Læsetid 3 min.

Europas ledere uenige om fremtidsudsigterne

Hollande stråler af optimisme, Merkel er mere skeptisk, mens Cameron slet ikke nævner EU i sin nytårstale
’Eurozonen er blevet reddet, og Europa har endelig vedtaget de instrumenter, stabilitet og vækst, som det savnede,’ sagde François Hollande i sin nytårstale.

’Eurozonen er blevet reddet, og Europa har endelig vedtaget de instrumenter, stabilitet og vækst, som det savnede,’ sagde François Hollande i sin nytårstale.

Lionel Bonaventure

3. januar 2013

Varierende grader af optimisme og skulderklap – især på egne skuldre – kendetegner de europæiske stats- og regeringschefers nytårstaler ved udgangen af et vanskeligt år for unionen. Især Frankrigs præsident, François Hollande, synes at se lysere tider forude og antyder, at EU først for alvor har fået styr på krisen, efter at han tiltrådte i forlængelse af valget i maj 2012.

»I aften vil jeg fortælle jer om min tiltro til vores fremtid: Eurozonen er blevet reddet, og Europa har endelig vedtaget de instrumenter, stabilitet og vækst, som det savnede. Dette resultat syntes uopnåeligt for blot seks måneder siden,« sagde Hollande i sin nytårstale.

Referencen var imidlertid den eneste henvisning til EU og eurokrisen i en tale, hvor han primært koncentrerede sig om hjemlig krisestyring, efter at landets forfatningsdomstol havde underkendt hans 75 procent skatterate for landets rigeste.

Denne kortfattethed i forhold til eurokrisen og EU kendetegnede imidlertid også andre regeringslederes taler, bl.a. den tyske kanslers. Angela Merkel var desuden knap så sikker på, at eurozonen nu er i bedring.

»De reformer, vi har vedtaget, er begyndt at bære frugt. Ikke desto mindre vil vi få brug for en masse tålmodighed. Krisen er langtfra ovre,« sagde Europas mest magtfulde politiker, som genopstiller ved parlamentsvalget i landet til september.

Hun fulgte desuden op med krav om strammere regulering af finansmarkeder og banker og anerkendte, at mange vil være »bekymrede ved indgangen til det nye år«.

»Og det økonomiske miljø vil i virkeligheden ikke blive lettere, men snarere sværere næste år. Men vi bør ikke lade det få os ned med nakken; snarere bør det anspore os,« sagde hun.

Beslutsomhed

Denne beslutsomhed kunne i endnu højere grad spores i nytårstalerne i programlandene Grækenland og Portugal.

»Jeg er helt sikker på, at vi kan vende den nuværende situation … at denne historie vil slutte,« sagde den græske præsident, Karolos Papoulias, i sin nytårshilsen – en optimisme og beslutsomhed, der blev bakket op af landets premierminister, Antonio Samaras.

»I 2012 trodsede vi skrækscenarierne, og i 2013 vil vi overgå de bedst tænkelige scenarier,« lovede han.

Portugals præsident, Anibal Cavaco Silva, sagde i sin nytårsmeddelelse, at »2013 vil blive et år, i hvilket den negative tendens i den hjemlige produktion og beskæftigelse vil begynde at vende«.

»Unge entreprenører med innovativ ånd kan eksportere, hvad de producerer, og bør opmuntres af regeringer og støttes af banksystemet,« tilføjede præsidenten, der dog også – som en række andre regeringschefer – anklagede EU’s stramningspolitik for at have haft en negativ indvirkning på landet.

»Vi bliver nødt til at skabe balance i budgetterne og reducere den offentlige gæld, men vi kan ikke ignorere, at det i 2012 blev klart, at en proces, hvor vi reducerer ubalancerne i de offentlige regnskaber akkompagneret af negativ økonomisk vækst, er tilbøjelig til ikke at være socialt bæredygtig,« sagde han.

Cyperns præsident – hvis land håber på en EU-hjælpepakke senere på måneden – var endnu mere kritisk over for unionens stramme økonomiske politik.

»Det må indrømmes, at de politikker, der er blevet implementeret på pan-europæisk niveau, ikke har været succesfulde i forhold til at tilvejebringe en løsning på de økonomiske problemer skabt af krisen,« sagde præsident Demetris Christofias i sin nytårstale.

»Tværtimod har de genskabt og forværret økonomisk og social uretfærdighed. Der er brug for en anderledes tilgang, som vil betone udvikling, social sammenhængskraft og sand solidaritet inden for unionen. Desværre har vi kunnet konstatere et fravær af sådanne politikker.«

Selvstændighed

Europas sammenhængskraft – både mellem Nord og Syd samt internt i landene – var et tema, der dukkede op igen og igen i 2012, hvilket også blev omtalt i nytårstalerne. Angela Merkel talte om at ramme den »rette balance« i forhold til »vores velstand og vores solidaritet«.

I Catalonien – en af det kriseramte Spaniens mest udviklede regioner – talte den regionale præsident, Artur Mas, i sin nytårshilsen om sine planer om at afholde en folkeafstemning om uafhængighed. Et flertal af Cataloniens befolkning »ønsker at bygge et nyt land«, sagde han.

I Skotland lød der lignende toner fra førsteminister Alex Salmond, der afsluttede sin tale med at sige, at den skotske selvstyreregering har en »positiv vision for fremtiden. Vi kan bygge en ny, uafhængig nation.«

I London, der er omdrejningspunkt for det skotske uafhængighedskrav og selv synes på nippet til at forlade det europæiske samarbejde, var nytårshilsenen fra premierminister David Cameron også positiv:

»Vi gør, hvad der er rigtigt for vores land og vores børns fremtid.«

Om disse børn vil bo i et Storbritannien, der inkluderer Skotland og som er del af EU, kom han imidlertid ikke med noget bud på.

 

Læs også ’Frankrigs millionærskat er udskudt’ på side 13

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

For ikke at provokere markederne, der er utroligt følsomme, og især i nedgangstider, må man give indtryk af optimisme og fremtidstro. Og det gør Frankrigs François Hollande og Danmarks Thorning, så. Men den ene af dem er dog helt klar over den økonomiske situations alvor.

Anderledes er det i Forbundsrepublikken, hvor Merkel både er helt klar over situationens alvor, samt hvad der skal til for at løse kriden. Og samtidig også ved, hun også, at hun ikke får de fanatiske liberale og konservative med fra hendes egen regering til noget som helst.

Og nøgternt set er situationen er nok den mest alvorlige, Europa har oplevet siden sidste verdenkrig.
- Euroen er absolut ikke reddet!
- Og den folkelige protest som Internationale Røde Kors forventer, efter at 120. mio. borgere har problemer med at skaffe mad, er i høj grad realistisk!
- Og samtidig øges ekstremismen og fremmedhadet fra Europas politiske bærme med faretruende hast!

Det må jo snart gå op for Europas politikere, at denne krise skal løses meget omgående. Og så kan man senere finde ud af, hvem der skal gøres ansvarlig, og hvem der skal betale.