Læsetid: 5 min.

Britiske institutioner under angreb efter Savile-rapport

Jimmy Savile undslap retsforfølgelse for sine flere hundrede sexovergreb, mens han levede, men Storbritanniens institutioner bliver nu stillet til regnskab, efter at det fulde omfang af hans forbrydelser – og deres svigt – er blevet klart
Jimmy Savile brugte sin stjernestatus og fundraising-aktivitet til at sikre sig ukontrolleret adgang til sårbare mennesker gennem seks årtier, konkluderer rapport.

Jimmy Savile brugte sin stjernestatus og fundraising-aktivitet til at sikre sig ukontrolleret adgang til sårbare mennesker gennem seks årtier, konkluderer rapport.

22. januar 2013

214 ofre. 174 af hunkøn, 18 af disse under 10 år. 40 af dem af hankøn, 10 under 10 år. Første kendte overgreb fandt sted i 1955, det sidste i 2009.

Sådan ser den nu afdøde britiske entertainer Jimmy Saviles seksuelle overgreb mod børn, teenagere og unge kvinder og mænd ud, kogt ned til tal. Ifølge rapporten ’Giving Victims a Voice’, produceret af Operation Yewtree, en særlig efterforskningsenhed nedsat under britisk politi, samt børneorganisationen NSPCC, er anklager »i denne målestok … uden fortilfælde i Storbritannien«.

»Det rene og skære omfang af Saviles misbrug over seks årtier er simpelthen ufatteligt. Han er uden tvivl en af de mest aktive seksualforbrydere, vi nogensinde er stødt på, og hvert eneste af disse tal repræsenterer et offer, der aldrig vil opleve, at retfærdigheden sker fyldest, nu da han er død. Men vi kan med den her rapport i det mindste vise hans ofre, at de er blevet taget seriøst, og at deres lidelser er blevet anerkendt,« siger Peter Watt, direktør for NSPCC’s børnebeskyttelses- og oplysningsprogram, i en kommentar til Information.

En sådan anerkendelse er imidlertid ikke nok, mener mange. Billedet, rapporten tegner, er nemlig også et, der afslører et enormt svigt fra samfundets side, efter at det er blevet klart, at mange af overgrebene fandt sted på offentlige institutioner, hvis ledere gav Savile adgang til børn, syge og dybt sårbare unge mennesker. 57 af de rapporterede overgreb blev begået på hospitaler, inklusive hospicer, 33 på radio- eller tv-stationer og 14 på skoler.

Tilmed kom det frem i en anden rapport, udgivet af den offentlige anklagemyndighed, CPS, at politiet missede tre muligheder mellem 2007 og 2009 for at retsforfølge Savile. Ifølge direktøren for anklagemyndigheden, Keir Starmer, behandlede efterforskerne beskyldninger rettet mod entertaineren i disse tre tilfælde med en »grad af forsigtighed, som hverken var berettiget eller nødvendig«.

»Hvis de (to rapporter, red.) symboliserer noget som helst, er det ikke oprejsning og retfærdighed, men derimod fraværet af begge dele,« skriver The Daily Telegraphs politiske klummeskriver Matthew d’Ancona og tilføjer, at hele sagen har vendt »BBC på hovedet« og »ruller nu gennem retssystemet, hvor den underminerer offentlighedens tillid til både politiet og anklagemyndigheden«.

Det mest presserende spørgsmål er, hvorfor politiet og andre myndighedspersoner ikke greb ind, for det står nu klart, at rygterne om Saviles misbrug af børn og unge havde svirret i årevis.

»Folk vidste eller nærede mistanke om, at misbrug fandt sted, men det blev ikke taget alvorligt,« erkender Peter Watt. En af forklaringerne, som politiet og NSPCC præsenterer i deres rapport, er, at det lykkedes Jimmy Savile gennem sin voksende berømmelse at ’forføre en nation’.

»Det står nu klart, at Savile skjulte sig i for åbent tæppe og brugte sin stjernestatus og fundraising-aktivitet til at sikre sig ukontrolleret adgang til sårbare mennesker gennem seks årtier,« skriver forfatterne i rapporten.

Imidlertid er der kritikere, der ikke godtager argumentet om, at Savile forførte nationen.

»En alternativ formulering kunne være, at alle så det, og ingen gjorde noget,« skriver Martin Robbins, researcher og videnskabsskribent, i The Independent. Han mener, at en af de mest »foruroligende ting ved hele affæren er, at vi kan se så meget af det på YouTube«.

»Saviles opførsel over for unge kvinder … fandt sted i studier, foran publikum og instruktører. Det blev optaget af kameramænd og sendt ind i millioner af hjem, hvor folk så det, så intet upassende i det, rejste sig op og lavede en kop te. Alene ud fra beviserne fra hans tv-optræden skulle Savile have været lige så velkommen på en børneafdeling som en spiral i en penis. Og ikke desto mindre: Der var han,« fortsætter han med henvisning til, at entertaineren bl.a. på Stoke Mandeville Hospital, hvor 24 af de indberettede overgreb fandt sted, fik eget kontor.

Paul Vallely, medredaktør på The Independent, er enig i, at der var både enkeltpersoner og institutioner, der var klar over, hvad der foregik, men undlod at gøre noget, selv når et barn eller ungt menneske tog mod til sig og klagede.

»Saviles niece klagede til sin bedstemor, da hendes onkel puttede sin hånd ned i hendes trusser. ’Lad være med at bekymre dig om småting,’ fik hun at vide. ’Det er kun onkel Jimmy’. Bedstemors komfortable livsstil afhang af Saviles rundhåndethed. Det var et mønster, andre kopierede – kolleger i musikindustrien, BBC-producere og -chefer, velgørende organisationer og hospitaler, alle havde en investering i ikke at stille for mange spørgsmål,« skriver han.

Tidsånden

For de fleste briter er den overbærenhed, som så mange valgte at vise Savile, i dag ufattelig.

Ikke desto mindre var samme briter fascinerede og imponerede af Savile i 1960’erne, 70’erne og 80’erne, hvor han bl.a. var vært for det populære tv-show Jim’ll Fix It, hvor børn kunne skrive ind og få deres drømme opfyldt. I dag ved landet, at Savile udvalgte nogle af sine ofre fra samme breve. Ikke desto mindre påpeger Savile-rapporten, at det er vigtigt at anerkende, at 1960’erne og 70’erne »var en tid med ander-ledes sociale attituder, og den måde, hvorpå retssystemet fungerede på det tidspunkt, reflekterede dette«.

Paul Vallely er enig i, at tidsånden var anderledes end i dag, hvilket gav pædofile som Savile optimale vilkår.

»Det var de dage, hvor Det nationale råd for borgerrettigheder … tillod Den Pædofile Informations Udveksling at være et søsterselskab, på trods af at dets medlemmer lobbyede for en nedsættelse af den seksuelle lavalder.

Det var en tid, hvor mainstream-tv-komedier bestod af en sjofel Benny Hill i sin beskidte, gamle manderegnfrakke jagte piger rundt om et træ. Og hvor Jimmy Savile kunne putte sin hånd op under en teenagers nederdel på live-tv, mens han introducerede det næste indslag på Top of the Pops,« skriver han og tilføjer, at alle voksne dengang »var autoritetsfigurer, som delte et fælles syn på verden«.»Hvis du fortalte din far, at du var blevet straffet i skolen, ville du sandsynligvis blive straffet for det igen derhjemme,« mindes han.

Sådan er det ikke længere, er de fleste debattører enige om. Ikke desto mindre er der både et krav om, og en forståelse for i de vanærede institutioner, at der nu må ske forandringer. Alle involverede hospitaler og skoler er blevet pålagt at igangsætte undersøgelser af, hvordan det kunne ske. BBC har allerede lagt op til forandringer.

Og direktøren for anklagemyndigheden, Keir Starmer, undskyldte ved præsentationen af myndighedens rapport for de ’fejl’, der var blevet begået, og tilføjede, at hvis hans undskyldning skulle give mening, så måtte den markere et ’vendepunkt’ i forhold til, hvordan beskyldninger fra børn blev behandlet af systemet.

Peter Watt påpeger, at skandalen har fået omkring 800 børn til at træde frem og fortælle om misbrug, hvilket synliggør, at »problemet ikke døde med Savile«. Men Watt er forhåbningsfuld i forhold til, at der nu vil ske forandringer.

»Vi er optimistiske i forhold til, at det her signalerer et vendepunkt for beskyttelsen af børn i dette land,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu