Læsetid: 5 min.

Kan fars fjernsyn genbruges?

Der er en stor økonomisk gevinst i at genanvende elektronisk udstyr, og direktiver fra EU stiller krav herom. Alligevel lykkedes det næsten ingen EU-lande at tænke de elektriske produkters livscyklus ind i genanvendelsesstrategier
Der er en stor økonomisk gevinst i at genanvende elektronisk udstyr, og direktiver fra EU stiller krav herom. Alligevel lykkedes det næsten ingen EU-lande at tænke de elektriske produkters livscyklus ind i genanvendelsesstrategier
8. januar 2013

Da jeg var barn i 1990’erne, købte min far et dyrt fjernsyn. Det havde god lyd, og han syntes godt om designet, så han har siden hen købt flere.

Men på et tidspunkt begyndte det gamle fjernsyn at halte. Først gik et billedrør i stykker, så frøs skærmene på ubestemt tid, og for nylig skulle der ekstra antenner til, for at fjernsynene kunne modtage de nye tv-signaler.

Til min mors store irritation står der nu fire ubrugelige fjernsyn i deres hjem og minder om monumenter fra en fjern tid – alene af den årsag, at min far ikke nænner at smide apparaterne ud. De er forældede og har mistet deres brugsværdi. Nye, billige fladskærmsmodeller har taget over i mit barndomshjem.

Europæerne bliver rost for at være med på de seneste elektroniske tendenser og for at være dygtige til at benytte sig af de teknologiske fremskridts muligheder. Men midt i ræset om det nyeste elektroniske skud på stammen opstår en stor mængde elektronisk affald. Affald, som skader miljøet, og som indeholder materialer, vi på sigt kommer til at mangle.

På europæisk plan bliver der sat ind for at gennemtænke de elektroniske produkters belastning på miljøet. Det mest omfattende direktiv er Eco-design direktivet. Det fokuserer på miljørigtigt design af udstyr, distribution, brug og affald, hvor udstyret helst ikke skal ende som skrald, men derimod genbruges som en ressource på den mest hensigtsmæssige måde.

Hele produktets livscyklus skal altså gentænkes fra vugge til grav og endnu bedre til »reinkarnation« som materiale i et nyt produkt.

Snævert fokus

EU Kommissionen meddeler, at kun en tredjedel af elskrot i dag indsamles og behandles korrekt. Det betyder, at der er cirka 10 millioner tons elektronisk affald, som ikke genanvendes. Med den hastighed, som europæerne forbruger elektronisk udstyr med, forventes mængden at stige til cirka 12 millioner tons i 2020.

Eco-design direktivet, som stiller krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter, er ifølge fagfolk vejen frem, hvis produktionen af elektronisk udstyr skal forbedres.

Men implementeringen af direktivet har ikke været tilfredsstillende, konkluderer en rapport udarbejdet til Miljøstyrelsen.

Kritikken går blandt andet på, at der kun er opstillet energieffektivitetskrav relateret til brugsfasen. Men brugsfasen er kun en del af den livscyklus, et elektronisk produkt har, og miljøbelastningen for produktionen og bortskaffelsen af produktet har vist sig at være mindst lige så vigtig.

Ved at cirkulere 23 procent af alle materialer i EU estimeres det, at man kan spare 3.400 milliarder kroner årligt, skrev konsulentvirksomheden McKinsey i en rapport i februar 2011. At cirkulere produkter er ikke det samme som at genbruge dem, men blot at give afkald på ejerskabet over et produkt, når man har benyttet sig af dets funktion.

McKinsey-rapporten anbefaler en cirkulær økonomi, som er en økonomi med lukkede kredsløb, hvor alle komponenter i et produkt bliver genanvendt, sorteret og genfabrikeret på en måde, så der ikke opstår spild.

På trods af den store økonomiske gevinst, har man i EU fokuseret meget snævert på energieffektivitet frem for genanvendelse, mener Arne Remmen, professor ved Aalborg Universitet og forsker i bæredygtige elektronikprodukter.

Han er medforfatter til rapporten om implementering af Eco-design direktivet og mener, at Eco-design direktivet kan benyttes endnu mere effektivt, end man ser det i EU’s medlemslande i dag.

Kritikken retter sig altså ikke kun mod Danmark, men mod alle EU-lande, som stadig ikke fokuserer nok på bæredygtigt design af elektronisk udstyr.

»Det er utilfredsstillende, at man i EU har haft denne snævre fokusering på energieffektivisering. Både ressource- og affaldsproblematikken er blevet negligeret. EU er godt klar over det og ved, at der er et uudnyttet potentiale,« siger professor Arne Remmen.

Han forklarer baggrunden for det snævre fokus med, at det i EU oprindeligt har været Energidirektoratet, som har stået for direktivet.

»Nationalt og i EU har der været en kamp mellem styrelserne,« siger Arne Remmen og forklarer, at når Energistyrelsen i Danmark har stået for implementeringen herhjemme, har det været oplagt at stille krav til energieffektiviteten. Man har en velfungerende energimærkning, som fungerer fint, og som kan danne grundlag for minimumkravene til energiforbruget.

Men et oplagt næste skridt er at tage hensyn til alle andre miljømæssige belastninger ved elektroniske produkter.

»Der er stort set ingen lande i EU, som har haft fokus på miljørigtigt elektronisk design i deres implementering af elektronikaffaldsdirektivet,« siger fuldmægtig hos Miljøstyrelsen Søren Freil, som i øjeblikket arbejder på at indføre danske initiativer, som skal gøre design af elektronisk udstyr mere miljørigtigt. Blandt andet inspireret af initiativer fra Frankrig.

Når det er ressourceeffektivitet, som ligger til grund for direktivet, mener Arne Remmen, at man skal fokusere på de begrænsede forsyningshorisonter for alle ressourcer – og ikke kun energi. De elektriske apparater bruger ikke kun energi, men også metaller og andre svært tilgængelige råstoffer.

Fra blærerøv til bonderøv

80 procent af miljøpåvirkningerne fra elektriske og elektroniske produkter kan modvirkes i designfasen, konkluderes det i en rapport fra Miljøstyrelsen. Professor Arne Remmen har en finger på elektronikforhandlernes puls og fornemmer, at forbrugerne er klar til at gå »fra blærerøv til bonderøv«.

»Forbrugerne er trætte af at skulle skifte et apparat ud, hver gang en lille del af det går i stykker,« siger Arne Remmen.

Fra Miljøministeriet i Danmark lytter man efter de gode argumenter, og den kommende ressourcestrategi for affald vil forhåbentligt fokusere på bæredygtigt design, forbedre Danmarks indsats og inspirere andre EU-lande til at være mere ambitiøse på området.

Miljøminister Ida Aukens vision på området er i hvert fald klar:

»Vi skal forebygge affald og genanvende langt mere, hvis vi skal sikre, at gode ressourcer ikke ender på lossepladsen eller går op i røg. Det giver både flere job, bedre miljø og mindre ressourcespild. Danske virksomheder skal i gang med at skabe den næste generation af løsninger, der sparer på ressourcerne, og tjene penge på at eksportere dem. En økonomi, hvor vi udnytter energi, vand og materialer effektivt, er grundstenen i vores konkurrencedygtighed,« skriver hun i et skriftligt svar til Information.

På elektronikkirkegården grubler min far stadig over, hvad han skal gøre med de tunge apparater, som har hobet sig op.

Nogle gange leger han med tanken om at læsse fjernsynene op på en trailer og køre til Struer med dem op til producentens hovedkontor.

Indtil videre er det blevet ved tanken, men måske kan efterlevelse af politiske initiativer fremover betyde, at de næste generationers elektronik ikke hober sig op som affald og i stedet genfødes som materialer i nye produkter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu