Læsetid: 10 min.

Kapitalisme-kritik helt ude i skoven

I 2011 trak familien Hejlskov stikket til det storforbrugende højhastighedssamfund og flyttede langt ud i den svenske skov, hvor livet føles tæt på og ægte. Familien er del af en ny autenticitetsbevægelse
’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

Jakob Carlsen

21. januar 2013

I 2011 hev Andrea Hejlskov, hendes mand Jeppe Juul og deres fire børn i bogstaveligste forstand stikket ud. Familien flyttede fra Danmark langt ud i den svenske ødemark. Væk fra stress, ubetalte regninger, mangel på tid og et pres om hele tiden at tjene mere og bruge mere. De byggede et bjælkehus helt fra bunden, uden el, rindende vand, varme eller internet. De var off the grid. Det var deres eget valg, men det var et valg, der blev truffet på baggrund af frustration.

I dag er de online og på solcelle, men de lever fortsat et liv uden hårde hvidevarer, hvor alt gøres fra grunden – og de kommer aldrig tilbage til Danmark.

Men hvor kom inspirationen fra?

»Vores overvejelser gik meget på, at vi havde solgt ud af vore værdier. At det moderne liv ikke hang sammen for os, og at vi og vores børn ikke havde det godt. Vi havde brug for at reagere på dette ’nagende ubehag’ – men det tog lang tid, før vi rent faktisk tog springet. Jeg husker, at vi slet ikke kunne forestille os at bo et sted, hvor der ikke var el, eller hvor man skulle hente vand i en brønd. Det forekom fuldstændig urealistisk og umuligt – også selv om 90 procent af jordens befolkning godt kan finde ud af det. Det var et stort og vildt spring ud over kanten. Ud i det ukendte,« indleder Andrea Hejlskov og fortsætter: »Vores største bekymring var ’må man det her?’ ’Hvad med børnene?’ – og det tog lang tid for mig at erkende, hvor dybt jeg havde internaliseret samfundets normer og værdier, og hvor meget jeg hele tiden gik og tæskede mig selv, fordi jeg aldrig rigtig passede ind i dem.«

Modedille for krea-klassen?

– Det er vældig trendy lige nu med nøjsomhed og den slags. En del kvinder, jeg kender, har lige meldt sig ind i en gruppe på Facebook, hvor man ikke må købe noget tøj i et år eller seks måneder. Er I monstro en del af den kreative klasses seneste dille?

»Ja, vi er helt sikkert del af ’autenticitetsbevægelsen’. Det kan godt irritere mig – for vi ville jo væk fra alt det der … vores små plastre på såret. Trends vi følger for at give livet indhold. Jeg har beskæftiget mig meget med begrebet autenticitet, både da jeg var coach, og da jeg underviste på universitetet. Jeg kan sagtens se, hvor latterligt det kan forekomme, hvor fake. Og hvor meget autenticitet bare bliver en ny form for forbrug, en hul livsstil, man kan købe, og som ser pænere ud,« siger hun og fortsætter:

»Men når det er sagt, så er der også nogle understrømme i denne bevægelse, som er meget sarte, inderlige. Occupy-bevægelsen eller Anonymous handler grundlæggende om at generobre noget, man føler, man har mistet kontrollen over. Det er der noget utrolig smukt over. Det gider jeg godt være med i. Jeg tror hundrede procent på, at man selv må tage personligt ansvar. Jeg tror på handling.«

En søgen, der provokerer

I dag går Andrea Hejlskovs to ældste børn på højskole. Den yngste på to år er derhjemme, og hendes midterste dreng, Silas, går i skole i Sverige. Efter et år i vildmarken besluttede familien sig for at vælge samfundet til.

– Tror du, du er en del af noget større? En søgen i de vestlige postindustrielle samfund, der vil føre til en større miljøbevidsthed og omsorg, eller er du snarere en del af et ekstremt lille lag af vestlige veluddannede mennesker, der keder sig? Er dit nye liv din måde at dyrke ekstremsport på?

»Jeg tror, vi er en del af den slags fænomener, som et ekstremt lille lag af vestlige, veluddannende mennesker elsker at hade/elske. Jeg har arbejdet som foredragsholder i mange år, men da jeg begyndte at holde foredrag om vores radikale livsvalg, oplevede jeg noget, jeg aldrig havde oplevet før. En lille procentdel af tilhørerne bliver sindssygt provokerede. Det forvirrede mig meget. Hvordan kan vores personlige valg provokere nogle få folk på den der voldsomme måde? Jeg er nået frem til, at jeg ikke gider mere pis. Især ikke med de veluddannede, som kritisk dekonstruerer alt, hvad der truer status quo. Dem, der ser sig selv som progressive, men i virkeligheden er dybt reaktionære.«

– Jeg elsker at køre i min lille grønne Beetle ud af de amerikanske landeveje med høj musik og soltaget nede. Jeg føler mig fri, også selv om man kan indvende, at min frihed kræver, at jeg tjener en del penge. Men penge giver frihed. Man kan rejse til steder. Man er ikke bundet til at købe ind i dårlige supermarkeder. Hvor længe kan det blive ved med at være fantastisk at se den samme sol, sø og skov i Sverige og arbejde så sindssygt hårdt med praktiske ting, som I gør hver eneste dag?

»Jeg forstår hundrede procent, hvad du siger – også fordi jeg selv har frihedsfølelsen, når jeg kører i bil! Jo, vi har da valgt mere end det materielle fra. Vi har med vilje indskrænket vores verden. Og havde jeg råd, ville jeg da helt klart tage mine børn med ud at se verden. Men altså ... sådan er livet. Man kan jo for fanden ikke få det hele. Man må vælge. Jeg har jo ikke noget problem med folk, der vælger noget andet som f.eks. dig, du har bevidst valgt det liv, du har. Det er de ubevidste valg, den måde livet bare trækker af sted med folk, der kan bekymre mig.«

Et sygt ideal for coolness

– Hvad med den fede følelse, når man går ind i verdens mest cool brunchrestaurant i New York eller en gadecafe i Amsterdam. Er du ikke spærret inde i en provins, der nærmest er middelalderlig?

»Ha ha ha ha! Nej, Annegrethe. Det er kun en lille veluddannet skare af vesterlændinge, der kender de der følelser, du beskriver. Jo, det kan godt være, at det fedeste liv i hele verden er at være rig og fri, men det er bare ikke den virkelighed, de fleste af os vågner op til. En anden ting er, at det er sygt ideal. Hvorfor er trendy brunchcafeer indbegrebet af coolness? Jeg har mødt langt flere cool mennesker herude i mit afgrænsede territorium, end jeg nogensinde har mødt inde i byen, hvor alle ligner hinanden,« siger hun med overbevisning og sætter trumf på:

»Frihed er en indre følelse. Det er noget, man kræver og kæmper for. Du kæmper jo også din egen kamp for den frihed, du har. Min frihed er følelsen af, at jeg slap ud. Lad mig fortælle en anekdote: Sidste vinter sendte min datters veninde fra Danmark en besked på Facebook til mig. Hun skrev: ’Det var godt, I slap ud i tide’. De unge i vores samfund har lugtet lunten, og det er en illusion, den lille skare hyller sig i, at det moderne liv er den bedste af alle livsformer.«

At være kendt er en slags narko

– Du siger, at du dog savner at være ’noget’, at have en karriere, anerkendelse, blive inviteret i debatprogrammer, på tv. Du siger, at du ’arbejder med det’. Som om det er noget forkert? Er det ikke menneskeligt at ville lykkes – at ville være en del af det samfund, man er vokset op i?

»Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt. Heldigvis kan jeg forholde mig analytisk til den. Hvorfor er det sådan? Hvordan er det blevet sådan, at din eksistensberettigelse afhænger af succes? Jeg synes, vores menneskesyn er skadeligt og decideret farligt. Jeg synes, at ’succes’, ’vækst’ og ’det store gennembrud’ er løgne, vi hænger vores hatte på. Men jeg kan ikke sige mig fri for det.

Da jeg skrev min bog, Andrea Hejlskov, oplevede jeg lige pludselig at være up and coming. Jeg fik venskabsanmodninger fra kendte mennesker, og medierne begyndte at ringe til mig. Det var vildt dejligt. Jeg følte mig meget særlig. Jeg brugte lang tid på at prøve at forstå, hvad fanden dét handlede om, og jeg nåede frem til, at hele vores underholdningskultur bare er ... underholdning. Opium for masserne! Jeg vil væk fra dét narko. Jeg prøver at vælge det fra. Men det er ikke let. Tænk, hvis det hele lige pludselig lykkes, man vandt i lotto, og alle elskede dig! Den amerikanske drøm om at lykkes (via succes) sidder ekstremt dybt i os.«

Frisk luft – ikke antidepressiver

– Du siger på bloggen hverdage.dk, hvor du har skrevet et essay om dit hverdagsliv, at det også er enormt hårdt at få en husholdning til at køre, men hvis man læser om dig der, virker du lykkelig – er du det?

»Jeg bliver nok aldrig helt lykkelig. Jeg er født med en sort plet i sjælen. Men i stedet for at symptombehandle med antidepressiver er det vigtigt, at man tilrettelægger sit liv, så man får masser af frisk luft, høj himmel og natur. At ens dag er fyldt med arbejdsopgaver, der giver eksistentiel mening. Som at hugge brænde eller hente vand i brønden. At livet føles tæt på og ægte. På dén måde er jeg lykkelig. For jeg er levende.«

– Hvor meget ’frikvarter’ fra det materielle højhastighedssamfund er der over jeres liv? Tror du, I vender tilbage til normaliteten?

»Vi kommer aldrig tilbage. Der er intet i den moderne livsstil, der siger mig noget. Det kan være, jeg besøger byen engang imellem og går på cafe og ser mine gamle venner, men fandeme om jeg vil tilbage i den vattilværelse, jeg havde før! Den daglige indignation over et eller andet, de her små frustrationer, der ikke er store nok til, at vi gør oprør.«

– Jeg kender godt den tilfredsstillelse, man kan få ved at producere noget fra grunden. Bage selv. Bygge noget. Men hvorfor ikke leve et mere selvberoende liv i Danmark. Hvorfor skal det være så radikalt?

»Vi prøvede faktisk at leve sådan her i Danmark. Men der er ikke noget natur tilbage i Danmark, hvor man kan få lov til at passe sig selv. Kontrolsamfundet har invaderet alt. Det skræmmer mig. En anden ting er, at jeg faktisk tror på det fundamentale oprør. Jo, man kan bytte til elsparepærer, bage sit eget rugbrød og bruge mere tid sammen med sine børn, men man er fortsat en del af det. Vi havde brug for at bryde fri. Det er absolut ikke for alle, og jeg har aldrig sagt, at vores livsstil er et ideal. Det vigtige er, at man bevidst og aktivt ikke kun tager stilling, men også reagerer på de ting, man har erkendt.«

Styrken i kulturpessimismen

– Du siger videre på hverdage.dk, at man må forberede sig på, at samfundet, som vi kender det, vil bryde sammen. Det lyder som de typer, der har våben, konserves og vand i kælderen, så folket i fremtiden kan slå en ond regering tilbage. Den idé slår mig som ret kulturpessimistisk. Historisk har kapitalismen været ret smart og genopfundet sig selv. Hvorfor skulle det ikke kunne fortsætte?

»Ja, det er kulturpessimistisk. Måske genopfinder kapitalismen sig selv og finder nye, smarte måder at bevare folket slavebundet – jo, jeg taler virkelig sådan – det kan jeg ikke udelukke. Men jeg håber det ikke. Jeg håber, vi river slørene væk fra øjnene, vågner op og skifter kurs. Jeg synes, vores kultur er syg,« svarer hun og fortsætter: »Det er rigtigt, at vi er lidt prepper-agtige (’Preppers’ er amerikansk slang for mennesker, der forbereder sig på overlevelse efter mulige kommende katastrofer enten af lokal eller global karakter. Bevægelsen er mest udbredt i USA, red.). Det hænger også sammen med skoven. For de gamle herude er der intet som helst mærkeligt i, at man skal være forberedt. At man skal kunne sørge for varme og mad til sig selv. Det er en grundlæggende indstilling til livet. Livet er jo mere hardcore herude. Nogle gange stormer det, og nogle gange er det minus 30 grader. Det påvirker ens sind. Man bliver bedre til at huske at hugge brænde, til at have et forråd af mad. Men jeg skal også ærligt sige, at det stikker dybere. Hvis klimaet går helt amok, hvis de økonomiske systemer bryder sammen, så vil jeg sgu have mit på det rene. Jeg vil kunne sørge for mig, min familie og mine naboer.«

– Du skriver også, at du jo godt ved, »at chokolade bliver produceret af børneslaver, at flytrafikken forurener atmosfæren, og at de rige bliver nødt til at gå af med privilegier, hvis vi ikke skal smadre planeten«. Men råder dit nye liv bod på alle de uhyrligheder? Ville det ikke være mere effektivt at blive politisk aktiv?

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, det handler om at leve livet bevidst. At tage nogle valg og stå inde for de ting, man gør. Jeg tror ikke på politisk aktivisme, fordi jeg ikke længere tror på vores politiske system. Det eneste, jeg tror på nu, er, at man stiller noget op med sit liv. Gør noget.«

Du kan læse mere om Andrea Hejlskov på hendes blog: www.andthepioneerlife.wordpress.com – du kan læse essayet om hendes hverdagsliv på www.hverdage.dk, hvor en lang række danskere fortæller om, hvordan de håndterer deres dagligdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • emil kobberup
  • Regitze Willemoës
  • Vang Bach
  • Jonas Foged Kristensen
  • Brian Pietersen
  • Lasse Nyholm Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Emma Koppel
  • Lonnie Dirckhoff
  • Lars Kristensen
  • John Fredsted
  • Esben Lykke
  • Gunvor Trinderup
  • Oliver Mouritzen
  • Birgit Østergård
  • Alberto Vernaccini Petersen
  • lars abildgaard
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Kim Hansen
  • Marianne Christensen
  • Andreas Trägårdh
  • randi christiansen
  • Thomas Elle
  • Q Eight
  • Niels Mosbak
  • Benny Larsen
  • Jeppe Juul
  • Maj-Britt Kozlovski
  • Flemming Albertus
  • Søren Roepstorff
  • Vivi Rindom
  • Lone Christensen
  • Martin Åberg
  • Anders Hansen
  • Signe Vange
  • Peter Ravn Mikkelsen
  • Tor Brandt
  • Jacob Knudsen
  • Henrik Rude Hvid
  • Reza Wali
  • Alan Strandbygaard
  • Torben Nielsen
  • Simon Olmo Larsen
  • kim jensen
  • Jens H. C. Andersen
  • Vincent Kløcker
  • Dennis Berg
  • Claus Høeg
  • Jakob Lilliendahl
  • steen ingvard nielsen
  • Rune Petersen
  • Holger Madsen
  • Toke Ernstsen
  • Jens Christoffersen
  • Jens Falkesgaard
  • Heinrich R. Jørgensen
  • peter arctander
  • Niels-Holger Nielsen
  • Kenneth Sebastian Mølholt
emil kobberup, Regitze Willemoës, Vang Bach, Jonas Foged Kristensen, Brian Pietersen, Lasse Nyholm Jensen, Niels Møller Jensen, Mogens Højgaard Larsen, Emma Koppel, Lonnie Dirckhoff, Lars Kristensen, John Fredsted, Esben Lykke, Gunvor Trinderup, Oliver Mouritzen, Birgit Østergård, Alberto Vernaccini Petersen, lars abildgaard, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Kim Hansen, Marianne Christensen, Andreas Trägårdh, randi christiansen, Thomas Elle, Q Eight, Niels Mosbak, Benny Larsen, Jeppe Juul, Maj-Britt Kozlovski, Flemming Albertus, Søren Roepstorff, Vivi Rindom, Lone Christensen, Martin Åberg, Anders Hansen, Signe Vange, Peter Ravn Mikkelsen, Tor Brandt, Jacob Knudsen, Henrik Rude Hvid, Reza Wali, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Simon Olmo Larsen, kim jensen, Jens H. C. Andersen, Vincent Kløcker, Dennis Berg, Claus Høeg, Jakob Lilliendahl, steen ingvard nielsen, Rune Petersen, Holger Madsen, Toke Ernstsen, Jens Christoffersen, Jens Falkesgaard, Heinrich R. Jørgensen, peter arctander, Niels-Holger Nielsen og Kenneth Sebastian Mølholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nick Mogensen

@Dennis Berg.

Måske har du ret. Måske har jeg taget fejl i forhold til bæredygtighed i forhold til e-bøger og brændeovne (selvom jeg stærkt betvivler din fuldstændig afvisning)? Det ændrer dog ikke ved min overordnede præmis i mit foregående skriv. Jeg er ikke sikker på du har evnet at forstå den brede kontekst (generelt), når du irettesætter mig (og implicit forsvarer Hejlskovs synspunkter) for en eventuel fejl i mit skriv, og ikke derudover pointerer noget særligt - af konstruktiv (positiv) art vel og mærke.

Vi er muligvis uenige. Men du mangler at notere en klar argumentation for at undgå, at dit skriv ikke bliver andet end romantiske afarter i et logisk illegitim univers.

Mikkel Madsen

Så Andrea undrer sig på en og samme tid over "hvorfor folk dog lader sig provokere", på samme tid som hun postulerer (og jeg citerer ordret) :"»Ja, det er kulturpessimistisk. Måske genopfinder kapitalismen sig selv og finder nye, smarte måder at bevare folket slavebundet – jo, jeg taler virkelig sådan – det kan jeg ikke udelukke"?!

Newsflash: Nej, vi er ikke "slavebundne". Det er DIN fortolkning af virkeligheden. Ikke selve virkeligheden. Hvis du begynder at tro, at det er virkeligheden, ja så er du på vej ned af samme uheldige, arrogante vej som marxisterne var i halvfjerserne. Komplet med evig undren over arbejderklassens "falske bevidsthed" og foragt for de sløve drog, der ikke kunne få en ordentlig revolution op at køre.

Det var det hovne element i Andreas virkelighedsopfattelse. Nu kommer vi til det inkonsistente og skizofrene forhold til moderniteten. Andrea og hendes mand bilder sig ind, at de er mere autentiske end os andre "slaver af modernismen", bare fordi de rykker ud i en skov i trygge velfærds-Sverige, i stedet for en lejlighed eller et hus i trygge velfærds-Danmark. Men det er de ikke. Det er en poleret form for autencitet, hvor man vil give et indtryk udadtil af at man har forkastet det moderne samfund, mens man indadtil anvender computere, det gratis og veludbyggede skolesystemi Sverige og Danmark, webforbindelser og sikkert også de faciliteter, et moderne sundhedssystem som det svenske kan stille til rådighed (vaccinationer til de fire børn, lægehjælp indenfor timer eller få dage etc.).

Hvis de virkelig, VIRKELIG ville væk fra modernismen, ja så havde de valgt Afghanistan, Bhutan, Laos eller et lignende land. Men det gjorde de ikke. Fordi de dybest set udmærket godt ved, at det samfund, som en moderne skandinavisk velfærdsstat stiller til rådighed, på næsten alle parametre (OK, Bhutan scorer højt på lykke) er bedre end et mindre udviklet samfund.

Jeg ville ønske, at folk som Andrea, hendes mand og hendes familie kunne få et bedre og mindre skizofrent forhold til moderniteten. Erkende, at den (trods alle dens fejl, dårlig mad og underlødeige TV-programmer) har bragt os så mange gode ting, så det helt klart opvejer ulemperne
Personligt ville jeg selv nødigt leve i et samfund uden rent drikkevand, uden moderne medicin og hospitaler, uden de jordemødre og læger, der hjalp min hustru til at bringe mine to børn sikkert til verden og uden den vifte af valgmuligheder, individet har for uddannelse, arbejde og selvrealisering.

Jeg vil ikke lade mig provokere af Andreas livsvalg, som jeg anerkender for hvad det er. Men Andrea og hendes familie bør på den anden side også erkende, at den mulighed, de har for at leve som DE vil er et resultat af det moderne samfund, som de tilsyneladende foragter så meget. For 350 år siden havde de ikke valget, der skulle de bare leve sådan. I dag, anno 2013, der har de valget mellem bylivet i København eller livet ude i en svensk skov. Derfor er de - trods deres nostalig - langt bedre stillet nu end dengang.

Det er det eneste, jeg beder Andrea om at erkende. Intet andet.

Olav Bo Hessellund, Nis Jørgensen, Karsten Aaen, Kristian Rikard, Philip C Stone, olivier goulin, Nick Mogensen, Mihail Larsen og Lea Jensen anbefalede denne kommentar
Gull-Maj Larsen

Fristende og fedt med fokus på det nære liv, og respekt for deres beslutning, men savner solidariteten med de svageste i samfundet i deres walk the talk - det minder lidt om at få reddet egen røv det rigtige sted hen inden kapitalismens strukturer bryder sammen...

Jens H. C. Andersen

Mosbak, godt citat. Jeg kan dog godt selv begrave min bæ :)

Nysgerrighed er en dyd, ligesom mulighedsansen, og realitetssansen er en nødvendig balance. Gode erfaringer er hjælpsomme.

Det viser sig jo at projektet også kræver kapital, og på deres hjemmeside fremgår det, at der går meget mental tid på at finde en balance.

Mikkel Madsen

@Robert Kroll: Hvor rammer du dog plet i din karakteristik af Andrea og ligesindede.

Hvis alle levede som hende, ja så kunne HUN ikke leve som hun gjorde.
Hun er dødsens afhængig af det moderne samfund, som hun og hendes mand så ihærdigt prøver at afvise dele af.

Heinrich R. Jørgensen

Tor Brandt:
"Der er absolut intet galt med teknik som sådan. Tværtimod giver tekniske landvindinger os lige præcis mulighed for at skabe et samfund af højere humanitet"

Det er nyttigt, at tilegne sig basale håndværksmæssige færdigheder, hvad enten det handler om agerdyrkning, fiskeri, jagt, madkonservering, træbearbejdning, stenarbejde og meget andet. At halvdelen af klodens befolkning ikke aner hvordan, stiller den halvdel i en yderst ufordelagtig situation. Den halvdel er nødsaget til at gøre hvad den hånd der fodrer dem forlanger.

Jeppe Juul, Søren Roepstorff, Nic Pedersen, Niels Mosbak og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Modellen er ikke bæredygtig

Andreas liv i skov med mand og familie er ikke 'frit'. I al fald ikke i anden forstand end den, vi ellers kritiserer hardcore liberalister for: Fri for samfundet. Den er akkurat lige så asocial som det liv, millionærer lever i afsondrede rigmandsghettoer, hvor de kan komme sig selv og hinanden ved inden for en snæver kreds uden at skulle bekymre sig om de væmmelige mennesker uden for ghettoen, der hele tiden er optaget af at skaffe til dagen og vejen.

Så vidt jeg ved, bruger Andrea alle de moderne bekvemmeligheder i det moderne samfund, når hun er uden for sit selvvalgte reservat. Bekvemmeligheder som skole, veje, kommunikationsmidler, hospitaler, børnepenge og en skønne dag måske også et plejehjem. Alt sammen noget, hun har taget sig den frihed at lade andre betale.

Men er man virkelig 'fri', hvis man er afhængig af andres finansiering?

Ruben Michelsen, Karsten Aaen, Philip C Stone og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Lea: må jeg spørge hvilken frihed du føler!?

Mikkel: det handler ikke om at leve med vs. uden teknologiske hjælpemidler. Der er mere i det.

Disse mennesker har taget et valg,som jeg kun kan respektere, men nej tak jeg ville aldrig gøre det samme. men jeg har oplevet det primitive i min barndom og nej tak jeg savner ikke at skulle køre møg ud med en trillebør op i en mødding,hvor brætter var glat så trillebør og møg nogen gange ikke havnede hvor det skulle.Men livet på landet var meningsfuldt og nu som pensionist efter mange år som pædagog kan der også være mening i at sidde her og reflektere.Teknikken er ok så længe den ikke bliver en afgud eller rent begær. Spændende artikel,men sådan skal alle ikke leve og lur mig,vi behøver heller ikke være bange for det sker.

Anders Hansen, Else Marie Arevad, Jeppe Juul, Karsten Aaen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar

Når velfærdsstaten fra den sidste halvdel af det tyvende århundrede, går på pension om 10-20 år, kan vi godt få brug for lidt inspiration til alternativer. Jeg synes derfor at det er interessant med dette "skov eksperiment". Vi kan ikke alle flytte ud i skoven, men der er vel intet til hinder for at omdefinere vores byer til at være "skove" (jeg foreslår ikke ligefrem at fælde lygtepælene til brænde).

Økonomerne fortæller os nu den barske sandhed at vores vestlige velfærdsstater i virkeligheden byggede på at skubbe en voksende gæld foran os finansieret af en voksende arbejdsstyrke. Det var i og for sig en god ide så længe det varede, men man glemte at spørge Europas kvinder om de havde lyst og råd til at føde alle de børn som efter planen skulle afdrage og forrente gælden. Det havde de ikke.....

Med fire børn, burde forældrene i skoven trygt kunne se deres alderdom i møde når ordet "pension" skal slås op i et gammelt leksikon.

Anders Hansen, Jeppe Juul, olivier goulin, Niels Mosbak og Martin Lund anbefalede denne kommentar

Jeg hørte engang et program på DR P3, hvor lytterne kunne ringe ind. Der var så en ung mand der ringede, for at høre hvor man bar sig ad med at blive "ski-bums".
Og det forunderlige ved svaret var dets enkelthed - bare gør det.

Vi andre kan have nok så mange forbehold, men fakta er at derfra hvor jeg skriver (Kreta, 19 grader i dag:-), lever alle mine naboer i landsbyen på den måde, som Andrea og hendes familie beretter om. At de fleste så har idiot-tv'et kørende dagen lang er en anden side af sagen, men der bliver lavet mad over åben ild, fyret med træ (det bliver også koldt nogle gange) dyrker deres haver og høster deres mad, har høns, kaniner og geder, og det ser ud til at flugten fra land til by efterhånden er ved at vende her, og unge mennesker med børn flytter ind.

Anders Hansen, Martin Mørch, Benjamin Bach, Jeppe Juul, Søren Roepstorff, Simon Olmo Larsen, Lone Christensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

@Jens H. C. Andersen: "Mikkel: det handler ikke om at leve med vs. uden teknologiske hjælpemidler. Der er mere i det."

Enig. Det handler om vores forhold til moderniteten. Hvorvidt vi vælger at acceptere den, kritisere den konstruktivt eller vende ryggen til den.
Teknologien (Facebook, internetopkoblinger og computere, som vores "autentiske" familie anvender m.m) er kun en del af det.

Det var pointen med min post. Hvis ikke det fremgik tydeligt nok, så beklager jeg.

Peter Nielsen

Nick Mogensen: du lyder mere og mere som Erasmus Montanus...

Der er ingen sandhedsværdi i et argument. Et argument er løgn, da det, af natur, er begrænset, og sandheden er hel. Hvis du ønsker dette uddybet, gør jeg det gerne - hvis jeg endelig skulle ende inde ved denne artikel, igen.

Hvis jeg skriver: eov erfeprj 49fenorn erge - hvordan vil du så forklare, at dette er nonsens?

Se at komme ned fra din patetiske studium-piedestal, dit pseudo-univers. Tak.

jeg lever selv lidt sådan en tilværelse og kan nikke genkendende til mange af hejlskovs synspunkter. Jeg kan swmænd osse godt se pointerne i mange af de angreb der er kommet på hende.
Dybest set er problemet her, at hun bliver sat i en position hvor hun skal forsvare sin livsstil, blot fordi hun har fravalgt den gængse, og forsøger at forklare hvorfor hun har gjort det. Måske er livsstilen ok, selv om forklaringerne ikke er helt gode nok?
Det er da næsten umuligt at klare sig helt uden industrisamfundet for mennesker der er vokset op i det. Hvorfor skal det nu angribes så hårdt?
Selv har jeg masser af maskiner, inklusive elektroniske, køber det meste af min mad, kører i bil, osv, men har forladt ræset a) fordi jeg var heldig at have midler til at opstarte forladelsen, b) med mange af de samme personlige motiver som hejlskov.

Det 20. århundrede viste hvad mennesker kan udrette hvis de virkelig står sammen for at lave en bedre verden. vi fik masser af socialistiske bevægelser, som på kort sigt fik udrettet en masse. Vietnam-bevægelser, m.m, og hvor er vi nu henne? Hvad blev der af det hele? Vi er i fuld fart mod re-feudalisering i corporate regi, og jeg har ingen illusioner om at jeg med politisk aktivisme kan udrette tilnærmelsesvis så meget som det 20 århundredes socialister, hvis udrettelser inden længe vil vise sig for det meste at have været spildt. Så jeg vil forsøge på at leve et liv, som i rimelig grad undgår at træde andre mennesker over tæerne, og som i rimelig grad undgår at have alt for mange tredieverdensmenneskers armod på samvittigheden. Kan jeg overhovedet prøve på at undgå det helt? nej selvfølgelig kan jeg ikke gøre det. Hvem her kan være så åndssvag at foreslå at man enten prøver på det eller osse kommer tilbage i folden og opfører sig pænt og middelklasseagtigt?
Kapitalismen har vundet, og jeg gider ikke have mere med den at gøre end jeg er nødt til for at leve et rimeligt, nogenlunde nøjsomt, efter fattig evne selvforsynende, utilstrækkeligt, meget delvist selvforsynende, hvor jeg fravælger de dele af det samfund jeg er vokset op i så meget som muligt, og fastholder dem, jeg nu engang har svært ved at undvære fordi jeg er vokset op med dem, og fordi jeg ikke er noget overmenneske, ikke er fejlfri, ikke mener at jeg er nødt til at være konsekvent for at tilfredstille alle kapitalismefarisærerne her på siden, ikke behøver at være i stand til at kunne forklare mit liv og mine valg ufejlbarligt for at kunne få lov til at leve mit liv anderledes.
Hva er der nu galt med det?

Anders Hansen, John S. Hansen, Jeppe Juul, Anne Boye, Søren Roepstorff, Simon Olmo Larsen, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Lone Christensen, Nic Pedersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

@Bob Jensen. Nu ved vi jo ikke, hvad du lever af i USA, men rigtigt mange af os vil vel gerne vide, hvordan man kan leve som familien i Sverige.
Jeg mener, vi har jo ikke alle "midler til at opstarte forladelsen ..."

@heinrich

"Det er nyttigt, at tilegne sig basale håndværksmæssige færdigheder, hvad enten det handler om agerdyrkning, fiskeri, jagt, madkonservering, træbearbejdning, stenarbejde og meget andet. At halvdelen af klodens befolkning ikke aner hvordan, stiller den halvdel i en yderst ufordelagtig situation. Den halvdel er nødsaget til at gøre hvad den hånd der fodrer dem forlanger."

Det kommer sandelig an på omstændighederne! ;-)

Så længe frihed er noget der foregår indenfor normer, grænser osv. er det ikke frihed. Burhøns' frihed består i deres frihed må foregå på på 28 cm2...Med det sagt: Den dag jeg vinder en to (eller 3!) cifret i Lotto, så går der nok ikke mange uger før postadressen hedder "In the middle of nowhere, Sweden!"

Anders Hansen, Jeppe Juul og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Annegrethe Rasmussen

@Steen. Du har ret, det kan de færreste. Men denne familie kan. Hvis du læser Andreas svar på hverdage.dk (hvor folk, der vil sprutte forarget over mit liv i øvrigt også kan læse mine svar på de samme, faste spørgsmål :-) så kan du se, at familien lever for mellem 6-8000 om måneden. Men jo også takket være en masse gratis ydelser (skole, sygehuse, skolebus, skolemad, gratis undervisningsmaterialer etc.) som den svenske velfærdsstat, forsyner dem med. Jeg har ikke selv talt med Andrea om deres energiforbrug, men jeg har i et andet interview med hende set, at det vistnok er et solcelle-firma, som sponsorerer det. Der er i øvrigt også lavet et langt portrætprogram på p1 om familiens liv. Det kan I høre her:
http://www.dr.dk/P1/Feature/Udsendelser/2012/02/02101340.htm

Niels-Holger Nielsen

Dennis Berg

'Det kan slet ikke sammenlignes. Fyrer du med naturligt voksende træ, så udleder du ikke ekstra CO2, da den gennem fyringen frigivne CO2 er taget fra den allerede eksisterende cirkulation.
Fyrer du derimod fossile brændstoffer tilføjer du ny CO2 til cirkulationen, og det er dét som er så skadeligt i forhold til global opvarmning.'

Black Carbon Larger Cause Of Climate Change Than Previously Assessed

Søren Roepstorff, Philip C Stone og n n anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Jeg forstår ikke at nogle mener at familien nyder godt af vores gratis goder? Familien betaler vel skat af deres indtægt og betaler dermed til disse goder.

Anders Hansen, Martin Mørch, Jeppe Juul, n n og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Der er en del, som bliver provokeret. Det står ikke i alle tilfælde krystalklart, om det er på grund af Andreas opfattelse af det kapitalistiske samfund, som vi jo alle lever i (også Andrea) eller hendes livsstil. Andrea forsøger ikke at sælge sit liv som hverken bæredygtigt eller efterlignelsesværdigt. Jeg opfatter det som en protest mod de muligheder, som kapitalismen giver os, et forsøg på at få noget autentisk ind i sit liv og slippe for en hel masse som hun finder både svinsk og fremmedgørende..
Jeg vil ikke kritisere hende for hendes valg. Uanset at hun får meget ud af den kapitalistiske velfærdsstat, så lever hun og hendes familie på en lille fod. Det kan man godt synes er spændende, selvom man ikke kan forestille sig at det i sig selv er en løsning på problemerne. Hvor mange af de pikerede kan sige, at deres livsstil er en del af løsningen, nej vel?

Jeg vil hellere kritisere Andrea for hendes individualisme og for hendes fraskrivning af politiske løsninger på miseren. Disse holdninger finder jeg reaktionære, uden at jeg dermed ønsker at stemple Andrea som reaktionær per se. Jeg har en fornemmelse af, at hendes 'løsninger' især tiltaler en bestemt afart af anarkister, men jeg synes ikke, at der er grund til at sætte skillelinjer op imellem folk, som synes, at det hele kunne være bedre uden kapitalismen. Det bør alle antikapitalister skrive sig bag øret, prøve at bekæmpe falske modsigelser og finde ind til kernen i uenighederne. Enten gør vi op med dette selvmorderiske system sammen, eller vi gør det ikke.

Jeg har fundet nogle links, som nogle af jer måske kunne inspireres af, og jeg tror at også Andrea ville nikke bifaldende og sige at deri er der meget, der kan bruges, omend det nok ikke i første omgang kan rokke hendes mistillid til at føre kamp sammen med så mange som muligt.

What Would a Down-to-Earth Economy Look Like?

Religion, Science, and Spirit: A Sacred Story for Our Time

Evo Morales: Ten commandments against capitalism, for life and humanity

Simon Olmo Larsen, Jeppe Juul, Erik Nissen, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Men det haster som ind i helvedet, det kan man læse om her:

An interview with Kevin Anderson: “Rapid and deep emissions reductions may not be easy, but 4°C to 6°C will be much worse”

Kevin Anderson tror heller ikke længere at kapitalismen har nogle løsninger at byde ind med:

More recently, in a courageous article with Alice Bows in Nature Climate Change, Anderson went further:
We urgently need to acknowledge that the development needs of many countries leave the rich western nations with little choice but to immediately and severely curb their greenhouse gas emissions. But academics may again have contributed to a misguided belief that commitments to avoid warming of 2°C can still be realized with incremental adjustments to economic incentives. A carbon tax here, a little emissions trading there and the odd voluntary agreement thrown in for good measure will not be sufficient...
Acknowledging the immediacy and rate of emission reductions necessary to meet international commitments on 2°C illustrates the scale of the discontinuity between the science (physical and social) underpinning climate change and the economic hegemony. Put bluntly, climate change commitments are incompatible with short- to medium-term economic growth (in other words, for 10 to 20 years).
Moreover, work on adapting to climate change suggests that economic growth cannot be reconciled with the breadth and rate of impacts as the temperature rises towards 4°C and beyond — a serious possibility if global apathy over stringent mitigation persists. Away from the microphone and despite claims of 'green growth', few if any scientists working on climate change would disagree with the broad thrust of this candid conclusion. The elephant in the room sits undisturbed while collective acquiescence and cognitive dissonance trample all who dare to ask difficult questions...
At the same time as climate change analyses are being subverted to reconcile them with the orthodoxy of economic growth, neoclassical economics has evidently failed to keep even its own house in order. This failure is not peripheral. It is prolonged, deep-rooted and disregards national boundaries, raising profound issues about the structures, values and framing of contemporary society.
This catastrophic and ongoing failure of market economics and the laissez-faire rhetoric accompanying it (unfettered choice, deregulation and so on) could provide an opportunity to think differently about climate change... Reinforcing the view that we may be on the cusp of a paradigm shift are the fundamental disagreements between orthodox economists as to how to respond to the crisis...
It is in this rapidly evolving context that the science underpinning climate change is being conducted and its findings communicated. This is an opportunity that should and must be grasped. Liberate the science from the economics, finance and astrology, stand by the conclusions however uncomfortable. But this is still not enough. In an increasingly interconnected world where the whole — the system — is often far removed from the sum of its parts, we need to be less afraid of making academic judgements. Not unsubstantiated opinions and prejudice, but applying a mix of academic rigour, courage and humility to bring new and interdisciplinary insights into the emerging era. Leave the market economists to fight among themselves over the right price of carbon — let them relive their groundhog day if they wish. The world is moving on and we need to have the audacity to think differently and conceive of alternative futures.
Civil society needs scientists to do science free of the constraints of failed economics....

Niels-Holger Nielsen

Annegrethe, selvfølgelig skal du gøre som redaktøren forlanger, det er da hans suveræne afgørelse om han vil have kedelige artikler eller spændende artikler der kaster 80+ kommentarer af sig;-)

Lone Christensen

For mig at se, så er det eneste familien har gjort, er at vælge livet som forbruger fra. De har så fundet en glæde i at skabe alting fra bunden og leve i større nærvær med familien i naturen sammen med en gruppe ligesindet. (læste på bloggen at der efterhånden var flere i området).

Lever de ikke bare som Bonderøven Frank og hans familie? Der er da også små øko-samfund i DK, som har valgt det samme. De er bare gået sammen i et fællesskab om at skabe et lille samfund med andre værdier. Hvorfor er det så provokerende, at nogen vælger at stå af forbruger-ræset?? Hvorfor skal man partout have løsninger på alt og forsvare alt man vælger til? Hvorfor er det ikke okay at finde en autentisk lykke på egne præmisser? autentisk i forhold til at være stresset og presset til at hente en løn hjem hver måned, der kan betale for et forbrug, der ofte er en erstatning for noget autentisk og som kan dulme ubehaget og tomheden lidt.

Man hører jo ofte det mantra, at hvis du vil ændre verden, skal du starte med dig selv? Er det ikke det familien har gjort? Som en anden skribent har nævnt, så er det jo et livs projekt, hvor de justerer undervejs og lærer nye ting, også om dem selv som mennesker.

Anders Hansen, Jeppe Juul, Anne Boye, Niels Mosbak, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Kristian Rikard og n n anbefalede denne kommentar

Preppers -

Jamen ud fra et almindelig antaget og ofte citeret bon mot: "Rettidig omhu", så forstår jeg ikke den angst for projektet som både Andrea og nogle af kommentarerne giver udtryk for.
Hvis ikke nogle turde forsøget, sad vi alle fast.

Det er ikke alle fremskridt der er fremskridt og ikke alle tilbageskridt der ikke også kan være fremskridt.

At familien er taget til Sverige, forstår jeg godt. Et lignende forsøg i DK bremses af lovgivning, kommunale paver, og nabomisundelse.

Desværre.

Så respekt herfra.

Martin Mørch, Jeppe Juul, Viggo Okholm, Lone Christensen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

@ Niels-Holger Nielsen

"Jeg vil hellere kritisere Andrea for hendes individualisme og for hendes fraskrivning af politiske løsninger på miseren. "

Man kan måske også blive "træt i ansigtet" over endeløse og ikke konstruktive politiske diskussioner, der som oftest munder udi at problemerne parkeres.

Vi har fx kendt til CO2 problemer siden 70'rne, overgødskning versus økologi endnu længere, brug af pesticider, du kan selv forsætte listen, og hvad er der kommet ud af det?

En latterlig vandmiljøplan hvor kommunerne heller lægger kloakrør ud på Lars Tyndskids mark end at give tilladelse til ex pilerensningsanlæg.
Konventionelle landmænd må stadig sprøjte, og forbruget af penicillin er ikke faldet siden Mikael Witte lavede sjov med det.

Derfor synes jeg ikke det er en afskrivning af ansvar. Tværtimod, så er hun med til at vise nogle andre veje og gøre erfaringer som vi kan drage nytte af.

Anders Hansen, Jeppe Juul, Niels Mosbak, Viggo Okholm, Kristian Rikard, Lise Lotte Rahbek og Lone Christensen anbefalede denne kommentar

Steen,
nogle heldige omstændigheder og en masse arbejde. Købte et hus som burde have været jævnet med jorden, og efter en hulens masse arbejde på det, solgte det for 10 gange købesummen 20 år senere, det var startkapitalen. Jeg har aldrig levet flot, men som regel ikke af hånden og i munden heller. Har været oversætter i mange år, kan altså arbejde hjemmefra, ikke noget specielt spændende ved den side af min tilværelse, men hele mit voksne liv har jeg holdt mit arbejdsniveau på omkring 800 arbejdstimer pr år betalt arbejde, resten har været til at lave kreativt arbejde "for mig selv", inklusive altid at lave noget ved mit hus der kunne lejes ud. "Udbytter" siger nogen nok, og det er selvfølgelig sandt, selv om når jeg kun tager lidt over halvdelen af hvad andre lignende situationer koster, så gør jeg det med rigtig god samvittighed, og for mig er det stadig en meget nemmere måde at tjene lidt ekstra penge på end at arbejde. Selvfølgelig kunne jeg have været grisk og taget hvad markedet ville bære, men det fostrer griskhed tilbage. Så hellere have nogen boende billigt, som er glade for at bo her og gerne vil give en hånd med når jeg ber om det.
Her om et par måneder får jeg en smule folkepension. Jeg har et pænt sted på 5 tønder land, med en god have, nogle høns.
Jeg er enig i at det kunne man sikkert ikke gøre i danmark, der er alt for meget kontrol med altting, selv om jeg her osse har betalt min skat og taget byggetilladelser på de fleste ting, osv, men det er da osse meget nemmere at flytte et par hundrede kilometer op i sverige end at flytte til usa, så gå bare i gang. Nå jeg ved godt, startkapitalen måske mangler, men der er mange måder at gøre det på. De folk der bor hos mig kan så igen leve et liv meget som mit fordi de ikke skal betale en fandens masse penge i husleje, og der kunne sikkert osse findes et sted for dig hvor du kunne komme afsted med et godt liv uden startkapital.
Da jeg stadig boede i danmark i midten af halvfjerserne boede vi i kollektiv, det var et udmærket arrangement som tillod os en rimelig tilværelse meget billigere.
Men altting bliver drevet imod mere og mere individualistiske løsninger, og det er svært at holde trit med.
Altså jeg gider ikke at have noget med angreb på mit indlæg at gøre, men så længe nogen er interesseret i rigtig dialog, så er jeg da med.

John S. Hansen, Jeppe Juul, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Niels Mosbak, Viggo Okholm og Lone Christensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Der er vis ikke nogle steder at gemme sig når klimakatastrofen snart tager fart. Hvis du er prepper, så husk at have en kalashnikov ved hånden så du kan forsvare din ejendom mod de sultende eller grådige horder.

Mikkel Madsen

@Lone Christensen og flere andre.

Der har været flere udsagn som dette fremme i debatten :
"Hvorfor er det så provokerende, at nogen vælger at stå af forbruger-ræset?? "

Jeg finder det ikke provokerende overhovedet. Det er hendes og hendens mands eget valg.
Blot de erkender, at valgmuligheden for det udspringer at netop de moderne skandinaviske velfærdssamfund, som de har et så skizofrent forhold til.

Så mangler Andrea lige at erkende, at det med "slavebundethed" er HENDES fortolkning. Det er ikke virkeligheden; blot hvad hun ser.
Immanuel Kant kaldte det vist "Das ding für uns" vs. "Das ding an sich":-)
Og ja, det kan med rette provokere.

Stig Rasmussen

Gert Romme: Du har ikke skabt personlig frihed, du har bare valgt at få pengene til at række længere ved at flytte et mere fattigt land hvor din indkomst giver mere for pengene, det lyder ikke meget anderledes end Lars Seiers Schweiz flytning.

Niels-Holger
Ja det er da sandt, og jeg prepper såmænd ikke engang, ud over måske at have en måneds fornødenheder siddende.
Når klimakatastrofen tager fart, så er vi alle på røven hvad enten vi sidder på et lille landsted i usa eller vi sidder et eller andet sted i danmark og deltager i radikal politik med masser af gode intentioner om at afværge katastrofen.

I mellemtiden prøver jeg såmænd blot på at have det nogenlunde rimeligt og fornuftigt og behageligt, mens jeg bestræber mig på i det mindste kun at gøre ondt værre i betydeligt mindre grad end de fleste.
Og ikke spilde min tid på noget, som jeg anser for uafvendeligt. De kræfter, der er på spil her, kan ikke bremses. Men måske nogle få af arten kan skabe sig et liv af en slags langs den nordgrønlandske riviera.

men du og jeg er gamle og personligt jeg har ingen illusioner om at overleve klimakatastrofen bedre end dig.
Når jeg ser tilbage over mit liv er det med en vis tilfredsstillelse over at jeg hverken spildte mit liv på at tjene masser af penge eller investerede al min til rådighed værende energi i radikal politik.
Det eneste jeg imidlertid prøver at gøre er, som Morris Berman siger, at holde sandheden i live. jeg går ikke og lyver hverken til mig selv eller andre om hvor galt det står til eller hvad der er skyld i det. Lad os i hvert fald holde vores viden i live så godt vi kan.

Jeppe Juul, Søren Roepstorff og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Bob Jensen: respekt for dine valg og evner,mit lod har været teknisk analfabet og dermed ingen karriere med håndens arbejde. men nu lidt privat,som du ikke behøver at svare på, har du levet dit liv alene eller har du skullet tænke på børn og en partner i dit projekt? Vores liv former sig jo forskelligt og nogen må tage konsekvensen af de valg man tog på godt og ondt, karma,dukha(lidelse) ansvar og konsekvenser er en del af livet uanset om vi flygter ud i skoven eller bliver ved kasseapparatet eller leger pædagoger,lærere o.s.v.

Niels-Holger Nielsen

Bob Jensen, overdrivelse fremmer forståelsen: 'Når jeg ser tilbage over mit liv er det med en vis tilfredsstillelse over at jeg hverken spildte mit liv på at tjene masser af penge eller investerede al min til rådighed værende energi i radikal politik.';-) Jeg tror, du har fat i en stråmand her.

Selvom historien er fuld af revolutioner af forskellig slags, er der alligevel mange, der forestiller sig at alt vil fortsætte som det er nu - enten til evig tid eller til den endelige undergang.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
Der er flere antydninger i tråden af, at hvis man vil ændre verden/samfundet, så må man starte med sig selv. Det er topmålet af individualisme, og så er det selvmodsigende.

Viggo, jo såmænd har jeg da en partner, ot har haft forskellige partnere igennem mine 40 voksne år. Er også delagtig i en datter som det forøvrigt var forhåndsaftalen at jeg hverken skulle have noet ansvar eller rettigheder over for, men hun er selvfølgelig blevet en del af mit liv alligevel, og er et vældig rart menneske.
Jeg tror at når jeg har haft skiftende partnere har en væsentlig grund været at i vores nuværende samfund er alt blevet så individualistisk og alle skal prøve deres egne veje (inklusive mig self selvfølgelig) så kompromisser er alt for svære, eller var, i hvert fald. Her over tres er det lissom vi er blevet os bevidst, at i den grad vi ikke har nået vores mål, så sker det nok heller ikke, så vi kan lisså godt besinde os på, at hvis vi holder af hinanden så er det et godt nok grundlag for et forhold, der er ikke mere vi skal nå at gøre eller ikke gøre mere, og det vil sandsynligvis gøre mit nuværende forhold varigt.
Men før i tiden var der da en vis buffet- tendens - jeg skal prøve lidt af det, og lidt af det, både mig slev og mine partnere.
Og der er selvfølgelig andre, som har fundet 'den rette' tidligt i livet og har været sammen i mange år, hvad enten det var i skoven eller i storbyen.

Niels-Holger,
det står mig ikke helt klart hvad du mener med din seneste kommentar,
men hvad angår det med at hvis man vil ændre verden så må man begynde med sig selv, nej det mener jeg såmænd ikke, men hvis man tager det lange historiske overblik, så mener jeg, det viser, at direkte handling, som er i modstrid med det bestående egentlig ikke fører til ret meget, hvor ønskværdigt det end måtte være. det kan nok ændre en del ting for et par generationer, men den historiske tendens vil alligevel udviske de ting der er opnået i det lange løb. Selvfølgelig er det da rart med ændringer for et par generationer, men jeg tvivler f.eks på, at velfærdssamfundet klarer sig igennem klimasammenbruddet, og for den sags skyld har velfærdssamfundet bidraget væsentligt til klimasammenbruddet. Kloden kan simpelthen ikke understøtte så megen velfærd for så mange mennesker. ikke engang hvis det havde været på andre betingelser end monopolkapitalismens. Men selvfølgelig kan det være, at hvis nu verden var blevet ægte socialistisk før den industrielle revolution vill befolkningerne ikke have eksploderet som de gjorde. man ville mwsk have enedes om familiplanlægning. Ja, hvis og hvis og hvis - det er jo egentlig overvejelser der ikke fører nogen stder hen, for vi har hvad vi har, og det ser ikke for godt ud.
Altså, jeg siger ikke at man ændrer verden ved at starte med sig selv, jeg omgår emnet i og med at jeg ikke har nogen illusioner om at ændre verden. Jeg kan muligvis ændre mig selv og mine umiddelbare omgivelser, men anser det ikke for at være nogen politisk handling som sådan, selv om det alligevel sagtens kan have såvel positive som negative politiske konsekvenser.
Selvfølgelig er og bliver det en individuel løsning, og helt personligt så gør det en forskel for mig hvor vidt jeg slutter mig til dem som accepterer systemet fordi det giver dem mulighed for at rane så meget til sig som muligt, eller jeg slutter mig til dem som accepterer systemet efter en velovervejet beslutning om at jeg vil have begrænset indflydelse på verdens gang, men i den tid jeg er her vil jeg forsøge at være et rimeligt menneske som ikke slutter mig til de griske, uden at leve et liv i selvafstraffelse, hvor jeg forsøger at afstå fra enhver handling som kunne være til ulige fordel for mig selv. Så kunne man jo næste ikke leve. Hele den vestlige/nordlige verden lever godt i kraft af at man har sat udnyttelsen af den tredie verden i system. Man kan så på et filosofisk og verdensfjernt niveau beklage at det er sådan, og det gør vi jo bestemt begge, men uden ville du næppe have have varmt vand i hanerne.

Jeppe Juul, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Viggo Okholm, Niels Mosbak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Selvom historien er fuld af revolutioner af forskellig slags, er der alligevel mange, der forestiller sig at alt vil fortsætte som det er nu - enten til evig tid eller til den endelige undergang."

Ja historien er fuld af revolutioner, opstande, modstand mod systemet, både individuelt og organiseret. Problemet er vel at der har været så mange, og at vi alligevel sidder med en milton friedman-verden. altså revolutionerne har ikke ført til en omvæltning.
Måske er der noget i vejen med teorien?
Det 20. århundredes revolutioner var mere omfattende, og mere successfulde end nogen tidligere, og de var, inspireret af marx og co. fuldstændigt fokuseret på almindelige mennesker, i hvert fald i deres tidlige, idealistiske faser.
alligevel er de blevet knækket en for en af et system der har en indre logik som marx begyndte at teoretisere om, men på et tidspunkt slog han så over i ønsketænkning.
Måske er virkeligheden at det modbydelige system med udbytning af andre mennesker som vi har haft sat i system siden begyndelsen af agerbruget kun kan standses ved sit eget sammenbrud, men at det vil rive næsten alt med sig i faldet, ikke, at der vil være et proletariat som mirakuløst frelser verden fra sammenbrud i ellevte time.

Philip C Stone

I forbifarten vil jeg bemærke at Allan Davies Madsen ikke forsøgte at tilbagevise min argumentation. I stedet påstod han at jeg måtte være bange for noget.
http://www.information.dk/comment/658383#comment-658383
Heller ikke det har han kunnet uddybe.

Mht. Hejlskovs afhængighed af det samfund hun ikke vil deltage i:

“Men jo også takket være en masse gratis ydelser (skole, sygehuse, skolebus, skolemad, gratis undervisningsmaterialer etc.) som den svenske velfærdsstat, forsyner dem med. Jeg har ikke selv talt med Andrea om deres energiforbrug, men jeg har i et andet interview med hende set, at det vistnok er et solcelle-firma, som sponsorerer det.”
http://www.information.dk/comment/658715#comment-658715

Andre har nævnt sundhedsvæsenet, vejnettet, mm. Da jeg går ud fra at hun ikke modtager betaling for sin selvudstilling i form af naturalier, må jeg gå ud fra at hun indgår i samfundets pengeøkonomi og gør brug af en bank.

På mig har familiens ude i skoven projekt mere med kryptoreligiøse selvudvikling (hun har været coach) end med frugtbar samfundskritik at gøre. Det har typisk været religiøse skikkelser (eller galninge) som afsondrede sig fra det omliggende samfund, ikke politiske. Og det er efter min mening helt uholdbart når andre fortolker familiens levevis som en eksemplarisk politisk handling.

Meddelelsen foroven om en sponser fik mig til at tænke på filmen The Truman Show:

“Truman Burbank: Chosen out of five unwanted pregnancies and the first child to be legally adopted by a corporation, he is unaware that his daily life is broadcast continuously around the world.”
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Truman_Show

Der er dog den forskel at hun har selv valgt at gøre sit liv til en slags reality show.

Endelig, vedrørende de fire børn:

We know that the world is finite, and that in some way, at some point in the future, easily extractable supplies of many types of resources will run short. We also know that pollution (at least the way humans define pollution) can be expected to become an increasing problem, as an increasing number of humans inhabit the earth, and as we pull increasingly “dilute” resources from the ground.
http://ourfiniteworld.com/2012/12/12/why-malthus-got-his-forecast-wrong/

Hertil er der voksende problemer med at producere mad nok til den befolkning verden allerede har, og klimaforandring og opfyldelsen af vores behov for energi ved at bruge ressourcer til energiafgrøder vil ikke gøre denne situation bedre.

ellen nielsen

Flere kan ikke forstå, hvad familien lever af!
Et bud:
Hvis ægteparret har to børn på højskole,
er de nok ikke helt unge og uformuende.
Har måske afhændet et dyrt hus i KBH's området
og købt en billig 'ødegård' i Sverige.
Det kan man leve længe af/på med lidt små-indtægter og nøjsom levevis,
især i Sverige, hvor bl.a. dagligvarer er langt billigere end i DK,
mens der er gebyrer bl.a. på lægebesøg og hospitalsundersøgelser.

Hvis børnepengene kommer fra DK,
håber jeg, at også evt. skatte-betaling går til DK.

Mikkel Madsen, Mihail Larsen og Stig Rasmussen anbefalede denne kommentar
Bente Simonsen

Sidder i mit gamle svenske hus, ret utæt er det, har forsøgt i flere år at få nogen svensk 'snikare' til at sætte nye tætte døre i, men så længe der er svenske kunder nok, der kan låne penge i banken, er mine ikke interessante, selvom jeg ikke skal låne dem i banken. Jeg har dog godt med selvhugget og kløvet brænde, det er bare det, at det er et heldagsjob at holde gang i fyret, og når jeg kommer hjem fra arbejde, er det hundekoldt og processen begynder forfra (får frost i fødderne, når jeg sidder ved computeren).
Når det er bare -5° går det an at leve her. Iblandt går temperaturen dog ned unde -20°, så er det ingen idyl at bo i skoven om vinteren!
Om sommeren æder sneglehusene min selvdyrkede økologiske grøntsager, ellers er det dejligt her.

John S. Hansen, Jeppe Juul, Viggo Okholm, Karsten Aaen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Jeg er vildt meget i tvivl om det er vejen at trække sig tilbage og hytte sit eget.
På den ene side er der behov for at redefinere samfundet og ens egen udbytte/indsats i forhold til samfundet. Ingen tvivl om at mange synes der er for lidt plads til at tilgodese sig selv når man skal tage hensyn til alle "naboerne". Her kan det være meget fristende at isolere sig og alene fokusere på at opfylde egne behov.
På den anden side er jorden jo ikke stor nok til at vi alle kan få en bid land, hvor vi ikke er generede af andre. Samtidigt giver samarbejdet med alle naboerne jo mange goder. Kollektivt har vi jo udviklet midler mod sygdomme, undervisning etc. Samtidigt har vi også udviklet mange ting, vi ikke har nogen brug for - fladskærme, køkkenmaskiner etc.
Vi bliver nødt til at være bedre til at sortere mellem de tilbud vi får - ellers bliver vi fristede til at helt afskære os fra at få tilbuddene. Dette kalder på udviklingen af en anden type samfund og økonomi, hvor det ikke er en stadig vækst i forbrug der er nødvendigt for at holde hjulene i gang.

Mikkel Madsen, Nick Mogensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Bob Jensen, stregen i mit seneste indlæg skulle signalere, at det følgende ikke var møntet på dig, du havde jo selv i et tidligere indlæg beklaget individualismen. Jeg deler ikke dit mekaniske og reduktionistiske historiesyn, men jeg skal gerne komme dig i møde med at tilstå, at det ikke tegner så lyst lige nu. Dine betragtninger over varmt vand i hanerne og imperialismen forstår jeg ikke. Det lyder lidt floskuløst i mine ører. Når 10% af verdens befolkning forbruger 50% af ressourcerne, så er der vel nok til at vi kan skære ned, udligne og finde nye metoder uden at det betyder at vi skal på fattiggården. Det kan være du får ret i, at sådan får det ikke lov til at blive, men det er jo ikke det samme som at det ikke kan lade sig gøre. Jeg har egentlig lidt svært ved at se sammenhængen mellem din fatalisme og flere af de ting du skriver om dit liv og dine holdninger.

Mihail Larsen

Send more money

Der er noget naivt eller barnligt over denne fantasi om at kunne leve i ødemarken i fuldkommen frihed fra samfundets trældom. Lige som unge mennesker, der vil "leve livet" "fuldt og helt" og befriet fra de ubehagelige lænker, som nogle af os andre kalder respekt for andre mennesker og gensidigt ansvar.

Går man tættere på, kan man da også se, at fantasien har nogle aber-dabeis. Lige som millionærerne tager samfundet for givet og benytter sig af det (men med væmmelse ser på at med-finansiere det), lige sådan har Andrea valgt at realisere SIG SELV på forventet efterbevilling fra sponsorer, socialforsorg og medie-iscenesættelse.

Minsandten om der ikke er et publikum for denne selvforelskede narcissisme (Andrea har det tydeligvis svært ved ikke at være 'anerkendt'). Enhver drømmer om – med Andreas eget eksempel – at vinde i Lotto. Eller hvad med at være et hidtil ukendt barn af en prins? Eller at have nogle velhavende forældre, der kan sende penge ad libitum og i dårlig samvittighed, for at børnene kan realisere sig selv? Nu er denne rolle måske overtaget af sponsorerne og det offentlige. Send more money.

Forstå mig ret. Jeg har intet at indvende mod mennesker, der frit vælger at 'stå af¨. Men det skal ske på egen regning. Ellers er det bare en smart måde at malke andre mennesker på. Og tilmed pisse på dem bagefter.

Mikkel Madsen, Ruben Michelsen og Philip C Stone anbefalede denne kommentar
Kurt Birkedal

Dennis Berg.
"At bruge batteri og strøm, bare for at læse en bog? Den kan jeg simpelthen ikke se.
Bøgerne er lavet af træ, og hvis dette er naturligt fremkommet træ (altså ikke groet med pesticider og gødning), så binder det CO2 fra den naturlige cirkulation, hvor der idag grundet fossil afbrænding befinder sig alt for meget allerede.
Derfor kan jeg ikke se, at bøger har nogen negativ virkning. Det har derimod battieri- og strømforbrug".
Dennis , du har ikke ret i din antagelse. For du taler ud fra en antagelse der ikke har hold i en videnskabelig vurdering.
I processen fra træ til pulp og papir medgår der energi i relation til papirets kvalitet. Dertil kommer energi til træfældningen med maskiner samt til logistik fra skov til papirfabrikken. Hvor er der papirfabrikker som kun bruger økologisk dyrket træ - ikke her i Skandinavien. Hvis papiret skal transporteres fra leverandører fra fjerne destinationer stiger energiforbruget il logistik yderligere. Endeligt forbruges der energi til at trykke og distribuere de trykte bøger. Prøv lige at regne på det med inddragelse af alle parametrene.

Grethe Preisler

Walden til discountpris for cafe latte segmentet anno 2013. Thoreau ville vende sig i sin grav, hvis han læste det.

Men forsidebilledet af Heilskov junior i "vildmarken" med farmand og vovser er et scoop. Han er da ikke til at stå for!

Simon Olmo Larsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider