Læsetid: 7 min.

Walmart-ansatte lever under fattigdomsgrænsen

En voksende andel af ansatte i store varehuse og fastfoodrestauranter må ty til madkuponer og bo på herberg for hjemløse for at forsørge deres familie. Nu har en koalition af fagforeninger og aktivistgrupper indledt en kampagne i New York for højere løn til dem
I den seneste måned har der været demonstrationer uden for 1.000 Walmart-butikker i USA i protest mod løn og arbejdsforhold på virksomheden.

I den seneste måned har der været demonstrationer uden for 1.000 Walmart-butikker i USA i protest mod løn og arbejdsforhold på virksomheden.

Getty Images

31. december 2012

Det er som en catch 22,« siger 23-årige Pamela Flood. Kvinden, der arbejder på en restaurant, står en kold vinterdag uden for sit midlertidige hjem i Brooklyn. Det hedder Auburn Family Reception Center og er trods sit uskyldige navn faktisk et herberg for hjemløse.

Pamela er én af 50.000 ansatte i New Yorks fastfood-restauranter som McDonald’s, Burger King, Wendy’s, Domino’s og Taco Bell, der får en så lav løn, at mange af dem må supplere deres indkomst med gratis madkuponer, kontanthjælp fra kommunen eller søge husly i herberger for hjemløse.

»Jeg begyndte at arbejde i McDonald’s, da jeg var 16. I dag er jeg på Burger King og får stadig en minimumsløn på 7,25 dollar i timen. De lader mig ikke engang arbejde de normale 40 timer om ugen. Gennemsnitligt ligger min arbejdstid på 20-25 timer,« fortæller den unge kvinde.

Med en ugeløn på 150 dollar har Pamela ikke råd til at købe mad og andre fornødenheder til sig selv og sine tre små børn – en udgift på 300 dollar. Mankoen dækkes af bistandshjælp.

I herberget er der ikke noget køkken at tilberede egen mad i, så i stedet må Pamela hver aften gå ud og købe pizza eller kinesisk mad til sine tre unger.

»Jeg nægter at lade dem spise hundeædet på herberget,« siger hun.

Uden en højere løn aner Pamela ikke, hvordan hun skal bryde den onde cirkel.

»Jeg arbejder hårdt for at komme væk fra herberget og give mine børn et almindeligt hjem, men jeg sidder fast, fordi minimumslønnen og de sociale ydelser ikke er nok,« siger hun.

Ud over en månedsløn fra Burger King på 600 dollar modtager Pamela Flood 300 dollar i madkuponer fra forbundsstaten og 300 dollar i kontanthjælp fra kommunen – i alt 1,200 dollar eller en årsindkomst på 14.400 dollar. Derved ligger hun langt under forbundsstatens fattigdomsgrænse for en familie på fire medlemmer på 21.000 dollar.

Ikke råd til lejlighed

Ifølge en undersøgelse foretaget for nylig af Bloomberg News er en fjerdedel af alle ansatte i fastfood-branchen i USA finansielt afhængige af madkuponer. Den progressive tænketank Economic Policy Institute konkluderede i en rapport sidste efterår, at 75 pct. af de ufaglærte arbejdere i den amerikanske fastfood-branche lever under fattigdomsgrænsen.

For nylig besluttede Pamela og 200 andre arbejdere i New Yorks fastfood-branche, at det måtte være nok. De sluttede op om en protestmarch uden for en McDonald’s og en Burger King i Manhattan arrangeret af en koalition af fagforeninger og lokale aktivistgrupper, som krævede en lønforhøjelse på 15 dollar i timen.

Pamelas veninde, Saavedra Jantah, var med. Hun arbejder 36 timer om ugen i Burger King på Herald Square i Manhattan. Trods det har hun og sønnen på 3 været inde og ude af herberger for hjemløse og bor for tiden på værelse med hendes bedstemor i en ældrebolig i Harlem.

»Jeg arbejder næsten fuldtids og har alligevel ikke råd til at leje en lejlighed,« siger Saavedra.

Mange restaurationsarbejdere ville kunne klare sig uden understøttelse, hvis begge voksne i et hjem med to børn havde mulighed for at arbejde 40 timer om ugen. Det ville indbringe 28.000 dollar om året, lidt over den officielle fattigdomsgrænse.

Men det hører i dagens USA til sjældenhederne, at ansatte i McDonald’s og andre lignende restauranter arbejder 40 timer om ugen. Arbejdsgiverne fastsætter nemlig det ugentlige antal arbejdstimer for hver enkelt ansat på grundlag af det forventede kundebesøg, som kan være afhængigt af vejret og andre faktorer.

»Bestyreren i min McDonald’s på 34. gade i Manhattan besluttede for nylig at skære ned på min arbejdstid, så nu må jeg snart søge om madkuponer. Og det efter tre års hårdt fuldtidsarbejde,« siger Alterique Hall, en 21-årig fyr, der bor til leje sammen med to andre i en tre-værelses lejlighed i Brooklyn.

Da de ansatte ikke er fagligt organiseret, kan ejerne af restauranterne egenrådigt fastsætte arbejdstiden, blot de betaler minimumslønnen.

Demonstrationer mod Walmart

Samme arbejdsbetingelser tilbydes ansatte i store amerikanske varehuskæder som Walmart, der også anvender et fleksibelt arbejdsskema og betaler omkring eller lidt over minimumslønnen til sine 1,4 mio. medarbejdere i USA.

I slutningen af november var der demonstrationer uden for 1.000 Walmart-butikker i USA; aktionen blev fulgt op midt i december i flere andre lande, hvor den største varehuskæde i verden driver virksomhed.

Men kun få demonstranter var medarbejdere i Walmart – en virksomhed, der er berygtet for hårde sanktioner over for sine ansatte.

»Vi ved, at nogle Walmart-ansatte deltog flere steder, og at de er blevet fyret eller straffet for det,« siger Maritza Silva Farrell fra gruppen Alliance for a Greater New York, der kører en kampagne mod Walmarts mangeårige bestræbelser på at bygge nye varehuse i New York.

»Medarbejdere i Walmart lærer en hel masse om at have respekt for kunder, men arbejdsgiveren har ingen respekt for de ansatte. Man skal være virkelig modig for at sige ledelsen imod,« siger Silva Farrell.

Lønnen i Walmart – et selskab, der får stadig større indflydelse i USA’s detailbranche – er under alle omstændigheder lige så lav som i fastfood-restauranter.

I september offentliggjorde marketingfirmaet IBISWorld et chokerende resultat af en undersøgelse af lønforhold i Walmarts varehuse. En almindelig arbejder tjener i gennemsnit 8,80 dollar i timen, hvilket svarer til en årsindkomst på 15.500 dollar. Det er langt under fattigdomsgrænsen på 23.000 dollar for en familie på fire.

Det hedder desuden i rapporten, at halvdelen af de 1,4 mio. ansatte i Walmart i USA arbejder på deltid.

Walmarts progressive image

Kort før jul deltog Maritza Silva Farrell og repræsentanter fra fagforeninger og flere andre Walmart-kritiske organisationer i New York i en demonstration uden for Council of Foreign Relations i Manhattan. Det var en aften, hvor Walmarts koncernchef, Mike Duke, skulle tale til klubbens medlemmer om selskabets ansvarlighed og etik.

»Det er helt ufatteligt, at Duke skal have lov til at prale af sin koncerns etiske holdning til sine medarbejdere, når det forholder sig helt modsat,« sagde Silva Farrell ude på gaden.

Formanden for New Yorks byråd, demokraten Christine Quinn, udtalte i samme anledning:

»Det er uacceptabelt hyklerisk af Walmarts koncernchef at komme til New York og belære os om virksomheders sociale ansvarlighed.«

Quinn er favorit til at efterfølge den partiuafhængige mediemagnat Mike Bloomberg som New Yorks borgmester i 2013.

Indenfor i salen stillede Daniel L. Doctoroff, tidligere viceborgmester i New York og nu koncernchef i medieimperiet Bloomberg, L.P., spørgsmål.

Duke viste sig at være eminent til at påpege Walmarts mange dyder, herunder en kæmpe satsning på klimavenlig produktion af varer og energibesparende tiltag i varehuse, salg af økologiske og sunde fødevarer og krav til underleverandører i lavtlønslande om forbedring af kvindelige arbejderes lønvilkår.

’De ansatte er glade’

På et spørgsmål om de lave lønninger måtte han erkende, at emnet blev diskuteret uden for Walmart.

»Det sjove er imidlertid, at jeg hyppigt aflægger besøg i vores varehuse, og jeg hører aldrig nogen klager. Tværtimod er alle ansatte glade for at arbejde hos os. Tænk på, at fem mio. ansøgte om en stilling i Walmart sidste år, og at vi forfremmede 165.000 til butiksbestyrere, som får en højere løn,« sagde koncernchefen.

Duke tilføjede:

»Samtidig skal det nævnes, at detailhandel er den mest konkurrenceprægede branche i USA. Vores profitmargin kan være meget smal.«

Mike Dukes årsløn var 18 mio. dollar i 2011. At eje aktier i selskabet er lønsomt: I 2011 havde Walmart et overskud på 16 mia. dollar og en omsætning på 404 mia. dollar, hvilket var højere end Danmarks bruttonationalprodukt samme år.

Walmart offentliggør ikke oplysninger om, hvor mange af koncernens medarbejdere der lever under fattigdomsgrænsen. Men det drejer sig om hundredtusinder. I sig selv er de lave lønninger en belastning for kommuners, delstaters og forbundsstatens i forvejen stramme budgetter, fordi myndighederne tvinges til at træde ind og hjælpe de nødstedte med madkuponer, kontanthjælp og gratis sundhedsydelser.

»Selv om Walmart påstår, at de har en fordelagtig sygesikringsordning for deres medarbejdere, er det en kendsgerning, at deltidsansatte – som udgør halvdelen – ikke har råd til at betale præmien. Vi har vidnesbyrd om, at Walmart hjælper de lavestlønnede med at søge om offentlig sygesikring,« siger Silva Farrell fra Alliance for a Greater New York.

Undersøgelser foretaget af et udvalg i Kongressen har vist, at hver medarbejder i en Walmart-butik med under 200 ansatte i gennemsnit koster forbundsstaten 2.000 dollar i understøttelse om året.

Skatteborgerne betaler

Fastfood-branchen – der omsætter for 200 mia. dollar om året – er ligeledes en belastning for de sociale budgetter.

»I virkeligheden er der tale om, at skatteborgerne subsidierer disse store koncerner med madkuponer, kontanthjælp, sygesikring og herberger for hjemløse, så de kan tjene penge til deres aktionærer,« siger Brad Lander, demokratisk medlem af New Yorks byråd fra en valgkreds i Brooklyn.

»Det er i orden, at private selskaber tjener penge til deres ejere, men det kan ikke passe, at skatteborgerne også skal punge ud. Det mindste, vi kan forlange, er, at de betaler deres ansatte en løn, som de kan leve af.«

En undersøgelse foretaget af den progressive tænketank Demos viser, at det kun ville koste 20 dollar pr. kunde hvert år at hæve den gennemsnitlige årsløn for de 15 mio. ansatte i USA’s detailbranche fra 21.000 til 25.000 dollar. Det ville hjælpe 1,5 mio. familier ud af fattigdom.

Hos McDonald’s eller Burger King vil en forhøjelse af prisen på en burger med 5 eller 10 cent (mellem 30 og 60 øre) være nok til at hæve lønnen så meget, at de forskellige bistandsprogrammer ville være unødvendige.

»Det paradoksale er,« siger byrådsmedlem Brad Lander, » at en højere løn ville øge købekraften og dermed forbruget. Det kunne ifølge Demos skabe 100.000 nye job til ufaglærte. Alle ville have gavn af en højere betaling end minimumslønnen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brian Pietersen

mon amerikanerne kan stå sammen ..solidarisk med hinanden..være sociale ??...

eller, udnytter de bare flere der er mere fattige end de fattige???

»I virkeligheden er der tale om, at skatteborgerne subsidierer disse store koncerner med madkuponer, kontanthjælp, sygesikring og herberger for hjemløse, så de kan tjene penge til deres aktionærer,« siger Brad Lander, demokratisk medlem af New Yorks byråd fra en valgkreds i Brooklyn.

Den reelt eksisterende kapitalisme er sgu sindsygt pervers.

Steen Sohn

Og de skal oven i købet nødes til at betale skat - disse globaliserede virksomheder ødelægger vores samfund, mens de puger penge sammen - uden for samfundets kontrol.

De 6 familiemedlemmer der står som ejer af Walmart har en formue, så vidt jeg husker, der svarer til 30% af de mindst bemidlede i USA.

Et tal der ikke så meget siger noget om hvor perverst rige de er, men også hvordan et stort to cifret million beløb af mennesker kan være så ludfattige.

I de sidste 30 år har der været direkte indkomst tab for alle med en uddannelse mindre end college degree i USA.

Økonomien er simpelthen røv og nøgler i det land. Det er en bananrepublik på tv narko og burgere.

At tage pengene fra de rige samfundsfjendtlige personer er det vigtigste vi kan gøre for denne og kommende generationer.

Den globale neo-liberalisme er det værste, der er overgået menneskeheden. Den er skyld i mere død og ødelæggelse end nogen pandemi. Skyld i mere kummerlige forhold end den tidlige kapitalisme. Og er en af de drivende kræfter bag det kollektive selvmord, som vores ødelæggelse af klimaet er!

Det er bare at gå til den. Kineserne har vist vejen:

På Kinas Folkekongres diskuteredes Wal-Marts mangel på respekt for kinesisk fagforeningslovgivning, og kort tid efter truede Shanghais byregering
med sanktioner mod Wal-Marts investeringer (Liu 2004). Wal-Mart valgte efterfølgende at bøje sig for Kinas krav og erklærede, at man ikke ville modsætte sig, at kinesiske ansatte organiserede sig. Efter forbilledlige forberedelser kunne All-China Federation of Trade Unions i juli 2006 proklamere etableringen af den første demokratisk valgte fagforeningskomité i et Wal-Mart supermarked, og godt et år efter var ACFTU repræsenteret på 77 af Wal-Marts 84 supermarkeder i Kina.

Det skal kunne betale sig at arbejde.

Og desuden bærer arbejdet lønnen i sig selv.

Spøg til side: De eneste, der tjener på disse lønninger, er de, der fastsætter kapitalafkastkravene samt de store aktionærer. Og de er benhårde og går efter konstant vækst - et stabilt, tilbagevendende afkast er udelukket. Problemet er bare, at de udnytter det sociale overførselssystem til lønsubsidiering, samtidig med de kritiserer det offentlige velfærdsniveau. Det er ikke kapitalisme, det er bare nogle røvhuller, der ikke tænker på konsekvenserne af deres handlinger.

Den enkelte manager på MacD udfører vel bare den omkostningsoptimering, han har lært. Han er underlagt et system, som det kræver politik at ændre på - hardcore, sejlivet politik, der ikke bare står og ser på. Man kan sige, det er en fordel, at fagforeningerne ingen magt har - der skal lovgivning til, som sikrer højere mindstelønnninger.

Jeg var i USA med kæresten sidste år. 2 uger. Flybillet t/r med SAS 3400 kr. Topdollar Bed and breakfast i Harlem for knap 5500 kr. Jeg købte tøj for et ukendt femcifret beløb, som ville have kostet mellem 3 og 4 gange så meget herhjemme. Jeg har det faktisk lidt sært indeni efter at have læst denne artikel.

Men det er desværre nok den vej, som det også går herhjemme.

En ting er hvordan ansatte efteehånden behandles i dag. Vejlegaarden er et glimrende eksempel. Min egen arbejdsplads, hvor folk behandles som var de billigt engangsbestik, er et andet.

Rune Lykkebergs seneste kronik passer fint ind her. Og våbenloven i USA kan jeg på mange have forståelse for med de forhold, som mennesker lever under derovre.

Torben Pedersen

Der kan sikkert siges meget skidt om gamle Henry Ford, men var det ikke ham, der bl.a. argumenterede for at hans ansatte skulle tjene en løn (five dollars per day), så de kunne købe en af de biler som de selv samlede?
Hvor blev den tankegang af - at de ansatte i en virksomhed faktisk udgør en del af virksomhedens værdier og ikke blot en genstand der skal optimere aktieudbytte?

capitalism : 1 : a purposed lie, deception, or pretended goal which is impossible to its usually claimed means, and which contrary to intended connotation is mutually exclusive to truly free or private enterprise, yet in which it is said altogether: a.1) that the governing system is economic; b.1) that the means of production and distribution are privately or corporately owned; and c.1) that development is proportionate to the accumulation and reinvestment of profits gained in a free market; while on the contrary: a.2) the usual system of exploitation to which all are subject can only multiply artificial cost and dispossession upon both industry and its consumption, each of which therefore are even only temporarily possible because; b.2) the very purpose and means of the exploitation is to dispossess the subjects by an obligation to maintain a vital circulation in which they must perpetually re-borrow principal and interest until they succumb to terminal artificial indebtedness; b.3) the eventually complete dispossessions of which transfer even purported corporate ownership to perpetrators who produce nothing; c.2) with a concurrently escalating destruction of both markets and margins of solubility ultimately precluding any reinvestment, profit, or development at all; c.3) and which all the while precludes both proportionate return of investment and even the possibility of a truly free market, because from even the beginning the market must pay multiples of its own production for its own production until the escalation of their artificial indebtedness nullifies the entire power and opportunity for the market to consume.

Tedros Istifanos

Måske skal der blot verdensomspændende boykot af disse virksomheder, alle lønmodtager med god samvittighed burde spise og handle hos så lokalt som muligt. Profitten spredes og et autentisk nærvær dannes.

@ Torben Pedersen

Henry Ford var slet ikke så ringe en mand. De første biler Ford leverede var således drevet af el. Han var fast besluttet på at 'køre' den vej da han ikke skabte forurening og støj.

Desværre var bankkartellet ikke med på idéen. Rockefeller havde jo gang i olieproduktion/energikilde og bankforbindelserne var interesseret i at holde kontrol med energi da de dermed skabte et verdensherredømme. Miljøet gav de fanden i. Det viser også hvilket syn de har på deres medmennesker?

Det fik Henry Ford til at sige følgende,

"It is well enough that people of the nation do not understand our banking and monetary system, for if they did, I believe there would be a revolution before tomorrow morning"

Det viser hvor magtfulde bankerne var og stadig er. Henry Ford var blot fabrikant. Men en fandens innovativ fabrikant. Han viste os hvordan man med den rette organisation og teknologi kan skabe velstand på ingen tid. Desværre skal den velstand den dag i dag fortsat tilfalde bankerne.

Vi kan lukke og slukke bankerne ved at skrive under på en ny forfatning. Den fratager bankerne deres tyvegods inkl. rente og giver os direkte demokrati.

www.perfectedeconomy.org

Vi kan diskutere symptomer til vi dør. De vil altid eksistere så længe bankerne har retten til at udstede vores penge. Fjerne den og vores problemer forsvinder som dug for solen.

Sir Josiah Stamp. (Bank of England)

Han skal have udtalt følgende,

"Banking was conceived in iniquity and was born in sin. The bankers own the earth. Take it away from them, but leave them the power to create money, and with the flick of the pen they will create enough deposits to buy it back again. However, take away from them the power to create money and all the great fortunes like mine will disappear and they ought to disappear, for this would be a happier and better world to live in. But, if you wish to remain the slaves of bankers and pay the cost of your own slavery, let them continue to create money."

http://www.youtube.com/watch?v=menOXvoKw7U

Dette scenario er Danmark år 2020. Senest 2025. Be prepared, please. Vi slipper ikke udenom.

Det, som er så forskrækkende herhjemme, er, at medierne næsten ikke taler om dette. Og det er underligt, for ovenstående scenario er os overordentlig relevant, fordi vi selv, om få år, ender sådan. Hvorfor hører vi ikke mere til denne slags i vore medier?

Vesten er færdig. Jeg siger det igen og igen. Vi kan brokke os så meget vi ønsker, men vi ender alle som slavearbejdere for en lille elite til en løn, vi ikke kan leve for. Asiaterne har allerede forladt de arbejdsforhold, som fremstilles i artiklen, de får bedre forhold for hvert år (indtil, om en 30-40 år, de også begynder at falde fra hinanden. Men den tid, den sorg), medens vi bevæger os den forkerte vej.

Flyt ud, hvis I ønsker en bare nogenlunde anstændigt tilværelse.

Rystende læsning og jeg kan kun give Peter Nielsen ret. Dette kommer også til at ske for os i Danmark.

Det nye år vil give en forsmag, når rigtig mange mennesker mister deres forsørgelse, fordi de falder for dagpengegrænsen.
De kan ikke få kontanthjælp, så mange skal forsørges af ægtefælle. Alternativt skal man bruge sin opsparing, sælge hus, bil, smykker og møbler og så leve af det en tid. Man må kun have 10.000kr i formue, ellers er man ikke berettiget til hjælp.
Så alt det man har knoklet for et helt liv skal omsættes, fordi man er midlertidig ramt af arbejdsløshed.

I disse tider er det umuligt at sælge noget som helst, så der vil blive solgt med store tab, for ikke at nævne alle de mennesker der er teknisk insolvente, fordi de red med på forbrugsbølgen og troede den aldrig ville ramme stranden.
Dette vil ødelægge familier, folk bliver skilt, børnene er ulykkelige og fattigdommen og uligheden i Danmark vil stige markant de næste år.
Så der er ikke særlig langt til herberg, madkuponer og en helt ny form for fattigdom i Danmark.

Kunne den udemærkede skribent eventuelt dokumentere denne påstand ?:
"Walmart offentliggør ikke oplysninger om, hvor mange af koncernens medarbejdere der lever under fattigdomsgrænsen. Men det drejer sig om hundredtusinder"

I øvrigt kan jeg berolige Janna med flere om, at nok varer lidt, inden vi ser lønninger på 7,25$ i timen i Danmark.... ligesom det også varer lidt, inden vi kommer ned på en amerikansk indkomstbeskatning.

Ja for katten, først gule fagforeninger (som jo slet ikke er fagforeninger, men forsikringsordninger, har man hørt mage...), så tyske lønninger, og vupti, snart er kontanthjælpstilværelsen med lyse striber i frisørhåret, kviklån og købesmøger vekslet til et liv med madkuponer og seng på det lokale herberg... Kunne der tænkes at være, ligesom, en form for middelvej, eller er nuancer en by i Rusland?

Til Gert Villadsen

En løn svarende til 7,25$ i timen er allerede en realitet i Danmark i form af øst-europæisk arbejdskraft der står til rådighed for byggebranchen, vognmænd, gartnerier, rengøring, landmænd, reklame-omdeling.
Asyl-ansøgere der arbejder på renserier, pizzeriaer og grønthandlere.
Kontanthjælpsmodtagere der er i løntilskuds-karussel og den ene gratis praktik efter den anden, og virker som billig arbejds-kraft for trængte arbejdsgivere.

Det som giver USA økonomi drivkræft, og som vi også genfinder i Asien, er personlige ambitioner, vildskab, mere risikovillighed og en personlig målrettethed. Samt ikke mindst at økonomien konstant kører på lånte penge (der er vist noget vi har glemt her Per?)

At indføre Amerikansk lovgivning i dk ville bare betyde det samme som i USA:

En dårlige uddannet befolkning
Markant dårlige social mobilitet, så de bedste ikke kommer frem
Mere helt ubegrundet ulighed
= lavere økonomisk vækst og mindre til alle

Hvad er det for en latterliggørelsen af kviklån og købesmøger? hvornår er det forbrug blevet dårligere end læderindtræk i bil nr. 2?

Rent økonomisk adskiller forbruget sig ikke. Men det er federe at bo under eget tag, end at skulle bo på gaden og have madkuponner, og det sikrer børnene bedre social mobilitet. Den gevinst kan måles. Til gengæld ved vi at det at give de rigeste flere penge ikke gør nogen forskel.

Nogen undre sig over vi høre så lidt om disse ting i USA. Men det undre nu mig lige så meget, at vi heller ikke høre at dette er allerede forgået i længerer tid, ikke længerer væk end på den anden side af grænsen, i tyskland.

Der er der også mennesker der knokler fuldtid, og stadig må have madkuponer, fordi bankerne har førsteret til deres løn.
Og at det sikres at vi undlades information om dette, og politikerne samtidig snakker om at vi skal have tyske lønninger for konkurenceevnenes skyld er meget bekymrende. Enten er politikerne lige så uvidende som befolkningen generelt, eller også er meningen bag hvad de siger skjult.

"I øvrigt kan jeg berolige Janna med flere om, at nok varer lidt, inden vi ser lønninger på 7,25$ i timen i Danmark…. ligesom det også varer lidt, inden vi kommer ned på en amerikansk indkomstbeskatning."

Jeg er ikke beroliget - De lønninger findes allerede i Tyskland, ca. 50 kr i timen. Her supplerer man også lønnen med socialhjælp. Og vi fører samme politiske kurs som Tyskland.

Alternativt kunne vi gøre som Dr. Yilmaz Akyüz foreslår her:

http://www.youtube.com/watch?v=4Dm5IreNog4

Kina drosler nu økonomien ned og det får bl.a. Tyskland at mærke i det kommende år. Merkel har været ude og sige at Tyskland får et hårdt 2013. Hendes politik er forfejlet. Væksten i udviklingslandene er tilbage på niveauet før de fede tider for de var skabt af boblerne i vesten.

@ Alan Thomsen

Borgerne skal selv tryk pengene! Men det bliver meget meget svært. Vi er oppe imod uanet magt.

Alle verdens centralbanker tager sig godt betalt for at udstede penge. De har monopol og eneret.

Den katolske præsident John F. Kennedy forsøgte i 1963 at tag magten fra centralbankernes eneret til trykning af Amerikanske dollar. Det lykkes at trykke 4 milliarder dollar i en og fem dollarsedler. Inden 10 og 20 dollar kom på gaden var JFK myrdet. Få dag efter drabet var alle sedlerne trukket tilbage.

Gerd Villadsen
Kunne den udemærkede skribent eventuelt dokumentere denne påstand ?:
“Walmart offentliggør ikke oplysninger om, hvor mange af koncernens medarbejdere der lever under fattigdomsgrænsen. Men det drejer sig om hundredtusinder”

Walmart ansætter ca. 2.1 millioner. Gennemsnitslønnenen er $8.81 pr time. Så ja, det drejer sig om hundredetusinder.

Walmart workers average just $8.81 hour.[3] This translates to annual pay of $15,576, based upon Walmart’s full-time status of 34 hours per week.[4] This is less than 70% of the poverty line for a family of four..[5]
http://walmart1percent.org/top-reasons-the-walton-family-and-walmart-are...

Although the company will often cite higher numbers, the average Walmart Associate makes just $8.81 per hour according to a study published by Bloomberg News. An employee who works Walmart’s definition of full-time (34 hours per week) makes just $15,500 per year.[3] That means hundreds of thousands of people who work full-time at Walmart still live below the poverty line.
http://makingchangeatwalmart.org/walmart-and-workers/

http://da.wikipedia.org/wiki/Kvantitativ_lettelse

Kvantitativ lettelse - Fremgangsmåde:

"Normalt stimulerer en centralbank økonomien indirekte ved at sænke renten, men når den ikke kan sænkes yderligere, kan den forsøge at puste liv i det finansielle system ved hjælp af nye penge og kvantitativ lettelse.

I praksis foregår det ved at centralbanken bruger penge, som den selv har skabt -- (Latin:ex nihilo ~ ud af ingenting) -- til at opkøbe finansielle tilgodehavender, såsom stats- og virksomheds-obligationer fra finansielle institutioner (som f.eks. banker). Denne proces kaldes åbne markedsoperationer. Skabelsen af disse nye penge har til hensigt at øge pengemængden ved hjælp af Fractional-reserve banking, for at opmuntre til at disse institutioner låner ud og for at reducere omkostningerne for at låne, og dermed stimulere økonomien.[1] Men der er en risiko for at bankerne stadig vil nægte at låne ud, på trods af deres stigende indlån, og der er risiko for at hele manøvren i sin yderste konsekvens kan føre til hyperinflation.[1]

Kvantitativ lettelse kaldes nogle gange for 'at trykke penge', selvom centralbanken faktisk skaber dem elektronisk ved at øge kreditten på sin egen bank-konto.[2]"

Sådan skaber Centralbankerne penge for øjeblikket penge - hvornår brister tilliden til det system? Renten er i bund der er ikke flere håndtag.

"Duke viste sig at være eminent til at påpege Walmarts mange dyder, herunder en kæmpe satsning på klimavenlig produktion af varer og energibesparende tiltag i varehuse, salg af økologiske og sunde fødevarer og krav til underleverandører i lavtlønslande om forbedring af kvindelige arbejderes lønvilkår."

Artiklen er udmærket, og jeg håber at Burcharth vil fortsætte på dette niveau. Det eneste jeg savner, med afsæt i den nylige ildebrand hos en af Walmarts underleverandører i Bangladesh som kostede 112 menneskeliv, er en belysning af Walmarts uvilje mod at påtage sig et ansvar for sikkerhedsforbedringer.

@Janna
Nej østeuropæiske bygningsarbejde har fotest ml 90 og 150 kr i timen, hvilket er langt fra 7,25$ --- beklager, men det ved jeg !

@Stone

http://makingchangeatwalmart.org/walmart-and-workers/ har jo deres egen dagsorden og er ikke noget snadhedsvidne her - ligesom Wallmart heller ikke selv er. Jeg savner en uvildig dokumentation, og den er endnu ikke leveret ---foreløbigt er det blot postulater.

"Da de ansatte ikke er fagligt organiseret, kan ejerne af restauranterne egenrådigt fastsætte arbejdstiden, blot de betaler minimumslønnen."

Heldigvis har vi ikke amerikanske forhold i Danmark, men artiklen er dog tankevækkende ovenpå sommerens Vejlegård-sag, som netop omhandlede minimumsløn og faglig organisering, og hvor flere politikere stod klar med forslag til at skære i fagforeningernes våben, fx blokader.

Per Nielsen, vi ER allerede ved den midte du mener. Man kan diskutere om vi ikke allerede har passeret midtpunktet hen mod USA's side.

Fattidgdommen i Danmark har været støt og hurtigt stigende de sidste 10 år i takt med at der blev givet skattelettelser for de rige.

Løgnet om "verdens højeste skattetryk" er og bliver hvad den er - et propagandaløgn. Dem der påstår dette glemmer altid at alle vores velfærdsydelser er skattefinansieret, hvad de ikke er i andre lande. Når man sammenligner skatterne udelader man så at medregne sygesikring, arbejdsmarkedsbidrag etc. som i andre lande kaldes sociale omkostninger og bliver afkrævet ved siden af indkomstskat.

Det er for længst modbevist at vi skulle have verdens højeste skattetryk, faktisk ligger vi under medianen. Alligevel fastholder de borgerlige og deres lejesvende urokkelig myten.

Vil du ikke vide sandheden eller kan du ikke få dig selv til at acceptere den?

Her er et par grafer som sætter Walmarts lønpolitik i et bredere perspektiv. Det første viser faldet i arbejdernes andel af indkomstfordelingen, den anden udviklingen i gældsbyrden.
http://research.stlouisfed.org/fred2/series/PRS85006173
http://money.cnn.com/2012/05/02/news/economy/income-debt-inequality/inde...

Faldet i arbejdernes lønandel er forbundet med bekæmpelsen af den amerikanske arbejderbevægelse og retten til at organisere sig, hvilket har resulteret i en ringere organisationsgrad og en forringet stilling for langt de fleste ansatte. Dette har så styrket tendensen til dårligere ansættelsesforhold – f.eks. midlertidige kontrakter – som betaler en dårlig løn og ikke giver de fordele der er forbundet med fastansættelse.

Walmart has a long history of denying its employees the right to organize and right to collectively bargain.[6] The company deploys numerous anti-union tactics, including requiring workers to attend anti-union meetings and specially training supervisors in union avoidance.[7]
http://makingchangeatwalmart.org/walmart-and-workers/

Der findes advokatfirmaer som specialiserer sig i at rådgive arbejdsgivere om hvordan de bedst kan modarbejde oprettelsen af fagforeninger på deres virksomheder, eller bekæmpe fagforeninger som allerede er til stede. En af de mest kendte er Jackson Lewis:

Jackson Lewis presents itself as a reputable "national workplace law firm," yet under its polished veneer lies a for-profit unionbuster. In fact, Jackson Lewis is one of the oldest and largest union avoidance law firms in the nation. Jackson Lewis counsels businesses on labor relations strategies that prevent unions from entering the workplace.
http://www.americanrightsatwork.org/the-anti-union-network/for-profit-un...

"Nej østeuropæiske bygningsarbejde har fotest ml 90 og 150 kr i timen, hvilket er langt fra 7,25$ – beklager, men det ved jeg !"

Skudsikker dokumentation af østarbejderes lønninger i Danmark.

Christel Larsen

jeg har nu kendskab til at østeuropæriske bygningsarbejdere går fra 50 kr i timen og opefter. Nogen af dem er oppe på alm løn , men der er store variabler i det.

Filo Butcher skriver til Per Nielsen:
"Fattidgdommen i Danmark har været støt og hurtigt stigende de sidste 10 år i takt med at der blev givet skattelettelser for de rige."
Javel, så. Fattigdomsdebatten bød på Carina og senest dokumentaren om de enlige mødre og deres armod. Indtil da var jeg faktisk ikke klar over, at man kan beskrives som fattig, hvis man har over hundrede kroner om dagen til forbrug. Jeg vidste ikke, at fattige har eller føler krav på bærbare computere og frisørhår, køber cigaretter i kiosken og drikker Coca Cola på dåse til aftensmaden. Jeg troede det var billigcola, hjemmerullede og en saks ved køkkenvasken.
Vores krav til et anstændigt liv inkluderer den store tv-pakke og charterferie til det Ægæiske Hav. At kalde de mennesker fattige, der hver gang bliver hevet frem som eksempler, er en hån mod mennesker i reel nød. Denne tråd hører til en artikel om en underklasse i USA, som bor på herberg og modtager madmærker. Enhver sammenligning med danske forhold er tendentiøs grænsende til det platte. At påstå andet er at lukke øjnene for virkeligheden. "Vil du ikke vide sandheden eller kan du ikke få dig selv til at acceptere den"? Hvis din er "sandheden" så nej, jeg vil heller ikke acceptere den.
Min kone og jeg har været to på SU med to børn på et nedlagt landbrug på Lolland med en gammel Ford Sierra i indkørslen, og vi fik mad hver dag. Bevares, vi måtte da overveje, hvad vi havde råd til i supermarkedet, men fattige, nej, sådan opfattede vi os ikke. Nu ved jeg godt, at SU-modtagere altid skrives ud af historien, da vi er priviligerede og (på vej til at blive) veluddannede. Tidligere har jeg prøvet dimittendsats i firserne, hvoraf jeg mageligt kunne spare op, og jeg har været på deltid med syv et halv tusinde udbetalt; her havde jeg hver tredje månedsløn til overs og betalte mit andelslån ud før tid.
Sjovt nok så fremhæves her i tråden, hvor lave lønningerne i Danmark er på vej til at blive. Når det derimod handler om at påvise, hvor fattige kontanthjælpsmodtagere er, tales lønnen op, og det hævdes skam at kunne betale sig at arbejde. Begge dele kan da ikke være sande på samme tid.
"vi ER allerede ved den midte du mener..." Nej, det er ved den sødeste grød, vi ikke er. Vi er så forkælede i vores lille smørhul, at vi end ikke ænser det, endsige er det mindste taknemmelige.

Gerd Villadsen
"http://makingchangeatwalmart.org/walmart-and-workers/ har jo deres egen dagsorden og er ikke noget snadhedsvidne her - ligesom Wallmart heller ikke selv er. Jeg savner en uvildig dokumentation, og den er endnu ikke leveret –foreløbigt er det blot postulater."

Vedr. fattigdomsgrænsen se:
http://aspe.hhs.gov/poverty/11poverty.shtml
Vedr. antal ansatte: http://money.cnn.com/magazines/fortune/fortune500/2011/performers/compan...
Vedr. løn: The average hourly, full-time wage for Associates in our U.S. stores is $10.76.
http://www.walmartstores.com/sites/sustainabilityreport/2007/associatesW...

Walmart afviser at opgive tal vedr. deltidsansatte, og der findes ikke uvildig dokumentation, men oplysninger fra de deltidsansatte klart viser at deres lønninger er væsentlig lavere end de fastansattes. Dertil er en stor andel deltidsansatte en bevidst måde hvorpå Walmart holder sine omkostninger ned.

Wal-Mart employs more people than any other company in the United States outside of the Federal government, yet the majority of its employees with children live below the poverty line...

One-third are part-time employees - limited to less than 28 hours of work per week - and are not eligible for benefits.
http://www.pbs.org/itvs/storewars/stores3.html

Følgende giver et indirekte billede af lønniveauet:

Nov 12 (Reuters) - Wal-Mart Stores Inc's U.S. employees will pay between 8 and 36 percent more in premiums for its medical coverage in 2013, prompting some of the 1.4 million workers at the nation's largest private employer to say they will forego coverage altogether.
http://www.reuters.com/article/2012/11/12/walmart-healthcare-idUSL3E8MC1...

Social dumpning imødegås mest effektivt ved indførelse af en borgerydelse, som erhvervslivet skal finansiere gennem en direkte nettoselskabsskat. En skat på omsætningen i stedet for på overskuddet, som vi kender det i dag. Samtidig ville den eksisterende selskabsskat kunne fjernes.

En fjernelse af den nuværende selskabsskat og indførelsen af en borgerydelse på ca. 140.000 kr. netto p.a. pr. voksen borger, vil med denne model være omkostningsneutral for mange små og mellemstore virksomheder, men må generelt forventes at koste erhvervslivet netto 5-10% af omsætningen, da borgerydelsen jo også løftes ud af de nuværende lønomkostninger.

Det burde der være rigeligt råd til, da det med andre ord kun vil betyde 5-10% mindre til erhvervslivets ejere i forhold til i dag.

Der vil sikkert være virksomheder, for hvem, en sådan ordning bliver dødsstødet. Men den iskolde forretningsmæssige logik må være, at erhvervslivet kun giver mening og kun har eksistensberettigelse i forhold til samfundets behov. En virksomhed der ikke bidrager til almenvellet, har således heller ingen eksistensberettigelse og må afvikles og give plads til nye kræfter. Og dem vil der blive rigtigt mange af, når borgerydelsen sikrer en iværksætter 140.000 kr. netto om året. For ikke at tale om den positive effekt det vil have for kunstnere og dermed for kulturlivet.

Men udover disse åbenlyse fordele og at være et sundt opgør med klientgørelsen og hetzen mod dem, der modtager offentlige ydelser i dag, vil borgerydelsen også sikre en form for mindsteløn, da lønnen ved erhvervsarbejde vil blive lagt oveni borgerydelsen. Det fører desuden direkte til, at dårlige arbejdsgivere bliver sorteret fra og må lukke, fordi de først og fremmest SKAL medvirke til finansieringen af borgerydelsen, og fordi de MÅ betale en løn oveni borgerydelsen, da det jo ellers vil være umuligt at tiltrække arbejdskraft. Og det er faktisk - tro det eller ej - helt i tråd med den liberale tese, at markedseffekten i teorien vil sortere dårlige arbejdsgivere fra, fordi de ikke kan tiltrække arbejdskraft og i sidste ende må lukke.

At det i dag i virkeligheden forholder sig modsat - hvilket også denne artikel er et vidnesbyrd om - er en minor detalje. For med indførelsen af borgerydelse BLIVER det en realitet. En yderligere fordel ud fra et liberalt perspektiv er, at der lægges en dæmper på konkurrenceforvridningen, når alle virksomheder har den samme procentvise grundudgift til skat/borgerydelsen og ikke længere kan konkurrere på en reduktion af lønudgifterne.

Så lad os nu støtte og styrke de partier, der endnu ikke er på tinge, men som repræsenterer moderne socialitet aka samfundssind i forhold til indførelse af en borgerydelse, og som forstår, at erhvervslivet er en vigtig og tjenende del af samfundet, men ikke, som vi bildes ind i dag, at samfundet er et tjenende vedhæng til erhvervslivet. Blandt sådanne partier finder vi Retsforbundet, Centerpartiet og Visionspartiet.

John Vedsegaard

Ligner det ikke meget godt det de "liberale" prøver at indføre i Danmark, samtidig med at de forlanger skattefrihed med den anden hånd?

Jens Illum, jeg har godt nok lidt svært at forstå din pointe. For det første, ja, når man er på SU kan man godt være fattig i en overgang. Hvorvidt man FØLER sig fattig komme vel an på hvor megen selvtillid og tiltro man har i sine evner og/eller arbejdsmarkedet. Meningen med SU er jo som du selv siger at det er en hjælp på vej mod en bedre og mere indbringende fremtid. Nogle mennesker vil føle sig fattige, andre ikke.

Men hvorfor man skal sætte SU og kontanthjælpsmodtager op imod hinanden som du gør fatter jeg ikke. Langt de fleste mennesker der bekymrer sig over fattigdom mener også at SU'en burde være langt højere end den er, især for folk med forsørgelsespligt som du har været.

Det andet er den i borgerlige kredse ret udbredte holdning at hvis man er på kontanthjælp, så skal man fandeme også føle sig fattig, ellers er folk jo ikke motiveret til at finde sig et arbejde.

Igen, hvad har det med sagen her at gøre? Generelt er kontanthjælpen en overgangsløsning for mennesker der har en mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og er knyttet til alle mulige krav om at være aktiv arbejdssøgende etc. etc. Det er længe siden at kontanthjælp har været en permanent hvilepude for dovne unge der ikke gad at komme i sving.

Carina sagen derimod er en i allerhøjeste grad en spin-sag. Kvinden er netop klassificeret som permanent uarbejdsdygtig og burde egentligt slet ikke være på kontanthjælp men førtidspension. I hendes tilfælde har kommunen af grunde som vi ikke kender til besluttet at holde hende på kontanthjælp og har påtaget sig forsørgelsespligt for hende og hendes barn.

Igen, er det meningen at mennesker hvor kommunen har påtaget sig en forsørgelsespligt SKAL VÆRE FATTIGE? Hvorfor? Er det velfærd at holde folk fast i fattigdom? Ingen udover en enkel disorienteret SF politiker har nogensinde påstået at Carina skulle være fattig! Det er heller ikke meningen at hun skal være!

Det er jo netop denne ovennævnte holdning der er så ødelæggende for vores samfund. På den ene side kan folk med lignende holdninger som du acceptere uden problemer at nogle få raner ufattelige formuer til sig, uanset hvor ødelæggende det måtte være for natur, andre mennesker eller samfundet som så, uanset om de bøjer eller bryder love, undviger deres skattepligt, skider i det hele taget på alle andre end dem selv og deres nærmeste, mens man på den anden side hele tiden er ud med den store løftede pegefinger og moraliserer, fordømmer, anklager de stakler der prøver at klare sig igennem en tilværelse med ingen eller kun få muligheder for selvbestemmelse. Langt de fleste folk der er i lavtlønnet arbejde eller værre, gør det ikke fordi de er for dovne, men fordi de IKKE KAN MAGTE BEDRE!
Ikke alle bliver født med de evner som er nødvendige for at klare sig godt i et højtteknologisk samfund der udvikler sig i et hæsblæsende tempo. Er det deres skyld? Og selv hvis det var, giver det os andre ret til at trampe dem ned i sølet?

Kan ikke finde på andre udtryk end hykleri og dobbeltmoral. Jeg beklager.

Det er ikke de lavlønnede og kontanthjælpsmodtagere der nasser på og ødelægger vores samfund. Det er de rige og supperrige og deres lejesvende i verdens folketinge og "demokratiske institutioner" der gør. Men det bliver vi vel aldrig enige om.

Tråden her handler om hvordan nogle af verdens mægtigste koncerner udnytter andre mennesker til at samle helt vanvittige personlige formuer til koncernlederne og ejerne, og der diskuteres hvorvidt vi i Danmark er på vej til at acceptere de samme tilstande. Ikke?

Min påstand er at vi er kommet længere end halvvejs mod amerikanske tilstande og din reaktion bekræfter mig i min opfattelse.

Disse amerikanske tilstande er kun mulige fordi der er en stor middelklasse der stiltiende accepterer dem. Ligesom der i Danmark findes en stor middelklasse der accepterer at vi hele tiden rykker pælene for hvad vi vil acceptere i social ulighed.

Der er heller ingen hemmelighed at Walmart tegner livsforsikringer på mange af deres (især) lavtlønnede ansatte. Når staklen som i forvejen har en pga. fattigdom reduceret livsforventning dør bliver forsikringen udbetalt - ikke til familien men til arbejdsgiveren.

Smart, ikke? Jeg er sikker på at nogle vil være imponeret over snedigheden i dette forretningsprincip og ønske vi også kunne gøre den slags i Danmark.

Vi kunne også finansiere, eller delvist finansiere, en borgerløn igennem en "personlig CO2 kvote" som kan handles, ligesom landes CO2 kvoter bliver handlet.

Dem der har mindst vil også have det mindste CO2 udslip, mens folk med 2 biler, sommerhus etc, vil have et langt større behov for CO2 udslip og kan købe uopfyldte kvoter.

"acceptere uden problemer at nogle få raner ufattelige formuer til sig, uanset hvor ødelæggende det måtte være for natur, andre mennesker." "Bland hellere naturen udenom. Den var nok bedst tjent med, at vi alle var jægere og samlere. Trampe ned i sølet". Det var dog den fedeste stråmand. Min pointe her er, at det er latterligt at sammenligne såkaldt fattige i Danmark med disse ulykkelige skæbner, og at vi har absurde forventninger til en tålelig tilværelse. Hvordan du kan se bekræftelse i, at Danmark er godt på vej mod en underklasse a la de i artiklen portrætterede, ved at jeg sætter spørgsmålstegn ved fattigdommen i Danmark, er vanskeligt at få øje på. Bevares, jeg forstår godt, hvad du siger, men jeg tror, du ser spøgelser, og din argumentation forekommer mig en anelse outreret.

USA er så langt fra DK som man kan komme. Der er fx. næsten perfekt social mobilitet i dk, dvs. har du talentet og knokler du for det, så bliver du til noget, mens det modsatte er tilfældet i USA, som i praksis er et kastesamfund.

Men det poienterer netop også det elendige i den amerikanske model. Der er ikke økonomisk vækst i at lade folk gå rundt med et reklameskilt på ryggen hvor de reklamerer for det nærmeste pizzaria, samtidigt med at man holder den ideologiske fane høj om sin egen lykkes smed. Det er drømme finansieret af en seddelpresse der kun kan køre pga. asiatiske økonomier der konstant udvider sig.

Der er ingen lande i dag der ellers ser det fornuftige i at have en økonomi der svarer til enevældens tid. Selv Brazilien som har haft et ekstremt opdelt samfudt har fundet økonomisk vækst ved at lave omfordeling og en mere ansvarlig politik.

USA er et ekstremt eksempel i dag.

Jeg tror på ingen måde vi kommer i nærheden af en amerikansk model.

Men det er sølle at se på en på et på mange måder fantastisk land i den grad degenerere økonomisk, socialt og kulturelt. Når man ser på den kraft den kom ud af anden verdens krig på:

Det producerede enormt, med kæmpe økonomisk vækst
Alle fik gavn af det, alle klasser
Der blev opbygget velfærdssystemer
Der var overskud til at bygge vesteuropa op
FN kom på benene
Det har været et kreativt og teknologisk fyrtårn

Der var et kolosalt overskud økonomisk, kulturelt og intellektuelt, og nu er det bare endt i den rene meningsløse idioti om skattelettelser, som bare har gjort 80% af befolkningen fattigere gennem de sidste 30 år.

Det interessante i det her spil er, at middelklassen bliver holdt for nar. Både i Danmark og USA. Den fatter ikke hvor rige de rige er.

Middelklassen fra Ikast (der står Duracell på pakken) er sådan lidt småtilfreds fordi den kan få stort tv, komme på en lille hyggelig ferie til Italien, og hjælpe sine børn godt på vej. Den tror den ejer produktionsaparatet gennem sin pensionsopsparing og at alle hjælper alle.

Sider