Nyhed
Læsetid: 7 min.

Walmart-ansatte lever under fattigdomsgrænsen

En voksende andel af ansatte i store varehuse og fastfoodrestauranter må ty til madkuponer og bo på herberg for hjemløse for at forsørge deres familie. Nu har en koalition af fagforeninger og aktivistgrupper indledt en kampagne i New York for højere løn til dem
I den seneste måned har der været demonstrationer uden for 1.000 Walmart-butikker i USA i protest mod løn og arbejdsforhold på virksomheden.

I den seneste måned har der været demonstrationer uden for 1.000 Walmart-butikker i USA i protest mod løn og arbejdsforhold på virksomheden.

Getty Images

Udland
31. december 2012

Det er som en catch 22,« siger 23-årige Pamela Flood. Kvinden, der arbejder på en restaurant, står en kold vinterdag uden for sit midlertidige hjem i Brooklyn. Det hedder Auburn Family Reception Center og er trods sit uskyldige navn faktisk et herberg for hjemløse.

Pamela er én af 50.000 ansatte i New Yorks fastfood-restauranter som McDonald’s, Burger King, Wendy’s, Domino’s og Taco Bell, der får en så lav løn, at mange af dem må supplere deres indkomst med gratis madkuponer, kontanthjælp fra kommunen eller søge husly i herberger for hjemløse.

»Jeg begyndte at arbejde i McDonald’s, da jeg var 16. I dag er jeg på Burger King og får stadig en minimumsløn på 7,25 dollar i timen. De lader mig ikke engang arbejde de normale 40 timer om ugen. Gennemsnitligt ligger min arbejdstid på 20-25 timer,« fortæller den unge kvinde.

Med en ugeløn på 150 dollar har Pamela ikke råd til at købe mad og andre fornødenheder til sig selv og sine tre små børn – en udgift på 300 dollar. Mankoen dækkes af bistandshjælp.

I herberget er der ikke noget køkken at tilberede egen mad i, så i stedet må Pamela hver aften gå ud og købe pizza eller kinesisk mad til sine tre unger.

»Jeg nægter at lade dem spise hundeædet på herberget,« siger hun.

Uden en højere løn aner Pamela ikke, hvordan hun skal bryde den onde cirkel.

»Jeg arbejder hårdt for at komme væk fra herberget og give mine børn et almindeligt hjem, men jeg sidder fast, fordi minimumslønnen og de sociale ydelser ikke er nok,« siger hun.

Ud over en månedsløn fra Burger King på 600 dollar modtager Pamela Flood 300 dollar i madkuponer fra forbundsstaten og 300 dollar i kontanthjælp fra kommunen – i alt 1,200 dollar eller en årsindkomst på 14.400 dollar. Derved ligger hun langt under forbundsstatens fattigdomsgrænse for en familie på fire medlemmer på 21.000 dollar.

Ikke råd til lejlighed

Ifølge en undersøgelse foretaget for nylig af Bloomberg News er en fjerdedel af alle ansatte i fastfood-branchen i USA finansielt afhængige af madkuponer. Den progressive tænketank Economic Policy Institute konkluderede i en rapport sidste efterår, at 75 pct. af de ufaglærte arbejdere i den amerikanske fastfood-branche lever under fattigdomsgrænsen.

For nylig besluttede Pamela og 200 andre arbejdere i New Yorks fastfood-branche, at det måtte være nok. De sluttede op om en protestmarch uden for en McDonald’s og en Burger King i Manhattan arrangeret af en koalition af fagforeninger og lokale aktivistgrupper, som krævede en lønforhøjelse på 15 dollar i timen.

Pamelas veninde, Saavedra Jantah, var med. Hun arbejder 36 timer om ugen i Burger King på Herald Square i Manhattan. Trods det har hun og sønnen på 3 været inde og ude af herberger for hjemløse og bor for tiden på værelse med hendes bedstemor i en ældrebolig i Harlem.

»Jeg arbejder næsten fuldtids og har alligevel ikke råd til at leje en lejlighed,« siger Saavedra.

Mange restaurationsarbejdere ville kunne klare sig uden understøttelse, hvis begge voksne i et hjem med to børn havde mulighed for at arbejde 40 timer om ugen. Det ville indbringe 28.000 dollar om året, lidt over den officielle fattigdomsgrænse.

Men det hører i dagens USA til sjældenhederne, at ansatte i McDonald’s og andre lignende restauranter arbejder 40 timer om ugen. Arbejdsgiverne fastsætter nemlig det ugentlige antal arbejdstimer for hver enkelt ansat på grundlag af det forventede kundebesøg, som kan være afhængigt af vejret og andre faktorer.

»Bestyreren i min McDonald’s på 34. gade i Manhattan besluttede for nylig at skære ned på min arbejdstid, så nu må jeg snart søge om madkuponer. Og det efter tre års hårdt fuldtidsarbejde,« siger Alterique Hall, en 21-årig fyr, der bor til leje sammen med to andre i en tre-værelses lejlighed i Brooklyn.

Da de ansatte ikke er fagligt organiseret, kan ejerne af restauranterne egenrådigt fastsætte arbejdstiden, blot de betaler minimumslønnen.

Demonstrationer mod Walmart

Samme arbejdsbetingelser tilbydes ansatte i store amerikanske varehuskæder som Walmart, der også anvender et fleksibelt arbejdsskema og betaler omkring eller lidt over minimumslønnen til sine 1,4 mio. medarbejdere i USA.

I slutningen af november var der demonstrationer uden for 1.000 Walmart-butikker i USA; aktionen blev fulgt op midt i december i flere andre lande, hvor den største varehuskæde i verden driver virksomhed.

Men kun få demonstranter var medarbejdere i Walmart – en virksomhed, der er berygtet for hårde sanktioner over for sine ansatte.

»Vi ved, at nogle Walmart-ansatte deltog flere steder, og at de er blevet fyret eller straffet for det,« siger Maritza Silva Farrell fra gruppen Alliance for a Greater New York, der kører en kampagne mod Walmarts mangeårige bestræbelser på at bygge nye varehuse i New York.

»Medarbejdere i Walmart lærer en hel masse om at have respekt for kunder, men arbejdsgiveren har ingen respekt for de ansatte. Man skal være virkelig modig for at sige ledelsen imod,« siger Silva Farrell.

Lønnen i Walmart – et selskab, der får stadig større indflydelse i USA’s detailbranche – er under alle omstændigheder lige så lav som i fastfood-restauranter.

I september offentliggjorde marketingfirmaet IBISWorld et chokerende resultat af en undersøgelse af lønforhold i Walmarts varehuse. En almindelig arbejder tjener i gennemsnit 8,80 dollar i timen, hvilket svarer til en årsindkomst på 15.500 dollar. Det er langt under fattigdomsgrænsen på 23.000 dollar for en familie på fire.

Det hedder desuden i rapporten, at halvdelen af de 1,4 mio. ansatte i Walmart i USA arbejder på deltid.

Walmarts progressive image

Kort før jul deltog Maritza Silva Farrell og repræsentanter fra fagforeninger og flere andre Walmart-kritiske organisationer i New York i en demonstration uden for Council of Foreign Relations i Manhattan. Det var en aften, hvor Walmarts koncernchef, Mike Duke, skulle tale til klubbens medlemmer om selskabets ansvarlighed og etik.

»Det er helt ufatteligt, at Duke skal have lov til at prale af sin koncerns etiske holdning til sine medarbejdere, når det forholder sig helt modsat,« sagde Silva Farrell ude på gaden.

Formanden for New Yorks byråd, demokraten Christine Quinn, udtalte i samme anledning:

»Det er uacceptabelt hyklerisk af Walmarts koncernchef at komme til New York og belære os om virksomheders sociale ansvarlighed.«

Quinn er favorit til at efterfølge den partiuafhængige mediemagnat Mike Bloomberg som New Yorks borgmester i 2013.

Indenfor i salen stillede Daniel L. Doctoroff, tidligere viceborgmester i New York og nu koncernchef i medieimperiet Bloomberg, L.P., spørgsmål.

Duke viste sig at være eminent til at påpege Walmarts mange dyder, herunder en kæmpe satsning på klimavenlig produktion af varer og energibesparende tiltag i varehuse, salg af økologiske og sunde fødevarer og krav til underleverandører i lavtlønslande om forbedring af kvindelige arbejderes lønvilkår.

’De ansatte er glade’

På et spørgsmål om de lave lønninger måtte han erkende, at emnet blev diskuteret uden for Walmart.

»Det sjove er imidlertid, at jeg hyppigt aflægger besøg i vores varehuse, og jeg hører aldrig nogen klager. Tværtimod er alle ansatte glade for at arbejde hos os. Tænk på, at fem mio. ansøgte om en stilling i Walmart sidste år, og at vi forfremmede 165.000 til butiksbestyrere, som får en højere løn,« sagde koncernchefen.

Duke tilføjede:

»Samtidig skal det nævnes, at detailhandel er den mest konkurrenceprægede branche i USA. Vores profitmargin kan være meget smal.«

Mike Dukes årsløn var 18 mio. dollar i 2011. At eje aktier i selskabet er lønsomt: I 2011 havde Walmart et overskud på 16 mia. dollar og en omsætning på 404 mia. dollar, hvilket var højere end Danmarks bruttonationalprodukt samme år.

Walmart offentliggør ikke oplysninger om, hvor mange af koncernens medarbejdere der lever under fattigdomsgrænsen. Men det drejer sig om hundredtusinder. I sig selv er de lave lønninger en belastning for kommuners, delstaters og forbundsstatens i forvejen stramme budgetter, fordi myndighederne tvinges til at træde ind og hjælpe de nødstedte med madkuponer, kontanthjælp og gratis sundhedsydelser.

»Selv om Walmart påstår, at de har en fordelagtig sygesikringsordning for deres medarbejdere, er det en kendsgerning, at deltidsansatte – som udgør halvdelen – ikke har råd til at betale præmien. Vi har vidnesbyrd om, at Walmart hjælper de lavestlønnede med at søge om offentlig sygesikring,« siger Silva Farrell fra Alliance for a Greater New York.

Undersøgelser foretaget af et udvalg i Kongressen har vist, at hver medarbejder i en Walmart-butik med under 200 ansatte i gennemsnit koster forbundsstaten 2.000 dollar i understøttelse om året.

Skatteborgerne betaler

Fastfood-branchen – der omsætter for 200 mia. dollar om året – er ligeledes en belastning for de sociale budgetter.

»I virkeligheden er der tale om, at skatteborgerne subsidierer disse store koncerner med madkuponer, kontanthjælp, sygesikring og herberger for hjemløse, så de kan tjene penge til deres aktionærer,« siger Brad Lander, demokratisk medlem af New Yorks byråd fra en valgkreds i Brooklyn.

»Det er i orden, at private selskaber tjener penge til deres ejere, men det kan ikke passe, at skatteborgerne også skal punge ud. Det mindste, vi kan forlange, er, at de betaler deres ansatte en løn, som de kan leve af.«

En undersøgelse foretaget af den progressive tænketank Demos viser, at det kun ville koste 20 dollar pr. kunde hvert år at hæve den gennemsnitlige årsløn for de 15 mio. ansatte i USA’s detailbranche fra 21.000 til 25.000 dollar. Det ville hjælpe 1,5 mio. familier ud af fattigdom.

Hos McDonald’s eller Burger King vil en forhøjelse af prisen på en burger med 5 eller 10 cent (mellem 30 og 60 øre) være nok til at hæve lønnen så meget, at de forskellige bistandsprogrammer ville være unødvendige.

»Det paradoksale er,« siger byrådsmedlem Brad Lander, » at en højere løn ville øge købekraften og dermed forbruget. Det kunne ifølge Demos skabe 100.000 nye job til ufaglærte. Alle ville have gavn af en højere betaling end minimumslønnen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Illum, jeg ville håbe du har ret med at jeg ser spøgelser. Desværre ser jeg kun at vi er ude på en glidebane. Jeg ser meget hvad der foregår i andre EU lande som Holland, Tyskaland , også UK, og intet tyder på at den liberalistiske opskrift med skattelettelser for de rige og nedbarbering af velfærdssystemerne gavner andre end de rige. Tværtimod. Alligevel bliver folk ved med at hoppe på løgnerne.

Hvad der angår naturen så tror jeg ikke at den ville være bedst tjent hvis vi alle var jægere og samlere, absolut ikke. For pladder-natur-romantisme hjælper os ikke videre.

Vi har brug for vores teknologi for at overleve, endda for at redde jorden, men vi har i endnu højere grad brug for at genfinde vores humanistiske værdier og social samvittighed, ellers ender det hele i et ragnarok som vil få samtlige verdenskrige til at ligne sandkasseleg.

Gert Villadsen

@Stone
Dit seneste hav af mere eller mindre tilfældige referencer unstreger blot min pointe.......

Philip C Stone

Tilføjelser:
Gerd Villadsen klagede over at nogle af Burcharths påstande var udokumenterede. Efter mit første svar vedr. dokumentationen klagede Villadsen over en af mine kilder.

http://makingchangeatwalmart.org/walmart-and-workers/ har jo deres egen dagsorden og er ikke noget snadhedsvidne her - ligesom Wallmart heller ikke selv er. Jeg savner en uvildig dokumentation, og den er endnu ikke leveret –foreløbigt er det blot postulater.

I mit andet svar kl.12:39 overså jeg at kilden til lønstatistikken ikke var makingchangeatwalmart.org/walmart-and-workers/, men en undersøgelse offentliggjort af Bloomberg, hvilket fremgik af mit første svar:

Although the company will often cite higher numbers, the average Walmart Associate makes just $8.81 per hour according to a study published by Bloomberg News.

Her er samme oplysning fra en anden kilde:

The average Walmart Associate makes just $8.81 per hour according to a study published by Bloomberg News. (IBIS World report)
http://onlinecpi.org/wedeservebetter/

Kilden er altså en rapport udarbejdet af Ibis World:

IBISWorld was formed in 1971 as IBIS Research Services. IBISWorld is a market research organization specializing in long range forecasting of industries and the business environment at large, with an emphasis on providing information for strategic planning and research purposes.
https://en.wikipedia.org/wiki/IBISWorld

Hvis Villadsen havde klikket på linken til makingchangeatwalmart.org/walmart-and-workers/, vil han have bemærket en fodnote som henviser til Ibis World: [3] IBIS World report.

Jeg ved ikke om Villadsen har mere at brokke sig over nu, men fremover vil jeg venligst råde ham til at undersøge nogle ting selv inden han brokker sig. Hvis han ikke har tillid til at rapporten fra Ibis World er i overensstemmelse med de sekundære kilders omtale, kan han købe rapporten og evt brokke sig til Ibis World.

Og en præcisering:

Et sted citerede jeg at Walmart ansætter ca. 2,1 millioner, et andet 1,4. De 2,1 må gælde alle ansatte. 1,4 må gælde ansatte i USA.

Philip C Stone

Gerd Villadsen

Og her er nogle oplysninger fra Burcharths artikel:

"Ifølge en undersøgelse foretaget for nylig af Bloomberg News er en fjerdedel af alle ansatte i fastfood-branchen i USA finansielt afhængige af madkuponer. Den progressive tænketank Economic Policy Institute konkluderede i en rapport sidste efterår, at 75 pct. af de ufaglærte arbejdere i den amerikanske fastfood-branche lever under fattigdomsgrænsen."

Jeg er enig med dig i at det er vigtigt at vide hvor en journalist får sine oplysninger fra. På den anden side er der forskel mellem en journalistisk og en videnskabelig fremstilling, Min anke her er at Burcharth har skrevet at undersøgelsen er foretaget af Bloomberg, hvilket ikke er korrekt. Der er jo forskel mellem at publicere en undersøgelse som er udarbejdet af andre og at udarbejde den selv.

Lise Lotte Rahbek

Philip C Stone

Fin dokumentation!

Jeg ser alligevel en anledning til at advare både dig og andre i debatterne om, at bandit-debattører ofte bruger krav om dokumentatio og mere dokumentation og betvivlelse af den forelagte dokumentation til at sende modsatte holdninger ud på vildmænd i endeløs søgen efter dokumentation-
og afleder debatterne på den måde.
Jeg har set det mange gange, denne bevidste manipulation og afsporing.

Philip C Stone

Lise Lotte

Du har ret i nogle tilfælde. Men det er vel mest koblingen af min egen nysgerrighed med en obsternasig fandme nej der får mig
til at efterprøve eller undersøge dokumentationen. Det har jeg især gjort – nogle gange ganske brutalt – i forhold til ignoranterne (der kom det) som bryder ind i diskussionen om klima. Efter mine grove, men veldokumenterede affejninger, er der faktisk nogle som er holdt op med at markere sig.

Noget andet er at jeg bliver mere vidende af at efterforske kilder,
og jeg håber da at der er enkelte andre der kan få gavn af det jeg har lavet.

Lise Lotte Rahbek

Philip C

Fino. Det var også kun en obs fra min side. :)

Var det ikke Asger Åmund der for ikke så længe i den DR2 debat på spørgsmålet: "Når de millioner allerede færdigbyggede industrirobottere så kommer i arbejde, hvad skal de ufaglærte så lave i denne nye verden..." svarede :

"...De får bare ikke noget at lave...."

Løsningen er såre enkel: boykot multinasser varer.

Peter Nielsen

Gert Villadsen siger: "I øvrigt kan jeg berolige Janna med flere om, at nok varer lidt, inden vi ser lønninger på 7,25$ i timen i Danmark…. ligesom det også varer lidt, inden vi kommer ned på en amerikansk indkomstbeskatning."

Forkert, Gert. Det er ikke mere end et par måneder siden regeringen talte om, at Venstres forslag til finansloven kunne betyde danske lønninger på ned til - var det 30 eller 50 kr. i timen? Vildt lavt var det i al fald. Desuden taler regeringen hele tiden om, at vi skal ned i løn (for at bedre konkurrenceevnen). Og de siger det, på trods af at vores BNP over det seneste årti er fordoblet, hvor lønningerne kun er steget med en 30% eller sådan noget.

Så du vrøvler, virkelig. Siden begyndelsen af 70erne har vi kun været i stand til at holde levestandarden (for den er faktisk ikke steget, de sidste 40 år) ved at producere mere og mere. Men nu kan vi ikke arbejde hårdere, vi har stress, og store teknologiske fremskridt skabes heller ikke, så pga. af inflation og en manglende væxt som kompensation for denne inflation (og andre ting - bliver for langt at nævne alt), så det eneste, der kan ske nu, er lønnedgang. Og det ser vi så.

Tro mig, Danmark falder fra hinanden. Ikke i morgen, men vi har ingen lighedsstat om 15 år. Det garanterer jeg.

Torben Arendal

Den bedste løsning på en bedre konkurrenceevnen er en devaluering af kronen. Men det vil de to EU liderlige damer ikke.

Torben Arendal

Wal-Mart employees are not a member of a labor union and that is why they do not have workers benefits such as we have in Denmark.

In Denmark the minimum wage is aprox. 24 dollars per hour, depending on exchange rates and for all employee groups.
Most of the Danish workers from teachers, engineers, doctors are all members of a labour union.
Workers are payed for a 37 hour work week.
For overtime and holidays workers get from 50 to 100% extra pay above normal pay.

There is a mandatory vacation time of 6 weeks for all workers, even if a worker has just started a new job.
Vacation time is paid by the employer and accumulates in a national vacation fund so there is no corruption.

Women have the right to one year paid maternity leave.
Male spouses are allowed 1 month paid maternity leave.
In case of sickness employees are payed full wages.

Workers are entitled to a child’s first sick day with full pay.
In Denmark employees are entitled to a week paid further education within their field. In some cases this includes paid study trips up to a week’s duration.

Workers have an automatic national wage insurance coverage in case of loss of job.
The Danish national wage insurance coverage is for two years. Previously it was 4 years.

In Denmark higher education is free.
In Denmark hospitalization is free.
In Denmark visits to the doctor are free.
In Denmark visits to the dentists are subsidized.

Jeg skriver på engelsk for at ejer og aktionær af Wal-Marts måske Googler. Måske også den amerikanske ambassadør til Danmark læser Information eller CIA.

John S. Hansen

@Søren kramer. Du kunne have skrevet middelklassen og arbejderklassen.

Sider