten er ikke, at islamister og sekulære-liberale er rygende uenige om forvaltningen af ’25. januar-revolutionen’, den gængse betegnelse for den folkelige rejsning, der afsatte præsident Hosni Mubarak.

Problemet er, at revolutionen ikke er en revolution.

Fjernelsen af Mubaraks regime medførte ikke fjernelsen af regimets one man show-struktur med en stærk leder over svage institutioner, det være sig parlamentets to kamre, regeringen og retsvæsnet.

Tværtimod tilkendte Mohamed Mursi, den islamistiske præsident, med en serie dekreter 22. november sig selv beføjelser, der er endnu mere vidtgående end under Hosni Mubarak – med den begrundelse, at han vil »beskytte revolutionen«.

Retssystemet blev simpelthen sat ud af kraft som den udøvende magts kontrolinstans. Problemet er, at Mursi end ikke informerede sin egen regering, endsige forhandlede med oppositionens politikere, før han handlede i en for egypterne alt for velkendt autokratisk stil.

Største krise siden revolten

Den manøvre har kastet Egypten ud i den hidtil største politiske krise siden de 18 dage, der indledtes 25. januar 2011, og som i eftermiddag medfører, at 18 sekulære og moderat islamiske partier har indkaldt til protestmarch mod præsidentpaladset i velhaverforstaden Heliopolis – hvor Mursi residerer i Mubaraks gamle kontor som endnu et symbol på politisk status quo.

Det var i Mubaraks stol, han med et pennestrøg fratog Egyptens Forfatningsdomstol myndighed til at vurdere holdbarheden af den forfatning, der nu sendes til folkeafstemning 15. december, og som udløste den nuværende krise.

Et af flere kritikpunkter er beslutningen om at holde folkeafstemning indenfor to uger efter, at udkastet til forfatning er godkendt af præsidenten. Det vil give de bedre organiserede muslimske brødre en klar fordel, eftersom de færreste egyptere kan nå at læse, endsige debattere, forfatningens 234 paragraffer på 14 dage. Forfatningen ventes derfor vedtaget af Det Muslimske Broderskabs kadrer, »der jo stemmer med bind for øjnene«, som en islamekspert i Beirut har udtrykt det.

Forfatningsdomstolens dommere havde ikke desto mindre besluttet at tage stilling til lovligheden af den islamistisk dominerede forfatningskommission, der har udarbejdet det nye forfatningsudkast.

Kendelsen skulle afgøre, om kommissionen, udpeget af det parlament, domstolen tidligere har erklæret delvist ulovligt valgt, var lovlig.

Der blev ikke afsagt nogen kendelse. Den blev udsat på »ubestemt tid«, efter at Mursi-tilhængere intimiderede mødet med en talstærk demonstration foran retsbygningen allerede søndag.

Dommerstandens politiseren

Der er meget delte meninger om den egyptiske dommerstands uafhængighed, og Mohamed Mursis argument for at tiltage sig absolut magt, indtil en ny forfatning er vedtaget og et nyt parlament valgt, har det for sig, at forfatningsdomstolen – hvis dommere er udpeget i Mubarak-perioden – generelt har adlydt de sekulære magthavere, hvad enten det var Mubarak eller hans arvtagere i Det Øverste Militære Råd.

I juni adlød forfatningsdomstolen således det regerende militærråds krav om at opløse det valgte parlament, hvor islamisterne har absolut flertal.

Dengang gik ikke en eneste dommer i strejke, selvom der dog blev knurret i den egyptiske ’dommerklub’.

I går forlød det, at den egyptiske ’dommerklub’ – en uofficiel, men magtfuld faglig forening – besluttede at boykotte folkeafstemningen, der ikke lovligt kan finde sted uden dommernes tilsyn.

I forvejen er mange dommere gået i strejke som konsekvens af forfatningsdekreterne. Senere på dagen korrigeredes meddelelsen, da det blev oplyst fra præsidentens kontor, at Det Højeste Juridiske Råd, den øverste retlige institution, havde accepteret at overse folkeafstemningen. Iagttagere regner med, at 80-90 pct. af dommerne vil gå i arbejde. Men det betyder ikke, at krisen er overstået. Dagens march mod præsidentpaladset vil give et fingerpeg om oppositionens styrke – i fredags samlede den titusindvis på Tahrirpladsen i protest mod Mursi og Det Muslimske Broderskab – men brødrene samlede et tilsvarende antal demonstranter dagen efter ved Kairos universitet.

Håbet om et kompromis var allerede da visnet, idet Mursi, trods mundtlige forsikringer om nedtoning af dekreterne til kun at gælde »suverænitetsspørgsmål«, stod fast på deres ordlyd. Det kan ikke ende godt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu