Læsetid: 8 min.

Tusinder flygter fra terror i Mali

Massevoldtægter, håndsafhugninger og drab. Talrige rapporter beretter om menneskerettigheds-krænkelser i flygtningelejrene i Mali, der engang var kendt for sin musik og livsglæde
Næsten 350.000 malieere er flygtet fra deres hjem, næsten halvdelen til nabolande, herunder 8.000 til Goudebo-lejren. Folk tvinges fra hus og hjem til et område, der knap kan understøtte sine nuværende indbyggere. På billedet ses to maliske flygtninge i Goudebou-flygtningelejren, 20 kilometer fra den nordvestlige by Dori.

Næsten 350.000 malieere er flygtet fra deres hjem, næsten halvdelen til nabolande, herunder 8.000 til Goudebo-lejren. Folk tvinges fra hus og hjem til et område, der knap kan understøtte sine nuværende indbyggere. På billedet ses to maliske flygtninge i Goudebou-flygtningelejren, 20 kilometer fra den nordvestlige by Dori.

Ahmed Ouoba

20. december 2012

De fik ordre om at forsamle sig på Gaos markedsplads ved solnedgang. Adskillige medlemmer af al-Qaeda-relaterede celler, Bevægelsen for Tawhid og Jihad i Vestafrika førte en mand, der var anklaget for at nyde tobak, frem for gruppen.

»Så huggede de hans hånd af. De ville vise os, hvad de var i stand til,« sagde Ahmed, 39, en kødhandler fra en by i det nordlige Mali.

Det var kun begyndelsen. Den afhuggede hånd blev smidt i et kar med kogende vand. Ifølge Ahmed blev manden holdt nede, og i løbet af den næste time blev den forbrændte, deforme hånd syet groft tilbage på hans stump. Ahmed, der af frygt ikke vil afsløre sit fulde navn, flygtede til Gao den næste dag, den 8. november.

»Jeg blev nødt til at tage af sted. Jeg kunne ikke leve mit liv.«

Nylige vidneberetninger som denne fra flygtninge, der ankommer til flygtningelejre langs grænsen til Burkina Faso, indhyllet i det røde Sahel-støv, der stopper porerne til, antyder, at situationen i det nordlige Mali forværres med stigende hast.

På grund af den farlige situation i regionen har det været umuligt at få bekræftet beretningerne, men der er mange af dem, og de er bekymrende.

Militante islamister, der for seks måneder siden tog kontrollen med et område, der er større end Storbritannien, har indført en ultrakonservativ version af sharialovgivningen.

Der verserer fortællinger om en befolkning, som holdes nede af et regime, der er velbevandret i rystende brutalitet.

Der er beskyldninger om krigsforbrydelser, herunder henrettelser uden rettergang, massevoldtægter, racisme og børnesoldater rekrutteret af ekstremisterne, der jager voksne.

Nogle påstår, at børnesoldaterne bliver tvunget til at voldtage kvinder.

Analytikere advarer om, at krisen i Mali truer med at destabilisere hele Sahel-regionen, hvor 19 mio. mennesker lever på grænsen til fejl-ernæring.

Eksplosivt sted

At islamiske terrorister er blevet føjet til situationen, fik sidste mandag FN til at beskrive Mali som »et af verdens potentielt mest eksplosive steder.«

Inden for et døgn tvang militæret landets premierminister til at træde tilbage, hvilket har besværliggjort alle yderligere forsøg på at genvinde kontrollen med det nordlige Mali.

Flygtninge beretter om, hvordan islamister – en blanding af de militante ekstremister Ansar Dine, al-Qaeda fra Nordafrika og Bevægelsen for Tawhid og Jihad i Vestafrika – jager de tuareger, hvis land de har beslaglagt.

Zicki Fli, 39, der er flygtning og ankom til Burkina Fasos Goudebo-lejr for flere dage siden, siger:

»Vi blev jagtet. De kom for at jagte os ned. Hvis de hørte Tamasheq (tuaregernes gamle sprog, red.), bankede de os.«

Fli blev i Mali, indtil han for ti dage siden så noget i byen Gossi, der fik ham til at skifte mening.

»En mand,jeg kendte, mødtes hver aften med sin forlovede, men nogen så dem og underrettede islamisterne. De blev slået med stokke 100 gange. De blev ved med at slå, indtil begge var døde.«

Fli forlod Gossi næste morgen og gik i syv dage til den flygtningelejr, som hans højgravide kone Fadii nogle uger tidligere var flygtet til for at føde.

Fli siger, at Fadii er deprimeret: de ejer intet og ved ikke, hvornår og om de vil kunne vende tilbage til Mali.

For to uger siden talte 37-årige Toufenat Wallet Fikka i Timbuktu med en ven, der fortalte om en kvinde, der fik en hånd hugget af og blev pisket efter at være blevet anklaget for at stjæle et beløb, der svarer til 10 kroner.

»De havde ingen beviser. Mange mennesker er meget skræmte eller flygter. Hun sagde, at to kvinder blev slået til jorden, fordi deres slør ikke dækkede deres hovedernok til.«

En flygtning vendte tilbage til Mali iført en Oxfam-t-shirt og med kondomer, som er velgørenhedsorganisationernes foretrukne våben til at holde befolkningstilvæksten nede i en af de regioner i verden, der har den højeste dødelighed blandt spædbøn. Da han blev visiteret af det islamiske politik, blev han pisket 80 gange med en stålwire og bedt om at komme igen næste dag til videre straf. Han flygtede også til Burkina Faso. De, der flygter, siger, at der ikke er noget tilbage at blive for.

Mahmoud Ag Hatalio arbejdede som DJ. Han siger, at La Voie de N’Tillit, en populær lokalradiostation, nu kun transmitterer bøn.

Hatalio siger, at det var heldigt, at han gik fri. En af hans venner, der fejlagtigt blev beskyldt for cykeltyveri, mistede en hånd til den gigantiske stålsaks, som en lokal smed har lavet. Senere mistede han også en fod i et bevidst forsøg på at hæmme hans bevægelsesfrihed.

Samfundet går op i limningen

Et mål synes at være den komplette demontering af Malis engang så berømte sekulære, pluralistiske demokrati, der var kendt for sine verdensberømte blues og folkemusik og en sagnomspunden joie de vivre.

Ahmed Abdullai fra Haribomo, 30 km fra grænsen til Burkina Faso, hævder, at familier, inklusive tuareger, bliver tvunget til at aflevere deres børn til militsen.

»Der er mange af disse islamiske grupper,« siger den 37-årige tidligere lærer.

»Familier tvinges til at afgive deres børn. De får ordre om at dræbe og voldtage. Børn gør, hvad de bliver beordret til.«

Kristalina Georgieva, EU-Kommisær for nødhjælp, der for nylig besøgte regionen og annoncerede, at EU øger det økonomiske bidrag til bekæmpelse af krisen, siger, at forlydender om, at respekterede ældre bliver dræbt af ekstremisterne, er særligt bekymrende.

»Det får selve samfundet til at gå op i limningen. Det er meget svært at genopbygge.«

Georgieva er bekymret for, at transformationen af det nordlige Mali til en koncentreret islamistisk enklave kan betyde en gentagelse af Somalias umiddelbare fortid.

Andre advarer om, at militante islamister ønsker at etablere et kalifat (en muslimsk politisk-religiøs stat) på tværs af det 4.800 km brede Sahel. Efterretninger antyder, at lokale militser optages i den ekstremistiske struktur, og at Nigerias berygtede islamistiske gruppe Boko Haram er blevet set i Mali. Georgieva siger:

»Situationen knopskyder, spreder sig som kræftceller. Der er omtrent hundrede små grupper, der hævder at være involveret. Ingen forventede, at Boko Haram ville vokse sig store i Nigeria, men da det først var sket, var det meget svært at inddæmme. Hvis vi ikke gør noget, kan vi få en situation som i Somalia på halsen.«

Malis hær er slidt og har for få ressourcer. Europa, USA og lokale stater mundhugges om en intervention.

Den tidligere italienske premierminister Romano Prodi, der er officiel FN-udsending i Sahel, har stadig ikke et kontor i regionen.

Bortførelser og flygtninge

»Vi har brug for at øge tempoet med henblik på mobilisering,« siger han. Hvad de helt præcist er oppe imod, forbliver lidt af et mysterium. Risikoen for bortførelse af udlændinge er høj, og flygtningelejre i Burkina Faso er flyttet fra grænsen for at undgå togter.

Alligevel er der rygter om, at al-Qaeda opererer i Burkina Faso – og i resten af regionen. Velgørenhedsorganisationer er nervøse. Syv franske statsborgere er meldt savnet i det nordlige Mali. I landets hovedstad Bamako er spændingen håndgribelig.

Air France tillader ikke dets luftpersonale at overnatte på grund af risikoen for at blive bortført.

Det er uklart, hvor mange og hvor velbevæbnede de islamistiske ekstremister er. Aboucan Traoré, 27, der sidste måned flygtede fra Timbuktu, beskriver øjeblikket, da islamiske styrker først stormede byen.

»De skød alle vegne. De havde masser af våben og raketdrevne granater. Der var masser af dem. Masser. Hundredvis.«

Ingen er i tvivl om, at krisen er destabiliserende for hele regionen. Næsten 350.000 maliere er flygtet fra deres hjem, næsten halvdelen til nabolande, herunder 8.000 til Goudebo-lejren. Folk tvinges fra hus og hjem til et område, der knap kan understøtte sine nuværende indbyggere.

Oxfam har travlt med at bore vandhuller for at hjælpe lokalsamfund, der pludselig skal håndtere tusinder af nyankomne. Men det er krigens uundgåelighed, der frygtes af de fleste nødhjælpsorganisationer: Ethvert forsøg på at rydde op i al-Qaedas seneste rekrutteringspunkt vil lede en strøm af flygtninge og dyr til steder, der ikke kan understøtte dem.

I mellemtiden bliver situationen sandsynligvis værre. På trods af den nylige høst er fødevarepriserne i Mali og Burkina Faso stadig skyhøje, hvorfor de fattigste ikke er i stand til at brødføde deres familier.

Eksperter siger, at den kombinerede effekt af regionens hastige befolkningstilvækst og en hastigt voksende global middelklasse indvirker på prisniveauet. Klimaforandringer kan heller ikke ignoreres. Sahel-regionen har oplevet tre tørker i de seneste syv år.

Georgieva siger, at de fattige ikke har meget modstandsdygtighed tilbage, når det gælder den slags begivenheder: ankomsten af militante islamister til regionen er for stærk en faktor. Trods en forbedring i høsten på omtrent 13 pct., vurderer analytikere med stor sikkerhed, at 2013 ikke vil føre til en forbedring af regionens fødevarekrise.

Selvom nødhjælpsorganisationer med en koordineret og hurtig indsats på et hængende hår undgik en »humanitær katastrofe« i år – EU-Kommissionen vurderer, at 400.000 børn i regionen er blevet reddet fra fejlernæring – er der behov for en tilsvarende hurtig reaktion.

Kastesystem præger lejre

Mange frygter, at ligegyldigheden er sat ind, og at rapporter om endnu en humanitær krise i Vestafrika hverken vil kunne skabe overskrifter eller tiltrække udenlandske midler, der kan finansiere en militær kampagne.

»Det er derfor Sahel er nødt til at være vores topprioritet næste år,« siger Georgieva.

Udover truslen om en ørkenkrig i stor skala, er der allerede konflikter i mikroskala i lejre som Goudebo, der har en anslået kapacitet på 20.000 flygtninge. Besøgende til lejren vil undre sig over, hvorfor kun sorte afrikanere, ’Bella’, kan ses i vandkøen eller i færd med at bygge flygtningetelte.

Det urgamle tuareg-kastesystem, hvor ’Bella’ engang var slaver, findes stadig og betyder, at mørkhudede stammemedlemmer stadig indtager de laveste trin i tuaregernes samfund.

I modsætning hertil omtales tuaregerne som »hvide« og hævder, at de systematisk diskrimineres af den hovedsageligt sydligt styrede og uafhængige malinesiske regering, der selv er ilde berørt af tuaregernes ry for at holde sorte afrikanere som slaver.

FN siger, at man er »yderst bevidst« om den anspændte situation i lejrene, men det afvises, at ’Bella’ er slaver.

»De er mere ligesom tjenere. Det er et herre-tjener-forhold,« siger én. Men hudfarve er et hyppigt samtaleemne med malinesiske flygtninge. Mohamed Ag Almougamar hævder, at medlemmer af Malis hære dræbte et stort antal tuareger ved Nampalari, en klynge af 22 landsbyer med 11.000 indbyggere i den nordlige del af landet.

Hændelsen, som har været umulig at få bekræftet, skulle angiveligt have fundet sted i løbet af sommeren. Ifølge Almougamar var den racistisk motiveret.

»Vi har lys hud. Vi bliver dræbt som får,« sagde han.

Mens Vesten overvejer sit næste træk med Frankrig som fortaler for en øjeblikkelig militær intervention og USA som fortaler for en diplomatisk løsning, vil hundredtusindevis af malinesiske flygtninge, inklusive de traditionelt nomadiske tuareger, med al sandsynlighed være tvunget til at forblive i lejrene i månedsvis.

Mossa Ag Wantaganatt, 46, der ankom i Burkina Faso i begyndelsen af denne måned, siger:

»Vores liv er gået i stå. Vi bor i et bur.«

 

© The Guardian og Information

Oversat af Troels Heegerw

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer