Læsetid: 7 min.

Britisk retssystem er ’gennemsyret af klassehad’

Afsløringen af Jimmy Saviles sexovergreb er blot den seneste i en række skandaler, der inden for et år har blotlagt et omfattende svigt fra britisk politi og retssystems side over for samfundets svageste. Social klasse var – og er – stadig afgørende for, om en anmeldelse tages alvorligt, siger ekspert
På grund af politifusk tog det 23 år at få sandheden frem om katastrofen på Hillborough Stadion, hvor 93 mennesker primært fra arbejderklassen blev dræbt. Efter ulykken noterede en overordnet politimand på en betjents vidneudsagn: ’De sidste to sider … oplyser, at politifolk sad ned og græd, mens fans bar de døde og sårede. Det viser, at de var organiserede, og at vi ikke var.’ Derpå pålagde han betjenten at ‘omskrive de sidste to sider’. Arkiv

På grund af politifusk tog det 23 år at få sandheden frem om katastrofen på Hillborough Stadion, hvor 93 mennesker primært fra arbejderklassen blev dræbt. Efter ulykken noterede en overordnet politimand på en betjents vidneudsagn: ’De sidste to sider … oplyser, at politifolk sad ned og græd, mens fans bar de døde og sårede. Det viser, at de var organiserede, og at vi ikke var.’ Derpå pålagde han betjenten at ‘omskrive de sidste to sider’. Arkiv

26. januar 2013

Senest var der Jimmy Savile-skandalen. Kort forinden blev 23 års løgn og bedrag om årsagen til fodboldskandalen på Hillsborough Stadion i Sheffield afsløret, en katastrofe, som kostede 96 mennesker livet. Og inden da – i januar 2012 – blev to racister efter 18 år på fri fod endelig dømt for mordet på den sorte teenager Stephen Lawrence begået i 1993.

Fælles for disse tre sager er, at ofrene hører til samfundets mest sårbare og fattige. 28 af Jimmy Saviles 214 ofre var under 10 år, nogle var syge og døende. Hillsborough-skandalens næsten hundrede ofre og deres familier var stort set alle fra Liverpools arbejderklasse. Stephen Lawrence tilhørte et etnisk mindretal.

Sagerne er de tre største – men ikke eneste – eksempler, der har sat spørgsmålstegn ved, om britisk politi og retssystem er i stand til at beskytte samfundets svageste og sikre, at de mest udsatte også ser retfærdigheden ske fyldest, hvis de bliver ofre for en forbrydelse.

Keir Starmer, direktør for landets Offentlige Anklagemyndighed (CPS), anerkendte ved udgivelsen af en sønderknusende rapport om politiet og anklagemyndighedens fejl i forbindelse med deres efterforskning af Jimmy Savile, at der var tale om noget mere alvorligt end »udelukkende fejlbedømmelser af individuelle politifolk eller anklagere«.

»Hvis det var tilfældet, ville det på mange måder være lettere at håndtere. Disse var fejlbedømmelser, der blev begået af erfarne og engagerede politifolk og anklagere, som handlede i god tro og forsøgte at anvende de rette principper. Det gør disse konklusioner … mere dybtliggende og de kræver et mere robust modsvar,« sagde Starmer.

Han ønsker, at dette skal blive et »vendepunkt«, og at »politiets og anklagernes tilgang til troværdigheden i sager om seksuelle overgreb må ændres«.

På samme måde har de øvrige sager givet anledning til eftertanke. Stephen Lawrence-sagen, hvor det tog politiet to uger at påbegynde afhøringer af 20 mistænkte i en usædvanlig fejlbehæftet efterforskning, førte til en offentlig høring, der konkluderede, at politiet var præget af »institutionel racisme«.

Senest har Hillsborough-sagen – hvor en rapport fra et uafhængigt panel omstødte politiets oprindelige konklusioner om, at ulykken skete på grund af fulde Liverpool-fans, der mødte op uden billetter – fået aktivist Richie Venton til at advare imod at »tabe de bredere og dybere implikationer af denne rædselsfulde episode af syne«.

»Det afslører et system, der er gennemsyret af klassehad imod arbejderklassens folk, og alle de forskellige grene af staten er impliceret. Det er en påmindelse om, hvor lavt disse mennesker ved magten er parate til at synke for at fastholde deres magt og privilegier,« skriver han i online-magasinet Red Flag.

Richard Garside, direktør for Centre for Crime and Justice Studies på King’s College i London, mener, at den britiske arbejderklasse og landets mest sårbare borgere kan have god grund til bekymring: »Beskrivelsen viser en dybtgående forståelse for, hvordan retssystemet fungerer for disse mennesker, og det er måske nok en følelsesmæssig udtalelse, men jeg ville ikke affærdige den,« siger han i et interview med Information.

»Det faktum, at ofrene var arbejderklassefolk spillede en rolle. Var ulykken sket ved Royal Ascot (hestevæddeløb, red.) eller Wimbledon, tror jeg, at der havde været en grundigere efterforskning af politiets optræden den dag,« tilføjer han og påpeger, at folks reaktion på denne type sager, afhænger af »deres sociale position i samfundet«.

»Tilliden til systemet afhænger af, hvor folk befinder sig på den sociale rangstie. Hvis du taler om Stephen Lawrence-sagen vil den for mange sorte mænd bekræfte, at politiet sikkert ikke vil tage det særlig seriøst, hvis de blev ofre for en forbrydelse. Men hvis du er en middelklassemand i Kent, vil du sikkert ikke være så bekymret for, om politiet vil tage det alvorligt, hvis du skulle få indbrud i dit hus,« fortsætter Garside og bekræfter, at lighed for loven i det britiske system langtfra er en realitet.

»Hele retssystemet rammer personer fra fattigere baggrunde med misbrugsproblemer og andre problemer uforholdsvis hårdt. Det er ikke nogen stor overraskelse. Men systemet er også meget godt til at beskytte de rige og magtfuldes interesser og på den måde fastholde de sociale klasser i samfundet. Det gøres ved at bruge retorikken om at beskytte og sikre offentligheden mod forbrydelser. Det er ikke en helt falsk præmis, men det er en del af varetagelsen af den eksisterende sociale struktur,« siger han.

Fattige mest udsatte

For Storbritanniens fattigste er det ikke kun adgangen til retfærdighed, der er indskrænket. Det er også langt mere sandsynligt, at de bliver ofre for en forbrydelse i første omgang. Professor Daniel Dorling fra University of Sheffield har lavet forskning, der på basis af tal for perioden 1981-2000 viser, at det er blevet sikrere at være rig og farligere at være fattig – samtidig med at antallet af mord i Storbritannien har været stødt stigende.

»Folk, der boede i de fattigste 10 procent af distrikterne i Storbritannien, havde fire en halv gang højere risiko for at blive myrdet end dem, der boede i de 10 procent mindst fattige,« skriver han i en faglig artikel i bladet Criminal Obsessions fra 2008 og tilføjer, at risikoen for at blive myrdet »stiger kontinuerligt med fattigdom«.

»Mest overraskende var det, at trods den generelle nationale fordobling af mordraten i denne periode oplevede folk i de 20 procent mindst fattige dele af Storbritannien, at deres allerede meget lave mordrater faldet yderligere,« skriver han.

På baggrund af forskningen konkluderer han, at »mord er en social markør«.

»Mordraten fortæller os langt mere om samfundet og om, hvordan det ændrer sig, end om hvad hver enkelt morder fortæller os om de individer, der er involveret. Bag manden med kniven er manden, der solgte kniven til ham, manden der ikke gav ham et job, manden der besluttede, at hans skole ikke havde brug for flere midler, manden som lukkede den fabriksafdeling, hvor han kunne have arbejdet, manden der besluttede at reducere bistandshjælpen,« skriver han.

Richard Garside accepterer, at politiet og retssystemet har begået fejl i de tre sager, men han mener imidlertid ikke, at disse institutioner kan gøre ret meget for at ændre ved den overordnede situation, som har skabt denne indbyggede uretfærdighed i det britiske samfund.

»Problemet er, at der eksisterer en forestilling om, at politiet og retsvæsnet kan levere retfærdighed i en bredere betydning, men hvad de gør, er blot at håndtere resultaterne af samfundet, som det er. At tro, de kan levere en bredere social retfærdighed, er helt ude i hampen, mener jeg. Det er et spørgsmål for finansministre, indenrigsministre, sundhedsministre, lokale myndigheder osv.,« siger han.

Sket nok

Iagttagere såsom The Guardians Michael Whyte bakker i en kommentar op om synspunktet, at Hillsborough-affæren viste sig at være »et oplagt eksempel på gammeldags klasseretfærdighed udmålt til arbejderklassen af dens gamle fjende i blåt, i dette tilfælde South Yorkshire politi«. Men han konkluderer – som mange andre – at »det sandsynligvis ikke ville ske nu«.

Tidligere justitsminister Jack Straw, der beordrede en offentlig høring om politiets håndtering af Stephen Lawrences mord, roste ved domfældelsen af to af hans mordere – tre eller fire er stadig på fri fod – familiens kampagne for at fastholde offentlighedens opmærksomhed og sagde, at den havde ført til ændringer.

»Tingene er blevet forbedret dramatisk, og det skyldes det ekstraordinære mod og den målbevidsthed, som Neville og Doreen Lawrence viste ved at holde liv i sagen om retfærdighed for deres myrdede søn,« sagde han.

Holdningen til seksuelle forbrydelser har også forandret sig siden 1970’erne, hvor politi og anklagemyndighed missede tre chancer for at rejse tiltale mod Jimmy Savile, påpeger mange iagttagere. Politiets rapport Giving Victims a Voice pointerer, at sagen netop skal ses i »1960’erne og 1970’ernes kontekst«.

»Det var en tid med andre sociale indstillinger, og den måde, retssystemet på det tidspunkt fungerede på, vil have reflekteret dette,« skriver forfatterne.

Så det var dengang – alt er anderledes nu? Kritikere såsom Holly Dustin, direktør for ’End Violence Against Women’-koalitionen, peger på ny statistik fra de britiske justits- og indenrigsministerier frigivet forleden, der viser, at 473.000 personer hvert år stadig er ofre for seksuelle overgreb, inklusive 85.000 voldtægtsforbrydelser. Af disse bliver kun 54.000 overgreb anmeldt til politiet og kun 1,18 procent af disse ender med domfældelse.

Dustin påpeger over for Huffing-ton Post, at der »tydeligvis stadig er lang vej igen i forhold til at forbedre retssystemets reaktion på disse alvorlige forbrydelser«.

Richard Garside ser heller ikke i sin forskning tegn på, at landets fattigste i dag kan føle sig mere sikre på, at retssystemet vil være der for dem, hvis de skulle få brug for det.

»Formelt set har sårbare kvinder, der bliver ofre for et seksuelt overgreb, måske overordnet set en lille smule større chance for at blive taget alvorligt sammenlignet med for nogle år siden, om end det afhænger af deres sociale plads i samfundet. Det spiller stadigvæk ind og sandsynligvis mere nu. Der er fokus på de mest seriøse børnemisbrugssager – og det skal man selvfølgelig også have – men på bekostning af en masse rutinesager, der ganske enkelt ikke bliver efterforsket på grund af nedskæringerne i servicen,« siger han og vurderer, at den »sociale sårbarhed sandsynligvis er større nu, end den har været i en generation«.

At der stadigvæk er lang vej igen blev fremhævet i starten af januar, da Stephen Lawrences nu 35-årige bror Stuart anlagde sag imod Londons Metropolitan Police Service for racemotiveret chikane, efter for 25. gang inden for få år at være blevet stoppet i sin bil »uden nogen påviselig grund og uden nogen berettigelse«. Ingen af politiets tjek førte siden til anklager.

»Politiet tager nogle sager mere seriøst i dag, men Savile-sagen kom kun frem, efter han døde, og måske kun fordi han døde. Hillsborough kom kun frem i lyset takket være en stor gruppe menneskers fortsatte kamp over mange år. Og efter Stephen Lawrence-sagen blev der gjort meget for at forbedre politiets procedurer, men det er gået tilbage i de seneste år. Det viser det faktum, at hans bror nu anlægger sag,« siger Garside.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Vivi Rindom
  • kim jensen
  • Philip B. Johnsen
  • Henning Pedersen
  • Brian Pietersen
  • Maiken Guttorm
  • Rasmus Kongshøj
  • Henrik Rude Hvid
  • Simon Olmo Larsen
  • Bill Atkins
  • Bo Johansen
  • Jette Abildgaard
  • Heinrich R. Jørgensen
Dennis Lyngbæk-Førsterling, Vivi Rindom, kim jensen, Philip B. Johnsen, Henning Pedersen, Brian Pietersen, Maiken Guttorm, Rasmus Kongshøj, Henrik Rude Hvid, Simon Olmo Larsen, Bill Atkins, Bo Johansen, Jette Abildgaard og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Det bliver interessant naar man begynder at grave i det Danske ''system''....for her sker der bestemt ikke smaating...nar blot ''man'' kender eller, arbejder for de ''rigtige''.....

Vivi Rindom, Dan Johannesson, Mette Hansen, Henrik L Nielsen, christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Henning Pedersen, Janus Agerbo, Martin Hansen , Jens Overgaard Bjerre, Rasmus Kongshøj, Peter Ole Kvint og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar

»Det afslører et system, der er gennemsyret af klassehad imod arbejderklassens folk, og alle de forskellige grene af staten er impliceret.«.

Det lyder grumt men set i sammenhæng med den klasseforagt der er blev udvist i de to verdenskrige hvor arbejdere og bønder myrdede hinanden i millionvis lyder det jo sandsynligt at dette klassehad er overlevet i retssystemet specielt.

Vi så det samme mønster herhjemme i forbindelse med retopgøret efter krigen. De store værnemagere blev dømt ved byretten og frikendt i højesteret - hvis de overhovedet kom for retten.

Morten Lind, Niels Mosbak, Henrik L Nielsen, Per Torbensen, Karsten Aaen, Henning Pedersen, Jette Abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Det danske system er da ikke spor bedre. For 3 år siden blev der skudt 5 mand ned i Lyngby. Gerningsmændene kørte i fuldt dagslys ind på en stor parkeringsplads, hvor de ofrene stod og snakkede sammen. Med et automatisk våben skød gerningsmændene ofrer på klods hold ud af bilens højre vindue og kørte derfra igen. Ved et mirakel blev de fem kun såret og lemlæstet. En del sandsynligvis for altid. Og de mange børn, som også opholdt sig her, slap mærkværdigvis også. Men blev selvfølgelig traumatiseret af den brutale nedskydning af deres familie og bekendte. Men det skete på en P-plads ved et højhus, som er beboet af mennesker fra arbejderklasen. Så der var kun et lille indslag i tv's nyheder; det ene hvor en praktikant udspurgte nogle børn. Så hørte man ikke mere om det.

Kort efter blev en kondiløber, skudt på i Ordrup, ca. 2 kilometer derfra. Våbnet var en luftbøsse og der skete ikke kondiløberen noget. Men! det skete i de riges kvartér. Der hvor de vellønnede advokater, topchefer, højesteretsdommere, speciallæger og cheferne inden for tv bor. Så den ene reportage efter den anden kørte løs i hovedmedierne og i aviserne. Dag efter dag. Aften efter aften. Endelig blev der fanget en gerningsmand, men det viste sig efter et stykke tid, at det ikke var ham. Men så var luften også taget ud af historien.

Det viser klaseforskellen. Og klassehadet. Og den og det, er mindst lige så stor og stort, som i England. Men at få tv til at fortælle det, i deres statsbetalte propagandaudsendelser, med cheflønninger, som kan gøre en hver socialdemokratisk minister grøn i hovedet af misundelse, bliver nok umuligt.

Ihvertfald som tingene er skruet samme i øjeblikket. Men Enhedslisten har desværre ingen mediepolitik (?), så det bliver nok meget svært.

Morten Lind, Dan Johannesson, kim jensen, Mette Hansen, Simon Olmo Larsen, Henrik L Nielsen, christel gruner-olesen, Per Torbensen, Karsten Aaen, Henning Pedersen, Dana Hansen, Martin Hansen , Jette Abildgaard, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Det skammelige er jo, at de oplysninger der her bringes om sociale skel og institutionel racisme ikke er nye. Det er de langt fra. Stanly Cohen var ikke den første til at skrive om det, men hans anerkendte bog "Folk Devils And Moral Panicks" fra 1972 er kun 41 år gammel. De lavere klasser og minoriteter har ikke en chance i et kapitalistisk system baseret på århundreder gamle klasse opfattelser.

Simon Olmo Larsen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Det undrer mig ikke, hvis nogle af de britiske domstoles afgørelser (m.v.) de senere år udviser tegn på forskelsbehandling, der knytter sig til social klasse og social status.

Uden at have sat mig grundigt ind i motiverne bag de britiske domstolsreformer omkring år 2005, så forekommer det grotesk at briterne kunne finde på at bringe deres ordning med at lade Overhuset agere rigets højeste domstol til ophør, og lade nogle City-domstole være ny højeste myndighed.

Hvor det før var en forsamling af personer, der udover at være videnden, erfarne og oplyste, formodentligt også kunne formodes at være noble og ædle, og i besiddelse af et rigere mål af integritet end man ser i de fleste kredse, er det nu blevet finansfolkene og lignende, der gennem deres jurister er blevet gjort til højeste myndighed.

Henrik L Nielsen

Jeg er enig med Heinrich R. Jørgensen i at resultatet af reformen lader meget tilbage at ønske. Men jeg er helt uenig i at overhuset som øverste domstol var bedre. Man er ikke vidende, erfaren, oplyst, nobel eller ædel blot fordi man er født med en titel der giver automatisk adgang til at sidde i overhuset. Når man kigger på de afgørelser der er truffet i overhuset ser man ganske tydeligt de sociale skel herske.
Der er ingen tvivl om at når man ser på overhusets afgørelser, at man så ser en bias til fordel for kapitalen, adlen og landejerne. Der har igennem historien været nogen der forsøgte at reformere, men det gik sjældent godt.

Heinrich R. Jørgensen

Henrik Nielsen:
"Men jeg er helt uenig i at overhuset som øverste domstol var bedre."

Overhuset er det britiske parlaments andet-kammer.

Jeg er overbevist i logikken og fornuften bag Montesquieu's argumenter, om hvorfor den dømmende myndighed (når det angår de emner der ikke er strafferetlige og civilretlige) er bedst placeret i et parlamentarisk andet-kammer (et kammer, hvis sammensætning beror på merit).

Præcis dét aspekt er helt centralt, i forståelsen af hvordan myndighedsopdelingen i tre dele kan effektueres, således at formel myndighed kan være placeret i hensigtsmæssige forsamlinger, der giver bedst mulighed for at intentionerne kan indfries.

Hvis Montesquieu observationer, analyse og logik var forfejlede, hvori består da fejlen i hans argumenter?

Jens Thorning

Gør blot opmærksom på, at der vist var noget med nogle uroligheder i London forrige sommer, men det viser UK-propagandakanalen DR K mærkeligt nok intet om.

John Robert Parkins

The policemans best friend is the rain!
Each year police vote on the subject of carrying side arms
73% vote no thank you as this would create a distance between the police and the community
In July 2011 Anders Behring Breivik slaughtered 69 people dressed as a policeman with a gun.
This should be pointed out on the poster!

Jens Thorning

True, but if Britain is rather succesful in this and other parameters why is this constant propaganda in the Danish state media necessary?

Jette Abildgaard

John Robert Parkins & Jens Thorning,

Could it be Jens Thorning...that the Danish state - via the media - wants to paint a certain picture about the UK in order to justify the crimes the state of little (very little/tiny) Denmark is doing these years - against thousands of Danish and other nationalities???

The UK is NOT perfect...far from... but it's not worse than Denmark! In fact on one of the International Regulations, Denmark's systematic breaches are much, much worse than the British, but...it's always nice to have someone else to blaim ...isn't it Denmark??

Jens Thorning

Det er muligt, endda meget muligt. I UK får bistandsklienter huslejen og andre faste udgifter betalt, såvidt jeg er orienteret. Der er også en helt, helt anden kultur i form af, at domstolene ikke altid dømmer til statens fordel - det er næsten utænkeligt her - og at der endog var kritik af Tony Blair i forbindelse med Irak, mens danskerne vistnok stadig tror, at Saddam havde masseødelæggelsesvåben. DR K's propaganda for UK skyldes imidlertid nok ganske enkelt, at Storbritannien i danskernes forestillingsverden er det mest perfekte land i verden næst efter Danmark og så håber de, at seertallet er derefter.

Jette Abildgaard

Jens Thorning,

;) I skrivende stund har jeg lige...for anden gang i dag....forsoegt at faa en lille kommunikation i gang med Danmarks ''fine'' styre....det kniber gevaldigt for dem (er umuligt) at arbejde indenfor det man kalder ''god forvaltningsskik'' samt den Danske lov i vort lille land...specielt naar det kommer til de Internationale konventioner, som de systematisk bryder for at kunne stjaele folks penge, oedealegge deres hjem, liv etc. etc....

The UK og Danmark laegger oeverst paa listen over de 12 (gamle kolonilande) der konsekvent og systematisk - bryder omtalte konvention (Danmark overholder ingen af de internationale konventioner...the UK nogen af dem, men heller ikke alle) og, det der med ''god forvaltningsskik'', er ikke noget ''man'' i Danmark derefter mener at skulle foelge...heller ikke det!!

I the UK bryder de konventionen paa noejagtigt samme maade som Danmark goer, - du vil ikke oenske at vide hvordan de goer Jens...eller rettere, du ville ikke tro mig, hvis jeg fortalte dig det, MEN...og det er vigtigt...i the UK er ikke alle advokater betalt af, samt/eller bange for staten...og, det er en meget meget stor forskel....md andre ord, the UK er knapt saa diktatorisk som Danmark!!

Saa vidt jeg ved om the UK, saa er deres understoettelse den laveste i Nord Europa og, det er naesten umuligt at faa nogen form for tilskud til noget....sygesikring er dog fri..(men haeng mig ikke op paa det med tilskud...dette er udelukkende hvad jeg har hoert...ikke bekraeftet)....

Begge lande er typiske Nord Europaeiske lande, som hver isaer mener at vaere bedre til alting end alle andre (uden at vaere bedre til noget overhovedet...ud over altsaa i deres egen fantasi samt til at myrde baade deres egne samt andre), men udlaendinge bliver behandlet 100.000 gange bedre i the UK end de goer i Danmark....hvilket dog IKKE betyder godt...

Og Jens...de allerfleste Danskere der ''kender'' the UK paa den maade du her beskriver....de har meget ofte aldrig vaeret andre steder end i London, som IKKE er the UK, men blot en stor multikulturel by, som kunne have vaeret hvor som helst paa planeten....

Danskerne burde tvinges til at skulle bo i et land, med en helt anden kultur end deres egen og....ikke blot et naboland...dette ville maaske...altsaa blot maaske hjaelpe paa forstaaelsen af verden, som den reelt er skruet sammen, men....

Og...saa ville det hjaelpe gevaldigt om man kunne hive Danskerne ud af sofaen og kolonihavehuset og, tvinge dem til at se verden med egne oejne, i stedet for med de Danske mediers oejne...

God aften i Danmark...

Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Randi Christiansen:
"i the UK er ikke alle advokater betalt af, samt/eller bange for staten...og, det er en meget meget stor forskel....md andre ord, the UK er knapt saa diktatorisk som Danmark!!"

Der er forskel på jura og justits. I civiliserede lande (herunder UK), er der stort fokus på sidstnævnte. Desuden er Common Law gældende i bl.a. UK.

Det er vanskeligt at forklare, og dér kan YouTube nogle gange være et pædagogisk hjælpemiddel.

F,eks. et kort klip med en canadier, der forklarer om hvad der forstås ved 'freemen'. Det er principper, der er gældende i justitssystemer over store dele af kloden, og som kendes tilbage fra dengang Robin Hood var knægt.

Hvordan fungerer alt det jusristeri egentligt? Konturerne af det er glimrende præsenteret i denne animerede film.

Har den slags nogen relevans i praksis? Åh ja. Der er sikkert langt bedre eksempler end denne, men den viser noget om hvilket kaos overgrebsmonopoler iscenesætter, når disses repræsentanter ikke kan få deres vilje.

Jette Abildgaard

John Robert Parkins,

You actually make me smile with your little comment here

''Britain is in fact a rather successful multicultural society.''

This certainly is one of the major differences between the UK and Denmark.... because is it not so, that one of the reasons for the British successful multiculturalism has to do with the fact that Britain had to apologize certain ''happenings'' back some hundreds of years ago.......?? In Denmark these (same type of) ''happenings'' are still buried below the carpets...deep, deep down...;)

It might help the multiculturalism and, the acceptance of other nationalities in Denmark if the Danish Government and people just for one moment would think about the following sentence..

''How to walk through the slave taboo''

but the carpets - oh those carpets....;);)

But,is it not so dearest little Denmark, that we have to stop pushing against the pain because it will never heal as long as we push...;)??

Many thoughts of mine on this Monday evening...just because of your one little sentence .....

Jette Abildgaard

Ok sorry.....Information had to update and I missed my last comment...

here goes...

The above may seem off topic, but I'm not so sure it is...

The entire debate here seems to be about the differences between upper/lower class and how we handle this and....

without wanting to be arrogant or 'smart' I still believe the the majority of my people - the Danes - find it very difficult to see themselves as equal to other human beings poor, African Americans, Arabic or whatever ....and the reason ...or at least one of the reasons for this might be the Danish feeling of being less valuable - not wanting, not having the courage to look into themselves and/or facing their/our own taboos and, by not doing so the class distinctions escalate.... in Court and everywhere else...

Henrik L Nielsen

Heinrich R Jørgensen

Montesquieu talte for en tredeling af magten. Overhuset er en del af den lovgivende magt og bør derfor ifølge Montesquieu ikke også være part af den dømmende. Desuden tror jeg ikke den merit han taler om kommer fra at være født ind i en titel der medfører automatisk ophold i Overhuset, men ud fra hvilke erfaringer man har.

Desuden beskrives UK´s konstitutionelle doktrin som en svag tredeling af magten, og Dicey argumenterede hvorfor den ikke passer helt til den opfattelse som Montesquieu havde af det britiske system. Dicey er langt fra den eneste eller første, der argumenterer at Montesquieu rent faktisk misforstod den britiske model. Det gør ikke Montesquieu´s trias politica mindre værdifuld, det betyder blot at hans ros af UK´s model ikke er et godt eksempel for hans egen ideologi.

Med indførelsen af The Supreme Court og nedgraderingen af the Law Lords argumenterer de fleste at UK er kommet Montesquieu´s tredeling af magten nærmere.