Læsetid: 2 min.

Italien er et rigt land, men fyldt med fattige

Debatten i Italien har længe handlet om eurokrise og besparelser, men i valgkampen trænger fordelingspolitikken sig på som et centralt emne
10. januar 2013

Feudalesimo e libertà (FEL), Feudalisme og frihed, hedder et nyt parti, der kæmper for »genoprettelsen af feudalrettighederne i Italien og Europa«. Det er dog tvivlsomt, om FEL kan nå at indsamle de nødvendige underskrifter for at kunne at stille op ved det italienske parlamentsvalg, 24.-25. februar. Af FEL’s Facebook-side, som vist er bevægelsens eneste initiativ, fremgår det på 1800-talsitaliensk, at hovedmidlet til feudalismens genoprettelse er en tilbagevenden til hestetransport. Men der er også en bund af alvor i spøgen, for hvis man fraregner Storbritannien, er Italien Vesteuropas mest ulige samfund: 10 pct. af italienerne ejer halvdelen af landets rigdomme, mens resten må deles om den anden halvdel. Den økonomiske hestekur, som Mario Montis overgangsregering har gennemført siden november 2011, har kun øget uligheden:

»At Monti ikke kan se den smerte, han har skabt i ruinerne efter samfundet, er utroligt,« mener Nichi Vendola, leder for venstrefløjspartiet Sinistra Ecologia Libertà (SEL).

Arbejdsløsheden har sat rekord under Monti, og nu er diskussionen om hans krisemedicin blevet et valgkampstema. Centrum-venstre-partiet Partito Democratico (PD), der opstod for fem år siden som en fusion af resterne fra efterkrigstidens store partier – kommunisterne og kristendemokraterne – har lagt stemmer til Montis reformer, men mere af nød end af lyst. Så valgkampen har genåbnet omfordelingsspørgsmålet. Stefano Fassina, økonomisk ordfører for PD, kritiserer Monti for se »devalueringen af arbejdets værdi som vejen til vækst«.

Rige og fattige

Monti opfordrer derimod PD’s leder, Pier Luigi Bersani til at »lukke munden på yderfløjen«:

»Vendola og Fassina vil af noble motiver og i god tro beholde et forstenet arbejdsmarked, som er superbeskyttet sammenlignet med andre lande. Jeg ønsker endnu bedre rettigheder for arbejdstagerne i Europa, men på vilkår der fremmer skabelsen af arbejdspladser,« understreger ministerpræsidenten.

Monti mener, at det er uaktuelt og unyttigt at skelne mellem højre og venstre. Men i avisen La Republica påpeger den politiske kommentator Barbara Spinelli, at Fassina, som Monti altså ikke gider høre på, insisterende forsøger at gøre et aspekt omkring krisehåndteringen i Europa til et nøgletema i valgkampen.

Den Internationale Valutafonds økonomer, hvis anbefalinger Monti har baseret sin reformdagsorden på, indrømmer nemlig nu, at de i deres matematiske modeller konsekvent har undervurderet den recession, som nedskæringspolitikken ville skabe i Sydeuropa.

»I dag er ønsket om at skabe et anderledes Europa den største forskel på progressive og liberalister,« skriver Spinelli. Italien store statsgæld har skabt behov for besparelser på de offentlige budgetter, påpeger Monti. For at nedbringe renteudgifterne til statsgælden, som beløber sig til 32.000 euro pr. borger, har teknokratregeringen måttet sænke det offentlige serviceniveau og samtidig hæve skatterne.

Det har efter kritikernes opfattelse bragt borgernes forfatningssikrede rettigheder til bl.a. uddannelse, arbejde og sundhedsydelser i fare. Men hvis man kigger på hele det italienske samfunds økonomi, ser man ikke et land i krise.

Italienernes private rigdom, i kontanter, ejendomme, aktier og obligationer, udgør samlet 8,64 bio. euro, over fire gange så meget som statsgælden:

»En virksomhed med en sådan saldo mellem gæld og formue ville ikke være i fare for at gå fallit, men ville tværtimod have rigeligt med ressourcer til at kunne investere, vokse og berige sig yderligere,« påpeger journalisten Nunzia Penelope i bogen Ricchi e poveri (Rige og fattige). Men fordi »gælden er alles, mens rigdommen tilhører de få«, er Italien »konstant tvunget til at spænde livremmen ind«, skriver Penelope.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer