Læsetid: 5 min.

Økonomisk krise øger ligheden i EU

Mens de sydeuropæiske lande i de kommende år må indstille sig på faldende levestandard, og de nord- og vesteuropæiske lande på stagnation, vil de øst- og centraleuropæiske lande komme styrket ud af krisen og opleve en stigende levestandard
Estland er et af de EU lande, hvor krisen har ramt hårdest, men hvor hårde reformer har ført til, at landet igen oplever vækst. Reformerne har blandt andet betydet en fyringer og lønnedgang for stats- og kommunalansatte på mellem 10 og 15 pct., men trods de betydelige besparelser er reaktionerne i befolkningen stort set udeblevet.

Estland er et af de EU lande, hvor krisen har ramt hårdest, men hvor hårde reformer har ført til, at landet igen oplever vækst. Reformerne har blandt andet betydet en fyringer og lønnedgang for stats- og kommunalansatte på mellem 10 og 15 pct., men trods de betydelige besparelser er reaktionerne i befolkningen stort set udeblevet.

28. december 2012

Mens grækerne og spanierne går på barrikaderne, når de bliver udsat for spareforanstaltninger og forringelser af levestandarden, bliver tilsvarende og ofte endda større spareforanstaltninger mødt med en beherskede reaktioner eller ligefrem forståelse i Øst- og Centraleuropa.

Skrappe spareforanstaltninger i eksempelvis de baltiske lande eller Rumænien i 2009 udløste kun begrænsede protester hos de respektive befolkninger, og det giver de øst- og centraleuropæiske lande et forspring med hensyn til at komme igennem krisen. Flere af landene har formået at vende udviklingen og kan fremvise økonomisk vækst.

Den 26-årige økonom Alo Aasma fra den estiske by Paide måtte i 2009, da krisen ramte Estland, se sin løn skrumpe med 15 pct. Men det har ikke bragt ham til oprør.

»Jeg støtter vores regering og beundrer den for, at den var i stand til at tage en så upopulær beslutning. Det er et bevis på, at vores regering opfører sig ansvarligt over for kommende generationer i stedet for at stikke hovedet i busken og vente til stormen driver over. Alt andet ville betyde, at man lod kommende generationer tage konsekvensen af vores overforbrug,« siger Alo Aasma.

Alo Aasma har de seneste fire år brugt hovedparten af sin indkomst på at renovere et gammelt hus. De penge, han mistede i 2009 som følge af krisen, betyder, at arbejdet på huset foregår i et noget langsommere tempo, end før krisen satte ind. Det er ikke længere muligt at købe lige så mange byggematerialer som for tre år siden.

»Vi havde mange gode år med konstant vækst og stigende lønninger, men det var ikke nok for folk. Folk skulle have flere penge, og bankerne bevilgede bare lån. Recessionen var det kolde brusebad, vi havde brug for til at minde os om, at det er godt at have drømme, men at vi altid skal huske at have fødderne solidt plantet på jorden,« siger Alo Aasma.

Hård medicin

Estland og de baltiske lande er generelt de europæiske lande, hvor den økonomiske krise har ramt hårdest. Estland fik i 2009, efter mange års konstant vækst i bruttonationalproduktet (BNP), en nedgang i BNP på 14,7 pct., og situationen var endnu værre i naborepublikkerne Letland og Litauen, hvor nedgangen i BNP var på henholdsvis 17,7 og 14,8 pct. Den ugunstige udvikling fik regeringerne i de baltiske lande til at reagere og vedtage nogle ganske drastiske spareforanstaltninger.

For Estlands vedkommende betød det, at en del stats- og kommuneansatte blev fyret, mens de resterende fik reduceret deres løn med mellem 10 til 15 pct. Derudover blev pensionsalderen sat op, og der blev vedtaget reformer af blandt andet landets sundhedsvæsen og arbejdsmarked. Samme medicin blev brugt i de andre baltiske lande og delvis også i andre øst- og centraleuropæiske lande, for Letlands vedkommende endog i endnu højere grad.

Den slags spareforanstaltninger ville i mange andre lande straks have udløst borgerkrigslignende tilstande, men Estland og andre lande fra den tidligere østblok oplevede kun mindre demonstrationer, hvoraf hovedparten i højere grad handlede om befolkningens utilfredshed med korruption i samfundet end om de besparelser, der blev vedtaget.

Svag venstrefløj

Det undrer ikke professor i statskundskab, Peter Nedergaard fra Københavns Universitet. Han mener, at det blandt andet er de øst- og centraleuropæiske landes historiske baggrund, som gør det nemmere for de østeuropæiske landes regeringer at handle.

»De fleste øst- og centraleuropæiske lande har på grund af deres historiske fortid en svag venstrefløj. Det gør det nemmere for regeringerne at vedtage de nødvendige besparelser, som betyder, at landene klarer sig i gennem krisen,« siger Peter Nedergaard og tilføjer, at i Sydeuropa er situationen det stik modsatte, da alle de sydeuropæiske lande har en stærk venstrefløj.

Lektor Søren Riishøj fra Syddansk Universitet, som har specialiseret sig i de øst- og centraleuropæiske lande, er enig i analysen, men peger også på en anden årsag.

»Protesterne har ikke været så vedvarende og har også haft en anden form, blandt andet er mange mennesker emigreret i protest og arbejder i dag i et vesteuropæisk land,« siger han.

Alo Aasma ser landenes kommunistiske fortid som en del af forklaringen.

»Estland har en meget hård historie bag sig. Det gør os i stand til at sætte pris på de simple værdier, som eksempelvis ytringsfrihed, at kunne tale estisk frem for russisk eller blot at have frihed til at kunne hejse vores flag. Og vores historie har lært os at stå sammen i hårde tider,« siger han.

Europas duks

Det er tre år siden, Estland for alvor blev ramt af den økonomiske krise, men de hårde spareforanstaltninger, der blev vedtaget i 2009, virker. Udviklingen i Estland og hele Baltikum er vendt i dag. Estland, der i

januar i år blev medlem af euro-samarbejdet, er i dag en af Europas dukse med den højeste vækstrate i hele EU. Estlands vækst i 2011 var på 7,6 pct., og det er omkring fem gange mere end EU gennemsnittet.

Situationen i de baltiske lande og de voldsomme besparelser, landenes regeringer vedtog i 2009, er enestående og er nogle af de vigtigste grunde til, at de baltiske lande fik bugt med den økonomiske krise. Samme mønster, dog ikke så udtalt, tegner sig i andre øst- og centraleuropæiske lande, som for de flestes vedkommende har en vækst i BNP, et budgetunderskud under tre pct. af BNP, som EU-landene har forpligtet sig til, men hvad kun ganske få lande overholder, samt har den laveste gæld blandt EU-landene.

Søren Riishøj mener, at det giver et godt udgangspunkt for de øst- og centraleuropæiske lande.

»De øst og centraleuropæiske lande vil opleve en jævn vækst, som vil betyde en stigende levestandard, hvis størrelse dog ikke bliver ens,« siger Søren Riishøj.

Peter Nedergaard er overbevist om, at den økonomiske krise og den måde, EU-landene tackler den på, vil resultere i mere lighed i EU.

»Vi vil opleve en faldende levestandard i de sydeuropæiske lande, stagnation i Nord- og Vesteuropa og en stigende levestandard i Øst- og Centraleuropa. Det skyldes dels den måde, de øst- og centraleuropæiske lande har klaret sig igennem krisen på, og dels at landene lønmæssigt ligger på et lavt niveau, men har et højt uddannelsesniveau,« siger Peter Nedergaard.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tværtimod: uligheden øges, når man ser på personer, og det er noget mere relevant end at se landene som helhed.

Desuden er det jo relativt nemt at få en højere procentvis vækst efter en større nedgang.

@Jean Thierry
Det er ganske rigtigt. Og det er specielt under en krise at uligheden øges.
Men med en vækst på 6-7 pct nu, er der ingen tvivl om at væksten kommer flere til gode nu, modsat USA for alle med under en college degree har haft lønnedgang de sidste 30 år.

Jeg er ret så overbevist om at de indgreb der er lavet i østeuropa giver mere vækst til de mange. De skyldes også strukturelle forhold der fx. ikke er i USA.

Der er god uddannelse til alle
Der er social mobilitet
Der er en sundhedsvæsen til alle

Alle faktorer der er med til at skabe vækst.

Ví skal passe på at vi ikke kommer til at sammenligne dk med USA. På mange måder er vi diamentrale modsætninger i dag.

Vi har fx. næsten perfekt social mobilitet, som nr. 1 i verden, mens USA har næsten nul.

Er du født i Danmark kan du blive til noget. Slider du i det og få gode karakterer klarer du dig bedre end rigmandens søn, der får dårligere karakterer. Sådan er det ikke i USA.

Danmark er i dag i praksis et langt mere liberalt samfund end USA, og der er ingen tvivl om at det vil kunne ses på den økonomiske vækst om 5-10 år.

Men der er ting der holder dk fast i krisen og Jeg tænker artiklen sætter tryk på det. Det er simpelthen afsindigt svært at holde beskæftigelsen oppe når en skolelærer skal have en lille ½ million om året i løn. Lønstigninger der kom på det tidspunkt hvor pengene i praksis blev lånt i mursten. Det er med til at holde beskæftigelsen af skolelærere nede.

Vi burde have gjort det samme som man også gjorde tidligere. Have taget en devaluering på 5-10%, alternativt have skåret i alle lønninger med 10%. De lønninger vi har/havde var der jo ikke produktionsmæssig begrundelse for. Nu havner vi i stedet i en Japansk situation, hvor alting er dyrt og væksten i praksis er væk.

Markedet laver ikke tilpasningen for os. Hvis der overhovedet er en tilpasning ligger den på min 20-30 års sigt. Det der i stedet sker, og det vi kan se alle steder, er i stedet at der skæres i velfærden pga. de faldende intægter.

Niels Engelsted

Sådan kan man også få noget positivt ud af dramatiske lønnedgange, hævelse af pensionsalder, kraftige nedskæringer af offentlige hospitaler og skoler, stærkt voksende ulighed og fattigdom og masseemigration.

Ota Tiefenböck er da også en positiv mand, der præsenterer sig sådan på nettet: "Jeg mener, vi skal fokusere på de positive sider af freelancelivet og se de forandringer, der foregår på mediemarkedet som noget positivt. Vi skal ikke begræde gode gamle dage, brokke os og klamre os til en tilværelse, som nogle af os har oplevet den. Vi skal forny os og fokusere på nye muligheder...
Jeg mener også, at vi skal stille større krav til vores forbund. DJ skal forny sig tilsvarende og skal være et moderne forbund som skal forlade det faglige kamps vante karussel."

Mon ikke Ota er noget for DR's Nyhedsdirektør Ulrik Hågerup, der netop har sat sig i spidsen for mere positive og konstruktive nyheder:
http://journalisten.dk/glade-nyheder-i-en-sur-tid
http://www.dmjx.dk/nyheder/view/konference-et-opgor-med-pressens-negativ...

Ud over det - er der den mentale faktor. Befolkninger der har haft et lands historie, med utallige hårde tider - er mere robuste, og piber ikke når tingene strammes til.

I DK har vi en tendens til at vækst og rådighedsbeløb, er en irreversibel faktor - og ikke kan rulles tilbage, ihvertfald ikke på min matrikel.

Det er fuldstændig korrekt, at valget står mellem at skære tingene til nu på den hårde måde - eller også trække pinen henover 20-30 år.

Men med en regering der kører efter nogle beregninger med 2020-plan, hvor man forventer at væksten buldrer frem igen, er vi lidt ilde stedt pt.

Det vi oplever nu - ER fremtiden og nutiden, forbrugsfesten i 00'er ER fortid. Tror stadig at den samlede nedgang - generelt - i forhold til toppen i 00'erne, er 30% ned i brutto.
Men hvilken effekt det vil få på brødpriserne i DK, er jo simpel logik.

At skære i de offentlige udgifter og gennemfører reformer, det er hvad VOK skulle have gjort i 2008/2009.

Det svigtede man. Nu er der kommet lidt reformer, men beskæringen af de offentlige udgifter helt er fraværende.

Vi forstætter med at låne kassen for at finansierer velfærdsnarkoen

Lise Lotte Rahbek

Jeg får mindelser til historien om en dreng, som fik tæsk med en kæp og det var for hans egen skyld, og derfor takkede han da også sin revser og hængte kæppen op på væggen til evigt minde.
En meget smuk og opbyggelig historie, som vi alle kan lære noget af.
Snip, snap..

Estland er EU's duks, Ota T. må så være være journalisternes.

Hvis bare alle verdens økonomer give deres respektive regeringer skulderklap over en lønnedgang på 15% (udover at have tabt penge på deres diverse andre økonomiske aktiviteter) ville finanskrisen ikke kunnet ske

og

Hvis bare alle journalister var lige så duks som Ota, ville vi aldrig have hørt om krisen, ville vi?

Godt billede - jeg lægger mærke til det fine snedker håndværk med dekorationer og kommer til at tænke på skisportsstederne i Zakopane og Wisla. Der er ingen tegn på krise men masser af eksempler på initiativ ig forandringsevne til nye tider. Man siger også at forandring fryder selv set fra sofaen.

Som en start kunne jeg foreslå at alle økonomerne fandt sig jobs i udlandet så at vi her til lands kunne få fred til at tænke i kreative baner og ikke begraves i tonsvis af kalkulationer og simuleringer.

Så længe vi tænker i vækstøkonomi vil vi ikke komme videre. Vækstøkonomiens æra er forbi. Om vi ønsker det eller ej, det eneste alternativ er bæredygtig økologisk økonomi.

Mon vores politikere kan nå at vågne op til realiteterne?

Til Filo

Få lige overtalt BRIK + USA til den plan.

Indtil da er det blot utopiske tanker.

Det nytter ikke noget at forvirrede danske politikere vil ofrer DK i et socialistisk grønt eksperiment, som globalt ingen betydning har alligevel

Vækst er en nødvendighed. Uden vækst forsvinder legitimiteten for enhver form for ulighed. Ulighed kan kun forsvares sålænge der er vækst - sålænge "den samlede kage bliver større".

Derfor er væksten så vigtig. Uden vækst kan man i længden ikke holde fast i uligheden. De sociale problemer bliver ganske enkelt for store.
_____________

Man kunne selvfølgelig også bare opgive idealet om ulighed....

Karsten - du må fortælle nærmere hvad du lægger i begrebet 'vækst' eller 'tilvlkst' og hvilken værdiskala den måles på. Desværre har økonomerne forplumret normalt tænkende menneskers tankeunivers så at det hele bare munder ud i sprællemandsledelse og volumensyge.

Leif - i ovenstående indlæg er vækstbegrebet anvendt efter CEPOS definitionen. Dvs. i strengt økonomisk forstand, eller måske snarere som liberalistisk mantra, der løser alle problemer.

Vi fødes alle lige nøgne og på samme måde går vi bort. Min oldefar døde på et snekrads den 17. december 1897 og efterlod kone og 10 faderløse børn hvoraf de 5 yngste var af 3. ægteskab og min farmor 7 år. Han var opsynsbetjent på Ladegården i København og havde som opgave at holde øje med fattiglemmerne og give dem ris og rotting efter fortjeneste. Selvfølgelig røg alle møbler til pantelåneren og familien ernære sig ved gadehandel med sæsonens varer og tjenester. Stort set har intet forandret sig siden. Det er stadig generationernes kamp om pladsen i magt hierakierne blot dekoreret med tidens forskellige temaer. (Same procedure as last Year - James)

Philip B. Johnsen

OTA TIEFENBÖCK skriver:

"Skrappe spareforanstaltninger i eksempelvis de baltiske lande eller Rumænien i 2009 udløste kun begrænsede protester hos de respektive befolkninger."

Skrappe krav til eurolandene, der skulle forhindre en dræning af økonomien gennem #EU Konvergenskriterierne.

Det har forfærdelige konsekvenser for de svageste i Europa, det er beskæmmende, at tænke på, at alle grækere og spaniere omtales, som selvforskyldte tabere, det er ok at håne offentligt. Jeg kan garantere for, alle børnene, der i dag bor på gaden og sulter, de er uskyldige, de har ikke levet over evne, de har ikke penge gemt i skattely rundt om i verden.

Hvordan kan det forsvares, at børn sulter på gaderne i Athen og Madrid, når bankerne og investorer i samme byer, som folk sulter, får flere tusinde mia. DKK i ECB lån, til investeringer der skulle være tabt, centralt placeret Finansfolk, får gigantisk afkast på græske og spanske pandebreve, fordi risikoen er kendt og meget høj, men EBC holder hånden under bankerne og skatteyderne i Grækenland og Spanien ender med gælden og lånene fra ECB alt imens, andre tjener på deres ulykke.

Det er muligt de folkevalgte ikke føler et ansvar, men det betyder ikke det fritaget dem for ansvar.

Bankerne er redet i syd Europa, operationerne lykkedes, patienterne døde.

Det virker som om det ikke er gået op for alle på de bonede gulve på Christiansborg, at det ikke er en krise, men et økonomisk kollaps, forårsaget af et konkret problem, der kræver en reel handling fra de folkevalgte, det er ikke muligt, at sidde på hænderne, stikke hoved i en busk eller kikke væk. Det er tid til handling.

Det Europa og den sammenbruds skyldige finanssektor, har brug for, er en regulering og omstrukturering, ikke at fortsætte ud af den samme tangent.

#”EU-Konvergenskriterierne”

Det er på baggrund af en vurdering af, om konvergenskriterierne er opfyldt, at EU-landene beslutter om et land kan deltage i euroen.

Link: http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_86/

Link Grækenland på randen af borgerkrig http://www.presseurop.eu/en/content/article/3180401-therapist-s-worst-ni...

Man skal være noget videre 'abstrakt' i sin hjerne, hvis man skal argumentere for den herlige lighed i Europa, der er opstået på baggrund af en kraftigt forøget afstand mellem den uhyrligt rige elite, der har brugt krisen til at skabe forarmelse og de europæiske borgere, som de har stjålet fra.

Denne forskruede lighed består i, at rigtig mange europæere er blevet lige fattige.

Til Michael.

spot on.

Men hverken vælgere eller politikere vil se lyset.

Istedet forsøtter vi i fællesskab på det lånefinansierede velfærdsnarkotog på vej mod afgrunden.

Det er USA der er på vej mod afgrunden, fordi den idiotiske ulighed og kvajagtive sundheds- og uddannelsessystem, i praksis har afmonteret den sociale mobilitet.

Det er udelukkende fordi de er verdensvalutta at de kan fortsætte deres idiotiske kultur hvor 1% af befolkningen er i fængsel. The fiscal cliff er en anden end den der præsenteres i medierne, - det er det uholdbare i en økonomi der finansieres af andre - og hvor de kulturelle værdier står i grel modsætning til realiteterne.

I frihedens land er de fleste i praksis både stavn-s og klassebundet.

Flemming Andersen

I og med at EU altid betyder at vi skal indrette os efter laveste fællesnævner, så er det en ganske naturlig ting at vi i de rigere lande skal betale for hævningen af levestandarten i de fattige, politikerne glemte så også bare lige at fortælle bl.a. det.

Så er det så bare lige det at en stor del af pengene forsvandt i forkerte lommer og ikke kan genfindes og ikke kan genbeskattes, mangler.

Det gør selvfølgeligt os alle fattigere (undtagen tyveknægtene) og dan man ikke kan plukke håret af en skaldet, så sker der en udligning.
Ikke på den tænkte måde og på et endnu lavere stade end det tænkte, men altid det laveste stade.

Intet nyt i det.