Læsetid: 2 min.

Cameron: Nu skal briterne spørges om EU

Den britiske premierminister lover vælgerne folkeafstemning om britisk EU-medlemskab på nye betingelser
Det næste konservative valgprogram i 2015 vil bede det britiske folk om et mandat til, at en konservativ regering i det næste parlament kan forhandle sig til en ny aftale med vores europæiske partnere, siger den britiske premierminister David Cameron. Foto: Scanpix

Det næste konservative valgprogram i 2015 vil bede det britiske folk om et mandat til, at en konservativ regering i det næste parlament kan forhandle sig til en ny aftale med vores europæiske partnere, siger den britiske premierminister David Cameron. Foto: Scanpix

Udland
23. januar 2013

Den britiske premierminister David Cameron lover vælgerne »et enkelt inde-eller-ude valg om at blive i EU på nye betingelser eller helt forlade EU« efter 2015.

»Tiden er kommet, til at det britiske folk kan ytre sig. Tiden er kommet til at afgøre det europæiske spørgsmål i britisk politik. Jeg siger til det britiske folk: Det bliver jeres afgørelse,« siger Cameron onsdag morgen i London.

I sin længe ventede tale om Storbritanniens fremtidige forhold til EU gør Cameron det klart, at han ser masser af fordele ved et fortsat britisk EU-medlemskab, og han advarer mod følgerne, hvis vælgerne stemmer sig ud.

»Hvis vi forlader EU, kan vi selvfølgelig ikke forlade Europa.«

»Selv hvis vi trak os helt ud, ville beslutninger truffet i EU blive ved med at have en dyb betydning for vores land. Men vi ville have mistet alle vores tilbageværende vetoer og vores stemme i beslutningsprocessen,« siger Cameron.

Men han opridser også farerne ved ikke at lytte til befolkningens EU-skepsis. Og siger, at han og det konservative parti i 2015 vil gå til valg på at sikre briterne en bedre aftale om EU-medlemskabet.

»Hvis vi bare beder det britiske folk om at blive ved med at acceptere et europæisk arrangement, som de har haft meget lidt indflydelse på, er den direkte vej til at sikre, at de - når de endelig bliver spurgt - højst sandsynligt vil afvise EU.«

»Og de er nødt til at blive spurgt på et tidspunkt,« siger Cameron, der betoner, at han vil give debatten rigtig god tid.

»Det næste konservative valgprogram i 2015 vil bede det britiske folk om et mandat til, at en konservativ regering i det næste parlament kan forhandle sig til en ny aftale med vores europæiske partnere.«

»Det vil ske med det indre marked centralt placeret.«

»Og når vi har forhandlet os til den nye aftale, vil vi give det britiske folk en folkeafstemning med et meget enkelt inde-eller-ude valg. At blive i EU på de nye betingelser. Eller helt forlade EU. Det bliver en ind-eller-ud-afstemning,« siger Cameron.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Jensen

Hej Briter:

Glem os ikke, når I går. I må ikke efterlade os med Merkel, Belusconi, Orban og Rajoy.

Tag os med.

Michael Kongstad Nielsen, Claus Hornsby, Michael Kongstad Nielsen, Flemming Andersen, Torben Selch, Mette Hansen, Henrik Rude Hvid, John Vedsegaard og Christian Harder anbefalede denne kommentar

Der er ingen vej ud for hverken UK eller DK.

Camerons afstemning vil først finde sted i 2017
Han skal vinde valget i 2015 og derudover skal han have det øvrige EU til at godkende yderligere forbehold/fordele for UK. Det er dem der skal stemmes om.

Skulle disse faktorer gå op, og der kommer en afstemning i 2017 der ender med et nej, er det da teoretisk muligt at der vil være tale om udmeldelse. Men mon ikke der først skal finde nye forhandlinger sted. Nye afstemninger osv.

Claus Hornsby

Storbritannien har ingen planer om at forlade EU. Camerons tale handlker blot om at lægge fundamentet til en ny anglo-tysk / nordeuropæisk alliance der skal reformere EU væk fra den helt brudt fransk / Marlene Wind drøm om et Europa som behager autoritære sociopater med vrangforestillinger.

Niels Engelsted

Claus Hornsby har ret.

Det drejer sig i al sin enkelthed om, hvor vidt Europa skal være en åben jungle for rovdyrkapitalismen, eller mere en zoologisk have med tilstrækkeligt mange bure og indhegninger til at almindelige mennesker kan færdes uden hele tiden at risikere liv og lemmer.

Ligesom Frankrig og Marlene Wind går jeg ind for det sidste, mens Cameron og Claus Hornsby tydeligvis går ind for det første. Hvad Tyskland ender op med at gå ind for, må vi vente at se til Merkel har bestemt sig eller er blevet stemt ud.

Morten Kjeldgaard, Mette Hansen, Robert Ørsted-Jensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar

Fint at nok med at Cameron vil sikre britterne demokratisk indflydelse på EU. Ser man på indenrigspolitiken i UK er det ikke lkigefrem demokratisk indflydelse til andre end torry-partiet, der springer i øjnene.

Men tilbage står, at Cameron og tory-partiet ønsker fuld indflydelse i alt i EU, men også at de hverken vil betale eller samarbejde. De vil kun have penge og fordele, og så vil de bestemme.

Da jeg for mange år siden som ung officer gjorde tjeneste med udgangspunk i Portsmouth i UK, var UK et imperie, der havde dominerende indflydelse overalt i verden. Sådan er det ikke mere, og EU er trods sin mangelfulde borgerindflydelse et demokratisk projekt. Og det er eneste vi har, og det skal det reaktionære torry-parti ikke lave om på.

Morten Kjeldgaard, Benjamin Bach, Linda hansen, Robert Ørsted-Jensen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Boernehave nr. 1: Europa!!

Eneste overlevende efter 2013:

Offentligt- samt stats- og EU ansatte - resten er myrdet og for laengst borte med blaesten!!

Bjarne Falk Rangård

Det bedste der kan siges om Camerons løfte er, at det måske kan være starten til at EU´s udvikling drøftes seriøst politisk.
EU er en politisk kampplads og EU-politiken burde også have maksimal indflydelse på den hjemlige politiske debat, ikek kun ved valg til EU-parlamentet eller de lejlighedsvise afstemninger hvis antal altid kan beregnes udfra
formlen : antal gange nej plus en til

Det er jo bemærkelsesværdigt her under krisen , at de lande der er sluppet mest skånsomt gennem krisen er de lande der ikke anvender EURO eller i Norges tilfælde kun er associeret med maksimal frihed.

Bo Carlsen, Olav Bo Hessellund og Linda hansen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Det burde være en del af hele EUs regelsæt, at alle lande skulle have sådan en folkeafstemning med jævne mellemrum, alt andet har intet med demokrati at gøre!

Michael Kongstad Nielsen

Meget enig med Cameron. Håber Danmark følger efter..
Frankrig og toppolitikere i EU er allerede begyndt med skræmmekampagnerne. "Det bliver farligt.". Og "Vi kan ikke have et EU a la carte". Underforstået, vi kan ikke have selvstændige stater.
http://jyllands-posten.dk/international/europa/article5114724.ece

Det er alle tiders, at Storbritannien tager dette skridt. Det vil åbne for en helt ny debat i hele Europa. Hvad er det, vi vil, hvad vil befolkningerne, kan vi frigøre os, ovs.?

Flemming Andersen, Henrik Jensen, Torben Selch og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Peter Günther

stik ham dog (Cameron) en sut..Det eneste tidspunkt man reelt kan teste værdien af et samarbejde, er når lokummet brænder.

Hvis han virkelig skal være troværdig bør han melde UK ud af klubben og gå enegang, som de er bedst til. I realitetens verden afspejler han bare konservative englænderes historiske mistro mod alt fra kontinentet (læs Europa).

Peter Günther

Selvfølgelig har Cameron også MEGET stærk brug for at aktivere dette fjendebillede (fjenden er os). Den engelske befolkning er ikke overlykkelig for den sociale nød, de oplever, og det tjener hans interesser bedst at alle ser Europa som fjenden.

Afledningsmanøvren kan tjene som alibi for u-gerninger som finanskrisen, hvor engelske børser og storspekulanter også spillede højt spil...

Niels Engelsted, Linda hansen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Blah den eneste grund til at Cameron melder ud nu, er at han ved flere festlige lejligheder har nævnt muligheden for en ja/nej afstemning.
At der så var nogle der tog ham på ordet og at han fejlvurderede den politiske situation har gjort at han hårdt presset har været nødt til at komme op med et eller andet.

Han skal stadig vinde valget 2015 og han skal stadig have resten af EU' s godkendelse til det der skal stemmes om.

Henrik Jensen

Englænderne burde også kunne stemme om, hvorvidt John Cleeses vidunderlige "Dont mention the war"-episode skal censureres eller ej.

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2266738/Censorship-row-BBC-cuts-...

LOL Henrik Jensen

Synes nu at the knights who say ni er meget passende til Camerons udmelding.

http://m.youtube.com/watch?v=zIV4poUZAQo

Niels Engelsted

Jeg mailede engang til Guardians hustegner Steve Bell og spurgte, hvorfor han altid tegnede Cameron med et kondom (med tut) over hovedet.
http://www.guardian.co.uk/lifeandstyle/gallery/2010/dec/30/steve-bell-ca...

Tegneren svarede, at sådan var han bare kommet til at se ham, og efterfølgende har jeg heller ikke kunnet lade være at se den engelske tory-leder på den måde.

Steve Bell har andetsteds begrundet mere udførligt:
http://jonslattery.blogspot.dk/2010/11/steve-bell-why-i-put-cameron-in-c...

John Rohde Jensen

Inden vi også beslutter os for at forlade EU vil jeg nævne at ca 70 procent af vores eksport går til EU lande. Ikke indregnet EØS lande. England står for omkring 8 procent. Så selv efter en engelsk udmelding vil EU området stadig stå for over 60 procent af vores eksport.

Derfor vil EU være en dominerende spiller i vores fremtid og vi vil være nødt til at indordne os. Det eneste praktiske spørgsmål er om vi vil have stemmeret dvs. være medlem.

Det er selvfølgelig super fint at tage en debat om, hvor EU skal hen. Jeg er heller ikke vild med den hovedløse nedskæringspolitik som især Tyskland er fortaler for.

Henrik Jensen

"70 procent af vores eksport går til EU lande. "

DET her er det, jeg hader mest ved danskerne - en bestemt gruppe af danskere: Troen på, at hvis vi sælger svinekød til en eller anden, så skal vi som tak aflevere vores demokrati og selvstændighed ved kasse 1.

Sådan var det med bønderne under besættelsen.

Sådan tænker nogle stadigvæk.

Bo Carlsen, Vivi Rindom, Olav Bo Hessellund, Tue Romanow og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar

@John Rohde

Og hvor stor var eksporten til Europæiske lande, inden vi kom ind i EF/EU?

Det kunne være interessant om ét eller flere EU-medlemslande traf beslutninger om at arbejde for at EU udvikler en anden fordelingspolitik, en anden udenrigs- og forsvarspolitik, en radikalt anden klima- og miljøpolitik og en langt mere tilbundsgående demokratiudviklig. Så ville der måske opstå tilløb til en debat med en smule politisk substans, fremfor disse ret tvivlsomme taktik-transmissioner.

Men noget sådant sker naturligvis ikke, traktaterne og fundamentet for EU-udviklingen er i bund og grund kapitalistisk filosofi ... og indrettet til gunst for kapitalens varer og tjenesteydelser i et såkaldt frit, ekspansivt marked. Derfor er det ikke muligt for nogen medlemsstat at skifte politisk kurs - og for at sikre dette uigenkaldeligt, har man dannet diverse pagter og packs i EU-systemet, mens kommissionen, parlamentet og domstolssystemet stump for stump udvider EU's kompetenceområder - mens den forudsigelige gældskrise har anbragt udsatte medlemslande i en neoliberal catch 22. Så der er vist allerede tale om en zoo, hvor dyrepassere, opsynsmænd og forvaltere kan tjene herremændene og drive forretningen. Niels Engelsted; jeg håber at du, Malenemåsen og andre besøgende meningsfæller får nogle frapperende spadsereture mellem burene - men du må vel medgive at dit sort/hvide scenario (13.46) mere lukker en åben og demokratisk debat om europæisk udvikling end den fremmer noget sådant. Iøvrigt signifikant for dén EU-agitation vi gennem årtierne har bevidnet; kosmos overfor kaos - overlevelse overfor tilintegørelse: Danmark som et ynkeligt lille, dependent land med autonom fyfy i bleen. Hvis folket dog bare forstod at det gode nødvendigvis blive det næstbedstes fjende...

John Rohde Jensen

@Henrik Jensen
Kræmmermentaliteten er ulækker, men det er også ulækkert at sulte...

Hvis vi vil stå HELT udfor EU´s indflydelse så skal vi flytte 60-70 procent af vores eksport til lande udenfor EU så vi slipper for EU´s regeltyrani. Alternativt kan vi droppe den del af vores eksport og blive et moderne Albanien.

Jeg har stor respekt for folk, der er så stærke i deres overbevisning at de er parat til sulte for den. Men er det et klogt valg?

@Lars Hansen
Det er 40 år siden at vi trådte in i EF/EU. Verden er ændret så voldsomt, at spørgsmålet er irelevant. Under alle omstændigheder skal man spille efter EU´s regler, hvis man vil eksportere til EU. QED.

Michael Kongstad Nielsen

Men det, der lægges op til, er faktisk, at vi kan begynde at diskuttere substans. Ikke bare "for og imod", men indhold. Cameron går ind for "the single market", og ønsker på ingen måde at "trække vindebroen op" . Han siger: " Det indre marked er og skal være EU's kerne, og Storbritannien skal være med i dets hjerte. Men EU skal også være mere smidigt og mindre bureaukratisk" osv., læs selv faktasøjlen til venstre.

Det, Europa skal til at diskuttere, er, om de forskellige lande kan have forskellige regler, trække suverænitet tilbage, være udenfor noget af samarbejdet, men stadig være med i det indre marked, f. eks. En forskellighed og "fleksibilitet", som Cameron siger. Ikke "i flere hastigheder", den metafor er dårlig, da den signalerer "de hurtige" i overhalingsbanen, og "de langsomme" i krybesporet. Men et Europa med forskellig, fleksibel deltagelse i samarbejdet, der grundlæggende handler om "the single market".

Og hvad der er endnu vigtigere, så åbner Camerins udspil for folkelige debatter over hele Europa, hvor flere lande aldrig har haft en folkeafstemning om EU overhovedet.

Tue Romanow, Flemming Andersen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Klaus Kaaslund

Det er et ualmindeligt smart træk, David Cameron har trukket. For det første: hvis briterne vil ud af EU, og det er der flertal for, må de genvælge Cameron. For det andet: med den lange tidshorisont bliver der rigelig tid til at genforhandle Storbritanniens medlemssakb af EU. Storbritanniens medlemsskab kan derfor være helt anderledes spiseligt for vælgerne i Storbritannien, når en afstemning måtte komme.

Og briterne kan få det præcis, som de vil have det. Ingen paragraf i Lisabon-traktaten gør det muligt at ekskludere en medlemsstat. Cameron kan true med at sende en kommende revision af traktaten til folkeafstemning i Storbritannien, og dermed stoppe den. De kan nedlægge veto mod EUs budgetforslag, som skal vedtages enstemmigt i ministerrådet. De kan nedlægge veto mod ethvert forslag, der kræver enstemmighed. EU bliver derfor stillet i et katastrofalt dilemma: Enten efterkommer EU Storbritanninen på alle punkter eller også truer Storbritannin med at blive, og stoppe EUs videre udvikling.

Og under denne lange forhandlingsproces vil briterne danne precedens for, hvad også andre medlemesstater kan opnå.

Camerons tale i dag vil gå over i historien som den dag, da EU ændredes og aldrig blev det samme igen.

Tue Romanow, Finn Thøgersen, Flemming Andersen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, gud ske lov.

Jeg ville meget hellere vende snuden mod et kulturelt og markedsmæssigt stærkt Skandinavien - istedet for at rende rundt og lege tinsoldater sammen med de Franske ex-koloniallister - der har et helvedes rend med, at få ryddet op i det rod de har lavet.

Bo Carlsen, Henrik Jensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Torben - fuldkommen enig. Min erfaring er endda, at danskere, nordmænd og svenskere sammen er bedre, end de er hver for sig.

Niels Engelsted

Hvis man ikke orker at sætte sig ordentligt ind i tingene, kan man med fordel bruge denne tommelfingerregel: Hvis Lars Sejr Christensen fra Saxobank og Liberal Alliance peger en vej, skal man skynde sig den anden.
http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/250282/lars_seier_cameron_sta...

Michael Kongstad Nielsen

Enhedslisten synes også, det varen god tale.

Niels Engelsted
Sikkert 1 milliard grunde til at løbe i den anden retning så, og dem har Nicolai Wammen jo styr på :)

Michael Kongstad Nielsen

Wammen er nok mest bange for at miste sin egen post.

Det var bare iøjnefaldende de to artikler som også var i Børsen idag, fra HTS og Wammen - det var nøjagtig ens, samme ordlyd og formulering, som var de læst op af samme diktat. Ingen tvivl om at "Informations"-apparatet, for at sige det pænt, i EU er kommet på arbejde.

Bo Carlsen, Finn Thøgersen og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

Jeg kan ikke lade være med at ønske at de forlader eu, det ville være godt for alle andre.

Kristian Rikard

Lars Hansen,, kl 16.53,
Godt 90% er mit gæt - måske mere, og heraf langt langt hovedparten til Sverige, Norge, Tyskland og selvfølgelig England. Det har faktisk ikke ændret sig så meget, når man tænker på at der er gået 40 år, og vi stort set eksporterer 75% til de samme lande (i det store og hele) - dog ikke England.

Morten Kjeldgaard

Nu kræver Søren Espersen en folkeafstemning om EU-medlemskabet.

Når regeringen ønsker at sætte forbeholdene til afstemning, er det et "EU-elite-konspiratorisk forsøg på at narre folket til at omgøre en beslutning der en gang er truffet."

Når DF ønsker en at omgøre beslutningen om EU-medlemsskabet er det "forfriskende demokratisk debat."

Her går det godt.

Roald Andersen

Efter at have nærlæst Camerons tale har jeg svært ved at se at han har sagt noget nyt. Hans hovedønske er, at han vil have at UK har adgang til ét reguleret fælles marked, men når der kommer til stykket vil han have at UK kan lave sine egne regler, hvis det fremmer væksten og konkurrenceevnen — og andre lande skal have samme muligheder.
Denne modsigelse mellem at have ens regler på det fælles marked, og hurtigt at kunne bøje dem så de passer i ens eget kram, kom han naturligvis ikke med bare antydningen af en løsning eller strategi på.
Han synes det er i orden at eurozonen skaber en tillægstraktat, men han vil have vetoret over for de regler, der kommer til at gælde der, Og han frygter at hvis UK forlader EU bliver de sat helt uden for indflydelse — og det er jo rigtigt.
Det helt store aktuelle problem, det ukontrollerede finansielle marked i London, som er under pres fra det meste af EU, det turde han ikke nævne.

Nej, der var ikke noget nyt at hente, og jeg har svært ved at se, hvorfor UK, som i forvejen har meget attraktive særregler mht. bidraget til fællesudgifterne, skulle tildeles endnu bedre regler.
Han kæmper med næb og kløer for at UK skal bevare sin indflydelse i EU, men med den holdning han lægger for dagen, hvor han blokkerer adskillige fornuftige tiltag (herunder en finanstransaktionsafgift og en stærkere regulering af finansmarkedet) er det svært at se, hvilken interesse de øvrige stater skulle have i at efterkomme kravene, der måtte komme.
Jeg så da også helst UK som medlem af EU, men hvis befolkningen ikke vil så kan de jo sætte sig uden for indflydelse lige som EØS-landene Norge eller Schweiz.
Hvis UK træder ud vil man jo bl.a. få et kraftigt incitament til at neddrosle og omlægge landbrugsstøtten, så lidt godt kan der da komme ud af det — i 2018 eller der omkring.

Preben Haagensen

Selvfølgelig er der ingen vej ud, hverken for United Kingdom eller Danmark, hvis man vil forandre noget må man forhandle internt i EU. Hvad fordel er der ved, at gå ud af EU hvis man alligevel må rette sig efter EU's regler uden, have indflydelse på disse. Se på Norge og Schweiz som betaler dyrt til EU for at have adgang til det indre marked og som alle andre der vil have adgang, må følge EU's regler for forretning, handel og produktion. Nej EU er en stormagt handelsmæssigt med et givtigt marked på omkring 500 mio. indbyggere, selv USA må følge EU's regler for at få adgang til det indre marked, da de er imod regulering, sætter EU kravene, og de asiatiske magter Indien og Kina følger EU reguleringsmæssigt, selv ved at gå ud sætter EU kravene både for Uk og Danmark.
Alle dem der så gerne vil ud slår på at EU er kapitalistisk, er de naive eller hvad, hele verden er kapitalistisk efter Sovjetunionens fald og Folkerepubliken Kina er det værste med et kommunistisk parti som fremmer en kapitalisme meget lig i kapitalismens barndom, ingen fagbevægelse, 12 timers arbejdsdage og verdens største forurening.
Europa er først blevet nogenlunde normalt med EU's oprettelse, som er det bedste der er sket for Europa efter 2 verdenskrige. Der er ingen der skal ønske Danmark eller andre tilbage til den europæiske mellemkrigstid som var en unormal tilstand. Det er tilladt at lære, af historien, nationalstaten er først kommen til verden efter Napoleon og Napoleonskrigene. Hvornår blev Danmark en nationalstat, efter nederlaget i 1864, i det meste af Danmarks historie var København hovedstad i en multinational territorialstat strækkende sig Elben til Nordkap sammen med de nordatlantiske øer. Europa er på vej til at blive normal med EU, selvfølgelig er det ikke København der er hovedstaden men Bruxelles, men det normale i Europas historie, er stater der består af flere folkeslag, nej ikke tilbage til mellemkrigstiden.

Jørgen Mathiasen

Cameron "bør ikke undervurdere det fjendtlige raseri, han får rettet mod Storbritannien ved umotiveret at anstifte en ny krise, da den eksisterende krise i sig selv er udmattende nok", skriver The Guardian.

Det var da et sted for Informations læsere at begynde, men der er mange andre.

Opmærksomme tilhørere har bemærket, at Cameron var meget sparsom med at angive, hvad han vil have ændret. Men i hvert fald fik han nævnt arbejdsmarkeds- og socialpolitik og miljøpolitikken. Det undrer såmænd blot en, at han ikke også nævnte forbrugerbeskyttelse. Bortset fra at det hele har et indenrigspolitisk formål, som skal forhindre Camerons parti i at falde fra hinanden, var hele talen gennemsyret af ønsket om, at skabe konkurrencefordele for UK og i det hele taget at deregulere forholdet mellem medlemslandene. Samtidigt med at Cameron vil holde fast i det, som mere præcist på engelsk hedder "the single market".

Fra EU-modstandere har man hørt meget, det overrasker mig alligevel en kende, at sådan noget kan finde så meget tilslutning uden for DFs kreds.

Philip B. Johnsen

Har Helle Thorning Smith og Margrethe Vestager befolkningen med, når de siger, danskerne skal have mere EU.

Spørgsmålet er:
Ønsker danskerne, at lovgivning der fastsætter, hvordan vi skal leve i Danmark, er vedtaget i Bruxelles.
Eller er lovgivning for danskere, noget danskerne ønsker folketinget skal vedtage?

Spørgsmålet er:
Føler danskerne sig som europærer i EU.
Eller føler de sig kun som danskere i Danmark?

Spørgsmålet er:
Ønsker danskerne sig, de forenede europæiske stater.
Eller er det et fælles marked, og ikke ret meget mere, der tilfredsstiller danskerne?

Spørgsmålet er:
Vil danskerne have mere EU.
Eller vil danskerne have mindre EU?

Hvis de stillede spørgsmål, skrives med briterne i stedet for danskere, så har vi den engelske problemstilling, som David Cameron er tvunget til at tage stilling til, fordi den britiske befolkningen vil i dag, med et massivt flertal, have mindre EU, ikke ud af EU nødvendigvis, men meget mindre EU.

Jeg vil bare minde alle danskere om, at de sultende børn i Spanien, får ikke hjælp af EU, de sultende børn i Grækenland får ikke hjælp af EU.

Bankerne i Grækenland får hjælp af EU.
Bankerne i Spanien får hjælp af EU.

I Danmark vil Venstre have mere EU og det vil regeringen også, men det er ikke kun DF´s vælgere der vil have mindre EU.

Vi er mange der elsker vores børn og aldrig, vil lade dem i hænderne på EU, for i EU er der ingen der passer på børnene, EU passer kun på pengene, hvilket de desværre ikke er gode til heller, når alt kommer til alt.

Claus Hornsby

Niels Engelsted

Det er skam godt at vide, at du sætter din tro på en udemokratisk institution, der gør intet for almindelige borgere og bare kildrer den intellektuelle og uproduktive elite; men gudskelov du er i et mindretal både her i Danmark og i resten af ​​Europa, hvor den normale arbejdende folk ønsker et funktionelt europa, snarere end en børnehave for vildledte idealister.

Michael Kongstad Nielsen

Ved en fejl er jeg kommet til at anbefale Henrik Jensens indlæg (i går 11.59) to gange, idet jeg sidder ved en anden computer, og klikkede forkert, sorry.