Nyhed
Læsetid: 8 min.

Kampen om David Camerons øre

Debatten om Storbritanniens rolle i EU er blevet intensiveret markant i de seneste uger, hvor både modstandere og tilhængere af medlemskabet har arbejdet hårdt for, at deres budskab skulle nå Camerons øre, inden han afholder sin store tale om Europa. Men er tilhængerne kommet for sent i gang?
I de seneste uger har flere forsøgt at påvirke premierminister David Cameron inden den længe ventede – og flere gange udskudte – »store tale« om Storbritanniens fremtid i Europa. Her ses David Cameron med Tysklands kansler Angela Merkel i Bruxelles.

I de seneste uger har flere forsøgt at påvirke premierminister David Cameron inden den længe ventede – og flere gange udskudte – »store tale« om Storbritanniens fremtid i Europa. Her ses David Cameron med Tysklands kansler Angela Merkel i Bruxelles.

Udland
18. januar 2013

Lørdag kaldte den tidligere konservative vicepremierminister Michael Heseltine et løfte om en »folkeafstemning om en forhandling, der ikke er påbegyndt« for »unødvendig gambling«.

Søndag meddelte Labour-veteran Peter Mandelson og den konservative kabinetsminister Ken Clarke, at de støtter en tværpolitisk »kamp for britisk lederskab i Europa« gennem det nye Centre for British Influence through Europe (CBIE). Mandag opfordrede den konservative parlamentariker Douglas Carswell premierminister David Cameron til at »gribe« den chance, krisen har skabt, for at »rette op på meget af det, der er forkert med vores forhold til resten af Europa«. Tirsdag advarede den forhenværende britiske ambassadør i Washington, Nigel Sheinwald, om, at Cameron risikerer at svække britisk indflydelse i Washington ved at komme med »forhastede« og »opportunistiske« krav af EU. Og onsdag offentliggjorde den konservative Fresh Start-gruppe et manifest med fem konkrete krav om forfatningsændringer, premierminister David Cameron bør kræve fra EU. Hver dag i de seneste uger er briterne vågnet op til en frisk stemme, der har forsøgt at påvirke premierminister David Cameron i de sidste dage og timer før den længe ventede – og mange gange udskudte – »store tale« om Storbritanniens fremtid i Europa, der nu endnu en gang er blevet udskudt på grund af gidseldramaet i Algeriet.

»Det er en ren tilfældighed, at vi udgav vores manifest i denne uge, men vi glæder os over timingen,« siger Bill Clare fra Fresh Start-gruppens presseafdeling til Information inden det endnu var offentliggjort, at talen atter er blevet udsat.

Gruppen siger, at den har opbakning fra flere end 100 konservative parlamentarikere, og manifestets forord er skrevet af udenrigsminister William Hague.

»Vi tror, der er en god chance for, at han (Cameron, red.) vil være enig i meget af det, vi skriver,« tilføjer Clare.

Tilhængere på banen

At konservative EU-skeptikere fortsætter presset på premierministeren om at love en genforhandling af landets forhold til EU og en folkeafstemning om landets medlemskab er ikke overraskende. Det er dette pres, der har gjort livet for premierministeren ualmindelig svært. Lavpunktet var, da hans regering tabte en vejledende afstemning i parlamentet om landets forhandlingsposition forud for budgetforhandlingerne i november sidste år.

Men i de seneste uger er en lang række proeuropæiske stemmer pludselig begyndt at deltage i debatten – fra erhvervsorganisationer over eksperter og diplomater til tidligere og nuværende toppolitikere fra både Labour og de konservative.

Maurice Fraser, EU-forsker ved London School of Economics og tidligere særlig rådgiver for de konservative udenrigsministre Douglas Hurd, John Major og Geoffrey Howe, er en af disse. Han har sagt ja til at slutte sig til det nystiftede CBIE’s Future for Europe Forum, der skal udarbejde ideer og analyser til fremme af Storbritanniens indflydelse i EU. Og fra sit kendskab til det konservative parti ved han, at der er flere på vej.

»EU-tilhængerne er nu gået ind i kampen, som vil fortsætte længe endnu, så vi har brug for denne organisation, og det er vigtigt, at den er tværpolitisk. Sidste weekend kom nogle af de store navne ud – Heseltine, Clarke – og der vil komme flere. Der er også omkring 20 proeuropæiske konservative parlamentarikere, der nu er begyndt at organisere sig,« fortæller han Information.

Imidlertid erkender han, at det har taget sin tid for EU-tilhængerne at komme på banen, hvilket har givet givet modstanderne tid og mulighed for at påvirke en presset David Cameron såvel som offentligheden.

»EU-tilhængerne må holde op med at klage og så tage sig sammen. Men den anden fløj er velfinansieret og støttet af en stor del af de trykte medier. ’Big business’ har indtil for nylig forholdt sig tavs, så der har været frit slag for euroskeptikerne –hvorfor, det er forståeligt offentligheden, når den spørger, hvorfor det er nødvendigt at være medlem af EU,« siger han og påpeger, at det har været et problem for David Cameron, at tilhængerne har været fraværende i debatten.

»Nr. 10 (Camerons residens i Downing Street, red.) har behov for, at disse mennesker siger, hvad de mener, så Cameron ikke er den eneste, der argumenterer for, at Storbritannien skal forblive i Europa. Det er grunden til, at synspunkterne i det store hele bliver budt velkomne af nr. 10. Men det er lidt sent,« siger han.

Generelt problem

At debatten har været så ensidig EU-skeptisk har været et generelt problem for britiske premierministre og politikere i årevis, mener andre centrale aktører.

Den konservative veteran Ken Clarke sagde onsdag i et interview i The Financial Times, at »ingen har rigtig talt markant for britisk lederskab i den Europæiske Union i et årti eller længere«.

Årsagen er, tilføjer han, at »medierne er overvældende euroskeptiske«.

Dette synspunkt blev bakket op i en paneldebat i London i sidste uge arrangeret af den proeuropæiske lobbygruppe Business for New Europe.

»Da jeg sad i Bruxelles op til parlamentsvalget i 1997 og så, Tony Blair rejse til Australien for at besøge Rupert Murdoch, sank mit hjerte, for jeg tænkte, at det ville blive døden for nogen reel ændring i den britiske regerings Europapolitik. Jeg tror, der er en frygt for – det var i hvert fald tilfældet i Blair-regeringen – at konfrontere en magtfuld antieuropæisk presse. Det har ført til en tøven hos premierministre i forhold til at skrive proeuropæiske taler,« siger den pensionerede diplomat og forfatter til bøger om EU Stephen Wall, der også er tidligere EU-rådgiver for fem britiske udenrigsministre samt premierministrene John Major og Tony Blair.

Oliver Daddow, ekspert i international politik fra University of Leicester – der ligeledes deltog i paneldebatten – er enig.

»EU bliver ofte ikke behandlet som et princip, men som del af en kommerciel beslutning af de store medieejere. Den euroskeptiske presse har med succes formået at skabe et klima af frygt blandt proeuropæiske premierministre. Og der har ikke været en konsekvent indsats blandt disse – selv ikke fra Tony Blair – for at tale den proeuropæiske sag,”; siger han og tilføjer, at der bredt set har været en »mangel på proeuropæisk lederskab fra ikke kun politikere men også – indtil for nylig – fra erhvervsledere og akademikere«.

Denne gruppe er i de seneste uger pludselig kommet på banen. Imidlertid er Maurice Fraser ikke sikker på, at det har været tids nok til at nå at påvirke David Camerons tale.

»Jeg er ikke sikker på, at han selv ved, hvad han vil sige – om end han må vide det på nuværende tidspunkt. Hvad der dog er sikkert er, at debatten er kørt for langt i retningen af en folkeafstemning. Det er utænkeligt nu ikke at give en folkeafstemning. Befolkningen er begyndt at føle, at den er blevet snydt for indflydelse, selv om hver eneste meningsmåling viser, at Europa ligger sidst på listen over emner, der bekymrer de,« siger han.

 

Uddrag af debatten

Nigel Sheinwald, Storbritanniens ambassadør til Washington indtil sidste år og inden da højtstående diplomat i Bruxelles, i The Guardian:

”Hvis Storbritannien er aktiv og indflydelsesrig i Washington, gør det os mere indflydelsesrige i Bruxelles, Delhi og andre steder. På samme måde, hvis vi er indflydelsesrige i Europa, så har vi større indflydelse i Washington og de andre magtfulde hovedstæder i verden. Disse ting forstærker hinanden gensidigt.”

“Jeg kan bare ikke se den logiske basis for at tænke, at et ryk til sidelinjen, eller især et ryk ud af Europa, ville gøre andet end at formindske Storbritanniens kapacitet, status, indflydelse, evne til at få ting gjort og evne til at bygge koalitioner internationalt.”

Roland Rudd, formand for lobbygruppen Business for New Europe, Richard Branson, Virgin Group-grundlægger, Chris Gibson-Smith, formand for London Stock Exchange og yderligere otte erhvervsfolk i åbent brev til premierminister David Cameron trykt i Financial Times:

”Der er et presserende behov for mere EU reform (…). Storbritannien bør oprigtig forsøge at lede disse ændringer. Men tilsvarende må vi være meget forsigtige og ikke kræve en omfattende genforhandling af vores EU-medlemskab, hvilken næsten med sikkerhed vil blive afvist.”

”At kræve et sådan træk i disse omstændigheder, ville sætte vores medlemskab af EU på spil og skabe usikkerhed for britisk erhvervsliv, hvilket vil være det sidste premierministeren ønsker at gøre. Vi har brug for et stærkt reformeret EU med Storbritannien i dets hjerte.”

Richard Ashworth, konservativt medlem af Europaparlamentet, i Business for New Europe-paneldebat:

”Det bekymrer mig virkelig, at vi sætter tempoet på hele denne debat op nu til et punkt, hvor forventningerne på begge sider af skælvet er blevet så store, at vi styrer imod en nuklear løsning, når rent ud sagt en evolutionsløsning allerede er der og er oplagt.”

“Set fra Bruxelles mod Westminster… støjen der kommer derfra, lyder som om det er en imod 26, dem imod os. Og sådan er det ganske enkelt ikke. Der er masser af lande, der er på vores side; kulturelt, økonomisk. Der er Finland, Sverige, Danmark, Holland, Tjekkiet og selv Tyskland er meget sympatisk over for vores synspunkter. Men rent ud sagt, når vi taler partnerskaber, får vi os selv til at fremstå pokkers uattraktive, som dem der er svære at samarbejde med.”

Michael Heseltine, vicepremierminister under John Major, i The Times:

“Hele konceptet om at overlade (britisk EU-medlemskab, red.), med alle dets betingelser og detaljer, til en folkeafstemning er uklog. En håndfuld aviser ville gøre en parodi ud af en reel, ærlig, offentlig debat om Storbritanniens egennytte.”

”At forpligte sig til en folkeafstemning om en forhandling, som ikke er begyndt, inden for en tidsramme, du ikke kan forudsige, med et udfald, der er ukendt, hvor Storbritanniens tiltrækning som investeringsmarked ville blive centrum for debat, forekommer mig som en unødvendig gamble.”

George Osborne, britisk finansminister, i Die Welt:

”Jeg håber meget, at Storbritannien forbliver medlem af EU. Men for at vi kan blive i den Europæiske Union, må EU ændre sig.”

William Hague, udenrigsminister, i forordet til Fresh Start-gruppens manifest, hvor den kræver fem ændringer af EU’s traktater, bl.a. at EU skal repatriere kompetencer inden for social og arbejdsmarkedslov tilbage til medlemslandene samt vedtage en nødbremse for medlemsstater i forhold til fremtidig EU-lovgivning vedrørende finansielle servicer:

“Mange af forslagene er allerede regeringspolitik, nogle af dem kunne meget vel blive fremtidig regerings- eller konservativ parti-politik og nogle vil måske kræve yderligere eftertanke. Europa er under forandring, så frisk tænkning er dobbelt velkommen.”

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her