Læsetid: 5 min.

Eksperter frygter lang og blodig konflikt i Mali

Frankrig har overrasket med en hurtig indgriben i konflikten i Mali, som både handler om kampen mod terror og franske erhvervsinteresser i regionen. Ngoer advarer mod humanitær katastrofe
Franske styrker i gang med at laste et fransk Mirage 2000D kampfly i N’Djamena, Chad den 12. januar 2013.

Franske styrker i gang med at laste et fransk Mirage 2000D kampfly i N’Djamena, Chad den 12. januar 2013.

15. januar 2013

At Frankrig har indledt et angreb på de islamiske oprørsstyrker i Mali er ifølge eksperter ingen overraskelse.

Frankrig er tidligere kolonimagt i Mali, landet har stadig tætte forbindelser til militæret, og fransk erhvervsliv har fortsat store økonomiske interesser i regionen.

»Når Frankrig blander sig på nuværende tidspunkt, skyldes det først og fremmest, at Malis regeringschef direkte har bedt om hjælp fra Frankrig. Oprørsstyrkerne er kommet tæt på hovedstaden, og Mali har derfor brug for konkret og akut støtte,« siger Thomas Mandrup, der er adjunkt og ph.d. ved Forsvarsakademiet.

Fortidens bånd betyder nemlig, at selvom Frankrig over de seneste tyve år har løsnet grebet om det nordvestlige og centrale Afrika, hvor de tidligere franske kolonier lå, er der fortsat mange person- og erhvervs-interesser at pleje.

»Frankrigs position i regionen er blevet betydelig svækket i de seneste år. Alligevel er der fortsat tætte relationer mellem Frankrig og de tidligere kolonier. Mange officerer fra Malis hær er uddannet i Frankrig, og der er fortsat et stærkt netværk, ligesom Frankrig stadig har store økonomiske interesser i regionen og måske derfor også har et behov for at vise, at de er i stand til at forsvare disse,« siger Thomas Mandrup.

»Og så er der simpelthen spørgsmålet om ansvar. Meget af det, der sker i Mali, er et resultat af krigen i Libyen og Gadaffis fald. Så derfor står de vestlige styrker – og ikke mindst Frankrig, der anførte invasionen i Libyen – med et ansvar,« siger Thomas Mandrup og henviser til, at de islamiske oprørsgrupper i det nordlige Mali er blevet forstærket efter Gadaffis fald, da såvel våben som tidligere støtter af den libyske leder i dag befinder sig i Mali.

Franske særinteresser

Henrik Prebensen, der er lektor i fransk ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, mener ligeledes, at de franske interesser i Mali og resten af regionen stadig er meget vigtige, og at det er en del af forklaringen på, at netop Frankrig har indledt en militær offensiv i Mali.

»Selvom de tidligere kolonier opnåede selvstændighed fra Frankrig i 1960, er der fortsat vigtige franske erhvervsinteresser i regionen.

I Mali er der store forekomster af guld, men endnu vigtigere er uran fra nabolandet Niger, der er af stor betydning for den franske atomindustri,« siger Henrik Prebensen, der samtidig peger på den meget store muslimske befolkning i Frankrig – herunder skønnet 80.000 indvandrere fra Mali. De har også indgået i de franske overvejelser forud for en militær indgriben, mener han:

»Når man hører udtalelser fra indvandrere fra Mali, der bor i Frankrig, er der en bred opbakning til den militære indsats og nærmest en stemning af, at endelig kom hjælpen. Men man kan aldrig vide, om det varer ved. Bliver det en langvarig konflikt, kan det franske militær få karakter af besættelsesstyrker snarere end befrielsestropper,« siger Henrik Prebensen, der også peger på folkestemningen i Frankrig.

»Lige nu bakker franskmændene op, men der er også en stor nervøsitet for, hvad konflikten kan udvikle sig til. For det er måske nemt nok at bombe de her grupperinger, når de er samlet som nu. Men de kan hurtigt sprede sig ud i regionen, og så bliver det en meget svær konflikt at håndtere.«

Fare for humanitær krise

I december gav FN mandat til militær indgriben i Mali. En fælles vestafrikansk indsatsstyrke på 3.300 mand, ledet af den vestafrikanske samarbejdsorganisation, ECOWAS, skal med finansiel, teknisk og materiel opbakning fra det internationale samfund tage kampen op imod de islamiske grupperinger i det nordlige Mali.

Grundet behovet for træning og planlægning var styrken oprindelig planlagt til først at skulle indsættes til september, men med den franske indgriben fremrykkes indsatsen. Alligevel tror Thomas Mandrup, at det vil tage noget tid, før styrkerne kan indsættes.

»Det er typisk for de her indsatser, at der er meget snak og en meget lang reaktionstid. Det kommer til at tage lang tid, før styrkerne står på landjorden,« siger Thomas Mandrup.

Den samme bekymring kommer fra International Crisis Group, der med den nuværende optrapning frygter en lang og blodig konflikt i Sahel-regionen. I dag er der allerede 300.000 internt fordrevne i Mali, og en langvarig konflikt vil få det tal til at eksplodere.

Selvom militær indgriben ifølge International Crisis Group er nødvendig i Mali, er det vigtigt, at det internationale samfund holder sig for øje, at uden en politisk løsning kommer der ingen fred. Derfor er det vigtigt, at arbejdet med en køreplan for fred hurtigst muligt kommer i gang.

»Problemet i Mali er, at både Malis militær og politiske system er meget svage. Der er derfor ingen pålidelige partnere at bygge en stabil stat op omkring, og det er den største udfordring. Det er derfor, at vi igen og igen understreger, at en militær indgriben ikke kan stå alene,« siger Comfort Ero, der er direktør for tænketankens afrikaprogram.

»Det er for tidligt at sige, om den franske indblanding vil løse nogen problemer. Jeg mener, at det kan gå begge veje. Men uden en politisk køreplan for Mali og for hele Sahel-regionen vil det hverken lykkes at stoppe volden eller få genetableret et solidt og pålideligt politisk styre i Mali. Derfor skal vi have et stærkt FN på banen, der kan udvise lederskab i forhold til at få løst konflikten,« siger Comfort Ero, der dog understreger, at hun ikke tror, at konflikten i Mali bliver den hurtige opgave, som den franske regering håber på.

»Når Frankrig annoncerer, at deres indsats skal være kortvarig, så er det, at vi frygter for fremtiden i Mali. For det er en meget svær konflikt at intervenere i, og den kan meget hurtigt eskalere og blive meget blodig,« advarer Comfort Ero fra International Crisis Group. Samme bekymring lyder fra den danske ngo Børnefonden, der allerede arbejder i Mali.

»FN og de internationale medlemslande gør klogt i at anerkende konsekvenserne for civilbefolkningen og øge udviklingsstøtten til landets fattige befolkning allerede i dag. Vi ved af erfaring, at ørkenkrig kan trække i langdrag. Venter vi med at øge støtten i Mali til de grimme billeder toner frem på tv-skærmene, er vi for sent ude,« siger Bolette Christensen, direktør i Børnefonden.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer