Kom til forhandlingsbordet. Det var opfordringen, som det nordkoreanske regime leverede med raketpost til USA, da det i går morges affyrede en langdistanceraket, som ifølge Nordkorea førte en vejrsatellit i kredsløb.
»Raketten er primært en besked til amerikanerne,« siger Paik Hak-soon, Nordkorea-kender fra den sydkoreanske tænketank Seejong.
»Nordkoreaneren ønsker at bruge raketaffyringen til at fremvise sin militære kapacitet, og bruge det som en trussel til at presse amerikanerne tilbage til forhandlingsbordet.«
Raketten sendte også samme opfordring til de to nabolande Sydkorea og Japan, der begge står foran snarlige valg, hvor udfaldet kan have stor betydning for håndteringen af det anspændte forhold til Nordkorea.
»Nordkorea tror, at de med raketten kan tvinge Sydkorea og Japan til at vælge regeringer, der kommer med indrømmelser og vil føre en mere lempelig politik over for Nordkorea,« siger Shi Yinhong, professor i internationale relationer fra Folkets Universitet i Beijing.
»Men raketten kan meget vel i stedet betyde, at der i begge lande vælges regeringer, som vil føre en hårdere linje over for Nordkorea. Og dermed vil der blive skabt flere problemer.«
Som Paik Hak-soon siger det:
»Missilaffyringer og atomprøvesprængninger er det eneste diplomatiske redskab nordkoreanerne har, men taktikken med at true sig til et bedre forhold til omverdenen giver bagslag.«
Fordømmelse
At den nordkoreanske invitation til forhandling blev leveret via raket blev da heller ikke vel modtaget. Ifølge Nordkorea var formålet med raketaffyringen at sende en satellit i kredsløb. Men andre lande ser det i stedet som en ulovlig test af missilteknologi. I oktober påstod Nordkorea, at landet allerede besidder raketter, som kan ramme USA.
Sydkoreas regering beskriver raketaffyringen som »en trussel mod freden på den koreanske halvø og i verden som helhed.« Japan finder affyringen »fuldstændig uacceptabel«, og USA fordømmer den som »yderst provokerende«. Alle tre lande kræver, at de allerede stramme FN-sanktioner mod Nordkorea bliver strammet yderligere.
FN’s generalsekretær Ban Ki-moon kalder affyringen en »klar overtrædelse« af FN-resolutioner, som forbyder Nordkorea at udvikle og besidde langtrækkende missilteknologi. Resolutionerne blev bl.a. indført, da Nordkorea i 2006 og 2009 gennemførte atomprøvesprængninger.
Den danske udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der i disse dage er i Beijing, opfordrer Kina til at spille en konstruktiv rolle ved at »presse og påvirke» Nordkorea til at opgive sin sabelraslen.
»Hvis der er nogen, der kan påvirke Nordkorea, så er det lige præcis Kina,« siger Søvndal.
Kina er Nordkoreas eneste store og tætte allierede og samtidig landets største handelspartner og kilde til økonomisk støtte. Det giver en indflydelse, som andre lander ofte opfordrer Beijing til at gøre brug af for at presse Nordkorea til at stoppe sit missil- og atomvåbenprogram.
Men det har ikke engang Kina reelt magten til, mener Shi Yinhong.
»De (Nordkoreas styre, red.) elsker deres atombomber og missiler, da de er det eneste kort, de kan spille i deres forhandlinger med omverdenen. Kina er ikke i stand til at overbevise dem om at give det kort fra sig,« siger han.
I modsætning til mange andre lande valgte Kina i går ikke at fordømme Nordkoreas raketaffyring. En talsmand fra udenrigsministeriet sagde, at Kina »beklager« raketaffyringen, men opfordrede samtidig til, at reaktionen fra omverdenen er »forsigtig og moderat«.
Budskab til hjemmefronten
Raketaffyringen var dog ikke kun et budskab til udlandet, men også til den forarmede nordkoreanske befolkning.
»Det er samtidig et forsøg på at glorificere det nye unge lederskab med Kim Jong-un i spidsen,« siger Paik Hak-soon.
»De vil skabe en succes, som i betydelig grad kan styrke Kim Jong-uns anseelse i befolkningen og i det magtfulde militær.«
Shi Yinhong mener også, at gårsdagens affyring var et forsøg på at lægge »fiaskoen fra april bag sig«, hvor en lignende nordkoreansk raketaffyring slog fejl.
»Nu kan de fremvise en succes,« siger Shi Yinhong.
»Men det vil gøre situationen meget mere anspændt.«
Nordkorea har tidligere brugt militære trusler, atomprøvesprængninger og raketaffyringer til at afkræve indrømmelser fra omverdenen, specielt i form af økonomisk støtte. Det var den taktik, som diktatoren Kim Jong-il benyttede sig af indtil han døde for snart et år siden. Med gårsdagens raketaffyring tyder alt på, at hans søn og arvtager, Kim Jong-un, vil fortsætte samme linje, mener Paik Hak-soon.
»Det er deres forsøg på at få specielt USA til gennem forhandling at droppe det, som de ser som en anti-nordkoreansk politik, bl.a. i form af sanktionerne mod Nordkorea. Samtidig vil de gerne have forhandlet en endelig fredsaftale på plads, da de føler sig truet af USA,« siger han.
»Men amerikanerne ser netop Nordkoreas atomprøvesprængninger og missiltest som en trussel og en blokering for forhandlingsfremskridt, så de taler ikke samme sprog.«
Småbørnspædagogik duer ikke i forhold til Nordkorea.
Nordkorea er et diktatur, med en magtelite, der ikke agter at give indrømmelser eller lave reformer, der kan hæve folkets levestandard.(Nordkorea kunne f eks uden problemer i det små begynde at efterlige Kinas model for vækst.)
Kina bestemmer reelt hvad der sker i Nordkorea, og så længe Kina ikke gør noget, så kan Nordkorea fortsætte som hidtil.
Og Kina vover man ikke at kritisere - i hvert fald ikke så meget, at kinesene bliver sure.
Også danske politikere har lært, at adgangen til det kinesiske marked kan blive vanskeliggjort/ lukket, hvis man f eks kritiserer Kina - og vi vil heller handle med Kina end kritisere det .
"Kom til forhandlingsbordet. Det var opfordringen, som det nordkoreanske regime leverede med raketpost til USA, da det i går morges affyrede en langdistanceraket, som ifølge Nordkorea førte en vejrsatellit i kredsløb."
Præcis!
Alle, der bare har fulgt en lille smule med, ved, at det er dette det handler om. Nordkorea, der efter 60 år stadig officielt er i krig med USA--der er kun våbenhvile--og som også med god grund frygter USA, prøver igen og igen med disse midler at få amerikanerne i tale.
Det gør den sagsfremstilling vi hører fra vores udenrigsminister og de trofaste medier næsten ubærligt hyklerisk. (Villy kan være undskydlt pga dumhed).
Og derfor tak til Martin Gøttske for dette lille korrektiv.
Nordkoreas brutale militærdiktatur eksisterer lige så længe som Kina ønsker det.
Derfor er Kina nøglen til en løsning.
Men skulle vi presse Kina med sanktioner eller andet for at få dem til at skifte holdning ?
Sanktioner rettet mod Nordkorea rammer primært den forarmede befolkning.
Men man kan da sætte sin lid til, at styret ender på historiens losseplads som så mange andre diktaturer.
Hvordan presser vi USA til at tvinge Israel til at overholde FN resolutioner ?
Israel truer også deres naboer med krig og er i besiddelse af atomvåben og der er også kun våbentilstand, ikke fred.
Det er ikke min mening at man kan sammenligne de 2 samfund, Israel og Nord-Korea.
Israel er et demokrati hvor befolkningen har kunnet vælge regeringer der har arbejdet for fred.
Men den aktuelle Israelske regering sætter også sin lid til militære løsninger.
Ja gi dog nordkorea ret til at forsvar sig selv det skal vi sørme ikke blande os i. Og med det utal af flådeøvelser USA og sydkorea i samarbejde afholde i farvandet ud for nordkorea forstår jeg godt de føler sig presset til at opruste
"Verdenssamfundet," herunder FNs Ban Ki-moon og USA-lakajen, Villy Søvndal fordømmer Nordkoreas langtrækkende missil-test(s) og refererer til FN-resolutioner (som de selv blæser på, da det gjaldt og gælder henholdsvis Libyens og Syriens suverænitet).
Nordkorea har et legitimt sikkerhedsbehov, og har draget læren fra eks-Jugoslavien, Irak og Libyen, nemlig at det eneste der kan afskrække den aggressive imperialisme og holde den i ave, er at besidde en troværdig a-våben trussel. Derfor de nødvendige missiltests. Ellers havde USA og dets allierede da forlængst invaderet landet
Niels Engelsted
"Præcis!
Alle, der bare har fulgt en lille smule med, ved, at det er dette det handler om. Nordkorea, der efter 60 år stadig officielt er i krig med USA—der er kun våbenhvile—og som også med god grund frygter USA, prøver igen og igen med disse midler at få amerikanerne i tale."
Så hvorledes forklarer du den foregående opsendelse?
De havde netop indgået aftaler, på basis af at *afholde* sig fra ballistiske tests, hvorefter de knap før blækket er tørt, sætter gang i testen.
Er der virkeligt nogle der stadigt hopper på Pyongyang's propaganda??
Trist Jimmy Carter ikke er der længere... Han var en mester i interessebaseret forhandling..
http://en.wikipedia.org/wiki/Camp_David_Accords
Et land der henretter sine borgere hvis de tages med en mobiltelefon fortjener ikke at nogen vil forhandle med dem.
USA har som sådan ingen interesse i at angribe Nordkorea, men de har vigtige handelspartnere og allierede i området. Økonomien styrer politikerne, som styrer militæret - så hvis økonomisk stabilitet bliver truet, så vil USA måske reagere ...
Michael@ USA har hverken interesse eller lyst til at angribe Nordkorea. Man kan selvfølgelig argumentere for at et nordkoreansk trusselsbillede afstedkommer store våbenindkøb fra USA til Sydkorea og Japan. Men mon ikke japanerne og Sydkoreanerne under alle omstændigheder ville købe meget amerikansk isenkram.
I typisk amerikansk tankegang anskuer man snarere andre nationer som potentielle markeder for samhandel udfra en antagelse af at alle bliver rigere af samhandel. USA vil udfra den antagelse betragte Nordkorea som et marked der kan åbne sig op og skabe vækst også i den amerikanske produktionsmotor, ligesom man historisk har tænkt hver gang nye markeder åbnede sig mod omverdenen (Argentina, Kina, Rusland, Vietnam osv.)