Længe leve hans hellighed Dalai Lama og det tibetanske folk.«
Det blev de sidste ord fra Wangchen Kyi, en 16-årig tibetansk pige, inden hun søndag aften i den vestkinesiske provins Qinghai hældte benzin over sig og satte ild til sig selv.
Dermed blev hun nummer 95 i rækken af tibetanere, der siden begyndelsen af 2009 har sat ild på sig selv i protest mod det kinesiske styres hårde fremfærd i de tibetanske områder. Antallet af selvafbrændinger er vokset dramatisk de sidste måneder – med 29 alene i november måned.
Mens den tibetanske eksilregering og det kinesiske styre hårdt angriber hinanden for at have ansvaret for de dramatiske protester, så retter den danske udenrigsminister Villy Søvndal (SF) en usædvanlig direkte kritik mod Beijing. På besøg i den kinesiske hovedstad denne uge sagde han, at selvafbrændingerne er »en direkte konsekvens« af Kinas stramme greb om de tibetanske områder.
»Tibetanerne oplever det som en manglende kulturel frihed,« siger Villy Søvndal.
»Situationen i Tibet bekymrer os med de mange selvafbrændinger. Det er jo udtryk for en betydelig desperation.«
Bemærkningerne vil højst sandsynligt ikke falde i god jord hos det kinesiske styre. Beijing insisterer på, at skylden for de tibetanske protester udelukkende skal placeres hos tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama, og Beijing fordømmer ofte i skarpe vendinger udenlandsk kritik af den kinesiske Tibet-politik.
Da USA i sidste uge sagde, at Kinas stramme politik og kontrol er skyld i urolighederne på det tibetanske plateau, reagerede det kinesiske udenrigsministerium arrigt ved at beskrive de amerikanske kommentarer som »frastødende«. Samtidig sendte Kina en officiel klage til Washington.
Kræver mere pres
Mindst 77 tibetanere er døde efter selvafbrændinger siden 2009. De, som overlever, bliver ifølge eksilgrupper arresteret og sjældent set igen. Da bølgen af selvafbrændinger begyndte, var det hovedsageligt buddhistiske munke og nonner, som gennemførte denne grusomme form for protest. Men nu sætter almindelige tibetanske voksne og børn også ild til sig selv, da de klager over kinesisk undertrykkelse af deres religion og kultur.
Samtidig udtrykker de håb om, at Dalai Lama, der flygtede til Indien efter et fejslagent oprør i 1959, vender hjem. Den tibetanske eksilregering anklager omverdenen for ikke at gøre nok for at presse Beijing til at løsne sit greb om Tibet.
»Det internationale samfund bør gøre meget mere,« siger Tibets eksilpremierminister Lobsang Sangay til Reuters.
Villy Søvndal understreger, at Danmark ser Tibet som en del af Kina. Han siger dog samtidig, at han udtrykte dansk kritik af situationen i Tibet på sit møde med den kinesiske udenrigsminister, Yang Jiechi, onsdag. Han vil dog ikke fortælle, hvilken reaktion den kinesiske side havde på kritikken.
»Jeg vil ikke støtte selvafbrændingerne. De er et desperat træk,« siger Villy Søvndal. Men han udtrykker håb om, at det kinesiske styre »har modet til at gå videre med at udvikle selvstyret« i de tibetanske områder.
’Ond kult’
Kina påstår, at tibetanernes rettigheder bliver beskyttet, og at de tibetanske områder har nydt stor økonomisk fremgang de sidste årtier. Men styret søger i stigende grad at slå hårdt ned på protester og har øget kontrollen med tibetanerne. Regeringen har lovet at straffe alle, der sætter ild til sig selv og deres familiemedlemmer – og selv alle, der sender kondolencer til familier til de tibetanere, der er døde efter selvafbrænding. Regeringen har samtidig styrket den ’patriotiske uddannelse’ i et forsøg på at gøre tibetanerne mere loyale over for det kinesiske styre.
I en leder tirsdag anklagede den kommunistiske partiavis, Folkets Dagblad, igen Dalai Lama for at opmuntre til selvafbrændingerne og samtidig for at promovere tibetansk separatisme. Avisen skriver, at »Dalai Lama-kliken (…) indeholder de specielle kendetegn ved en ’ond kult’.«
Dalai Lama har ofte sagt, at han ikke kæmper for tibetansk uafhængighed, men for større tibetansk autonomi. Han har ikke direkte opfordret tibetanerne til at stoppe selvafbrændingerne, men han beskriver dem som »meget, meget bedrøvelige«.
»Søvndal: Situationen i Tibet er desperat«
Det er situationen i SF osse…
Ja, men vi har jo set at Villy bare er populist...regn ikke med noget der.
Mon ikke Villy Søvndal udtaler sig som udenrigsminister og dermed som talsmand for regeringen !
Villy Søvndal er og bliver regeringens mest utroværdige minister uafhængigt af hvilken kasket han lige har på...
Kun hvis man har haft et længere ophold i Tibet, kan man forstå situationen, jeg tvivler på Søvndal nogensinde har været i landet. Han har nok fået sine oplysninger fra pressen..
Det er naturligvis ikke ensbetydende med at Kina kan gøre hvad de vil med den oprindelige befolkning i Tibet.
Man bør i stedet sætte ind med forslag til den Kinesiske regering om hvordan man kan gøre mere for sine mindretal, Tibetanerne er ikke det eneste mindretal i Kina. Eventuelt ved at forklare deres regering "at passe på sine mindretal er en del af socialismen", alt andet er en del af kapitalismen, på den måde tvinger man Kineserne til at melde klart ud, er de socialister eller kapitalister.
Det er ikke forbudt at spille et taktisk kort, diverse fordømmelser virker tydeligvis ikke og har aldrig gjort det. Så kære Søvndal, prøv noget nyt, frem for bare at snakke pressen efter munden.
Sjov måde Tibet er blevet den velbjærgede del af befolkningens måde at få moralsk aflad med tilkendegivelser om holistisk fred og lov at udvikle pengemaskinen "mindfullness balance"-kurser fr travle og frustrede overklassekvinder på arbejdsmarkedet. Hvad med at tsge fat i Isreal/palæstina problematikken - eller roma'er lige uden for døren, eller grønlændere der modløse på en bænk i parken, mens spekulanterne lugter blod i Grønlands undergrund.
Jorden er blevet en øf-gris, som flere og flere steder viser sorte pletter af modersmærker - som signalerer at dyret er fyldt med kræft i alle vitale organer.. Tibet er bare et af dem.
Det fremgår tydeligt af artiklen at Søvndal blot gentager allerede fremsat amerikansk kritik. Der er altså ikke tale om at han giver udtryk for 'regeringens' eller sin egen holdning - og en sådan eksistere næppe heller.
@ John Vedsegaard
Tibetanerne er ikke et mindretal i Kina. Der er tale om et selvstændigt område der først er blevet militært besat og nu forsøges inkorporeret i det kinesiske imperium, bl.a. gennem storstilet kolonisation.
-> Peter Poulsen, Jeg prøver at finde realistiske, holdbare løsninger, ikke at tale andre efter munden.
Som socialist, forventer jeg at hele verden en dag forenes, herunder naturligvis også Tibet.
Brud på folkeretten - annektering.
Symbiose er nok en anelse for ambitiøst, i en verden hvor 80% lever i armod. Forstående naturkatastrofer - global krise og en fremstormende nationalisme.
Men omvendt -skal man heller ikke sælge olien til mærsk.
"Som socialist forventer jeg at hele verden en dag forenes, herunder naturligvis også Tibet"
- og derfor finder maoister det naturligvis berettiget, at Kina allerede har "forenet" Kina og Tibet og nu "vil styrke den patriotiske uddannelse", som det hedder i en jargon, der også hærgede Østeuropa under sovjetkommunismen. Heldigvis har disse folkeslag i dag opnået mulighed for at udvikle sig indenfor det globale fællesskab ud fra deres egne demokratiske præmisser, befriet fra "patriotisk uddannelse" dikteret af en imperialistisk stormagt, hvilket forhåbentlig også bliver tibetanerne beskåret, når den kinesiske kolos på lerfødder falder sammen om nogle år..
Der er som altid behov for, at den demokratiske verden taler diktatorerne imod, og hellere udveksler samarbejde med folk på gulvet, end fører krige eller stiltiende underlægger sig de diktatoriske regimer, som vi handler med. Kina, Israel, de arabiske diktaturer, alle bør de kritiseres åbenlyst, uanset om det kan skade vore forretningsinteresser.
Det er en skamplet på al humanisme, om vi accepterer kinesernes undertrykkelse af den tibetanske kultur. Det har intet med menneskeligt fællesskab at gøre, men handler om en stormagts forsøg på at udvide sit råderum ved noget der ligner et folkemord.
Bemærkelsesværdigt, at der tales mere om politiker Villy Søvndal frem for det, det handler om i artiklen.
Kina´s ledere bør løse op for konflikten i Tibet, hvis de vil betragtes som et førende land for hele verden.
@Johannes Jensen: Ja, ofte kommer vi ikke længere end til andegårdsfnidder, og nu er man et overklasseløg med hang til orientalsk neurosehåndtering, eller lefler for dette segment, hvis man føler for de prøvelser, som tibetanerne udsættes for under det kinesiske regimente.
Der er for mig at se, eksisterer der to muligheder.
Enten modtager Villy Søvndal emails fra amerikanerne, hvor han får besked om, hvad han skal sige.
Eller også er Villy Søvndal efterhånden så godt afrettet, at han af egen drift, altid siger lige netop det, amerikanerne allerhelst vil høre.
I disse sparetider, ville det måske være en ide at lade den amerikanske ambassade formelt overtage rollen som det danske udenrigsministerium.
Man ville givetvis kunne spare massevis af penge, og der er sikkert ikke mange der overhovedet ville kunne mærke nogen forskel.
Jeg synes heller ikke Villy Søvndal er den bedste minister vi har haft,men hvorfor ikke rose manden,hvis han har haft mod til kritik mund til mund, det kunne jo være der blev lyttet uden nødvendigvis at det giver en meningsskift. Fri mig for drømmen om en total socialistisk verden,medmindre det er et stort flertals ønske.
Den ene af SF's ministre kritiserer Kina p g a krænkelser af menneskerettighederne.
En anden SF minister har samtidig travlt med at forbedre samhandelen mellem Danmark og Kina og roser Kina i den anledning.
Spøjst- men sådan er det bare.
Rober K.
Ja; virkelighedens verden er straks mere kompleks end når man sidder ude bag sidelinjen med de rigtige holdninger og de rene hænder.
Det er tankevækkende at se, hvor meget "vi" danskere, dvs pressen, er imod sammenblanding af stat og religion, når det fx handler om muslimske holdninger og Sharia-lovgivning,
men ubetinget støtter, at religiøse ekstremister vil overtage ledelsen af samfundene i Tibet og Syrien.
Så vidt jeg kan se er det ikke demokrati eller menneskerettigheder, der står på dagsordenen de steder, hvor vi angiveligt støtter demokrati og menneskerettigheder. Det handler om at overdrage magten til nogle nye magthavere, der er venner med USA, eller at skabe splittelse i lande, der er i vejen for USA.
Målet helliger midlet, og målet er, at den internationale kapital og det "frie marked" skal erobre nye landområder?