Læsetid: 10 min.

Kapitalisme-kritik helt ude i skoven

I 2011 trak familien Hejlskov stikket til det storforbrugende højhastighedssamfund og flyttede langt ud i den svenske skov, hvor livet føles tæt på og ægte. Familien er del af en ny autenticitetsbevægelse
’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

Jakob Carlsen

21. januar 2013

I 2011 hev Andrea Hejlskov, hendes mand Jeppe Juul og deres fire børn i bogstaveligste forstand stikket ud. Familien flyttede fra Danmark langt ud i den svenske ødemark. Væk fra stress, ubetalte regninger, mangel på tid og et pres om hele tiden at tjene mere og bruge mere. De byggede et bjælkehus helt fra bunden, uden el, rindende vand, varme eller internet. De var off the grid. Det var deres eget valg, men det var et valg, der blev truffet på baggrund af frustration.

I dag er de online og på solcelle, men de lever fortsat et liv uden hårde hvidevarer, hvor alt gøres fra grunden – og de kommer aldrig tilbage til Danmark.

Men hvor kom inspirationen fra?

»Vores overvejelser gik meget på, at vi havde solgt ud af vore værdier. At det moderne liv ikke hang sammen for os, og at vi og vores børn ikke havde det godt. Vi havde brug for at reagere på dette ’nagende ubehag’ – men det tog lang tid, før vi rent faktisk tog springet. Jeg husker, at vi slet ikke kunne forestille os at bo et sted, hvor der ikke var el, eller hvor man skulle hente vand i en brønd. Det forekom fuldstændig urealistisk og umuligt – også selv om 90 procent af jordens befolkning godt kan finde ud af det. Det var et stort og vildt spring ud over kanten. Ud i det ukendte,« indleder Andrea Hejlskov og fortsætter: »Vores største bekymring var ’må man det her?’ ’Hvad med børnene?’ – og det tog lang tid for mig at erkende, hvor dybt jeg havde internaliseret samfundets normer og værdier, og hvor meget jeg hele tiden gik og tæskede mig selv, fordi jeg aldrig rigtig passede ind i dem.«

Modedille for krea-klassen?

– Det er vældig trendy lige nu med nøjsomhed og den slags. En del kvinder, jeg kender, har lige meldt sig ind i en gruppe på Facebook, hvor man ikke må købe noget tøj i et år eller seks måneder. Er I monstro en del af den kreative klasses seneste dille?

»Ja, vi er helt sikkert del af ’autenticitetsbevægelsen’. Det kan godt irritere mig – for vi ville jo væk fra alt det der … vores små plastre på såret. Trends vi følger for at give livet indhold. Jeg har beskæftiget mig meget med begrebet autenticitet, både da jeg var coach, og da jeg underviste på universitetet. Jeg kan sagtens se, hvor latterligt det kan forekomme, hvor fake. Og hvor meget autenticitet bare bliver en ny form for forbrug, en hul livsstil, man kan købe, og som ser pænere ud,« siger hun og fortsætter:

»Men når det er sagt, så er der også nogle understrømme i denne bevægelse, som er meget sarte, inderlige. Occupy-bevægelsen eller Anonymous handler grundlæggende om at generobre noget, man føler, man har mistet kontrollen over. Det er der noget utrolig smukt over. Det gider jeg godt være med i. Jeg tror hundrede procent på, at man selv må tage personligt ansvar. Jeg tror på handling.«

En søgen, der provokerer

I dag går Andrea Hejlskovs to ældste børn på højskole. Den yngste på to år er derhjemme, og hendes midterste dreng, Silas, går i skole i Sverige. Efter et år i vildmarken besluttede familien sig for at vælge samfundet til.

– Tror du, du er en del af noget større? En søgen i de vestlige postindustrielle samfund, der vil føre til en større miljøbevidsthed og omsorg, eller er du snarere en del af et ekstremt lille lag af vestlige veluddannede mennesker, der keder sig? Er dit nye liv din måde at dyrke ekstremsport på?

»Jeg tror, vi er en del af den slags fænomener, som et ekstremt lille lag af vestlige, veluddannende mennesker elsker at hade/elske. Jeg har arbejdet som foredragsholder i mange år, men da jeg begyndte at holde foredrag om vores radikale livsvalg, oplevede jeg noget, jeg aldrig havde oplevet før. En lille procentdel af tilhørerne bliver sindssygt provokerede. Det forvirrede mig meget. Hvordan kan vores personlige valg provokere nogle få folk på den der voldsomme måde? Jeg er nået frem til, at jeg ikke gider mere pis. Især ikke med de veluddannede, som kritisk dekonstruerer alt, hvad der truer status quo. Dem, der ser sig selv som progressive, men i virkeligheden er dybt reaktionære.«

– Jeg elsker at køre i min lille grønne Beetle ud af de amerikanske landeveje med høj musik og soltaget nede. Jeg føler mig fri, også selv om man kan indvende, at min frihed kræver, at jeg tjener en del penge. Men penge giver frihed. Man kan rejse til steder. Man er ikke bundet til at købe ind i dårlige supermarkeder. Hvor længe kan det blive ved med at være fantastisk at se den samme sol, sø og skov i Sverige og arbejde så sindssygt hårdt med praktiske ting, som I gør hver eneste dag?

»Jeg forstår hundrede procent, hvad du siger – også fordi jeg selv har frihedsfølelsen, når jeg kører i bil! Jo, vi har da valgt mere end det materielle fra. Vi har med vilje indskrænket vores verden. Og havde jeg råd, ville jeg da helt klart tage mine børn med ud at se verden. Men altså ... sådan er livet. Man kan jo for fanden ikke få det hele. Man må vælge. Jeg har jo ikke noget problem med folk, der vælger noget andet som f.eks. dig, du har bevidst valgt det liv, du har. Det er de ubevidste valg, den måde livet bare trækker af sted med folk, der kan bekymre mig.«

Et sygt ideal for coolness

– Hvad med den fede følelse, når man går ind i verdens mest cool brunchrestaurant i New York eller en gadecafe i Amsterdam. Er du ikke spærret inde i en provins, der nærmest er middelalderlig?

»Ha ha ha ha! Nej, Annegrethe. Det er kun en lille veluddannet skare af vesterlændinge, der kender de der følelser, du beskriver. Jo, det kan godt være, at det fedeste liv i hele verden er at være rig og fri, men det er bare ikke den virkelighed, de fleste af os vågner op til. En anden ting er, at det er sygt ideal. Hvorfor er trendy brunchcafeer indbegrebet af coolness? Jeg har mødt langt flere cool mennesker herude i mit afgrænsede territorium, end jeg nogensinde har mødt inde i byen, hvor alle ligner hinanden,« siger hun med overbevisning og sætter trumf på:

»Frihed er en indre følelse. Det er noget, man kræver og kæmper for. Du kæmper jo også din egen kamp for den frihed, du har. Min frihed er følelsen af, at jeg slap ud. Lad mig fortælle en anekdote: Sidste vinter sendte min datters veninde fra Danmark en besked på Facebook til mig. Hun skrev: ’Det var godt, I slap ud i tide’. De unge i vores samfund har lugtet lunten, og det er en illusion, den lille skare hyller sig i, at det moderne liv er den bedste af alle livsformer.«

At være kendt er en slags narko

– Du siger, at du dog savner at være ’noget’, at have en karriere, anerkendelse, blive inviteret i debatprogrammer, på tv. Du siger, at du ’arbejder med det’. Som om det er noget forkert? Er det ikke menneskeligt at ville lykkes – at ville være en del af det samfund, man er vokset op i?

»Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt. Heldigvis kan jeg forholde mig analytisk til den. Hvorfor er det sådan? Hvordan er det blevet sådan, at din eksistensberettigelse afhænger af succes? Jeg synes, vores menneskesyn er skadeligt og decideret farligt. Jeg synes, at ’succes’, ’vækst’ og ’det store gennembrud’ er løgne, vi hænger vores hatte på. Men jeg kan ikke sige mig fri for det.

Da jeg skrev min bog, Andrea Hejlskov, oplevede jeg lige pludselig at være up and coming. Jeg fik venskabsanmodninger fra kendte mennesker, og medierne begyndte at ringe til mig. Det var vildt dejligt. Jeg følte mig meget særlig. Jeg brugte lang tid på at prøve at forstå, hvad fanden dét handlede om, og jeg nåede frem til, at hele vores underholdningskultur bare er ... underholdning. Opium for masserne! Jeg vil væk fra dét narko. Jeg prøver at vælge det fra. Men det er ikke let. Tænk, hvis det hele lige pludselig lykkes, man vandt i lotto, og alle elskede dig! Den amerikanske drøm om at lykkes (via succes) sidder ekstremt dybt i os.«

Frisk luft – ikke antidepressiver

– Du siger på bloggen hverdage.dk, hvor du har skrevet et essay om dit hverdagsliv, at det også er enormt hårdt at få en husholdning til at køre, men hvis man læser om dig der, virker du lykkelig – er du det?

»Jeg bliver nok aldrig helt lykkelig. Jeg er født med en sort plet i sjælen. Men i stedet for at symptombehandle med antidepressiver er det vigtigt, at man tilrettelægger sit liv, så man får masser af frisk luft, høj himmel og natur. At ens dag er fyldt med arbejdsopgaver, der giver eksistentiel mening. Som at hugge brænde eller hente vand i brønden. At livet føles tæt på og ægte. På dén måde er jeg lykkelig. For jeg er levende.«

– Hvor meget ’frikvarter’ fra det materielle højhastighedssamfund er der over jeres liv? Tror du, I vender tilbage til normaliteten?

»Vi kommer aldrig tilbage. Der er intet i den moderne livsstil, der siger mig noget. Det kan være, jeg besøger byen engang imellem og går på cafe og ser mine gamle venner, men fandeme om jeg vil tilbage i den vattilværelse, jeg havde før! Den daglige indignation over et eller andet, de her små frustrationer, der ikke er store nok til, at vi gør oprør.«

– Jeg kender godt den tilfredsstillelse, man kan få ved at producere noget fra grunden. Bage selv. Bygge noget. Men hvorfor ikke leve et mere selvberoende liv i Danmark. Hvorfor skal det være så radikalt?

»Vi prøvede faktisk at leve sådan her i Danmark. Men der er ikke noget natur tilbage i Danmark, hvor man kan få lov til at passe sig selv. Kontrolsamfundet har invaderet alt. Det skræmmer mig. En anden ting er, at jeg faktisk tror på det fundamentale oprør. Jo, man kan bytte til elsparepærer, bage sit eget rugbrød og bruge mere tid sammen med sine børn, men man er fortsat en del af det. Vi havde brug for at bryde fri. Det er absolut ikke for alle, og jeg har aldrig sagt, at vores livsstil er et ideal. Det vigtige er, at man bevidst og aktivt ikke kun tager stilling, men også reagerer på de ting, man har erkendt.«

Styrken i kulturpessimismen

– Du siger videre på hverdage.dk, at man må forberede sig på, at samfundet, som vi kender det, vil bryde sammen. Det lyder som de typer, der har våben, konserves og vand i kælderen, så folket i fremtiden kan slå en ond regering tilbage. Den idé slår mig som ret kulturpessimistisk. Historisk har kapitalismen været ret smart og genopfundet sig selv. Hvorfor skulle det ikke kunne fortsætte?

»Ja, det er kulturpessimistisk. Måske genopfinder kapitalismen sig selv og finder nye, smarte måder at bevare folket slavebundet – jo, jeg taler virkelig sådan – det kan jeg ikke udelukke. Men jeg håber det ikke. Jeg håber, vi river slørene væk fra øjnene, vågner op og skifter kurs. Jeg synes, vores kultur er syg,« svarer hun og fortsætter: »Det er rigtigt, at vi er lidt prepper-agtige (’Preppers’ er amerikansk slang for mennesker, der forbereder sig på overlevelse efter mulige kommende katastrofer enten af lokal eller global karakter. Bevægelsen er mest udbredt i USA, red.). Det hænger også sammen med skoven. For de gamle herude er der intet som helst mærkeligt i, at man skal være forberedt. At man skal kunne sørge for varme og mad til sig selv. Det er en grundlæggende indstilling til livet. Livet er jo mere hardcore herude. Nogle gange stormer det, og nogle gange er det minus 30 grader. Det påvirker ens sind. Man bliver bedre til at huske at hugge brænde, til at have et forråd af mad. Men jeg skal også ærligt sige, at det stikker dybere. Hvis klimaet går helt amok, hvis de økonomiske systemer bryder sammen, så vil jeg sgu have mit på det rene. Jeg vil kunne sørge for mig, min familie og mine naboer.«

– Du skriver også, at du jo godt ved, »at chokolade bliver produceret af børneslaver, at flytrafikken forurener atmosfæren, og at de rige bliver nødt til at gå af med privilegier, hvis vi ikke skal smadre planeten«. Men råder dit nye liv bod på alle de uhyrligheder? Ville det ikke være mere effektivt at blive politisk aktiv?

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, det handler om at leve livet bevidst. At tage nogle valg og stå inde for de ting, man gør. Jeg tror ikke på politisk aktivisme, fordi jeg ikke længere tror på vores politiske system. Det eneste, jeg tror på nu, er, at man stiller noget op med sit liv. Gør noget.«

Du kan læse mere om Andrea Hejlskov på hendes blog: www.andthepioneerlife.wordpress.com – du kan læse essayet om hendes hverdagsliv på www.hverdage.dk, hvor en lang række danskere fortæller om, hvordan de håndterer deres dagligdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • emil kobberup
  • Regitze Willemoës
  • Vang Bach
  • Jonas Foged Kristensen
  • Brian Pietersen
  • Lasse Nyholm Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Emma Koppel
  • Lonnie Dirckhoff
  • Lars Kristensen
  • John Fredsted
  • Esben Lykke
  • Gunvor Trinderup
  • Oliver Mouritzen
  • Birgit Østergård
  • Alberto Vernaccini Petersen
  • lars abildgaard
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Kim Hansen
  • Marianne Christensen
  • Andreas Trägårdh
  • randi christiansen
  • Thomas Elle
  • Q Eight
  • Niels Mosbak
  • Benny Larsen
  • Jeppe Juul
  • Maj-Britt Kozlovski
  • Flemming Albertus
  • Søren Roepstorff
  • Vivi Rindom
  • Lone Christensen
  • Martin Åberg
  • Anders Hansen
  • Signe Vange
  • Peter Ravn Mikkelsen
  • Tor Brandt
  • Jacob Knudsen
  • Henrik Rude Hvid
  • Reza Wali
  • Alan Strandbygaard
  • Torben Nielsen
  • Simon Olmo Larsen
  • kim jensen
  • Jens H. C. Andersen
  • Vincent Kløcker
  • Dennis Berg
  • Claus Høeg
  • Jakob Lilliendahl
  • steen ingvard nielsen
  • Rune Petersen
  • Holger Madsen
  • Toke Ernstsen
  • Jens Christoffersen
  • Jens Falkesgaard
  • Heinrich R. Jørgensen
  • peter arctander
  • Niels-Holger Nielsen
  • Kenneth Sebastian Mølholt
emil kobberup, Regitze Willemoës, Vang Bach, Jonas Foged Kristensen, Brian Pietersen, Lasse Nyholm Jensen, Niels Møller Jensen, Mogens Højgaard Larsen, Emma Koppel, Lonnie Dirckhoff, Lars Kristensen, John Fredsted, Esben Lykke, Gunvor Trinderup, Oliver Mouritzen, Birgit Østergård, Alberto Vernaccini Petersen, lars abildgaard, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Kim Hansen, Marianne Christensen, Andreas Trägårdh, randi christiansen, Thomas Elle, Q Eight, Niels Mosbak, Benny Larsen, Jeppe Juul, Maj-Britt Kozlovski, Flemming Albertus, Søren Roepstorff, Vivi Rindom, Lone Christensen, Martin Åberg, Anders Hansen, Signe Vange, Peter Ravn Mikkelsen, Tor Brandt, Jacob Knudsen, Henrik Rude Hvid, Reza Wali, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Simon Olmo Larsen, kim jensen, Jens H. C. Andersen, Vincent Kløcker, Dennis Berg, Claus Høeg, Jakob Lilliendahl, steen ingvard nielsen, Rune Petersen, Holger Madsen, Toke Ernstsen, Jens Christoffersen, Jens Falkesgaard, Heinrich R. Jørgensen, peter arctander, Niels-Holger Nielsen og Kenneth Sebastian Mølholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Birkedal

Hej Dennis Berg - her er nogle komparative værdier til beregning om det relative Co2 udslip fra e-bøger versus papirbøger.

Når man læser e-bøger på en Ipad eller E-bog, forbruges der i snit 12 KW / år hvis den er tændt 24 timer hver dag i 12 mdr. Det svarer til ca. 25 DKK / årligt eller 0,07 kr / døgn. Det giver ikke meget Co2 udslip, og da slet ikke hvis strømmen genereres via solceller eller vindkraft.

Philip C Stone

I forlængelse af Kurt Birkedals kommentar:

Der skal ofte bruges kunstbelysning for at læse en bog, hvilket kræver strøm og energi. En energieffektiv bærbar kan komme ned på ca. 16W.

Niels-Holger Nielsen

Bob Jensen

'Niels-Holger,
det står mig ikke helt klart hvad du mener med din seneste kommentar'

Du skriver tidligere:

'Når jeg ser tilbage over mit liv er det med en vis tilfredsstillelse over at jeg hverken spildte mit liv på at tjene masser af penge eller investerede al min til rådighed værende energi i radikal politik.'

Hvis det sidste sigter på mig, må jeg melde hus forbi.

I en relativ kort periode for snart mange år siden 'investerede [jeg] al min til rådighed værende energi i radikal politik.' Når jeg altså ikke lige gik på arbejde, lavede mad, så fjernsyn, drak øl, spillede skak, holdt ferie, uddannede mig og elskede med min kone. Det var jo ikke en koncentrationlejr, men dog for voluntaristisk/aktivistisk til at holde i længden, især når man var i modvind. Vi burde have taget det mere roligt og afslappet og have udvist mere tålmodighed, så havde det muligvis givet bedre resultater.

Bente Simonsen

"Det kan man leve længe af/på med lidt små-indtægter og nøjsom levevis,
især i Sverige, hvor bl.a. dagligvarer er langt billigere end i DK,
mens der er gebyrer bl.a. på lægebesøg og hospitalsundersøgelser."

Det der med billige dagligvarer kan du glemme, i de år jeg har boet i Sverige (snart femten år) er de steget mere end 400%. Det jeg betalte 80-85 kr. for i 2000, koster nu mellem 300-400 kr. afhængig af butikken. Ja, at vise sig i en lægekonsultation koster 120 kr. (sidst jeg var der - og man betaler inden man har fået 'valuta' for pengene, hvilket ikke altid er tilfældet), men skatten er lavere end i DK. Selv tror svenskerne at de har verden højeste skattetryk. Plejer at sige til dem, 'flyt til Danmark', når de klager. Det vil de gerne, frit sprit!

Jakob Garde, Martin Hansen , Niels-Holger Nielsen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Kurt Birkedal

Til gengæld bliver der brugt rigtig megen energi og ressourcer på at fremstille apparatet. Jeg tør ikke sige noget definitivt om den respektive miljøvenlighed, men nøjes med at fastslå at en bog nemt kan læses af ti eller endnu flere personer inden den bliver sendt til genbrug. Hvordan mon det går med recirkulation af e-readere? Er det noget du ved noget om?

Niels-Holger Nielsen

Philip, sidder du i bælgmørke og læser på din computer? Jeg har læst at der går betydelige mængder vand, energi og knappe ressourcer til at fremstille chips og batterier. Det kan godt være, at den elektroniske løsning er den mest miljørigtige, men regnskabet er under ingen omstændigheder så sort/hvidt, som du og Birkedal fremstiller det. Hvis I har en god sag, så er der jo ingen grund til at fortie væsentlige aspekter. Det er demagogi.

Andrea Hejlskov

Hej,

Det er os der er Jeppe og Andrea.

Vi vågnede op til helt vildt mange mails fra folk for hvem vores historie har betydet noget. Det var dejligt. Tak.
Trolls be trolls though- her kommer lige en luns.

Der kommer altid de samme rygmarvsreaktioner, når vi fortæller vores historie. De deler sig alltid i disse kategorier.

1) ”I synes I er bedre end os”
2) ”Det er synd for børnene”
3) ”Vi betaler for at I kan lalle rundt/I nasser på samfundet”
4) ”Hvis man er autentisk må man ikke benytte sig af moderne teknologi”
5) ”Hvor kommer pengene fra?”
6) ”Hvis alle gjorde som I gør, så…”
7) ”Det er bare et selvrealiseringsprojekt”
8) ”I er nogle skizofrene, narcisistiske, naive pseudoreligiøse betydningsløse mennesker og man kan aldrig forandre noget som helst"

1) ”I synes I er bedre end os”

Vi må kunne tale om det generelle uden at folk tager det personligt.

Mange mennesker i vores samfund er, og oplever sig selv som, gældsslaver, lønslaver eller slaver af en normalitet de har svært ved at tilpasse sig.
Fint nok at du ikke personligt gør- men hvad med alle de andre?
Hvad med de ulykkelige? Hvad med de fattige?

VI var ulykkelige. VI var fattige. VI blev nød til at gøre noget. Vores historie er bare en historie om noget man kan gøre, hvis man har det ligesom os.
Vores historie er ikke en trussel.

2) ”Det er synd for børnene”

Det er også synd for de børn der er institution hver dag ti lkl. 17. De børn der bliver overdænget med afladsartefakter. Come on! Don´t use the kids man!

Vi gjorde bl.a. det her for vores børns skyld. Fordi vi ville vise dem et alternativ. Vores børn er stolte af hvad vi har gjort og er iøvrigt stolte, frie, sensitive mennesker. Back off.

3) ”Vi betaler for at I kan lalle rundt/I nasser på samfundet”

Vi betaler også skat. Vi bidrager også til samfundet- med f.eks. interviews som dette. Vi har enhver ret i verden til at anvende vejene. Ensomme flokdyr i for små sko slider også på gulvtæppet.

Skal det handle om hvem der tjener hvad, hvorefter "vi" fordeler magt og taletid ud i eksponentielt forhold til indtægtsstørrelse? Et ægte græsk demokrati, hvor kun dem med fast arbejde og høj indtægt må ytre sig/stemme/formere sig...?

Det er ikke hvad vores forfædre kæmpede for da de skabte velfærdssamfundet (ikke engang de konservative) og det er ikke sådan vi synes et samfund skal være. Det ligger alt for snublende nær facisme.

4) ”Hvis man er autentisk må man ikke benytte sig af moderne teknologi”

Der er ingen der har påstået at være autentisk- kun at være en del af en bevægelse hvor folk leder efter andre værdier end de herskende.

Vi opfatter ikke teknologi som noget ikke-autentisk.

Vi opstiller ikke en kunstig dikotomi mellem fortid, nutid og fremtid, mellem modernitet og autenticitet.

Vi forsager ikke de fremskridt mennesket har gjort- vi forhandler bare dets anvendelsesmuligheder.

5) ”Hvor kommer pengene fra?”

Ja. Selvfølgelig har vi lyst til (og finder det rimeligt) at vi skal blotlægge vores privatøkonomi i et kommentarspor på internettet. Helt sikkert.

6) ”Hvis alle gjorde som I gør, så…”

Der er sgu da ingen der gider bo sådan her. Det er alt for ubekvemt.

MEN… hvis alle gjorde som vi gør, hvad så? Ville samfundet bryde sammen (excuse us, men det har bankerne allerede sørget for, vi er små fisk i vandet)? Ville vi opstille nye, og mere retfærdige måder at få det hele til at hænge sammen? (yes, please)

Er det mest solidarisk at tie stille i et samfund man synes er råddent- eller det mest solidarisk at prøve at finde nye måder at være i samfundet på?

Desuden KAN man ikke flygte fra samfundet. Det har vi lært. Samfundet er en struktur i personligheden. Hvad man KAN gøre er, at forhandle med det.

Der bor mange mennesker ude i skovene. Folk som ikke passer ind, folk som synes det hele er gået amok. Vi er mange. Vi har små samfund, små økonomier, små fællesskaber. Vores handling er ekstremt solidarisk og ekstremt politisk.

7) ”Det er bare et selvrealiseringsprojekt”

Modsat dig? Modsat dit liv?

Vi forstår at det er blevet umoderne at ville realisere sig selv- måske fordi selvrealiseringsprojektet har stået øverst på dagsordnen lige siden 60erne, op gennem 70erne, yuppie80erne, 90erne og nullerne hvor alt handlede om at definere sig selv via sit forbrug.

Selvet- og selvrealiseringsprojektet- er the number one (tø hø) karaktertræk ved vores kultur og det er noget vi forholder os kritisk til- men ikke kan undslippe.

8) Ja, vi er crazy, naive skizofrene, narcisistiske drømmere og vi modsiger os selv. Vi famler.

a) For os er der ingen tvivl om at de økonomiske og samfundsmæssige systemer bryder sammen. Det sker lige uden for din dør. Velfærdssystemet ligger i sin dødsrallen- det ses rigeligt på de holdninger der kommer til udtryk her i kommentarsporet på landets mest ventreorienterede avis.

Helt stille og roligt forbereder vi os.
Klimaforandringer vil før eller siden kræve at vi bruger og fordeler ressourcerne på en anden måde- højst sandsynligt ved at afgive nogle af vores privilegier til dem vi har stjålet dem fra.

b) Vi deler ud af vores tanker og erfaringer på nettet fordi det er vigtig information. Fordi modstandsbevægelsen findes. Selvfølgelig også fordi vi er nogle selvoptagede klaphatte med et behov for at blive set- men MEST fordi vi synes det er vigtig information.

Du kan læse mere om det hele på vores blog: http://andthepioneerlife.wordpress.com/

Venlig hilsen
Jeppe og Andrea

Anders Hansen, John S. Hansen, Jakob Garde, Martin Mørch, Lonnie Dirckhoff, Heinrich R. Jørgensen, kristina v. pedersen, Mikkel Madsen, Mogens Bach Jensen, Kim Hansen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Kaspar Olsen, Inger Sundsvald, Viggo Okholm, Martin Hansen , Holger Madsen, Bob Jensen, Jens H. C. Andersen, randi christiansen, Jens Thaarup Nyberg, Slettet Profil, Henrik Rude Hvid, olivier goulin, Poul Kjeldgaard, Niels Mosbak, Per Torbensen, Toke Ernstsen, Niels-Holger Nielsen, Lone Christensen, Simon Olmo Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip C Stone

Niels-Holger

Nej, men jeg har brug for mere belysning når jeg læser en bog. Og batterier og chips vokser selvfølgelig ikke på træer. Al produktion kræver ressourcer og energi. Men hvis du genlæser Dennis Bergs beskrivelse af bogproduktion vil du se at de synes at opstå gennem en slags vægtløs, selvproducerende magi. Den sammenligning Kurt Birkedal præsenterer er jeg ikke i stand til at bedømme, men han har væsentlig mere styr på hvad der indgår i produktionsprocessen end Berg, hvis fantasier jeg ikke gider forholder mig til. Så er det godt at Birkedal har gjort det.

Niels-Holger Nielsen

'Men hvis du genlæser Dennis Bergs beskrivelse af bogproduktion vil du se at de synes at opstå gennem en slags vægtløs, selvproducerende magi. '

Jeg har ingen steder sagt, at jeg tilslutter mig Dennis' udlægning. Kun at I er ligeså unuancerede som han er.

Philip C Stone

Niels-Holger

Jeg tror at Kurt Birkedal har reageret på følgende:

"Derfor kan jeg ikke se, at bøger har nogen negativ virkning. Det har derimod battieri- og strømforbrug."

Derefter påpeger han at bøger (underforstået – også) har en negativ virkning. Hverken han eller jeg har påstået at produktionen og brugen af computere ol. er omkostningsfrie. Men hvis man i forbindelse med computere ol. udelukkende udregner omkostningen på basis af forbrug og ikke inddrager produktion og bortskaffelse/genbrug, hvad der måske er tilfældet i Birkedals anden kommentar, er det ikke retvisende.

Simon Olmo Larsen

Daniel Quinn, skrev i 1989 bogen Ishmael, our agricultural revolution was not a technological event but a moral one, a rebellion against an ethical structure inherent in the community of life since its foundation four billion years ago. Having escaped the restraints of this ethical structure, humankind made itself a global tyrant, wielding deadly force over all other species while lacking the wisdom to make its tyranny a beneficial one or even a sustainable one.

That tyranny is now hurtling us toward a planetary disaster of pollution and overpopulation. If we want to avoid that catastrophe, we need to work our way back to some fundamental truths: that we weren't born a menace to the world and that no irresistible fate compels us to go on being a menace to the world.

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hej Andrea,

I gjorde bl.a. det, I har gjort, for jeres børns skyld.

Det gør vel de fleste, når de selv skal sige det. Hvad børnene mener om sagen, får man sjældent at vide, før de er nået så langt, at de er praktisk og økonomisk uafhængige af forældrenes velvilje og assistance (tænk bare på forældreguruen Anna Wahlgreen), og så er det for sent at lave om på det.

Man husker de fejl, ens egne familiære "rollemodeller" begik, da man selv var barn, og sværger en dyr ed på, at dem skal ens unger i hvert fald ikke lægge ryg til.

Men held og lykke med projekt simple living i broderlandet Sveriges vilde natur. Det kunne være sjovt at høre, hvad dine og Annegrethes børn har at sige til hinanden, når det engang bliver deres tur til at give deres besyv med i medierne.

Men det er jeg nok blevet for gammel til at opleve, når den tid kommer ;-)

H.C. (Hans Christian) Ebbe og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Ruben Michelsen

Jeg vil da ønske Andrea og Jeppe tillykke med at de "slap ud i tide".
Nu er de helt frie og uafhængige mennesker. Ligesom "bonderøven" og Troels Kløvedal.

Kære Andrea Hejlskov

Tak for din kommentar, der rammer lige ind i kernen af janternes sjæl.
Du har udfordret angsten for det ukendte, "man ved hvad man har, men ikke hvad man får" og "der er nok noget snyd med i det", og "hvad med terminerne" alle de forventelige reaktioner man får fra mennesker med generel angst for livet, der pænt holder sig inden for "normaliteten".
Inden de får set sig om, er det sgu' slut, og når de har givet det sidste piv fra sig, er det for sent at ærgre sig over alt det de ikke nåede.

Her på Kreta går strømmen med jævne mellemrum - senest i går hvor den forsvandt tre gange. Hvis noget sådant sker i København, tror folk jo at der er tale om terrorisme.
Nogle gange forsvinder vandet i hanerne, men heldigvis har vi da en kilde i landsbyen, så vi overlever alligevel, uden skræk for at det skulle være terror.
Mine naboer her i landsbyen lever på den måde du og din familie gør, og det har de såmænd altid gjort - lavet mad over åben ild, og ildstedet fungerer samtidigt som varmekilde. De har strøm indlagt, det kom ca. 1970, men efter de seneste indskrænkninger i det økonomiske råderum, anvendes det kun til belysning, da prisen er steget ca. 250%.
Skulle det gå helt galt med oliepriserne, kan vi da skaffe os nogle æsler som ridedyr og lade bilen blive hønsehus i stedet.
Tænk, man kan faktisk godt leve et godt liv uden for storbyerne og Danmark.

Respekt herfra!

Anders Hansen, Holger Madsen, Heinrich R. Jørgensen, Jeppe Juul, kristina v. pedersen, Mogens Bach Jensen, Inger Sundsvald, Martin Hansen , Viggo Okholm, Michael Nissen, Bob Jensen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg, Niels-Holger Nielsen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Preisler og Niels-Holger

Jeg er lidt i vildrede. Hvorfor anbefaler Niels-Holger Grethe Preisler? De taler da et forskelligt sprog. Eller?

Nick Mogensen

@Peter Nielsen.

Jeg aner ikke hvad du taler om - og det vil overraske mig hvis du selv gjorde. Du har i hvert fald ikke formået at formidle din kritik? Du er tydeligvis irriteret over noget jeg har skrevet, men det er sådan set fint nok, så har jeg alt andet lige været bedre til at formidle et synspunkt klart end du har :-)

Nick Mogensen

Jeg synes det er alle tiders at Jeppe og Andrea forholder sig til de mange kommentarer, eller som de betegner de (fleste af) disse: rygmarvseraktioner.

Jeg sympatiserer med deres projekt. Det gør jeg. Men jeg ser også skår i det musselmalede porcelæn. Man må, fuldstændig på linjen med deres eget synspunkt ”Vi må kunne tale om det generelle uden at folk tager det personligt.”, kunne gå ind i en konstruktiv og kritisk debat om deres (jeres valg), og i den forbindelse optegne problematikker der synes at være relevante? Ellers bliver det dogmatisk.

Heinrich R. Jørgensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe og Bob Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Mihail Larsen: "Hvorfor anbefaler Niels Holger Grethe Preisler?"

Det ved jeg virkelig ikke Mihail, spø'r ham selv.

Skulle jeg gætte, vil jeg tro, at selv Niels Holger en gang i mellem kan blive lidt træt af sammenbidte verbale dueller mellem hhv. rettroende og kætterske akademisk skolede kapitallogikere.

Niels-Holger Nielsen

Grethe Preisler er af og til en rejekælling, som kommer med rigtig vittige bemærkninger. Det er ikke sikkert, jeg er helt enig med Grethe i denne sag, men hun sætter sig ikke op på den høje hest og spiller forarget over sverigesfarerne, som visse andre er ved at skumme over med. Hvis Andreas ord står til troende, og hvorfor skulle de ikke gøre det, så er Grethes kommentar blot udtryk for, at hun ikke deler sverigestrategien. Det gør jeg heller ikke, men jeg vil ikke udelukke, at den kan være rigtig for nogle mennesker, og at den kan indhøste erfaringer vi kan bruge i sammenbruddets tid. Det tror jeg at Andrea selv er klar over, og hvis man læser alle mine ijdlæg, vil man kunne se, at jeg har holdt denne mulighed åben hele tiden, mens andre har haf mere travlt med at beskylde sverigesfarerne for mangel på solidaritet og andre grimme ting. Jeg kører også på motorvejene, selvom jeg synes, at vi skulle begynde a demontere dem. Måske tror du, Mihail, at Grethe er enig med dig. Det ville jeg ikke tage for givet i dit sted.

ellen nielsen

Tak, Andrea Hejlskov - for dagens pletskud:
"Velfærdssystemet ligger i sin dødsrallen - det ses rigeligt på de holdninger der kommer til udtryk her i kommentarsporet på landets mest ventreorienterede avis."

Heinrich R. Jørgensen, Anders Hansen, Jeppe Juul, Bob Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Der fik jeg den!

Rettroende, og kættersk akademisk skolet kapitallogiker.

Jeg kan bare ikke se, hvad det har med min kritik af Andrea at gøre.

Jens Thaarup Nyberg

@Grethe Preisler:
"Walden til discountpris for cafe latte segmentet anno 2013. Thoreau ville vende sig i sin grav, hvis han læste det."
Sku´de nu ikke ha´lov at forsøge sig med åndelig afklaring.

Grethe Preisler

Du har ret Niels-Holger. Annegrethe og Andrea er også mennesker, og hvis alle var enige om alting på forhånd, så var det jo ligesom ikke mere at snakke om.

Sild er godt!

Grethe Preisler

Jens Thaarup Nyberg,

Pacifisten,skattenægteren og filosoffen m.m. Henry David Thoreau, som introducerede begrebet "civil disobedience", bidrog i det mindste ikke til jordens overbefolkning. Han døde 45 år gammel, ugift og barnløs i 1862 - d.v.s. før udbruddet af den amerikanske borgerkrig, slavefrigivelsen, koloniseringen af prærien og opblomstringen af den amerikanske industrialisme.

Mit eget eksemplar af Walden er den danske udgave fra 1949 (Livet i Skovene med forord af Jacob Paludan og illustreret af Mads Stage) og den tror jeg ikke, der er ret mange nulevende småbørnsforældre, der har ladet sig inspirere af.

Mon ikke det snarere er noget i retning af Laura Ingalls Wilders "Det lille hus i den store skov" som er inspirationskilden for flertallet af dem, der var børn endnu i 1968, når de drømmer sig tilbage til "de gode gamle dage", før verden gik af lave?

randi christiansen

I min ungdom boede jeg i kollektiv i de svenske skove - det var virkelig dejligt, men desværre blev det sociale liv så begrænset, at jeg nødtvungent måtte vende tilbage til den såkaldte civilisation.

Det må være klart, at disse frontløbersamfund – vi har Christiania lige midt i byen – er sunde reaktioner på det, som i moderne samfund er uhensigtsmæssigt for livet > de miljøgifte og sociale katastrofer vi lider under pga den 0,001% misforvaltning af fællesskabets ressourcer – og dertil ydermere blandt meget andet godt har bidraget med de løsninger til vedvarende energi, som samfundene i dag har så hårdt brug for.

Det er indlysende, at der er brug for alternativer til den moderne livsform - i efterkrigstiden stod hippierne markant for den form for systemkritik, der talte om miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed - senere bakket op af Gro Harlem Brundtland ´Grænser for vækst´ og af andre der kunne tænke selv og i perma(nent)kultur. I 0´erne måtte AFR krybe til korset og indrømme, at der var noget om det, men smadrede ikke desto mindre med sin nyliberalistiske og ufatteligt naive? tiltro til markedets positivt regulerende kræfter i høj grad den udvikling.

Og pga den slags bagstræberiske og forfærdeligt nok stadig høj(radio?)aktive aktører skal verdenssamfundet nu, hurtigere end vi kan nå at sige multlokum, omstille til bæredygtige løsninger. Da jeg var teenager, var det truslen om atomkrig, der formørkede fremtidsperspektivet og føjede fremtidstraumatisk stress til forældregenerationens posttraumatiske efterkrigsstress. I dag er det en virkelighed med stigende social uro og ditto klimakaos, som gør os eksistentielt utrygge og gør eksperimenter med alternative livsformer meget mere relevante, end jeg har lyst til at tænke på.

Så ja, det ville være på sin plads, at nogen stiger ned af deres høje heste og anerkender dette vigtige og enormt meningsfulde forsøg på ikke blot i teori men også i praksis at præsentere et alternativ til en livsform, som flere og flere oplever som værende ødelæggende for den fantastiske rejse, det er at være menneske på denne smukke planet i et univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender og derfor burde behandle med langt større ydmyghed, ærefrygt og ikke mindst forsigtighed, end tilfældet er.

Tak til frontløberen Andrea og hendes familie. Jeg ved godt, I gør det for at overleve som mennesker, men samtidig viderefører I på fornemste vis efterkrigstidens hippiers og miljøforkæmperes så forkætrede overlevelseskamp.

Simon Olmo Larsen, Jeppe Juul, Toke Ernstsen, Viggo Okholm, olivier goulin og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Og så var der også lige Rosseau, der kunne få øje på noget fremmedgørelse ifht naturgrundlaget

John Vedsegaard

Ja, de rige kan gøre hvad de vil.. I det her tilfælde altså bygge et hus hvor de vil og bo arbejdsfrit i det.

Lise Lotte Rahbek

Der findes og ses en gliden mod det mere selvforsynendende i samfundet visse steder - hvis man er i position til at se det.
Midt-københavn er nok ikke det mest indlysene observationspunkt - eller new york.

Men mange er efterhånden sikre på, at den sikkerhed, de troede fandtes, ikke er der mere.
Efterløn - væk.
Dagpenge - yderst 'reformerede''
Kontanthjælp - underlagt kommunale 'skøn'.
Folkepension for underklassen- Hah. Ja. hvis .. hvis. Men da kun under ydmygende omstændigheder.

Mange borgere er ved at indse, at trods skyhøje skatter og afgifter, vil der ikke være velfærd overhovedet for dem, når de ikke selv kan være skatteydende, og de må forsikre sig selv på bedste beskub. Aly er blevet brugt i bedste mening på administration og kontrol.
De rigeste har bragt deres i ly.
Der ville ikke være en skid velfærd tilbage om 50 år - for vi skal jo spare på det.
Der er intet andet at gøre end forholde sig til det.
Individuelt.
fællesskabet er fallit.

Anders Hansen, Simon Olmo Larsen, Jeppe Juul, Toke Ernstsen, Inger Sundsvald, Nille Torsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

@ Lise Lotte Rahbek

Det er ikke fællesskabet der har spillet fallit, - det er individualismen.

Simon Olmo Larsen, Per Torbensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er vist det mest deprimerende- men realistiske- indlæg jeg har begået herinde overhovedet.
Men jeg mener det: Lad være at stole på 'fællesskabsforsikringer' pt.
De er ikke det papir værd, de er skrevet på.

Hvis en regering finder på at rive sikkerheden væk under jer, så gør den det!
Rød, blå, grøn. sort.
Same, same.
De aner ikke hvad det vil sige at være menig borger.

Anders Hansen, John S. Hansen og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Lise Lotte Rahbek

Jeg satsede for 35 år siden på et fællesskab, som i dag gør, at jeg ikke er blevet ramt af alt det du nævner i dit indlæg.
Derfor har fællesskabet for mig, sejret over individualismen.

Niels Mosbak, Niels-Holger Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Holger Madsen

Det glæder mig!

Jeg må nok til selv at opfinde mine egne, nye fællesskaber, da den a-kasse jeg engang meldte mig ind i, ikke gælder som en vedvarende forsikring længere. Nu er det et mere flygtigt bekendtskab.
Jeg ved ikke længere hvem man skal finde sammen med. Måske nye kollektiver er vejen.

Holger Madsen

Sjovt nok boede jeg også et par år i de svenske skove, næsten ligesom Andrea og Jeppe, da vi i sin tid vendte hjem og lavede det store fællesskab.

Majbritt Nielsen

Jeg ved ikke hvor meget den kære familie spare naturen og samfundet for i forurening.
Men en ting er nok rimeligt sikkert. De børn sikkert mere forældre kontakt nu, end før.

Så helt skidt er det da ikke.

Anders Hansen, Simon Olmo Larsen, Jeppe Juul og H.C. (Hans Christian) Ebbe anbefalede denne kommentar

Folk må leve deres liv som de vil, men lad mig blot påpege dette: Dommedagsprofeter har der flere af gennem, ikke blot århundreder, men også årtusinder. En af de mest berømte er faktisk vores egen Jesus Kristus, der er er stærke sandsynlige beviser for at netop han troede han - og disciplene - levede i de sidste tider, tilknyttet den tids profeter om, ikke kapitalismens sammenbrud, så dog romerrigets eller jødedommens ditto; essæerne hed den tids profeter der i Palæstina for cirka 2000 år siden.

Kigger vi lidt fremad har vi 1100tallet (tror jeg det er) albigenserne, i 1300-tallet katharerne, i 1700tallet, de franske utopiske socialister som bl.a. Saint Simon startede. Og hvad var deres budskab, disse utopiske socialister: flyd ud i skovene, dan societeter og selskaber, samfund der, hvor folk selv dyrker marken og hvor alt udbyttet mv. er fælles. Kigger vi lidt videre finder vi de israelske kibbutzer, grundlagt af socialistisk indvandrede og indstille jøder/hebræere til Israel efter 2. verdenskrig - her måtte en familie i kibbutzen ikke have farvefjernsyn, hvis ikke alle familier havde. Her i Danmark har vi Thy lejren, Christiania og kollektiver i 1960erne og i 1970erne, som vel var et forsøg på at finde tilbage til tidligere tiders storfamiler på landet; en slags nostalgisk længsel efter et Danmark, der aldrig nogensinde har eksisteret jf. en af kommentarerne til denne her artikel om møg, (afføring?) og trillebør mv.

Pointen i dette her er at Andrea Hejlskov m.fl synes at tro at der engang fandtes det enkle, muntre liv på landet - måske a la Morten Korch. Sådan opfatter jeg i hvert fald indlægget fra Andrea H. og det budskab artiklen giver sådan mellem linjerne, men siær bag om linjerne skriger den til os: gør som os. I bliver meget mere lykkelige.....

Og ja, det er da muligt - men det er der lykke for Andrea H. og hendes familie er altså ikke lykke for mig. Jeg nyder hver morgen at tage et dejligt varmt brusebad i mit dejlige indendørs badeværelse og gå på toilettet i mit water closet (wc); alt andet ved vi af historisk erfaring giver diverse sygdomme, f.eks. kolera mv. Og jeg nyder at der er varme i mine radiatorer, at jeg har et køleskab samt et elektrisk komfur. Og at der kommer rent vand ud af mine haner - i stedet for vand man henter fra en brønd (som de har i Afrika f.eks.) kan være inficeret med diverse bakterier og virus mv. Igen, folk må leve som de vil - men har vi ikke ligesom været der før - flugten ud i skovene til en mere autentisk liv.......og dette fører så frem til denne todelte pointe:

1) Der har altid været folk som har råbt at samfundet snart går under og vi må forberede os på at det sker. Lad os derfor flytte ud i skovene, ud i bjergene eller hvor folk nu flytter hen, forberede os på, at dette sker. Annegrethe R. har bestemt en pointe når hun sammenligner jeg med 'preppers' i USA......
2) Hver gang disse preppers har råbt 'samfundet går under' - hver evig eneste gang har det vist at det har samfundet ikke gjort alligevel; menneskeheden eller teknologien har reddet os igen og igen. Og det er galt med Danmark at i 10 år under Fogh har vi skændtes om de cirka 5-6% af danskerne som er udlændinge, og også dette: I ti år under Fogh har firmaerne mv. ikke haft nogen som helst incitamenter eller motivation for at skabe nye produkter, forbedre de gamle....fordi de kunne lukrere på Fogh-regeringens skattelettelser, kunne de. Det er slut nu!

I næste indlæg vil jeg sige noget om hvorfor folk mon opfatter livet i skovene som mere autentisk og ægte end livet i storbyen...

Ja, det har jeg, Og det er bla. derfor jeg reagerer som jeg gør - jeg mener nemlig alt det som de forsøger at gøre eller lave er der andre som har gjort eller lavet før. Og intet, absolut intet er der kommer ud af det - andet end ævl, kævl, splid og strid.

Hvorfor tror alle folk (som f.eks. Andrea H), at lykken ligger i at vende det moderne komfortable liv lykken, flytte på landet eller flytte ud i de svenske skove og leve et liv pagt med naturen - hvad det så end betyder? Slagter de selv deres høns eller geder som Franck Erichsen (Bonderøven) gør det? Laver de selv lys af bivoks?

Drømmen for disse mennesker, der drømmer om at stå af rotteræset synes at pege mod en samfundsform vi allerede har forladt: det delvist feudale middelalderlige samfund, hvor alle lavede alt selv, f.eks. kartede uld, farvede uld, og selv strikkede det de havde brug for. Eller måske snarere: det Katholt samfund som Astrid Lindgren beskriver i sine bøger om Emil og hans familie. Her laver husmoderen alle kager selv mv. og husfaderen har køer, heste, grise og måske en mark eller to. Og hvorfor?

Måske fordi folk havde tid dengang.......tid til at snakke med hinanden.....tid til at besøge hinanden....

Men kigger vi på hvordan virkeligheden var er den meget langt fra Katholt idyllen: De fleste mennesker på landet var: daglejere, som intet ejede og som boede til leje i et lille utæt hus, hvor vinden peb ind ad dørene; der var ingen glas for vinduerne, måske et par aviser eller noget andet, som kunne holde vinden ude. Folk arbejdede stort set hele tiden, dvs. fra kl. 06.00 eller tidligere til kl. 21.00 eller 22.00. Dette er sandheden omkring livet på landet i år 1900 og helt op til omkring 1950 eller 1960.....

Er det ikke interessant at alle folk der har lagt det moderne komfortable samfund bag sig, kigger tilbage i historien og vil leve som man gjorde for 50 eller år siden? Folk som Andrea H. mener jo, som jeg læser budskabet i artiklen, at det liv der blev levet for 50 eller 100 år siden er mere autentisk end det liv som bliver levet her i 2013 i det moderne samfund. Og hun siger det jo selv, Andrea H: vi er helt sikkert en del af 'autenticitetsbevægelsen'. Underforstået: en bevægelse for at komme tilbage til det ægte og oprindelige, til naturen.

Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen, Mikkel Madsen, Per Torbensen, Grethe Preisler, Mihail Larsen og Oliver Mouritzen anbefalede denne kommentar

Fint at man kan flytte ud i en skov og have det godt, men lad være med at påstå, at alle bare kan gøre det uden at fortælle, hvordan man finansierer projektet.

@Andrea Hejlskov

Jeg synes det er super det I har gjort.

Din post lidt längere oppe og dine argumenter du fremförer mod taabernes uendelige fremfärd, vidner i den grad om at:
1. Det er ihvertfald ikke jer der er noget galt med.
2. Der er intet i vejen med jeres maade at leve paa, uanset blog, computer, solceller osv.
3. Du har indsigt til at se det uundgaaelige, nemlig at den samfunds model vi har i dag er paa brudets rand og er hul og tom for ägte värdier og du tör se det, og ikke konstant lyver for dig selv og gemmer dig paa en og anden anonym og ligegyldig brunch cafe. Det at tör se realiteterne i öjnene og bryde ud af det kräver stort mod. Desvärre sidder der en stor flok hyklere som er bange og egentlig gerne ville. Den eneste maade de kan finde ud af at udtrykke sig paa er netop 8 du ridsede op og gav svar tilbage paa.!!!
4. Du har fuldständig ret i at modstandsbevägelsen lever, og den er uhyre meget stärkere end den almene borger og magtens elite tror.
5. Jeg kan kun opfordre jer til at fortsätte og udbrede jeres budskab og opfordre andre til at fölge trop.

Det er et spörgsmaal om tid inden det kollapser helt. Det kan ske näste sekund eller om 10 aar. Det er lige saa usikkert som at spaa om hvordan og hvornaar folk skal dö. Men dö skal vi alle og kollapset er sikkert som amen i kirken.!

Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar
Oliver Mouritzen

En lækker og saftig god artikel! Nogle af jer debatører herinde ser så pessimistisk (og "kapitalistisk") på artiklen, at jeg drejer på hovedet. Jeg, en gut på 19 år, er selv en del af den teknologiske strøm i det 21. århundrede, en strøm der er blevet inficeret med materialisme. Vi tillægger os fuldstændig fænomenernes verden, og ser bort fra ideernes. Majoriteten af unge (og voksne) går rundt i en illusion, alle med ét sæt briller. De briller er blevet styrket, hver eneste dag, af materielle goder. Vi mister synet, kort sagt. Jeg fik engang fortalt (af en thailandsk munk, hvis jeg husker rigtigt), at ejer én person mere end 3 ting (computer, mobil osv.), ejer tingene dig. Jeg fremstår selvfølgelig, som en uvidende hyklerisk ungkarl, med en dobbeltmoralsk vinkel, men er blot nostalgisk. Artikel spytter en god snotter i hovedet på disse "blinde" mennesker, hvis tryghedszone er altafgørende for deres levestil. Bøger, der inspireret mig til at afvige fra den strøm, som "1984" af Orwell og "Fagre Nye Verden" af Aldous Huxley, sætter markant fokus på netop det samfund, Andrea beskriver. Hvor fører teknologien os hen? Kan vi styre den? Eller styrer den i virkeligheden os? Det er mig en utopisk drøm, at flytte ud til bjerglandskabet og de vilde skove, da systemet har indrettet mig sådan. Skolerne indretter børnene, efter normerne og politikken, der udføres i DK. Vi mangler alle et nyt sæt briller, med hver vores egen indfaldsvinkel til tingene. Det er blevet for ensrettet, og vi er (bredt set) ikke i dialog med hinanden længere. Dialogens kraft er svækket i sammenhæng med Facebook und so wieder. Det er ikke udviklingen i teknologien jeg frygter, men udviklingen i os mennesker, der undertrykkes af udviklingen. Fra professorer, til politikere og til folkeskoleunger, alle i envejskommunikation. Vi skal se bort fra materialismen, der i postmoderne kontekst er "opium for folket". Ikke i form af kirken, som Karl Marx antydede, men i form af materialerne, vi alle ejer. Ikke med en politisk vinkel, men en personlig. Tag 3D-brillerne af, tag et kig på dem udefra og bedøm så, brillernes udseende. De er på mode, men vi ved alle at mode aftager. Hvad bliver det næste? - tak for nogle sprøde kommentarer og en underholdende artikel.

Jeppe Juul, Stella Aldebaran og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Gert Villadsen

@Wendt
Kald du det bare en flugt, såer det også nemmere og dejlig at bevare illusionen om, at vi har et samfund,som intet alternativ giver ---- det har bare ikke en kæft med virkeligheden at gøre :o)
De har taget ansvaret for eget livet og tvangsforflyttet deres børn til der, hvor de tager husene ind om natten - deres valg, så kan vi andre lide det eller lade vær !

Mikkel Madsen

@Jeppe og Andrea: Jeg er ikke enig med jer på mange leder og kanter. Men I har jeres frihed til at leve som I vil i skoven i Sverige og jeg har min frihed til at bo i en veltempereret villa i en forstad til Århus med moderne faciliteter.

Men god stil at svare her på tråden. Det kan jeg kun have respekt for.

Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen, Jeppe Juul, Anders Reinholdt og Jens Illum anbefalede denne kommentar

Nu har jeg ikke læst alle kommentarerne til denne interessante artikel altfor grundigt, men jeg kan jo alligevel ikke lade være med at stille følgende spørgsmål: Hvis alle (eller blot tilstrækkeligt mange) nu realiserede deres ødemarksdrømme som bemeldte par, så ville der jo efterhånden ikke være noget ødemark tilbage. Alle træer ville være fældet, brugt til at bygge huse og til brænde, og jorden udstykket i ødemarksparceller. Så vil man opdage, at enten er der for lidt ødemark eller også er der for mange mennesker. Og jeg tror man skal være lidt glad for, at mange er tilfredse med at klumpe sig sammen, så der kan blive lidt ødemark tilbage til opretholdelse af en vis mængde naturlig flora og fauna.

Philip C Stone, Niels-Holger Nielsen, Anders Reinholdt og Bente Simonsen anbefalede denne kommentar

Flot svar fra Andrea og Jeppe, der har hørt det hele før, rygmarvsreaktionerne, fra alle os små flokdyr, der slider det fælles gulvtæppe. Selvfølgelig føler de sig ikke bedre end os, men har i solidaritet søgt tilbage til det autentiske liv i de svenske skove, hvor de forbereder sig til den dag, hvor vi andre i vores evige søgen efter materielle goder har ødelagt den fælles planet.

Det lød unødigt harsk, og det var kun delvist meningen, for de er måske søde og rare og velmenende mennesker, og hvem er nogen til at anfægte solidaritet og ægte bekymring som deres drivkraft?

Et par steder glippede forsvarstalen. F.eks. pkt. 5 "hvor kommer pengene fra", tror jeg skal opfattes ikke som ønske om at fremlægge skatteoplysninger, men som et retorisk spørgsmål. Det forekommer fuldkommen indlysende, at deres mulighed for at udleve livsformen er dybt afhængig af det samfund, de er så kritiske over for. Og så er det jeg synes, at mente man det med solidariteten, så meldte man sig ægte ud, man fornægtede det bestående, flyttede langt væk snarere end at bidrage til miseren, man slår sig op på at kritisere; først og fremmest gjorde man ikke denne livsform til en karrierevej. Bliver livsformen en karrierevej, kan jeg ikke sige mig fri for at se det mindre som en beslutning truffet ud fra et ønske om forandring og solidaritet, end en karrierebeslutning som tilmed alene muliggøres af det frygtelige, rådne samfund, man hævder at flygte fra.

"Det går ud over børnene" afvises med et lidet klædeligt "back off", men tænk om indvendingen, denne rygmarvsreaktion, som alle indvendinger jo fra start blev afskrevet som, var en opfordring til ægte kritisk refleksion, hvor der er flere mulige udfald?

Grundlæggende synes jeg, at parret taber i sympati med den arrogant nedladende afvisning af samtlige indlæg, der ikke roser deres valg og tager ved lære. Mit helt grundlæggende problem er manglen på kritisk selvrefleksion, som jeg fandt befriende i det oprindelige indlæg, men nu nærmest må opfatte som kommunikeret på skrømt.

”Vi må kunne tale om det generelle uden at folk tager det personligt.” Fint. Lad os gøre det.

Sider