Læsetid: 2 min.

Armstrong indrømmer: Jeg tog doping

Den pensionerede eks-cykelstjerne beder om tilgivelse for gennem mange år at have taget en cocktail af præstationsfremmende midler
I nat dansk tid blev første del af Oprah Winfreys interview sendt på amerikansk tv. Foto: Scanpix

I nat dansk tid blev første del af Oprah Winfreys interview sendt på amerikansk tv. Foto: Scanpix

Udland
18. januar 2013

Bloddoping, epo, testosteron.

Lance Armstrong var pumpet med forbudte medikamenter, da han syv år i træk trådte op på sejrsskamlen i Paris som samlet vinder af verdens hårdeste cykelløb. Han kunne faktisk ikke have vundet Tour de France uden doping i kroppen.

Sådan lød bekendelsen fra cykelsportens fallerede superikon i et længe ventet tv-interview med talkshowværten Oprah Winfrey, der løb over skærmen natten til fredag dansk tid.

Her indrømmede 41-årige Armstrong for første gang sit årelange misbrug og fortalte, at han havde holdt cykelverdenen for nar ved hjælp af et højt sofistikeret dopingprogram med en større cocktail af ulovlige midler.

»Jeg har fortalt en stor løgn, som jeg har gentaget adskillige gange,« sagde Lance Armstrong i interviewet med Oprah.

»Jeg vil bruge resten af mit liv på at vinde min tillid tilbage og undskylde til folk,« tilføjede han.

Den tidligere konge over Tour de France-feltet erkendte, at han har benyttet sig af en hel stribe af forskellige præstationsfremmende stoffer, og misbruget begyndte på et tidspunkt i midten af 1990'erne.

»Jeg opfandt ikke kulturen, men jeg forsøgte heller ikke at stoppe kulturen,« sagde han om doping i professionel cykelsport, som han blev en altdominerende skikkelse i efter at have besejret sin kræftsygdom.

Han hævdede dog at have stoppet dopingmisbruget i 2005, og påstod dermed samtidigt at have været ren under sin comeback-tour i 2009, hvor han blev en samlet nummer tre.

Det samme gælder året efter, hvor amerikaneren blev nummer 23 i sit sidste Tour de France. Her kostede et styrt på første bjergetape ham muligheden for en topplacering.

Men det var ikke den fulde og helt åbenhjertige dopingtilståelse, som Lance Armstrong diskede op med i tv-interviewet, hvor den fallerede cykelstjerne altså erkendte et årelangt misbrug af epo og andre præstationsfremmende stoffer.

Det vurderer journalist Lars Werge, som i mange år har dækket Tour de France og beskæftiget sig indgående med dopinganklagerne mod Armstrong.

»I en fuld tilståelse angiver man også, hvem man har fået dopingen af eller købt det hos, og hvem der puttede nålen i ens krop. Og det kan man ikke karakterisere det her som,« siger Lars Werge til Ritzau.

»Hans indrømmelser har lidt samme karakter som Bjarne Riis. Han indrømmer sin egen brøde, men den går ikke meget længere end det. Han vil ikke fortælle om holdkammerater eller læger,« tilføjer den danske cykelsportskender.

Det var USA's antidopingagentur, Usada, der i oktober sidste år fældede den tidligere mester i en 1000 sider lang rapport. Flere tidligere holdkammerater stod frem og fortalte, hvordan Armstrong brugte præstationsfremmende midler.

Armstrong blev siden frataget sine syv Tour de France-sejre fra 1999 til 2005. Desuden blev han bandlyst fra cykelsporten for altid.

Men tilståelserne er måske ikke helt ovre endnu: Oprah Winfreys tv-interview med Armstrong er delt op i to dele, og den anden omgang vises natten til lørdag dansk tid og kan blandt andet ses på talkshowværtens hjemmeside.

Lance Armstrong indrømmer at have taget doping for at vinde Tour de France.
 
Armstrong: »Det er en stor løgn, som jeg har gentaget igen og igen.«
 
Armstrong omtaler den »cocktail« har brugte til at fremme sine præstationer.
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikkel Nielsen

Cykling er mere eksponeret i DK!

Men globalt og økonomisk er det altså en lille sportsgren.

Taget i betragtning hvor få cykelryttere det er på eliteplan, kontra hvor mange atleter der er, så må man sige at cykling i den grad fanger bemærkelsesværdigt mange dopede fugle.

Ja der er sportsgrene Hvor der ikke fældes mange, især holdsport har en bemærkelsesværdig lav brug af medikamenter eller skulle vi sige antal der blive taget med fingrene i kagedåsen.

Mons tro der ikke render mange fodboldspillere rundt som er total høje på dope. Det internationale doping agentur har tidligere haft riven ude pga. Den manglende kontrol.

Nogle mener, at doping i cyklesport er snyd. Hvorfor?

Når hele miljøet omkring cyklesport fra ryttere, trænere, managers, sportsjournalister til holdejere og folk der følger sporten, alle er klar over at doping forekommer, hvem er det så der bliver 'snydt'? Det kan da højest være dem, der kun lejlighedsvis og periferisk kommer i kontakt med sporten gennem pressen.

'It's not cricket' i moderne sport. Briterne har æren for at stå bag regler og kodificering af mange sportsgrene. Dengang det var 'tab og vind med samme sind'.

I Malaya for ca. 100 år siden, deltog en amerikaner på et lokalt britisk rugbyhold. Han udtale senere: 'I remember one important match in which we were severely criticized for questionable sportsmanship because we had been training and it was not considered proper to do that. I found that training generally consisted in not going on the field under the influence. But if you abstained from drinking and went to bed early and took exercise then you were violating the code'.

Det er længe siden.

Det skandaløse består bl.a i at Armstrong har fløjet gennem dopingkontrollen i mange år, næsten uden anmærkninger.
De lavere rangerende ryttere er ikke sluppet så billigt.

Kunne godt tænke mig at høre om de nævnte tilfælde af doping indenfor golfsporten?

Hvornår begyndte USA at interessere sig for cykelsportens Højborg, Tour de France? Var det ikke i årene lige efter Østblokkens sammenrbud (dvs. omkring 1989-1991)? Når USA går ind i noget gør de det for at vinde...... Og jeg skal ikke sige hvordan tingene var i cykelsporten i 1970erne og i 1980erne, men datidens store navne, Indurain og Hinault mener jeg altså havde kun deres egne evner og deres sejhed at sejre på.....

Bjarne Riis i 1996 kunne ikke sejre uden brug af ulovlige stoffer, Lance Armstrong kunne heller ikke sejre uden brug af ulovlige stoffer, der fremmede deres evne til præstere. Men det er ikke det som er problemet her mener jeg - problemet her er dette:
I 1990erne, eller måske allerede fra slutningen af 1980erne?, var der i cykelsporten og i samfundet generelt større og større fokus på at præstere og på det der på engelsk hedder 'competition', altså konkurrence - og fokus på eneren, og på at hylde eneren og på eneren, der vinder det hele - koste næsten hvad det vil. Og ind i dette miljø rider så en cowboy fra Texas, Lance Armstrong......og opdager sikkert hurtigt at hvis han skal være med, skal han bruge ulovlige midler - som alle andre også gør i 1990erne.

Og dette leder mig frem til dette spørgsmål: Hvad er forskellen på lovlige og ulovlige midler?

I nogle af de reportager jeg set, hørt og læst omkring f.eks. Tour de France hører vi om cykelrytterne der udmattet vælter om i deres senge, får indsprøjtninger med B12-vitaminer, og andre cocktails af vitaminer, eller får kosttilskud mv. som skal restituere dem hurtigere. Og det er holdenes læger som giver dem dette? Hvem siger at rytterne kan eller skal kontrollere hvad de får - de må stole på holdets læger, og på sportsdirektørerne. Og ja, det er nemt nok at skælde ud på rytterne, men hvem er det som står bag det her? Mon ikke det netop er cykelholdenes sportsdirektører mv. - det giver jo gode penge, også for et cykelhold, hvis deres cykelrytter vinder Tour de France f.eks.

Carsten Hansen

Peter Larsen.

Det er nu nemt nok at google:

http://www.dr.dk/Sporten/Golf/2008/09/29/160536.htm

Der findes grundlæggende 2 slags mennesker:

Dem der tror, at alle de handlinger man foretager i livet bliver målt og vejet på " Livets kassestrimmel" - og så dem der ikke tror det.

Nogle vokser gennem livet og funderer over det, som en af de vigtigste grundholdninger i livet, og hvordan man lære sine børn det, og samtidig at gøre dem stærke nok til at fungere i en verden, der er fyldt med Armstrong'er.

Jeg er overbevist om at Moral, bliver hovedomdrejningspunktet for hvorfor verden har kunnet udarte sig som den har.

Problemet er ikke Riis eller Armstrong eller Stein Bagger, men derimod hele den hale af folk, som har kunnet gøre det muligt.

Man skal huske, at drikke masser af vand bagefter, når man har dopet sig, og husk ikke bare lægge kanylen i skraldespanden, da andre kan stikke sig på den, og det kan give leverbetændelse - skulle uheldet være ude, og man stikker sig på en kanyle, så skal man kontakte sin læge mellem 8 - 9.

Niels Engelsted

Er der i øvrigt nogen, der tror, at Bradley Wiggins og Chris Froome fra Team Sky, der blev nr. 1 og 2 i det seneste Tour de France, ikke var dopet?

Carsten Hansen

Niels E.

Sandheden får vi nok at vide om ca. 10-15 år.

;-)

Niels Engelsted

Næh det tror jeg heller ikke :-)

Jeg tror at Cadel Evans er forholdsvis udopet.

Jens H. C. Andersen

Det er "kapitalen" der er på doping, eliteudøverne er både syndere og ofre.

Jens H. C. Andersen

I badminton undre det mig at Lin Dan endnu ikke er blevet taget for doping, det er ellers temmelig tydeligt.

Jens H. C. Andersen

Altså jeg vil gerne tilstå at jeg tager sådan noget proteinpulver...!

Nogen gange kommer jeg også til at spise røde pølser og måske en flødebolle.

Er der nogen som vil bekende deres alkohol forbrug! Hvor mange rygere har vi! Er I alle sammen økologiske!

Hvis man gør A og siger at man gør A, så kan folk synes det er godt eller skidt.
Du er for alvor en skurk hvis du siger A, men gør B - politikere og kvinder er dog undtaget, de kan jo ikke gøre for det.

Er utroskab okay?

Steffen Gliese

Hvis det handlede om det, det burde handle om: at mennesker nu er i stand til at cykle så og så hurtigt under svære omstændigheder så og så langt, ville ingen bekymre sig om, hvad de tog for at blive i stand til det - udover ud fra almindelig interesse. Denne maniske interesse for at kvalificere folk indbyrdes i fuldkommen ligegyldige hierarkier burde vi altså være voksne nok til at komme væk fra.

Gert Villadsen

@Aaen
Har du glemt Greg Lemond ??

Armstrongs bekendelser fører automatisk til spørgsmål om hvad nummer 2-50 i klassementet var dopede. Hvis dope øger præstationen med 10% - sikkert mere - så burde alle ryttere i området lige efter Armstrong også være dopede - hvordan skulle de ellers kunne følge med. Og når Armstrong siger at de ikke kan lade sig gøre at vinde touren uden dope - så taler han tilsyneladende sandt. Pantani, Riis, Armstrong og andre vindere langt tilbage i hostorien er blevet taget. Læs f.eks. dette fra wiki: Gastone Nencini of Italy, was discovered by Tour de France doctor Pierre Dumas in his bedroom with plastic tubes running from each arm to a bottle of blood; retransfusion was a legal practice at the time.[31] In the 1930s Scandinavian runners were believed to have used retransfusion to increase the number of corpuscles that carry oxygen to the muscles. In 1972, Dr Björn Ekblom of the Sport and Gymnastics Institute in Stockholm found that retransfusing cells increased oxygen uptake by nine per cent and athletic potential by 23 per cent.
Altså går bloddoping tilbage til 1930'erne. Så står spørgsmålet jo helt åbenlyst tilbage - hvordan har alle tidligere vindere ligesom Nencini vundet. Han brugte bloddoping - så har resten nok også.

Else Damsgaard

I min optik er manden en ynkelig løgner der kun tør stille op i et Oprah Winfrey Show. Hvorfor tør han ikke snakke med en rigtig kritiker. Yderligere synes jeg, at han ukollegial ved at have taget doping. Han har snydt andre for sejren.

@ Else - pointen er, at de alle sammen tager dope. Så hvem har han snydt?

Lance took the chance.

fra DR.dk

- Hvis du spørger mig, om jeg gerne vil tilbage og konkurrere igen, så er svaret: Det kan du bande på, jeg er et konkurrencemenneske. Det er, hvad jeg har gjort hele mit liv. Jeg elsker at træne, jeg elsker at konkurrere, siger Lance Armstrong.

Måske i et nyt Vild med Dans i genren Jail House Rock i konkurrence med Bagger, Breivik og Claus Riskjær.

@ Gert Villadsen - og andre....

Nej, jeg har skam ikke glemt Greg Lemond. Jeg vil bare gerne have hævet diskussion til nye højder - måske på højde med Alpe D'huez? ;) . Og støtte op omkring at det ikke kun er Lance Armstrong eller Greg Lemond eller Bjarne Riis som er problemet her; snarere er det hele kulturen bag cykelsporten der er usund og ekstrem fokuseret på konkurrence og hvad deraf følger.

Og så vil jeg gerne stille dette spørgsmål:

Hvad er forskellen på at en dansk atlektikudøver, f.eks. en 1500 meterløber eller en marathonløber, sover i et ilt-telt for at få flere røde blodlegemer eller træner løb eller hammerkast eller kuglestød i Mexicos tynde luft for at få flere røde blodlegemer og på at man får sine egne blodlegemer retransfused into the body again? Eller på at bruge epo? Og kan man tale om snyd og bedrag her, når alle synes at have gjort det, altså også når nr. 50 eller nr. 52 har gjort det - og gør det....stadig...

@Karsten Aaen

Hvad er forskellen på at en dansk atlektikudøver......
Svaret burde da være knusende klart: Det er imod spillereglerne! Cyklingens spilleregler, livets spilleregler, pokerturneringernes spilleregler, spillereglerne for et ægteskab, et venskab, børsregler, de internationale regler imod tortur, mobning i skolen, regler for korruption.

Hvis du gerne vil have løftet diskussionen op i høje med de franske alper - så er spørgsmålet moral, moral moral......

Henrik Bjerre

Denne historie handler jo ikke om doping men om at vaere broedebetynget - og gerne mod betaling.

Jeg er blevet inspireret af Lance og overvejer at indroemme overfor min kone, at det er mig der er skyld i at toiletbraettet nogle gange ikke har vaeret slaaet ned. Denne uvane har staaet paa i en aarraekke.

ja, det er jo vist væsentligt det her............?

Sider