Læsetid: 5 min.

USA’s sundhedsforsorg svigter sindslidende

En mangelfuld behandling af sindslidelser bliver tillagt en del af skylden for en stigning i antallet af massemord som skoleskyderiet i Newtown i fredags
En mangelfuld behandling af sindslidelser bliver tillagt en del af skylden for en stigning i antallet af massemord som skoleskyderiet i Newtown i fredags
19. december 2012

Massedrabet på 20 børn og seks voksne i en amerikansk grundskole i fredags har på ny sat gang i en offentlig debat om, hvorvidt mangelfuld eller svigtende behandling af mennesker med psykiske lidelser i USA kan være forklaringen på de efterhånden hyppige skoleskyderier.

En lignende debat fandt sted efter massemordene på en teknisk skole i Virginia i 2007, på et universitet i Illinois i 2008 og i Arizona i 2011, hvor kongresmedlem Gabbie Giffords blev alvorligt såret. I alle tre tilfælde menes gerningsmændene at have lidt af en sindssygdom.

I den aktuelle sag er der kun ubekræftede gisninger om, hvorvidt den 20-årige ophavsmand til den blodige massakre på 20 6-7-årige børn, Adam Lanza, havde psykiske problemer, som kan forklare hans udåd. Efterforskere opdagede mandag, at han havde forsøgt at slette alle spor ved at ødelægge sin computer – en rationel handling normalt tillagt forbrydere, som nøje planlægger deres misgerning.

Ifølge psykiateren E. Fuller Torrey, direktør for Stanley Medical Research Center i Maryland, er omtrent halvdelen af 61 massedrab i USA siden 1982 blevet begået af mænd med sindslidelser. Gerningsmændene til den anden halvdel af massedrabene vurderes at have været mentalt raske.

Autisme afvises

Spørgsmålet er imidlertid, hvilken type psykisk lidelse eller psykotisk tilstand, der kan fremkalde en brutal nedskydning af uskyldige mennesker – uden at gerningsmanden tilsyneladende handler efter et rationelt motiv. Forskere siger, at det ikke nødvendigvis er en specifik sindssygdom, som udløser ekstrem voldelig adfærd.

Autisme og Aspergers syndrom er i de seneste dage blevet nævnt i medierne som sygdomme, der kan give udslag i voldelige handlinger.

Især en rystende blog skrevet af Liza Long i Idaho, mor til en dreng, der i ny og næ optræder ekstremt voldeligt, og som hun frygter en dag vil følge i Lanzas fodspor, har vakt opsigt og udbredt fordømmelse blandt forskere. Over en bred kam lyder dommen, at der ingen beviser foreligger for, at autisme og det mildere Aspergers syndrom skulle forårsage voldelige handlinger.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Michael Stone, professor i klinisk psykologi på Columbia University i New York, er de fleste massemordere i USA unge mænd, der faktisk ikke lider af kraftige psykoser.

»De plejer at være meget ensomme og paranoide; de er fyldt med vrede og har et horn i siden på et andet menneske eller en institution,« udtaler professor Stone.

Dårligere behandling

At halvdelen af de 61 massemord gennem de seneste 30 år skulle være udført af sindssyge mennesker peger på manglende opsyn med og behandling af sindslidende i USA.

»Vi kunne have hindret en tredjedel af massedrab begået af sindslidende mennesker, hvis vi havde haft bedre mental hygiejne,« sagde psykiateren E. Fuller Torrey på National Public Radio i går.

»Den behandling, psykisk syge patienter får i delstaternes hospitaler og klinikker, er langt værre end for 30 år siden. I forbindelse med nedskæringer har vi næsten tømt hospitalerne for senge forbeholdt sindslidende uden at følge op med tilstrækkelig behandling ude i samfundet,« fortalte Dr. Torrey.

Den amerikanske psykiater tilføjede en skræmmende statistik: Der skulle være 100.000 mennesker, som har akut behov for farmaceutiske midler eller for klinisk behandling.

»Kun de færreste får det,« sagde Dr. Torrey.

Pete Earley er far til en søn, som lider af en alvorlig sindssygdom. Han er også forfatter til bogen Crazy: A Father’s Search Through America’s Mental Health Madness.

Søn afvist på hospital

Earley fortalte i går på National Public Radio (NPR), at han kørte sin søn til et hospital, da han en dag blev voldelig.

»Han blev diagnosticeret, og så fik vi at vide, at de først kunne finde en seng til ham, hvis han en dag begik mord. To dage senere brød han ind i en butik.«

I forbindelse med udarbejdelsen af sin bog fandt Earley ud af, at mennesker med alvorlige sindslidelser, der har akut behov for behandling, må vente to uger med indlæggelse på hospitaler og klinikker i delstaten Virginia.

I Virginia tager det desuden et halvt år at få arrangeret et møde med en bestyrer, der skal tage stilling til patientens sag. Der er ydermere 18 års ventetid på at blive optaget i en institution.

Treatment Advocacy Center, som arbejder for flere midler til behandling af de sindslidende, har i en undersøgelse konkluderet, at antallet af senge i amerikanske hospitaler øremærket til sindslidende er blevet skåret ned til samme niveau som i 1850. Det vil sige 14,3 senge pr. 100.000 mennesker.

»Min personlige anbefaling til familier, der har en sindslidende iblandt sig, er at emigrere til et land i Nordeuropa, hvor de sætter nok midler og ekspertise af til behandling,« sagde Dr. Torrey, grundlægger af Treatment Advocacy Center, til NPR.

Sindslidende i fængsel

I mellemtiden er amerikanske forbunds- og delstatsfængsler blevet et holdested for de psykisk syge. Undersøgelser har vist, at i alt 600.000 af de over 3 mio. indsatte i USA enten er skizofrene eller maniodepressive.

Der er flere forskellige forklaringer på, at så mange sindslidende sidder bag tremmer i USA. Den mest oplagte er beskæring over en bred kam af tilskud til mental hygiejne i de fleste delstater. Kun i Iowa og North Dakota har man i de seneste år vedtaget at øge udgifterne til denne sektor.

Hertil skal lægges, at en stor del af befolkningen – 44 mio. borgere – ikke har råd til at betale præmier til sygesikring. Præsident Barack Obamas sundhedsreform vil til en vis grad råde bod på denne mangel, når den bliver ført ud i livet i de næste to år.

En tredje årsag er en beslutning, som forbundsregeringen tog helt tilbage i 1963. På det tidspunkt var de fleste sindslidende amerikanere indespærret på anstalter, som i mange tilfælde var lige så rædselsfulde, som beskrevet i Milos Formans spillefilm Gøgereden.

I takt med tidsånden vedtog forbundsstaten at finansiere klinikker ude i samfundet, som skulle behandle sindslidende patienter frigivet fra institutionerne. Man satte lid til lægemidler og integration af patienterne i lokalsamfundet. Det sparede tilmed enorme summer penge.

Men det endte i en katastrofe. Mange af patienterne blev hjemløse. Man kunne se dem ligge på New Yorks gader i 1980’erne. Det er desuden grunden til, at USA ikke råder over moderne institutioner for de mange sindslidende i landet.

Læs også ’Sindets lange tilløb til geværet’ på side 12-13

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I artiklen kan man læse: "Den amerikanske psykiater tilføjede en skræmmende statistik: Der skulle være 100.000 mennesker, som har akut behov for farmaceutiske midler eller for klinisk behandling."

Måske er problemet i virkeligheden omvendt, at det er psykofarmaka, der gør, at psykisk syge opfører sig ekstremt?

Der er skrevet andet steds, at psykisk syge normalt ikke er voldelige.

Og hvorfor synes antallet af mennesker med psykisk sygdom at stige ?
Det skulle vel ikke være, fordi miljøgifte deponeres på hjernen og medfører psykisk sygdom?
Dette kunne f.eks. handle om tungmetaller som bly, kviksølv, kobber, aluminium med flere.

Tsk tsk, nogle gange må man ryste på hovedet af eksperterne.

Det der ligger til grund for voldelig adfærd er typisk personforstyrrelse, og jo man kan handle både rationelt samt udfra vrangforestillinger om verden når man lider af sådan en forstyrrelse.

Jeg ved godt at man skal være psykotisk for at være uden for strafsystemet herhjemme fordi man siden romerne kun har regnet folk med psykoser som sindsyge.

Men i USA er der ingen straf udragelse ved nogen sindlidelse. Derfor har jeg svært ved at forstå hvorfor man helt overser personlighedsforstyrrelser.

Simon H. Petersen

Der peges på manglende behandling af psykisk sygdom som hoved forklaring på disse "killing sprees". Der må så laves et komparativt studie af andre landes psykiatri og gerne lande der har en psykiatri der er sammenlignelig (og selvfølgelig med en mere restriktiv våbenlovgivning). Hvis et sådant land findes - hvordan er omfanget så af massemord her...? Ja, jeg har en fornnemelse af hvad svaret er, men er også parat til at blive korrigeret, hvis min formodning viser sig at være begrundet i en fordom vedr. den liberale våbenlovgivning i USA. Nu skal psykisk syge så igen stå for skud med dertilhørende stigmata. De er farlige, uberegnelige; det kunne være naboen, ham der virker anderledes i gadebilledet osv. Når man majer 28 personer ned er man selvfølgelig ikke normal. De patienter jeg møde på mit arbejde i psykiatrien der er personfarlige er i en meget akut fase af deres paranoide psykose. De kan ikke organisere massemord. Personer der begår disse massemord er nok nærmere motiveret af en følelse af manglende integration i samfundet, en følelse af ikke at tilhøre fællesskabet - at stå udenfor. Her kan et hævnmotiv så opstå og det interessante er så, hvorfor det forholdsvis ofte er skoler der skal "smage deres egen medicin". Skete den sociale eksklusion for første gang her, evt krydret med mobning og dertilhørende indifference fra personalets side? Og dette i en periode af livet hvor man stadigvæk har sin uforbeholdne tillid og glade naivitet med sig og derfor er ekstra sårbar indtil man lærer de hårde spilleregler at kende. Forbyd dog de skydevåben. Hvis der bare er en teoretisk chance for, at dette er en del af forklaringen på disse meningsløse mord så skal der da reageres på det.

Lone Christensen

Jeg var ikke klar over omfanget af forsømmelse i behandlingen af psykisk syge patienter i USA. Det virker fuldstændig grotesk det Pete Earley beskriver.

Tror en begrænset adgang til skydevåben og bedre behandlingsmuligheder vil gøre underværker for begrænsningen af mord og voldlige episoder.

Man behøver vel ikke at tage helt til USA.

Har regeringen ikke netop i går vedtaget, at psykiske patienter ikke skal udredes så hurtigt som andre patienter?

Vi har haft alvorlige forbrydelser begået af sindslidende. Og nu vælger regeringen at psykiske patienter godt kan vente længere end andre.

Vibeke Rasmussen

Undskyld, at jeg for en kort bemærkning lige bevæger mig lidt uden for emnet, men burde der ikke – for nu at "ære den, som æres bør" – have stået:
"… som beskrevet i Milos Formans filmatisering af Ken Keseys roman Gøgereden"?

Henrik L Nielsen

Jeg tror nu de er inde på noget af det helt rigtige. Til sammenligning har der været en hel del skolemassakre i Kina i det seneste år. Et relativt nyt fænomen der. Men når man ser på de sociale og samfundsmæssige omvæltninger de er gået igennem siden fænomenet begyndte der, så passer de egentligt meget fint sammen med de omvæltninger USA gik igennem i den periode hvor de begyndte at have denne slags hændelser,

Stigende stress, mere travlhed og mangel på hjælp til folk med psykiske problemer ser ud til at være den cocktail der skal til. Om de miljømæssige forhold som andre nævner ovenfor ikke også spiller ind tror jeg gerne.

Sådanne planlægninger af massemord som vi har set flere gange også i forbindelse med Breivik har ingenting med 'sindsyge' at gøre. En sindsyg er ikke i stand til så grundig planlægning og konsekvent udførelse.

Men endnu engang skal psykiatri-medicinalfirma lobbyen da ikke spilde en mulighed for at få flere 'kunder'.

Erik hamre:

Nej Breivik er ikke sindsyg fordi ifg romersk lov(og nu også den danske og norske) skal du være psykotisk for at være erklæret sindsyg. Men det betyder altså ikke at man ikke er psykisk syg.

Det burde du iøvrigt vide med den erfaring inden for psykiatrien du fremhæver i andre debatter!

The usual suspect

Problemerne med massemyrderierne i USA er ikke simple. Og det er løsningerne så heller ikke.

Der skal i det mindst to faktorer til: Et sårbart, forstyrret individ og adgang til våben.

Nu skændes man, igen, om det er den ene eller den anden af disse faktorer, der er afgørende. Hvad med at gøre noget ved dem begge på én gang?

Faktisk tror jeg, det første er det sværeste. For jo, der forekommer sindslidelser, der er endogene ("fra naturens hånd"), men mange af dem er også fremkaldt af samfundsmæssige faktorer. Vil man gøre noget ved sindslidelserne, må man ændre samfundet.

Hvad angår adgangen til våben, så har den ideologiske rødder (som jeg i anden sammenhæng har kritiseret). Men et minimum må da være, at man forbyder våben, hvis eneste fortrin er at angribe og dræbe en masse mennesker på kort tid. Det har ikke noget med 'selv-forsvar' at gøre.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg hæfter mig ved, at ½ delen af massedrabene er begået af mentalt raske personer. Det er mig en gåde, hvordan man kan begå massedrab og være normal?

Og, at "undersøgelser har vist, at i alt 600.000 af de over 3 mio. indsatte i USA enten er skizofrene eller maniodepressive."

Det er sindsygt. Jeg fatter mindre og mindre, at vi er USA-liderlige i DK. De fleste film og tv-udsendelser er ekstremt voldelige. En 14 årig har set 7.000 drab i gennemsnit. Det er hjernevask, som vil noget. Og det kan undre, at der ikke er flere massedrab end der er.

Men at gøre psykisk syge farlige per automatik er forkert. I Europa lider næsten 40 procent af mentale forstyrrelser. Og i almindelighed vender personen problemerne indad mod sig selv.