Læsetid: 4 min.

Occupy vil tage over, hvor markedet svigter

Det begyndte på Wall Street som en protest mod bankernes rolle i den finansielle krise. Nu er Occupy Wall Street trådt ind i en ny fase, hvor forskellige grupper prøver at finde konkrete løsninger på de uretfærdigheder, man førhen blot har demonstreret imod
markedet svigter  Det begyndte på Wall Street som en protest mod bankernes rolle i den finansielle krise. Nu er Occupy Wall Street trådt ind i en ny fase, hvor forskellige grupper prøver at finde konkrete løsninger på de uretfærdigheder, man førhen blot har demonstreret imod
13. december 2012

Så er det forbi med besættelser og demonstrationer. I fremtiden skal Occupy Wall Streets politiske aktiviteter gå hånd i hånd med initiativer til at løse de konkrete samfundsproblemer, som bevægelsen kritiserer. Det er Occupy-aktivisternes nye devise.

Organiseringen af nødhjælpsgruppen Occupy Sandy for stormofrene i New York og New Jersey er blot et af mange komponenter i den nye strategi.

»Men man skal ikke tro, at vores succes med Occupy Sandy betyder, at vi var kørt ud på et vildspor. Vi var blot ikke længere tilstede i mediebilledet. Siden besættelsen af Zuccotti Park har vi faktisk arbejdet målrettet med flere nye kampagner,« siger Occupy-aktivist Robert Pluma, der har været med fra begyndelsen.

»Rent faktisk var vi kun i stand til at organisere nødhjælpen så effektivt, fordi vi i det forløbne år havde opbygget et bredt kontaktnetværk og en løs organisation.«

Trods denne optimistiske udmelding har det imidlertid været en kæmpe udfordring for den kerne af fuldtids Occupy-aktivister, der fortsatte arbejdet efter rømningen af Zuccotti Park og andre besatte områder i amerikanske storbyer i december 2011, at holde bevægelsen kørende og udvikle nye ideer og kampmetoder.

På arbejdernes internationale kampdag 1. maj gik Occupy sammen med en fagforening i New York om at organisere en march, hvor flere tusinde deltog. Men det kom der ikke noget ud af andet end sparsom omtale i medierne. I løbet af sommeren blev der også afholdt træningslejre rundt omkring i USA.

»Folk tror, vi bare marcherer i gaderne. Men vores egentlige mål er at gøre godt og løse opgaver, hvor staten og de selvejende institutioner ikke lever op til deres forpligtelser, især over for de særligt udsatte grupper. Dem, der lever i samfundets udkant, bliver ofte ikke hørt,« siger Occupy-aktivist Ethan Gould, der arbejder med dukketeater i New York.

I Googles tempel

Gould deltager sammen med en anden Occupy-aktivist, byplanlæggeren Susannah Dyen, i en konference i internetkoncernen Googles hovedkvarter i New York. Det californiske selskab har indlejet sig i en 8-etages-bygning på 9. avenue i Manhattan og indrettet lokalerne i en ’faux’ postmoderne stil.

Repræsentanter fra New Yorks bystyre, forbundsstatens beredskabsstyrelse, FEMA, private hjælpeorganisationer og Occupy Sandy er indbudt til Google-konferencen for at diskutere, hvad man kan lære af brugen af internet- og mobilværktøjer under Sandy-stormen.

Men en britisk Occupy-aktivist føler sig lidt ubekvem ved pludselig at opholde sig i internetgigantens tempel.

»Det er som at være til et Google sales show,« siger Fran Broone sarkastisk.

At Occupy-aktivister deltager i denne type konference, siger ikke så lidt om, hvor langt bevægelsen er kommet siden aktionerne i 2011, som bl.a. førte til gadekampe og masseanholdelser.

»Det er vores ønske at samarbejde med institutionerne, hvis vi kan hjælpe udsatte befolkningsgrupper og samtidig være med til at finde nye løsningsmodeller,« siger Susannah Dyen.

Billig gældseftergivelse

Occupy-bevægelsens mest fremskredne projekt handler om at opkøbe forfalden gæld til en lav pris og eftergive låntagerne deres skyld. Det drejer sig fortrinsvis om gæld stiftet af mennesker uden sygesikring, som pludselig er blevet syge og ikke formår at betale de tårnhøje lægeregninger. »Vores mål er dels at undergrave bankers og inkassofirmaers rolle i et system, der tjener på folks uforskyldte ulykke, og dels at hjælpe syge mennesker med at få deres gæld annulleret,« siger Pluma, som er involveret i Occupy-projektet, Striking Debt (website: Rolling Jubilee)

Systemet funger på følgende måde: Ligesom inkassofirmaer køber Occupy et bundt gældspapirer til ca. 1/20 af den pålydende værdi, men i stedet for at banke på døren hos skyldneren og opkræve et højere beløb end den billige pris, man har betalt for gældsbrevet, bliver gælden eftergivet.

»Inkassofirmaerne afpresser mennesker, som lider af alvorlige sygdomme,« påpeger Pluma.

Indtil i dag har Occupy indsamlet 500.000 dollar, hvilket har været til at eftergive gæld på 10 mio. dollar. En dråbe i gældshavet, men det kan gøre en kæmpe forskel for nogle individer. En ulempe ved ordningen er, at særligt hårdt ramte mennesker ikke kan henvende sig direkte til Occupy med anmodning om gældseftergivelse.

»Vi må følge systemet og kan kun købe de gældspapirer, som bankerne beslutter at lægge ud til salg,« siger Pluma.

Skepsis over for politiet

Occupy Wall Street har også startet andre grupper. En fører aktiv lobbyvirksomhed i Washington for at påvirke lovgivning, der berører den finansielle sektor. En anden formidler klagebreve fra kunder til ledelserne i flere af USA’s største banker.

En tredje gruppe vil grundlægge et alternativt pengeinstitut, der skal fokusere på bankers traditionelle hverv: At låne indskyderes penge ud til produktive formål fremfor at spekulere i sofistikerede finansprodukter.

’Striking Debt’-initiativet er sammen med nødhjælpsorganisationen Occupy Sandy de hidtil klareste eksempler på, at bevægelsen ikke står tilbage for at virke inden for systemet eller samarbejde med staten og de etablerede institutioner.

Nogle aktivister føler sig noget beklemte ved pludselig at skulle samarbejde med ’fjenden’.

»Det har været svært for mig at acceptere politiets tilstedeværelse, når vi gik ud og besøgte ofre for Sandy,« siger Paulie Anne Duke fra Occupy i Oakland, Californien til Time Magazine.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karen von Sydow

Lasse Damgaard,
det er netop den ølkasse-retorik OWS har indset ikke fører til noget, og i stedet griber det praktisk til værks. Respekt for det.

Dett letteste i verden er at råde 'ned med kapitalismen!'

Dan Johannesson

Det er sådan konflikter og ubalancer løses på den lange bane. Erkend problemet, og i stedet for blot kontinuerligt at gentage det, så arbejd konkret med løsningen, nye initiativer og innovative tankerækker.

Sådan OWS, respekt for den (ekstremt vigtige) fornyer af tidsånden, der så tydeligt er jeres stærkeste aspekt.

Esben Bøgh Sørensen

Det virker til at Occupy ikke kan udvikle sig, og dermed forbliver en protestbevægelse blandt andre protestbevægelser, hvor horisonten for virkelig forandring forsvinder. Hvis Occupy endda reducerer sig selv til en nødhjælpsorganisation, som samarbejder med regeringer og de store koncerner, så er bevægelsen blot blevet en del af "normalen". Men sådan er kapitalismen. Den formår at underlægge sig alle sociale forhold og livssfærer, for at vende og dreje dem til egen fordel. Den formår at indoptage al modkultur og kritik, og dermed drukne det i den egoistiske beregnings iskolde vand.

@Karen

Sålænge OWS og den slags græsrodsbevægelser ikke har mere indflydelse på verdens gang.

Skal budskabes råbes fra en ølkasse.

Sålænge et flertal ikke handler på åbenlyse fejlkonstruktioner i den måde verden er skruet sammen på - er der brug for ølkasser.

- Man kan jo frygte at de frelste og dem der har set lyset "Glemmer" at vidregive budskabet.

Der er ikke noget modsætningsfuldt eller obiøst i at vedstå sig sin ølkasse og retten til at skryde ud til verdens uoplyste og apatiske medborger - om at det handler om at tage det mentalekvantespring og gøre oget der for alvor kan forandre de fejlkonstruktioner

Så er det jo bare herligt at der er andre der er trådt ned af ølkassen og frembringer de alternativer som de uoplyste efterspørger når de ser en lillegnist fra en ølkasse

Alt begynder i det små. Historien har gentagende gange vist, at forandring kan lade sig gøre hvis vi tror på -og arbejder for det. Respekt for projektet herfra.

Det er ikke kun bankverdenen, der har problemer med topstyring og det er ikke kun finansverdenen, der er fejlkonstrueret. Det samme kan siges om Occupy Wall street i Danmark. Ligefra starten har de roede faner staaet paa Raadhuspladsen, og haft travlt med at infiltrere, hvad der burde vaere en folkelig bevaegelse. Det er saadan, at naar en raekke yderligtgaaende ideologisk taenkende mennesker rotter sig sammen, i stedet for at fokusere paa den folkelige bevaegelse med den aabne debat og det frie ord, saa bliver enhver bevaegelse topstyret. I dag staar vi med et Occupy, hvor meningstyrraniet regerer, folk med bestemte holdninger fryses ude og hvor folkelighed virkelig er det sidste ord der kan bruges. De folk, der administrerer Occupy Danmarks internetsider er efterhaanden blevet lige saa uimodtagelig overfor kritik som de folk de bekaemper. Occupy Danmark, RIP.

Occupy Sandy er stærkt inspireret af Scott Crow og Common Ground Collective, som foretog en lignende indsats i New Orleans efter Hurricane Katrina, som så igen er inspireret af den gamle anarkistiske idé om gensidig hjælp, som egentlig blot er en begrebsliggørelse af et fænomen, som videnskabsmanden og anarkisten Kropotkin observerede mange steder i naturen, hvorfor han mente, at det var ligeså vigtigt som konkurrence, i evolutionen.

Foredrag om Common Ground Collective.
http://vimeo.com/46320751

Jamen, der har vi jo løsningen for staterne: eksproprier den private gæld til en tyvendedel af pålydende, hvilket åbenbart er markedsværdien.

Jeg mener nu også, Michael Pedersen, at det, at gæld pludselig kan nedskrives til en femtedel, klæder begrebet om markeds- og pengeværdi fuldstændig af.

Rasmus Kongshøj

Jeg har svært ved at forstå hvad folk har imod ølkasser. Hvem tror at alle de gode initiativer var blevet til noget, hvis ikke først der havde været nogen der stod på en ølkasse, og påpegede de skærende uretfærdigheder, der har ført helt uskyldige mennesker ud i en spekulations-skabt økonomisk krise?

OWS skal dog passe på ikke at ende som en konform nødhjælpsorganisation. Det er vigtigt for dem at bevare kapitalisme-kritikken, hvis ikke de vil ende som en flok hattedamer, der nok gør gode gerninger, men som ikke ændrer på de grundlæggende årsager til der er brug for de gode gerninger. De har ingen chance for at kunne redde alle ofre for kapitalismen gennem klassisk nødhjælpsarbejde. Det er derfor vigtigt at de programmer de sætter i værk også rummer noget subversivt, der peger frem mod en fremtid efter kapitalismen.

Man samarbejder ikke med fjenden, så simpelt er det, de banker og det system skal ned, medmindre de ligger kortene på bordet og netop ændre sig med hvordan man behandler sit folk, til fordel for banker og eliten..indtil da....samarbejd ikke med de folk i systemet.....

Hvad hjælper det at bygge på en lap, der er lappet så mange gange, at man ved, lappen ikke holder, når der netop er andre muligheder, det hedder bare ansvar for hinanden og netop ikke et pengesystem der bygger på mere, skal have mere, men netop udvikling for folket, at gå i samarbejde med systemet, er som at se det greenpeace har gang i, det er ren politisk spil og føre aldrig til andet, end vi blot kommer længere og længere ned, grundet, ja, det er en lappe, folk vil lappe, end at tænke ud over det system vi kender til....

Det er sjovt at tænke tilbage på hvordan vores medier har portrætteret den største bevægelse i USA siden 70'erne, som om den var målløs og uorganiseret.
Som om de var utaknemmelige over alle de goder det amerikanske system havde givet dem.
Og de var en flok dovne hunde.
Mængden af løgn var utrolig. Men det er vi vant til.

OWS er den eneste bevægelse vi har der har den mindste mulighed, for radikal indflydelse i det land. For det er en radikal indflydelse der skal til.
Krig og kapitalisme er nødt til at stoppe. Og for det, så skal der en bevægelse som OWS til.
Medmindre deres mål bliver hijacket af medierne, og portrætteret anderledes.

Når man først begynder at bruge modpartens retorik, så taber man. I det sekund OWS for alvor gør det, så er de overvundet.

Lone Christensen

Positivt at se at nogle begynder at tænke menneskelighed ind i økonomi og det virker som lys i en kold tid, at vi også har fået vores første økologisk økonomi professor. Vi har så meget brug for det i denne kolde tid!