Om præcis en uge – den 29. december – vil forbundsstatens ugentlige udbetaling af 330 dollar (1.560 kr.) i arbejdsløshedspenge til tidligere kundebetjener Dan Haney i Philadelphia ophøre.
Herefter ved den 54-årige amerikaner og hans kone ikke, hvad de skal gøre. De har betalt deres lån i huset ud, men begge må dagligt tage dyr medicin for at holde deres forhøjede blodtryk nede. Dan Haney tager piller mod et dårligt hjerte. Fra januar vil de ikke have nok penge til at købe den nødvendige dosis medicin.
»Jeg ved ærligt talt ikke, hvad vi gør. Vi kan ikke rigtig skære mere ned andre steder, fordi vi allerede er nået ind til benet,« siger Haney.
»Skal vi tage piller hver anden dag? Skal jeg udsætte betaling af varmeregningen og betale strafgebyr? Det er svært at tage stilling til. Jeg kan i hvert fald ikke undvære min internetforbindelse, som jeg bruger til at søge efter arbejde,« siger han.
Brik i et større spil
Forlængelsen af arbejdsløshedsunderstøttelsen er en brik i det store og komplekse spil om den såkaldte ’finansielle afgrund’, som USA’s økonomi risikerer at falde ned i, medmindre de folkevalgte i Washington, D.C. når til enighed om en sparepakke på ca. 2.000 mia. dollar (12 billlioner kr.) over 10 år inden årets udgang.
Fredag forekom de to partier at stå længere fra hinanden end for blot tre-fire dage siden. Det til trods for, at man i begge lejre er enige om den samlede sparesum. Det forslag, præsident Barack Obama har fremsat, vil spare 2.100 mia. dollar, mens den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, John Boehner, stiler mod besparelser på 2.000 mia. dollar – en ’ubetydelig’ forskel på 600 mia. kr. over 10 år i det samlede spil.
Forskellen mellem de to partier er ren ideologisk. Obama og demokraterne vil have de velstående amerikanere til at bære den største byrde gennem højere skatter og foretrækker beskedne besparelser på pensionsudgifter og sundhedspleje til ældre, to tunge udgiftsposter.
Omvendt insisterer republikanerne på at begrænse skatteforhøjelser til de superrige med årsindkomster over en mio. dollar (seks mio. kr.), mens de vil kradse de fleste penge ind via besparelser på pension, sundhedsforsorg, social bistand, madkuponer og arbejdsløshedsunderstøttelse.
Boehner svækket
Udsigten til et forlig inden jul fordampede praktisk talt torsdag aften, da formand Boehner måtte opgive at fremsætte et lovforslag i Repræsentanternes Hus. Årsagen var, at han ikke kunne samle nok støtte i sit eget parti til at stemme ja til en forhøjelse af den marginale skatterate fra 35 til 39 pct. for dem, der tjener over en mio. dollar om året.
Det demokratiske mindretal i kammeret planlagde at stemme nej. Senatet, der styres af demokraterne, havde allerede tidligere på ugen afvist at tage Boehners lovudkast op til afstemning. Obama bebudede et veto.
Nederlaget til Boehner svækker hans forhandlingsposition betydeligt. Iagttagere mener nu, at han enten prioriterer, at partiet står fast og samlet og løber linen ud, hvilket vil sende amerikansk økonomi ud over kløften i det nye år. Eller også vælger han at stemme sammen med moderate republikanere for et kompromisforslag, som han enes med Obama og demokraterne om.
Men Boehner risikerer imidlertid at tabe sin stilling ved at indgå et kompromis. Der skal vælges ny formand for Repræsentanternes Hus, når den nye kongres tiltræder i anden uge af januar, og det kan blive ekstremt svært for ham at overleve.
De værst ramte
Et forhandlingssammenbrud inden 1. januar vil få svære konsekvenser for udsatte grupper i den amerikanske befolkning. Eksempelvis indeholder den aftale, Obama og Boehner indgik i august 2011 om en hævelse af forbundsstatens låneloft, automatiske nedskæringer på budgettet på 500 mia. dollar (tre billioner kr.) i 2013.
Pensionsudgifter og sygesikring til ældre og mindrebemidlede amerikanere vil blive skånet, men alle andre udgiftsposter skal skæres ned. Det gælder også sociale bistandsprogrammer som madkuponer og forskellige ordninger for de fattige til i alt 50 mia. dollar (300 mia. kr).
Det hug vil dog ikke ramme de svage i samfundet med det samme. Der vil være tid i det nye år til at finde en løsning, inden det begynder at gøre virkeligt ondt. Dem, der vil blive berørt med det samme, er ansatte i staten.
Hvis det ender med sammenbrud, vil hvert ministerium modtage en ordre i det nye år fra Det Hvide Hus om at spare en vis sum penge, og det vil betyde nedskæringer på personaleudgifter.
Men den værst ramte gruppe vil blive 2,1 mio. amerikanere og deres familier, som står til at miste deres arbejdsløshedsunderstøttelse. Antallet kan vokse til tre mio. i første kvartal af 2013.
Republikanere – for dyrt
Det drejer sig ikke kun om langtidsledige, som har nået en øvre tidsgrænse for at kunne modtage a-kassepenge, oplyser Maurice Emsellem, vicedirektør i tænketanken National Employment Law Project i New York.
»Før i tiden var det kun langtidsledige, der risikerede at gå på halen, hvis Kongressen undlod at forlænge arbejdsløshedsstøtten. Nu vil en manglende bevilling ramme alle ledige, også dem der har været på støtten i bare en uge,« siger Emsellem.
Siden 2008 er støtten blevet forlænget 10 gange. Denne gang kan det imidlertid blive sværere at få Republikanerne med, fordi emnet er blevet viklet ind i den planlagte sparerunde.
Det drejer sig om store summer. Siden den økonomiske recession startede, har forbundsstaten udbetalt 550 mia. dollar i arbejdsløshedsunderstøttelse. Dertil skal lægges udgifter afholdt af delstaterne, som medfinansierer støtten i de første 26 uger. I alt 30 delstater har endda set sig nødsaget til at låne pengene fra forbundsstaten, som de nu skylder 40 mia. dollar.
»I de seneste par år er republikanerne begyndt at råbe op. De mener, det er for dyrt og vil tage pengene fra andre af forbundsstatens udgiftsposter, men det er Obama og demokraterne imod,« siger Maurice Emsellem.
Reddet fra fattigdom
Dan Haney er en af mange millioner af amerikanere, som har undgået at falde under fattigdomsgrænsen på grund af forlængelsen af arbejdsløshedsunderstøttelsen.
I februar 2011 mistede han sin stilling som kundebetjener i Express Scripts – et selskab, der sælger lægemidler på recept via nettet. Koncernledelsen besluttede at flytte i alt 600 arbejdspladser til Indien og Filippinerne. Siden har Haney aktivt søgt om et nyt arbejde, der ligesom det gamle betaler 15 dollar (90 kr.) i timen. Men den type arbejdspladser hænger ikke længere på træerne i den amerikanske økonomi. Det er lettere at opstøve et job til minimumlønnen på 7,50 dollar (45 kr.) i timen i et supermarked, et varehus eller en fast food-restaurant.
Men en så lav løn ville slå et kæmpe hul i familiens budget, ikke mindst fordi man i detail- og restaurationsbranchen foretrækker at beskæftige medarbejdere deltids, hvilket fritager arbejdsgiveren for at bidrage til sygesikring og betalt ferie.
Haneys hustru har stadig et fast job 40 timer om ugen til 15 dollar i timen. De har tre børn, som alle er flyttet hjemmefra, men der er ’problemer’ med den yngste søn, som belaster forældrene med ekstra udgifter.
»Vi har altid været sparsommelige og er kun sjældent rejst på ferie. Min datter skal snart til at læse til sygeplejerske, og vi kan ikke hjælpe hende økonomisk. Før i tiden har hun spurgt, om jeg kunne betale en fagbog for hende. Det kunne jeg, mens jeg fik a-kassestøtte, men det bliver ikke muligt længere efter den 1. januar,« siger Dan Haney.
Stimulus for økonomien
Selv om arbejdsløshed har kostet skatteborgerne store summer, er de ifølge Kongressens budgetkontor – et partiuafhængigt forskningsbureau – penge godt givet ud. »Ordningen har nedbragt fattigdommen betydeligt. I 2011 undgik 40 pct. af modtagerne at falde under den officielle fattigdomsgrænse (på 23.000 dollar i årsindkomst for en familie med fire medlemmer),« hedder det i rapporten.
Hertil skal lægges, at arbejdsløshedstøtten har haft en mærkbar stimuluseffekt på den amerikanske økonomi. Faktisk blev forlængelser indbygget i præsident Obamas stimuluspakke fra 2009 ud fra det synspunkt, at penge overført til ledige ville holde økonomien i gang.
En undersøgelse fra Economic Policy Institute i Washington anslår, at 30 mia. dollar ekstra vil blive pumpet ind i amerikansk økonomi, hvis Kongressen forlænger den nuværende a-kasseordning i 2013. Som følge af stimuluseffekten vil det tilføje 48 mia. dollar til BNP og understøtte 300-400.000 arbejdspladser i det næste år.
Dan Haney håber inderligt, at politikerne ikke vil stoppe a-kasse-udbetalingen.
»J eg er overbevist om, at folk vil blive så desperate, at de går på gaden og demonstrerer. Personligt er jeg parat til at være med i aktioner, som omfatter civil ulydighed. Jeg regner stærkt med, at Occupy-bevægelsen vil blive involveret. De skal være meget velkomne,« siger han.
mabu@information.dk
Twitter: @martinburcharth
Boehners plan var mere gavmild overfor de rige end Burcharth giver udtryk for:
As ever, the devil is in the details. While the tax rates of the 0.3 per cent would go up, they would also be allowed to claim many more deductions than they would under the Obama plan. In addition, they would also get to pay substantially lower rates on capital gains, dividends, and inheritances. Since many of them derive much of their income from these sources, this is a big deal. In short, “the Boehner plan maintains several generous tax cuts for incomes over $1 million.” The quote comes from an an invaluable post by Bob Greenstein, the president of the Center on Budget and Policy Priorities, which takes a clinical look at Plan B and cites freshly produced figures from the non-partisan Tax Policy Center. The upshot of these calculations: relative to the President’s latest offer, which limits the deductions that very high earners can take and increases the tax rates they would pay on investment income, the average member of the 0.3 per cent would gain upwards of fifty thousand dollars a year.
http://www.newyorker.com/online/blogs/johncassidy/2012/12/gops-plan-b-se...
Det må være ubegribeligt for ethvert sundt tænkende menneske, at nogle frivilligt skulle ønske at efterlige, bare dele, af et sådant samfundssystem med så store forskelle og uretfærdigheder.
Sådan tænkte jeg indtil vor nuværende regering tiltrådte.
Nu kan vi se nøjagtig de samme sociale problemer begynde at tårne sig op.
Unemployment and Poverty in America:
75 Economic Numbers From 2012 that are Almost too Crazy to Believe
http://www.informationclearinghouse.info/article33415.htm
Så mange fattige, et delvist privatiseret fængselsvæsen og en fri våbenlov.
*gisp*
Gad vide om virksomhederne vil sætte priserne ned til "asiatisk niveau", hvis de forventer asiatisk niveau på lønninger..?
Lige nu vil virksomhederne både blæse og have mel i munden. De vil have billige lønninger og høje priser for deres varer.
Det vil ikke kunne lade sig gøre....
Arbejdsløsheden i Spanien og Grækenland er tre-fire gange så høj. Historier herom, eller gælds det kun for amerikanere?
Hvad får de arbejdsløse egentlig at leve af i de forskellige lande i periode og købekraft?
Det kunne være stof til en interessant artikel!?
Bare som et forslag til Information.
Når de fine herrer slås er det altid de små folk der får tæskene. Herhjemme som i USA.
Tænk hvis politikere, finansspekulanter og erhvervsfyrster rent faktisk løb en personlig risiko for at ende på bunden som følge af deres ageren. Heldigvis sikrer det kapitalistiske system effektivt mod den slags. Og så taler man om 'det personlige ansvar'. Vor Herre bevares!