Læsetid: 10 min.

Kapitalisme-kritik helt ude i skoven

I 2011 trak familien Hejlskov stikket til det storforbrugende højhastighedssamfund og flyttede langt ud i den svenske skov, hvor livet føles tæt på og ægte. Familien er del af en ny autenticitetsbevægelse
’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

Jakob Carlsen

21. januar 2013

I 2011 hev Andrea Hejlskov, hendes mand Jeppe Juul og deres fire børn i bogstaveligste forstand stikket ud. Familien flyttede fra Danmark langt ud i den svenske ødemark. Væk fra stress, ubetalte regninger, mangel på tid og et pres om hele tiden at tjene mere og bruge mere. De byggede et bjælkehus helt fra bunden, uden el, rindende vand, varme eller internet. De var off the grid. Det var deres eget valg, men det var et valg, der blev truffet på baggrund af frustration.

I dag er de online og på solcelle, men de lever fortsat et liv uden hårde hvidevarer, hvor alt gøres fra grunden – og de kommer aldrig tilbage til Danmark.

Men hvor kom inspirationen fra?

»Vores overvejelser gik meget på, at vi havde solgt ud af vore værdier. At det moderne liv ikke hang sammen for os, og at vi og vores børn ikke havde det godt. Vi havde brug for at reagere på dette ’nagende ubehag’ – men det tog lang tid, før vi rent faktisk tog springet. Jeg husker, at vi slet ikke kunne forestille os at bo et sted, hvor der ikke var el, eller hvor man skulle hente vand i en brønd. Det forekom fuldstændig urealistisk og umuligt – også selv om 90 procent af jordens befolkning godt kan finde ud af det. Det var et stort og vildt spring ud over kanten. Ud i det ukendte,« indleder Andrea Hejlskov og fortsætter: »Vores største bekymring var ’må man det her?’ ’Hvad med børnene?’ – og det tog lang tid for mig at erkende, hvor dybt jeg havde internaliseret samfundets normer og værdier, og hvor meget jeg hele tiden gik og tæskede mig selv, fordi jeg aldrig rigtig passede ind i dem.«

Modedille for krea-klassen?

– Det er vældig trendy lige nu med nøjsomhed og den slags. En del kvinder, jeg kender, har lige meldt sig ind i en gruppe på Facebook, hvor man ikke må købe noget tøj i et år eller seks måneder. Er I monstro en del af den kreative klasses seneste dille?

»Ja, vi er helt sikkert del af ’autenticitetsbevægelsen’. Det kan godt irritere mig – for vi ville jo væk fra alt det der … vores små plastre på såret. Trends vi følger for at give livet indhold. Jeg har beskæftiget mig meget med begrebet autenticitet, både da jeg var coach, og da jeg underviste på universitetet. Jeg kan sagtens se, hvor latterligt det kan forekomme, hvor fake. Og hvor meget autenticitet bare bliver en ny form for forbrug, en hul livsstil, man kan købe, og som ser pænere ud,« siger hun og fortsætter:

»Men når det er sagt, så er der også nogle understrømme i denne bevægelse, som er meget sarte, inderlige. Occupy-bevægelsen eller Anonymous handler grundlæggende om at generobre noget, man føler, man har mistet kontrollen over. Det er der noget utrolig smukt over. Det gider jeg godt være med i. Jeg tror hundrede procent på, at man selv må tage personligt ansvar. Jeg tror på handling.«

En søgen, der provokerer

I dag går Andrea Hejlskovs to ældste børn på højskole. Den yngste på to år er derhjemme, og hendes midterste dreng, Silas, går i skole i Sverige. Efter et år i vildmarken besluttede familien sig for at vælge samfundet til.

– Tror du, du er en del af noget større? En søgen i de vestlige postindustrielle samfund, der vil føre til en større miljøbevidsthed og omsorg, eller er du snarere en del af et ekstremt lille lag af vestlige veluddannede mennesker, der keder sig? Er dit nye liv din måde at dyrke ekstremsport på?

»Jeg tror, vi er en del af den slags fænomener, som et ekstremt lille lag af vestlige, veluddannende mennesker elsker at hade/elske. Jeg har arbejdet som foredragsholder i mange år, men da jeg begyndte at holde foredrag om vores radikale livsvalg, oplevede jeg noget, jeg aldrig havde oplevet før. En lille procentdel af tilhørerne bliver sindssygt provokerede. Det forvirrede mig meget. Hvordan kan vores personlige valg provokere nogle få folk på den der voldsomme måde? Jeg er nået frem til, at jeg ikke gider mere pis. Især ikke med de veluddannede, som kritisk dekonstruerer alt, hvad der truer status quo. Dem, der ser sig selv som progressive, men i virkeligheden er dybt reaktionære.«

– Jeg elsker at køre i min lille grønne Beetle ud af de amerikanske landeveje med høj musik og soltaget nede. Jeg føler mig fri, også selv om man kan indvende, at min frihed kræver, at jeg tjener en del penge. Men penge giver frihed. Man kan rejse til steder. Man er ikke bundet til at købe ind i dårlige supermarkeder. Hvor længe kan det blive ved med at være fantastisk at se den samme sol, sø og skov i Sverige og arbejde så sindssygt hårdt med praktiske ting, som I gør hver eneste dag?

»Jeg forstår hundrede procent, hvad du siger – også fordi jeg selv har frihedsfølelsen, når jeg kører i bil! Jo, vi har da valgt mere end det materielle fra. Vi har med vilje indskrænket vores verden. Og havde jeg råd, ville jeg da helt klart tage mine børn med ud at se verden. Men altså ... sådan er livet. Man kan jo for fanden ikke få det hele. Man må vælge. Jeg har jo ikke noget problem med folk, der vælger noget andet som f.eks. dig, du har bevidst valgt det liv, du har. Det er de ubevidste valg, den måde livet bare trækker af sted med folk, der kan bekymre mig.«

Et sygt ideal for coolness

– Hvad med den fede følelse, når man går ind i verdens mest cool brunchrestaurant i New York eller en gadecafe i Amsterdam. Er du ikke spærret inde i en provins, der nærmest er middelalderlig?

»Ha ha ha ha! Nej, Annegrethe. Det er kun en lille veluddannet skare af vesterlændinge, der kender de der følelser, du beskriver. Jo, det kan godt være, at det fedeste liv i hele verden er at være rig og fri, men det er bare ikke den virkelighed, de fleste af os vågner op til. En anden ting er, at det er sygt ideal. Hvorfor er trendy brunchcafeer indbegrebet af coolness? Jeg har mødt langt flere cool mennesker herude i mit afgrænsede territorium, end jeg nogensinde har mødt inde i byen, hvor alle ligner hinanden,« siger hun med overbevisning og sætter trumf på:

»Frihed er en indre følelse. Det er noget, man kræver og kæmper for. Du kæmper jo også din egen kamp for den frihed, du har. Min frihed er følelsen af, at jeg slap ud. Lad mig fortælle en anekdote: Sidste vinter sendte min datters veninde fra Danmark en besked på Facebook til mig. Hun skrev: ’Det var godt, I slap ud i tide’. De unge i vores samfund har lugtet lunten, og det er en illusion, den lille skare hyller sig i, at det moderne liv er den bedste af alle livsformer.«

At være kendt er en slags narko

– Du siger, at du dog savner at være ’noget’, at have en karriere, anerkendelse, blive inviteret i debatprogrammer, på tv. Du siger, at du ’arbejder med det’. Som om det er noget forkert? Er det ikke menneskeligt at ville lykkes – at ville være en del af det samfund, man er vokset op i?

»Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt. Heldigvis kan jeg forholde mig analytisk til den. Hvorfor er det sådan? Hvordan er det blevet sådan, at din eksistensberettigelse afhænger af succes? Jeg synes, vores menneskesyn er skadeligt og decideret farligt. Jeg synes, at ’succes’, ’vækst’ og ’det store gennembrud’ er løgne, vi hænger vores hatte på. Men jeg kan ikke sige mig fri for det.

Da jeg skrev min bog, Andrea Hejlskov, oplevede jeg lige pludselig at være up and coming. Jeg fik venskabsanmodninger fra kendte mennesker, og medierne begyndte at ringe til mig. Det var vildt dejligt. Jeg følte mig meget særlig. Jeg brugte lang tid på at prøve at forstå, hvad fanden dét handlede om, og jeg nåede frem til, at hele vores underholdningskultur bare er ... underholdning. Opium for masserne! Jeg vil væk fra dét narko. Jeg prøver at vælge det fra. Men det er ikke let. Tænk, hvis det hele lige pludselig lykkes, man vandt i lotto, og alle elskede dig! Den amerikanske drøm om at lykkes (via succes) sidder ekstremt dybt i os.«

Frisk luft – ikke antidepressiver

– Du siger på bloggen hverdage.dk, hvor du har skrevet et essay om dit hverdagsliv, at det også er enormt hårdt at få en husholdning til at køre, men hvis man læser om dig der, virker du lykkelig – er du det?

»Jeg bliver nok aldrig helt lykkelig. Jeg er født med en sort plet i sjælen. Men i stedet for at symptombehandle med antidepressiver er det vigtigt, at man tilrettelægger sit liv, så man får masser af frisk luft, høj himmel og natur. At ens dag er fyldt med arbejdsopgaver, der giver eksistentiel mening. Som at hugge brænde eller hente vand i brønden. At livet føles tæt på og ægte. På dén måde er jeg lykkelig. For jeg er levende.«

– Hvor meget ’frikvarter’ fra det materielle højhastighedssamfund er der over jeres liv? Tror du, I vender tilbage til normaliteten?

»Vi kommer aldrig tilbage. Der er intet i den moderne livsstil, der siger mig noget. Det kan være, jeg besøger byen engang imellem og går på cafe og ser mine gamle venner, men fandeme om jeg vil tilbage i den vattilværelse, jeg havde før! Den daglige indignation over et eller andet, de her små frustrationer, der ikke er store nok til, at vi gør oprør.«

– Jeg kender godt den tilfredsstillelse, man kan få ved at producere noget fra grunden. Bage selv. Bygge noget. Men hvorfor ikke leve et mere selvberoende liv i Danmark. Hvorfor skal det være så radikalt?

»Vi prøvede faktisk at leve sådan her i Danmark. Men der er ikke noget natur tilbage i Danmark, hvor man kan få lov til at passe sig selv. Kontrolsamfundet har invaderet alt. Det skræmmer mig. En anden ting er, at jeg faktisk tror på det fundamentale oprør. Jo, man kan bytte til elsparepærer, bage sit eget rugbrød og bruge mere tid sammen med sine børn, men man er fortsat en del af det. Vi havde brug for at bryde fri. Det er absolut ikke for alle, og jeg har aldrig sagt, at vores livsstil er et ideal. Det vigtige er, at man bevidst og aktivt ikke kun tager stilling, men også reagerer på de ting, man har erkendt.«

Styrken i kulturpessimismen

– Du siger videre på hverdage.dk, at man må forberede sig på, at samfundet, som vi kender det, vil bryde sammen. Det lyder som de typer, der har våben, konserves og vand i kælderen, så folket i fremtiden kan slå en ond regering tilbage. Den idé slår mig som ret kulturpessimistisk. Historisk har kapitalismen været ret smart og genopfundet sig selv. Hvorfor skulle det ikke kunne fortsætte?

»Ja, det er kulturpessimistisk. Måske genopfinder kapitalismen sig selv og finder nye, smarte måder at bevare folket slavebundet – jo, jeg taler virkelig sådan – det kan jeg ikke udelukke. Men jeg håber det ikke. Jeg håber, vi river slørene væk fra øjnene, vågner op og skifter kurs. Jeg synes, vores kultur er syg,« svarer hun og fortsætter: »Det er rigtigt, at vi er lidt prepper-agtige (’Preppers’ er amerikansk slang for mennesker, der forbereder sig på overlevelse efter mulige kommende katastrofer enten af lokal eller global karakter. Bevægelsen er mest udbredt i USA, red.). Det hænger også sammen med skoven. For de gamle herude er der intet som helst mærkeligt i, at man skal være forberedt. At man skal kunne sørge for varme og mad til sig selv. Det er en grundlæggende indstilling til livet. Livet er jo mere hardcore herude. Nogle gange stormer det, og nogle gange er det minus 30 grader. Det påvirker ens sind. Man bliver bedre til at huske at hugge brænde, til at have et forråd af mad. Men jeg skal også ærligt sige, at det stikker dybere. Hvis klimaet går helt amok, hvis de økonomiske systemer bryder sammen, så vil jeg sgu have mit på det rene. Jeg vil kunne sørge for mig, min familie og mine naboer.«

– Du skriver også, at du jo godt ved, »at chokolade bliver produceret af børneslaver, at flytrafikken forurener atmosfæren, og at de rige bliver nødt til at gå af med privilegier, hvis vi ikke skal smadre planeten«. Men råder dit nye liv bod på alle de uhyrligheder? Ville det ikke være mere effektivt at blive politisk aktiv?

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, det handler om at leve livet bevidst. At tage nogle valg og stå inde for de ting, man gør. Jeg tror ikke på politisk aktivisme, fordi jeg ikke længere tror på vores politiske system. Det eneste, jeg tror på nu, er, at man stiller noget op med sit liv. Gør noget.«

Du kan læse mere om Andrea Hejlskov på hendes blog: www.andthepioneerlife.wordpress.com – du kan læse essayet om hendes hverdagsliv på www.hverdage.dk, hvor en lang række danskere fortæller om, hvordan de håndterer deres dagligdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • emil kobberup
  • Regitze Willemoës
  • Vang Bach
  • Jonas Foged Kristensen
  • Brian Pietersen
  • Lasse Nyholm Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Emma Koppel
  • Lonnie Dirckhoff
  • Lars Kristensen
  • John Fredsted
  • Esben Lykke
  • Gunvor Trinderup
  • Oliver Mouritzen
  • Birgit Østergård
  • Alberto Vernaccini Petersen
  • lars abildgaard
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Kim Hansen
  • Marianne Christensen
  • Andreas Trägårdh
  • randi christiansen
  • Thomas Elle
  • Q Eight
  • Niels Mosbak
  • Benny Larsen
  • Jeppe Juul
  • Maj-Britt Kozlovski
  • Flemming Albertus
  • Søren Roepstorff
  • Vivi Rindom
  • Lone Christensen
  • Martin Åberg
  • Anders Hansen
  • Signe Vange
  • Peter Ravn Mikkelsen
  • Tor Brandt
  • Jacob Knudsen
  • Henrik Rude Hvid
  • Reza Wali
  • Alan Strandbygaard
  • Torben Nielsen
  • Simon Olmo Larsen
  • kim jensen
  • Jens H. C. Andersen
  • Vincent Kløcker
  • Dennis Berg
  • Claus Høeg
  • Jakob Lilliendahl
  • steen ingvard nielsen
  • Rune Petersen
  • Holger Madsen
  • Toke Ernstsen
  • Jens Christoffersen
  • Jens Falkesgaard
  • Heinrich R. Jørgensen
  • peter arctander
  • Niels-Holger Nielsen
  • Kenneth Sebastian Mølholt
emil kobberup, Regitze Willemoës, Vang Bach, Jonas Foged Kristensen, Brian Pietersen, Lasse Nyholm Jensen, Niels Møller Jensen, Mogens Højgaard Larsen, Emma Koppel, Lonnie Dirckhoff, Lars Kristensen, John Fredsted, Esben Lykke, Gunvor Trinderup, Oliver Mouritzen, Birgit Østergård, Alberto Vernaccini Petersen, lars abildgaard, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Kim Hansen, Marianne Christensen, Andreas Trägårdh, randi christiansen, Thomas Elle, Q Eight, Niels Mosbak, Benny Larsen, Jeppe Juul, Maj-Britt Kozlovski, Flemming Albertus, Søren Roepstorff, Vivi Rindom, Lone Christensen, Martin Åberg, Anders Hansen, Signe Vange, Peter Ravn Mikkelsen, Tor Brandt, Jacob Knudsen, Henrik Rude Hvid, Reza Wali, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Simon Olmo Larsen, kim jensen, Jens H. C. Andersen, Vincent Kløcker, Dennis Berg, Claus Høeg, Jakob Lilliendahl, steen ingvard nielsen, Rune Petersen, Holger Madsen, Toke Ernstsen, Jens Christoffersen, Jens Falkesgaard, Heinrich R. Jørgensen, peter arctander, Niels-Holger Nielsen og Kenneth Sebastian Mølholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

@Karsten Aaen: Andrea H. tror faktisk ikke, at have fundet lykken i de svenske sove, hun hár fundet den. Men det vil forventelig ikke være en lykke for alle, de svenske skove.
Dine historiske argumenter holder ikke: vi lever ikke under feudale samfundforhold, heller ikke i Sverige. Andrea og hendes rær opfører sig snarere Nybyggere.

morten hansen

Jeg synes, at Andrea Heilskov som den interviewede person burde forholde sig mindre undskyldende og mindre forstående til interviewerens perfide og manipulerende måde at spørge på, hvor interview-'offeret', som det jo så sigende hedder på journalistisk, lægges ord i munden med styrende spørgsmål, der kan komprimeres til: 'Synes du ikke, du er en forkælet overpriviligeret, uautentisk individ, der hellere må skynde sig med at føle skyld og skam for at gøre det, som du siger og sige det, som du gør. For det kan jo ikke være ægte, det er vi jo klar over?' Hvorefter det så er meningen, at offeret skal bryde sammen og tilstå.

Der kører en trend i Information, der går på at nedgøre folk, der rent faktisk gør noget ved verdenskrisen og for hvem udsagn udmønter sig i at tage konsekvensen:
http://paradigmet.blogspot.dk/2013/01/politik-forkldt-som-videnskab.html
Det skal åbenbart ha' hug for tiden, fordi de giver det toneangivende medie-segment dårlig samvittighed, det segment, der ikke selv har mod og integritet til at drage konsekvenser af deres fine meninger, og som de derfor bruger en masse indædt energi på at pådutte andre.

Hatten af for Andrea og familie. Det, de i virkeligheden opponerer imod, og som afføder så meget indædt vrede og perfiditet er, at de nægter at lade sig kollektivisere.
http://paradigmet.blogspot.dk/2012/10/agenda-21.html

Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen, Nille Torsen, Niels Mosbak, olivier goulin, Jeppe Juul og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Stella Aldebaran

Andrea og familie gør erfaringer med livet og retter ind undervejs. Det er en del af det at finde vejen: den kendes når den betrædes, og vi andre kan højst vejlede, anerkende eller fordømme, men i sidste ende ligger fornemmelsen hos hin enkelte.

Jeg tror det er meget naturligt, hvis/når leden over den ensidige materialisme melder sig, at det et naturbundet, praktisk og ”simple living”-liv a la dét Andrea og familie fører, man tilstræber. Der er stadig en masse reminiscenser af det i vores fælles underbevidsthed, og bl.a. fordi det er en vej allerede betrådt, er der en vis tryghed og genkendelse i at leve sådan. – Men, måske også, som andre herinde påpeger og anfægter, en antydning af noget reaktionært og bagstræberisk.

Men dommen er ikke vigtig. Folk må og vil gøre sig de erfaringer, de behøver (der bliver i tråden henvist til Richard Bachs "Illusioner" - hvori også står, at verden ville være et bedre sted, hvis alle bare gjorde, hvad de havde lyst til - :)) - Og de fleste vesterlændinge i dag ved selv hvad det vil sige at leve med bevidstheden om miljøødelæggelser og industriens upålidelighed. Man ser sig nødsaget til at dyrke sine egne grøntsager og tage det tabte tilbage.
Men ”simple living” er ”ubevemt”, det siger Andrea selv, og der er derfor på den anden side også for de fleste magelige vesterlændinge noget umiddelbart ulogisk i at forsøge at genvinde det tabte på den måde, Andrea og familien gør. Et skridt frem og to tilbage?

Jeg synes efterhånden at kunne ane, at der er en meget spændende udvikling undervejs i disse år, og den ser ud til at ville hæve niveauet for den måde, hvorpå vi omgås disse store spørgsmål markant.

Jeg har anbefalet #Elmo Vinkels kommentar, og jeg synes egentlig at den, sammen med unge #Oliver Mouritzens, i denne tråd fremviser denne nye tænkemåde allertydeligst.
Som begge kommer ind på, så er den ensidige materialisme på vej ud. Dens afløser kunne tænkes at blive en verdensopfattelse, hvor det materielle hverken får lov at spille for lille eller for stor en rolle. Jeg synes måske, at ”skov-livet” stadig er en tilværelsesform, der har for stort afsæt i det materielle. Det har vor nuværende markedsøkonomiske livsform naturligvis også. Men vi behøver ikke at forkaste teknologien som sådan; den er opstået af en grund. I stedet for at være gået ét skridt frem og nu gå to tilbage, så kunne vi vælge at gå ét skridt tilbage og to skridt frem. Dvs. tilpasse teknologien til et kærligt og solidarisk samfundssystem.
Man behøver jo ikke at dyrke sine egne grøntsager, selv om det kan være ganske livsbekræftende at gøre det. Jeg er taknemmelig for, at samfundsudviklingen har muliggjort, at jeg kan overlade en ellers hård og omstændelig fødevareproduktion til en række maskiner på nogle økologiske (allerhelst biodynamiske) landbrug. Til gengæld har jeg frihed og tid til kreativitet, kærlige tjenesteydelser og samvær med andre mennesker. Det er utroligt at tænke på, hvor meget energi der kunne blive frigjort, hvis vi på denne måde kunne reducere det materielle fokus og bruge teknologien og Jorden på en måde, der på alle måder var tjenstlig for os – teknologisk er vi jo for længst nået dertil, så det er bare strukturen der mangler.

I bogen ”Den Niende Indsigt” fremstilles der en forestilling om en fremtid, i hvilken mennesket har indrettet sig på den måde: menneskene holder til i skønne naturområder og er frisat fra den ensidigt materielle trædemølle. Det fremgår jo af Andreas beretning: Naturen er alfa og omega. Det samme er det mellemmenneskelige samvær. Som det er nu, er de to ting desværre ikke særligt forenelige, men man kunne da forestille sig, at man en gang i fremtiden virkelig kunne få det bedste af to verdener: menneskelige fællesskaber I naturen.
Indtil da vil der være mennesker som Andrea, Christianitter, Thy-lejr-bebeoer etc, som stabler – til tider ensomme og ”regressive”; men også nødvendige og livsbekræftende – tilværelser sammen ude i diverse skove og frie kroge.

Jeg tror også bare, at nogle mennesker har en Skæbne, der må og skal sende dem ud på ensomme og højst individualistiske veje, ud i naturens ødemark. Og der er ikke noget, vi andre skal gøre ved det – hvem forstår (ud over dem/os selv) – hvad det vil sige at opsøge naturens stilhed?
Ingen har endnu nævnt den unge Christopher McCandless – for mig er han er lille Jesus af vor tid, hvis skæbne var en af dem, jeg beskrev ovenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=724xxeHzvm0

olivier goulin, Jeppe Juul og Oliver Mouritzen anbefalede denne kommentar
Andrea Hejlskov

Det er spændende hvordan tingene udvikler sig. Jeg vil helt vildt gerne dialogen- jeg gider bare ikke skulle forsvare mig selv overfor sure mennesker på internettet.
Jeg gider ikke blive tillagt motiver og holdninger som jeg ikke har, jeg gider ikke at folk ud fra en overfladisk artikel konkluderer alt muligt om mig, min personlighed, min familie og mit liv. Lad os holde det på et overordnet niveau, skal vi ikke?
Et generelt.

Så.
Hvad er problemet?

I mine øjne ser problemet sådan her ud:

Venstrefløjen i Danmark er simpelthen blevet for akademisk. Den dekonstruerer med udpræget nidkærhed alt hvad der ligner blot de svageste tilløb til romanticisme. Især Information har kørt en heksejagt på Autenticiteten (og her tænker jeg ikke mindst på Ulla holms artikler om købekyllinger m.m). I det hele taget har venstrefløjen (den mediebårede, officielle) det skidesvært med autenticitetsbegrebet som de ynder at kalde "den kreative klasses nye dille" ubemærket at de selv ER den kreative klasse.

Det er ærgeligt for enhver idiot ved at mikro/makroniveauerne hænger sammen, det lærte vi i skolen jo. Den personlige udvikling går hånd i hånd med samfundets udvikling. Lad os sige det sådan her: Det private er politisk!

Og det er uheldigt i et nationalt perspektiv fordi venstrefløjen hermed går glip af en oplagt mulighed for at markere sig på de ting der BETYDER noget- sådan som venstrefløjen i USA bl.a gør via Occupy bevægelsen, hvor de godt tør tale om værdier ud fra andet end det akademiske standpunkt.

Selvudvikling er blevet et dirty-word og der er ingen der længere taler om arbejderklasse og oprør- alle taler om Foucault (hej Heidegger).

Jo. Vi er romantikere. Jeg tror dybest set det er det folk i dette kommentarspor reagerer på. Vores projekt virker måske urealistisk/falskt/naivt/disneyagtigt og dybt utroværdigt- FORDI vi er romantikere.
Jeg vil gerne tale om hvordan vi bedst realiserer det menneskelige potentiale. Jeg vil gerne tale om den eksistentielle meningsfylde. Jeg vil gerne tale om oprør.
Åh, denne akademiske diskomfort!
Og jeg frygter det er derfor vi heller ikke (i de danske medier) hører om klimaaktivisterne eller dem inde i Anonymous som andet end spetakulære historier om nogle ANDRE. Dem der brænder- og dermed er diskvalificerede.

Jeg VED at der efterhånden findes en ret stor undergrund af passionerede klimaaktivister og antikapitalister i det danske samfund. Jeg VED at oprøret ulmer.
Men verden er blevet så affortryllet at ingen tror på mig når jeg siger det.
Det må de jo så, på den anden side, selv om.

Derudover er der et par pointer:

1. "Det er jo ikke bare noget alle kan gøre?"

Nej. Det er det ikke. Og hvorfor skulle de- og hvorfor er det overhovedet et parameter for vores diskussion?
Skal noget, for at få legitimitet, absolut være noget for alle?

Denne livsstil ER mega hård og ubekvem. Det betyder ikke at vi er gået tilbage- eller VIL gå tilbage til fortiden, det betyder bare at det, for os, har værdi at fylde vores dag med praktiske gøremål der giver eksistentiel mening.
Vi får nederen over meningsløsheden ellers.

Men der er INGEN, hverken i artiklen eller her i kommentarsporet, der har sagt at vores livsstil er BEDRE eller mere AUTENTISK.
Det er helt konsekvent en holdning der bliver tillagt os. Hvorfor bliver denne holdning tillagt os? På hvilken baggrund?

Fordi jeg sagde det der med "slavebundet"?
Well. Vi må da kunne blive enige om, at vores samfund ikke fungerer optimalt og at der findes folk der lider under et system der dels er ekstremt normativt skruet sammen dels ikke tilbyder det store albuerum i forhold til at ville/ikke ville indgå i det.

2. Så er der lige nogle faktuelle usandheder. Dem kunne jeg godt gå ind i, men så ville posten blive for lang (det siger jeg lige, helt hovent). Jo, det forurener at fyre med brænde. Til gengæld får vi ud af vores kævler både varm mad, varmt vand og varme i hele hytten. Vores energiforbrug og co2 kvoter og generelle impakt er klart lavere en enhver person der deltager "i det moderne samfund".
Så det holder ikke som argument.
Det holder heller ikke at "hvis alle gjorde som jer ville der ikke være flere træer tilbage" eller plads nok eller natur nok.
Naturen er stor og god. Her findes masser af ressourcer. Folk har i tusindvis af år kunne finde ud af at bo på landet. Urbanisering og centralisering med deraf følgende industrielt jordbrug kan umuligt fremstilles som ressourcemæssig fordel.

3. "Hvis man har meldt sig ud af samfundet må man ikke benytte samfundets goder"
Siger hvem? Hvornår har vi stemt om det?
Bortset fra det er en instrumentel og reduktionistisk forståelse af hvad et samfund kan og skal så er det

a) ikke rigtigt at vi har meldt os ud af samfundet. Det står i artiklen. Efter et år i vildmarken besluttede vi os for at prøve at finde et kompromis.
Selvfølgelig må vi anvende samfundets ressourcer og gå på hospitalet- der findes jo ingen alternativer. Endnu.

b) betyder det så også at man ikke må benytte samfundets goder hvis man tillader sig at kritisere samfundet?
Er det ikke den yderste konsekvens. Er det ikke lidt farligt?

4. Børn.
Back off.
Jeg har arbejdet som børnepsykolog. Jeg ved godt hvad der er synd for børnene.

Anyways. Det var hvad jeg fik ud af det. Men jeg spørger igen: Hvad er problemet?

Nå jo. Og så lige denne her:

"I went to the woods because I wished to live deliberately, to front only the essential facts of life, and see if I could not learn what it had to teach, and not, when I came to die, discover that I had not lived.
I did not wish to live what was not life, living is so dear; nor did I wish to practice resignation, unless it was quite necessary. I wanted to live deep and suck out all the marrow of life"
H. D Thoreau

(Jo. Selvfølgelig)

Anders Hansen, Martin Mørch, Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen, Peter Ravn Mikkelsen, randi christiansen, Niels Mosbak og Poul Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Andrea Hejlskov

Jeg glemte at sige det der med hippierne og hvad venstrefløjen udsprang af og om vi ikke fik smidt barnet ud med badevandet? Ikke at jeg på dén måde bryder mig om hippier. Jeg tænker bare at peace og love måske kunne genopfindes på venstrefløjen og vi måske kunne skrue lidt ned for dekonstruktionismen og begynde, helt crazy, at undersøge hvordan vi kunne bygge OP.

Per Torbensen

Deres individuelle projekt er okay,hvem vil ikke gerne prøve sig selv af i en moden alder,kollektivistisk samfundsmæssigt ingen gang på jorden.

Med deres hytte,kræves ca.15-20 rum meter brænde pr år,der skal fældes ,saves og kløves og ligge et forråd til tørring før det kan bruges. 2 år før brug-så meget går med det.

Hvis alle gjorde som dem,er der ingen svenske skove tilbage,simpelt regnestykke.

M.h.t. E-bøger kontra den trykte bog på længere sigt,holder maskinen hvor bogen læses på ,i ganske kort tid som alt andet elektronik.

Fik bla.en kogebog forærende af en ældre dame,som skulle på plejehjem : A. Escoffier-Kunsten at koge fra 1909 med mange dejlige opskrifter-E-bog dream on -det er simpelhen ,endnu et eksempel på denne endeløse række af talentløse opfindelser sammen med den nye energi pære som afløser for glødepæren-indeholdende kviksølv-10.000 timer til 140,00kr holder max.1år-dream on.

Undrer mig egentlig over hvordan samfundet bliver dummere og dummere jo længere tiden skrider frem-måske skal vi tilbage til-På sporet efter den fortabte tid.

randi christiansen

Er du dus med himlens fugle, og skovens grønne træer ... naturen er god ved dig, asfalten er hård, sin sjette narkoman begravet i går - vi skal ikke alle flytte ud i skoven, vi skal flytte noget mere skov ind i byen - green guerillas etc. Hvorfor det ? Fordi det føles godt - har I glemt fotosyntesen ...

Man kan godt få kvælningsfornemmelser i byen - så må man ud, ud under åben himmel

Simon Olmo Larsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Hej.

Jeg vil også gerne indgå i dialog, men jeg forbeholder mig samtidig retten til at skelne mellem hvad jeg vil og ikke vil udtale mig om.
Hvis nogen insisterer på at begrave næsen dybere i hvad jeg betragter som min privatsfære, så er hermed en åben invitation givet til at tage kontakt (D R . J U U L @ G M A I L . C O M). Orker man at tage turen herop, så byder jeg gerne på en kop kaffe.

Hvis jeg undlader at forholde mig til specifikke indlæg og personer er det ikke et udtryk for bevidst arrogance eller nedladenhed, men simpelthen fordi mit psykiske system ikke magter at tage den bitterhed/mistroiskhed ind, som jeg (givetvis subjektivt) måtte opfatte.
Jeg bliver nødt til at melde klart fra omkring alle argumenter der baserer sig på præmissen: ”Hvis alle fiskede ville der ikke være nogen kartofler”. Det er spild af bogstaver…
Ligeledes er ”simple regnestykker” som regel et udtryk for at skribenten har en agenda som skal pushes og holder aldrig til en lommeregner.

…………………

Bare for at rette et par misforståelser:
Vi er Svenske medborgere, med Svenske personnumre, Svensk adresse. Og hvad vi end måtte nyde af velfærdsgoder kommer fra den Svenske Stat, til hvem vi også betaler Svensk skat.

.......................

Jeg er hverken antiSamfund, antiTeknologi, antiVelfærd eller antiArbejde.
Jeg er absolut ikke asocial, men til gengæld sociophobisk (en hård combo / bitter cocktail).

Jeg kan sagtens skrive seks-otte milioner anslag om hvad der giver mig kvalme ved verden: Klimaændringer / Krig / Madspild / MonopolKorporatistisk OneWorldGovernment in spe / Sult / Ligegyldighed / Manipulation / Den Ufri Presse / ect.

Men jeg vælger lige en anden vinkel…

Før vi tog beslutningen var jeg fysisk og psykisk presset helt ned under gulvbrædderne. Kunne intet. Følte ikke at jeg havde nogen muligheder og fik konsekvent at vide at jeg skulle tie stille og acceptere tingenes tilstand.

Det var et såret tigerspring og en sidste kraftanstrengelse at tage skridtet ud i uvisheden.
Det var ment som en kold tyrker. En måde at skrælle flest mulige vaner og behov af og komme helt ind til det absolutte nulpunkt, for derefter at kunne se vore behov oppefra og bevidst vælge til, en ting ad gangen.

Nu, efter næsten to år, har jeg sat flere huse i stand, fældet over 500 træer (de skulle fældes alligevel), bygget to fuldtømrede huse, lært at tømre, snedkerere, ordne motorer, fixe 12v og 220v ect…
Og det fortæller jeg ikke for at blære mig (eller jo, lidt, jeg er stolt af det), men for at illustrere hvad det er jeg synes er så positivt ved mit liv nu:
At jeg KAN gøre en forskel. At føle at det eneste der står imellem mig og det jeg gerne vil have, er en indsats (min egen). Ikke penge, papirnusseri, regler, lån, ansøgninger, håndværkere, eksperter, kommuner osv.
Det fungerer selvfølgelig bedre hvis det man gerne vil have er hønsehus og ikke en rumraket…

Friheden – Den Frihed der ligger i at vide at man kan gøre en forskel, er en flyver.
Jeg kan klart anbefale den. Både i skov og by.

Flyv!

Anders Hansen, John S. Hansen, Martin Mørch, randi christiansen, Simon Olmo Larsen, Henrik Rude Hvid, Jens Thaarup Nyberg, Holger Madsen, Heinrich R. Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Mosbak, Niels-Holger Nielsen, Mads Glud og Peter Ravn Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Annegrethe Rasmussen

@Morten Hansen. Jeg ved ikke hvad du mener med "interviewerens perfide og manipulerende måde at spørge på." Jeg kan fortælle dig, at jeg har DYB respekt for Andreas og Jeppes livsvalg. En god interviewer skal dels forsøge at stille spørgsmål på vegne af (den kritiske) læser, dels spørge ind til de ting, der enten gør ondt, er oplagte eller vanskelige. Jeg mener, jeg opfylder disse krav.
Derudover har Andrea og jeg AFTALT (og det var endda Andreas ide) at jeg skulle forsøge at skrive noget af mig selv og min (langt mere materialistiske og forbrugerglade) tilgang til livet ind i mine spørgsmål, så der kom en dynamik mellem intervieweren og den interviewede ind i artiklen.
Hvilket kan gøre både sproget og indholdet mere levende.
Så du skyder forbi. Andrea er glad for artiklen.
Og det er jeg også. Sammen med de nu over 5000 læsere, der har delt den på Facebook herfra information.dk (plus flere tusinde, der har kopieret den ind i deres status indirekte).
Det er en vigtig diskussion, man kan føre ud fra denne artikel. Som fortjener at blive ført på et sagligt grundlag uden personangreb.
Annegrethe Rasmussen

randi christiansen, Simon Olmo Larsen, Heinrich R. Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Holger Nielsen, Jeppe Juul og Mads Glud anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Nu har jeg flere gange igennem årene kritiseret dig Annegrethe, ja sågar kaldt dig petit-journalist og har faktisk længe sprunget flere af dine artikler over, men her står jeg 100% bag dig. Fed artikel, hvad debatten også har vist. Mere af den slags ville klæde Information.

PS. Personligt ville jeg tage en kritik fra morten hansen som en anbefaling;-)

Niels-Holger Nielsen

Andrea, jeg ville egentlig gerne have anbefalet dit seneste indlæg, men denne passage faldt mig for brystet:

'Venstrefløjen i Danmark er simpelthen blevet for akademisk. Den dekonstruerer med udpræget nidkærhed alt hvad der ligner blot de svageste tilløb til romanticisme. Især Information har kørt en heksejagt på Autenticiteten (og her tænker jeg ikke mindst på Ulla holms artikler om købekyllinger m.m). I det hele taget har venstrefløjen (den mediebårede, officielle) det skidesvært med autenticitetsbegrebet som de ynder at kalde "den kreative klasses nye dille" ubemærket at de selv ER den kreative klasse.'

Det er en meget overfladisk kritik af det jeg opfatter som venstrefløjen, og i øvrigt stort set forvrøvlet. Det lugter mere af et miljø du selv har færdedes i og (fejlagtigt?) opfattet som venstreorienteret (den akademisk 1. division, den kreative? klasse?). Hovedet på sømmet er dog at du rubricerer Information som venstreorienteret*. Jeg har været daglig læser i mere end fyrre år og ved også lidt om Informations tidligere historie, og noget sådant har aldrig faldet mig ind.
*) omend du kritiserer den for at forfejle sin venstreorienterethed

PS. På Wiki står der at Thoreau betragtede Walden som et eksperiment, og kun levede der i 2 1/2 år, mens han brugte 10 på at skrive om eksperimentet. I øvrigt blev en stor del af de 2 1/2 år på at skrive.

Karsten Aaen, Per Torbensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Ikke: I øvrigt blev en stor del af de 2 1/2 år på at skrive.

men: I øvrigt blev en stor del af de 2 1/2 år brugt på at skrive.

Andrea Hejlskov

I know. Hans hytte lå også nærmest i en udkant til en landsby- ikke langt ude i skoven. Det betyder ikke noget dog, hans arbejde har haft kollosal indflydelse og han blev nævnt i tråden her som "the real deal" modsat os, caffe latte segmentet.

1. Du har ret i, at jeg rubricerer Information som venstreorienteret, jeg hører hvad du siger og jeg anerkender at det muligvis er en fejl.

2. Kritikken af venstrefløjen står jeg ved dog. Jeg ser en klar tendens til at enhver tale om "Et bedre liv" eller "Et bedre samfund" meget hurtigt bliver affærdiget som en eller anden dille den kreative klasse tillader sig at lægge under for. Jeg har set det ske så mange gange nu og det er klart en af grundene til, at det ikke er særlig RART at være med til artikler som ovenstående.
Fordi man bliver bange for kommentarsporet på Information.

Klart at vi kan og skal grine af mindfulness, stenaldermad, mikrobrygning, folk på vesterbro og folk der er imod vaccinationer, naive klimaktivister og dem der tror de kan forandre noget som helst, helt klart, klart at vi skal dekonstruere og analysere MEN.... der ligger nogle meget sarte understrømme i denne "autenticitetskultur": nemlig spørgsmålene (hvad er et bedre liv, kan jeg leve et bedre liv) som venstrefløjen OFFICIELT fuldstændig misser fordi de har skidetravlt med at distancere sig til det.

Man siger at venstrefløjen har mistet sit projekt.
Ja.
Den akademiske distance har vundet.

ps. Jeg havde en rigtig god samtale med Annegrethe og er glad for artikklen. Mest er jeg glad for at den åbenbart åbner for en sluse.

Anders Hansen, Simon Olmo Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Mosbak og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Madsen

@Andrea: "Fordi jeg sagde det der med "slavebundet"?
Well. Vi må da kunne blive enige om, at vores samfund ikke fungerer optimalt og at der findes folk der lider under et system der dels er ekstremt normativt skruet sammen dels ikke tilbyder det store albuerum i forhold til at ville/ikke ville indgå i det."

Samfundet har da givet dig og din familie særdeles stort albuerum til at føre den tilværelse, I ønsker.

Jeg fører så den tilværelse, jeg ønsker samme med min familie. Sådan er vi så forskellige. Til syvende og sidst vil jeg (som tidligere nævnt) nødigt opkaste mig til dommer over andre menneskers livsstil, herunder ISÆR deres eventuelle "slavebundethed".

Javist er der visse ting i det moderne samfund, der ikke fungere optimalt. Dem må man jo rette hen ad vejen. Det er ikke i sig selv grund til at forkaste det.
Der var absolut også ting, der fungerede dårligt i smafundet for 200-300 år siden, hvor folk levede simplere. Faktisk en del flere ting end i dag, efter min mening.

Lise Lotte Rahbek

Jeg er også lidt ked af at læse, at venstrefløjen står for skud.
Henrettelsespeleton, måske.. med skovøkse?
Nej, oprigtigt lad nu være med at generalisere venstrefløjen ligesom I skovboende vel heller ikke ønsker at blive generaliseret.
Det bliver så kedeligt. For hvis debatter deles op i venstrefløjer og højrefløjer, så er der så frygtelig mange, som ikke kan deltage, fordi de ikke er hverken det ene eller anden og ikke vil forsvare hverken Enhedslisten eller Pol Pot,
men bare mennesker, som forsøger at leve et i deres øjne godt liv. . Og det var vel i grunden det, der er interessant.

randi christiansen, Jens Thaarup Nyberg, Andrea Hejlskov og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar

Tror ikke på højre/venstre, rød/blå, liberal/socialist. Begge sider er enige om at bevare status quo. Hvis alle gjorde som alle gør, så ville vi ende op med et samfund som... ...ser ud nøjagtig som det vi har.

Anders Hansen, Simon Olmo Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Andrea Hejlskov

Du har ret, Lise Lotte. Jeg bliver bare frustreret når vi konsekvent får skudt ting i skoene. Når det, at ville tale om hvad der konstituerer "Et bedre liv" konsekvent bliver forstået som
1) en kritik af andre folks liv og livsvalg
2) udtryk for en romantisk, naiv, uoplyst new age selvoptagethed.

Bortset fra det, er det en fejlagtig konklusion at samfundet har givet os frit råderum til at tilrettelægge vores liv som vi vil.

Vh og back on track
Andrea

Anders Hansen, randi christiansen, Simon Olmo Larsen, Holger Madsen, Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen, Lise Lotte Rahbek og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Andrea.
Man behøver sgu ikke at flytte til de øde svenske skove, for at realisere sine drømme. Med lidt fantasi, kan man også gøre det i DK.
Jeg synes også din kritik af venstrefløjen er meget overfladisk og skudt helt forbi.
Husk på, at det var venstrefløjen i DK, der i sin tid lavede nordeuropas største økologiske landbrugskollektiv og verdens største vindmølle. Begge dele kører stadig, men er heldigvis ikke længere de største.

randi christiansen, Karsten Aaen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Andrea

Som livslang venstrefløj og i lange perioder organiseret føler jeg mig ganske urimeligt generaliseret og skudt i hartkorn med betonsocialdemokratisme og omegn. Heldigvis er jeg ikke så sart så det gør noget;-)

Vibeke Svenningsen

Det der støder mange er jo, når ressourcestærke vælger fra at blive skaffedyr til det fælles, men alligevel vil have glæden og det gode af der fælles, hvilket man må sige man vil, når man får 4 børn, som pr. definition er storforbrugere af det fælles. Her brygges på en forforståelse af, at er man at betragte som en med brede skuldre, så er det god samfundssind at bidrage, når man fx er givet uniuddannelser osv. Her er en nada indtægt en dråbe i havet. Det ses som manglende samfundssind. Mod dette står frihedsidealet - retten til at egne livsvalg i et demokrati. Samtidigt kan det puttes ind i en materialismekritik - men dybest set, kan man jo godt arbejde, uden at være en storforbruger. Jeg ser en masse blandet sammen i en stor rodebunke. Faktum er dog, at man ikke kan have en fælles velfærdssamfund, hvor de bredde skuldre ikke anerkender at skulle bidrage til det fælles, der rækker ud af ens egen familie.

Anders Hansen, randi christiansen og Andrea Hejlskov anbefalede denne kommentar
Andrea Hejlskov

Man skal fandme også passe på med at være for sart, i det her samfund! ;-)

Ja, venstrefløjen var ENGANG sådan nogle der talte om økologiske landbrug og alternative familieformer og hele dynen. De eksperimenterede med "hvad er det gode liv" både på det politiske og det private niveau. Man kan bebrejde 68generationen meget, og det gør jeg også- men om ikke andet TALTE de da om tingene dengang. Nu er det bare sådan en "øh bøh folk der tror på noget er ekstreme"
Fuck. Nu gjorde jeg det igen.
Undskyld.

Nej. Selvfølgelig behøver man ikke flytte til de svenske skove! Igen: hvorfor er det et parameter at hvad der gælder for den enkelte familie skal gælde for alle, før det bliver legitimt?

Vibeke Svenningsen

Rent personligt ville jeg dog betakke mig for sådan et liv, så feel free for min skyld, og ser det som et nordisk privilegium at nogle kan træffe dette valg - og det er godt. Men en kapitalismekritik ser jeg ikke i det. Det er et både og valg. Debatten har mange af de samme omdrejningspunkter som Dovne-Robert debatten, og sådan debatter sætter selvfølgelig den solidariske velfærdsmodel under pres - men ikke kapitalisme, da den jo i dn grad hylder den liberale grundtanke om individets frihed i eget liv.

Vibeke Svenningsen

Andrea:

Nej, det skal da ikke gælde for alle. Men hvor er det så, at jeres individuelle valg rækker ud over jer selv? Hvor er det kritikken er henne? Hvad vil I med vi andre?

Tænk, at det at man skruer ned for sit private forbrug pludselig betyder, at man udgør en trussel for resten af samfundet - hvor er den logiske sammenhæng i det?

Anders Hansen, Martin Mørch, randi christiansen, Simon Olmo Larsen, Per Torbensen, Jeppe Juul, Niels-Holger Nielsen, Holger Madsen, Heinrich R. Jørgensen og Andrea Hejlskov anbefalede denne kommentar
Andrea Hejlskov

Jeg har aldrig skrevet under på at tilrettelægge mit liv således at jeg får maksimal profit ud af det- for fællesskabets bedste.
Jeg er ikke enig i hvad "fællesskabets bedste" er, hvis det defineres som noget hvor den enkelte, reelt set er slavebundet via uddanelse og sociale normer til at se sig selv som en økonomisk betinget entitet.

Er samfundet egentlig ikke til for borgeren- og ikke omvendt?

Anders Hansen, Simon Olmo Larsen, Jeppe Juul, Niels Mosbak og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

H. D Thoreau:
"I went to the woods because I wished to live deliberately, to front only the essential facts of life, and see if I could not learn what it had to teach, and not, when I came to die, discover that I had not lived.
I did not wish to live what was not life, living is so dear; nor did I wish to practice resignation, unless it was quite necessary. I wanted to live deep and suck out all the marrow of life"

Smukke betragtninger fra en klart tænkende person, som også betjente sig af ord på meningsfuld vis.

De væsentlige var ikke, at han befandt sig blandt træer, men at have var fjernt fra mennesker og umenneskers kultur og konsekvenserne deraf. Han underlagde sig selvbegrænsninger, og indsnævrede bevidst sit (mentale) handlerum. Hans mål var filosoferen og tænkning, for at indse hvad man kan tænke sig til af indsigt (essens; i modsætning til hvad man kan observere og måle (substans)).

Han skelner også klart mellem 'live' (at være levende i kropslig henseende) og 'life' (at følge hvad ens forstand og etik byder én at gøre).

Hvis et kulturprodukt som danske mænd og møer skal gøre sig håb om emancipation, er det givetvis en god mental og praktisk øvelse at søge væk fra den kultur der har formet éns slavenatur. De svenske ødemarke, fjernt fra medier og ensretninger i den værste Volksemphänger-tradition, er et oplagt valg. Men emancipation opnås ikke ved at kroppen bryder sine lænker. De lænker, der hæmmer, har ikke subsans -- lænkerne er en del af de forestillinger man er blevet formet til at anlægge sig, gennem kulturelle formning, gennem sociale som sproglige påvirkninger.

Ord som 'romantik', 'romance', 'samfund', 'liv', 'død', 'frihed', 'ansvar' og tusindevis af andre helt almindeligt anvendte ord, henviser meget sjældent til de begreber og idéer, 'vi' tror de refererer til. Kan man ikke aflægge sig ens påførte vrangforestillinger, og fatte de idéer som ordene til andre tider har henvist til, så forbliver man mentalt ufri. Emancipation fordrer en eller anden form for intens meditativ praksis eller træning, hvor man forsøger at konstruere et verd(en)sbillede og et sprog, der er sammenhængende og meningsfuld. Det er rigeligt vanskeligt. For en yderst kapabel person som Thoreau, tog det årevis.

Det næste trin er endnu vanskeligere -- det handler om at forsøge at formidle ens indsigter, på pædagogisk vis. Det er unægteligt vanskeligt, med mindre andre praktiserer såkalt 'aktiv læsning' og 'aktiv lytning', nemlig at man læser og lytte med et bevidst ønske om at få hvad andre forsøger at give udtryk, med de udtryk de anvender.

Dr. phil Jacob Jacobsen Dampe skrev i 1820 (før han blev sat i husarrest gennem årtier, som statsfjende # 1) bl.a. nogle etymologiske reflektioner om hvor ordene kom fra. Det var længe før rigsdansk blev etableret som legalistisk norm, komplet med ret<(i>skrivning og andre magtmidler. Den første sproglige bekendtgørelse om rigsdansk, er fra 1892. Et af de ord Stampe undrede sig over, var ordet 'forelæsning'. Lige dét ord kunne den efne sprogmand ikke finde forklaringer på. Førend han i en gammel tekst stødte på stavemåden 'faarelæsning'.

Det det danske sprog har været politisk dikteret gennem mere end 100 år, med sit diktat om at det politisk vedtagne sprog skal være anvendt i al skolegang, undervisning og statslige sammenhænge, tog det straks livet af den lærde skole. Man skal næppe forvente at mange akademikeres dekonstruktionsbestræbelser vil bære megen frugt, lyset af at også de er produktet af 100 års sproglig historieløshed og utallige fårelæsninger, hvor der er blevet doceret ex cathedra. I det omfang enkelte akademikere formår at dissekere dybt i det begrebsmæssige morads, kan man være så godt som sikker på, at tilsvarende få vil fatte det. Sandsynligheden for at akademikere formår at kaste vrangforestillinger over bord, er nøgternt set begrænset, alene af den kendsgerning at akademikere har været udsat for mere indoktrinering end andre.

Anders Hansen, Simon Olmo Larsen, Jeppe Juul, Niels Mosbak og Andrea Hejlskov anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Andrea:

Jo, men samfundet er jo os. Man er jo nød til at kigge på, hvad vi, borgerne i samfundet, vil hinanden og forventer af hinanden . Samfundet er ikke selvstændig entitet. Der er noget, vi skaber og er sammen osv.

Niels:

Man er en trussel, da det offentlige forbrug immervæk udgør en væsentlig del af det samlede forbrug i en nordisk velfærdsmodel. Det forbrug skal finansieres. Det handler ikke kun om det private forbrug. Det er ikke nogen direkte kobling mellem det, og så ens behov for det fælles forbrug og bidrag til selvsamme. Vort samfund er altså funderet på, vi har flyttes meget af det private over i en fælleskasse - sikring af sundhed, skole, ældrepleje, forsørgelse af uarbejdsdygtige osv. Det er altså også forbrug - blot fra fælleskassen!

Vibeke Svenningsen

Faktisk er det lidt spændende at tænke forbrug ind i denne debat. I dag er der jo også meget debat om, at nogle politiske fløje vil skære i det offentlige forbrug, men forhøje det private forbrug. Så i min optik handler det jo mere om, hvad er det for en type forbrug, der er godt, og hvad er skidt - og hvad betyder det, at der ses så forskelligt på forbrug, som politisk styringsredskab, men også et helt personligt og privat valg.

Holger Madsen

Andrea.
Venstrefløjen ER og ikke VAR nogle der taler økologisk landbrug og alternative familieformer.
Venstrefløjen er bl.a. i gang med at eksperimentere med permakultur bosættelser, der er betydelig mere "ekstrem", end jeres i de svenske skove.
Min kritik af jer, der kom efter 68generationen er.: " Hvor fanden blev I af.?

Holger Madsen

Vibeke Svenningsen
- Faktum er idag, at man ikke kan have en fælles velfærdssamfund, hvor de bredde skuldre ikke anerkender at skulle bidrage til det fælles, der rækker ud af ens familie.

Enig.! Men et sådan velfærdssamfund har vi jo ikke. Det var det, der var problemet for mit vedkommende. Derfor måtte vi selv lave et sådant samfund.

Vibeke Svenningsen

Holger:

Jeg er meget enig i, at modellen så sandelig er under et gevaldigt pres i disse år. Om den nogensinde har været der, ved jeg ikke helt. Men det skal vel ikke forhindre os i at have det som ideal?

Det der med de private løsninger, minder mig lidt om mine yngre år, hvor jeg boede i andelsforeninger. Meget billige og attraktive foreninger. Her vragrede og valgte vi med hård hånd, hvem vi ville have med i vores lille eksklusive klub. De skulle helst være som os - fællesskabsorienterede. Kan du få øje på det groteske?

Vibeke Svenningsen

Holger:

Det er jo pokkers let at indgå i fællesskaber, når de består af mennesker, der er som en selv, man deler værdier med, man forstår, man har tillid til osv. Det bliver først pokkers svært, når man skal være i det fælles med mennesker, man ikke forstår, man måske ikke kan li', måske ikke stoler på osv. Det er ikke let at være fælles i samfundet.

Simon Olmo Larsen, Lise Lotte Rahbek og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Stella Aldebaran

- Vibeke Svenningsen:

Jeg synes koblingen til Dovne-Robert-debatten er fint spottet, men er dog ikke enig i det, du får ud af sammenligningen. Du siger, at "dybest set, kan man jo godt arbejde, uden at være en storforbruger", samt at dem med brede skuldre er etisk forpligtede til at blive inden for andedammens system og give deres besuv med, altså generere noget mere rigdom?
Men her er der, i mine øjne, noget galt med præmissen allerede. Har man ikke herved købt kapitalismens forestilling om, at det er tvingende nødvendigt, at vi alle arbejder og generere penge og produktion i en uendelige strøm?
Flere og flere får i disse dage øjnene op for, at den forestilling vist blot er en illusion. Der er rigdom nok til at vi kan leve i et helt andet (og roligere) tempo, hvis vi altså vil det. Man behøver sågar ikke en gang at udfylde en egentlig traditionel stilling, men kapitalisme-kritikken fra de kommunistisk-indstillede kredse har det med at fastholde debatten på dette niveau og med disse præmisser, - er mit indtryk.
Det er ærgerligt, synes jeg. Det reducerer os til slaver af tingenes verden igen (for at køre videre i #Oliver Mouritzens spor), samt i forestillingen om, at der er et arbejdsmæssigt slid, vi MÅ affinde os med, og et fællesskab, der er afhængigt af at enkeltdelene på denne måde varetager sådanne "sure pligter" over for det. Med lidt god vilje, vil noget sådant snart være "gårsdagens retorik". Der kan sagtens være et solidt velfærdssystem, uden at vi behøver at leve i en sådan materiel frygt og mistænkeliggørelse.

"Hvad vil I med vi andre?", spørger du Andrea. - Hvad vil vi andre med Andrea?
Hvis Andrea og familie bare kan høste et par æbletræer og undvære et par liter gedemælk (eller hvad ved jeg), så har de allerede opfyldt deres pligt over for fællesskabet i mine øjne. At de så samtidig også har et mindre "oplysningsarbejde" i gang, gør bare gavmildheden endnu tydeligere :)

Man kunne godt påstå, at de kommer af et "overskudssegment" og burde arbejde med et eller andet, et eller andet "rigtigt". Men man kunne også sige, at hey, her er nogle intellektuelle, der rent faktisk vælger at kaste hele den arv af sig og gå imod samfundsstemningen, der vil ha', at der skal produceres.
Bryde ud af hykleriet og den kvalmende selvgodhed - ting, der kan følge af at være en del af "den filantropiske klasse"? At de gør det, gør mig på en eller anden måde lettet.

Det moderne samfund er for komplekst til at vi kan sige, at en "udmeldelse" som Andreas er entydigt negativ for samme samfund. 1 + 1 er her ikke altid to. I stedet kan der opstå forskellige synergier, debat og dialog, som jeg netop synes, der er kommet ud af Andrea og Jeppes projekt.
Det er muligvis rigtigt nok, at vi ikke alle skal leve i skoven lige nu, men Andreas projekt har nok positive bidrag til os (i form af øget fokus på økologi, holisme, kapitalismekritik mm), til, at det er retfærdiggjort i mine øjne.

Selve landflygtigheden kan jeg som sådan godt se et problem i, men som påpeget flere gange i tråden, tilbyder det danske landskab og lovgivning jo ikke længere, at man bor som Andrea gør, men hvis man er naturmenneske og har sine evner her, så er deres livsstil måske alligevel den bedste måde at tjene samfundet på.

- just my thoughts :-)

Holger Madsen

Vibeke
- Ja, og min lange erfaring i et fællesskab er, at det sværeste er at være fælles om økonomien.

randi christiansen, Simon Olmo Larsen og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Vera:

Jeg kan sagtens følge kritikken, når omdrejningspunktet er privatforbruget, som jo er knyttet an til vækst og traditionelproduktion. Men man kan altså ikke trække det fælles forbrug ud af kalkulen - den vi forbruger, når vi går i skole, bliver syge, som jeg lige nu krydser Dk i tog, bliver ude af stand til at forsørge os selv, evt få et barn med et handicap, så fællesskabet må hjælpe os osv. Det er altså også forbrug, der kræver finansiering. Vi er ikke kun små, individuelle forbrugere. Vi er altså også en del af et stort fælles forbrug.

Stella Aldebaran

Vibeke:
Så langt er jeg med. Men alle forbrugere af velfærden er jo heller ikke ansat inden for staten, det er ikke nødvendigt, og et bidrag i form af overskud fra privat produktion eller sågar bare mindre tjensteydelser (som at hjælpe naboen med de nye bjælker (jf. Jeppe), er vel også at betragte som bidrag til det fælles. Hvorom alting er, det bestående velfærdsystem er stadigvæk så tæt koblet med den kapitalisme, vi forsøger at bevæge os væk fra, at projekter som Andreas i mine øjne har deres berettigelse. De peger på det hæslige (som måske bliver nødt til at undergå et kollaps), og fremviser os en smule af det, der er smukt, og som den ensidigt materielle livsførelse savner.

Desuden, kanske at en sund livsførelse tættere på naturen vil bevirke, at der bliver en minimal belastning på det fælles sundhedsvæsen - samt sikkert en masse andre positive side-effects, der allesammen gør den fælles pligt mindre og generere mere overskud.

Vibeke

Jeg tror det er en systemfejl, når man hægter den enkeltes bidrag til samfundet op, som en forudsætning for om systemet kan overleve, samtidig med at man lader knap 200.000 mennesker ekskludere fra arbejdsmarkedet, selv om de gerne vil arbejde.
Der hopper kæden af.

Jeg ved ikke hvorfra den udbredte misforståelse stammer, at individet er til for samfundets skyld, og kan opgøres i økonomisk nytteværdi - det er i alt fald ikke en holdning jeg deler.
Jeg ved til gengæld at hvis multinationale firmaer og danske virksomheder i øvrigt betalte den skat de skulle, ville der ikke være hul i statskassen. Jeg har erfaring nok inden for erhvervslivet til at vide, at det er der mulighederne for omgåelse af skattebetaling er tilstede og bliver udnyttet.

Der kommer ikke noget hul i statskassen på grund af sociale begivenheder, der overgår enkeltindivider, ej heller fordi enkeltindivider fravælger Villa, Volvo og Vovhund.

randi christiansen, Simon Olmo Larsen, Per Torbensen, Niels-Holger Nielsen, Holger Madsen, Jeppe Juul og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Niels:

Det er så let, når det aldrig er menneskenes ansvar i hvordan, vi indrettet os. Come on - gu' er det vores ansvar!

Vibeke Svenningsen

Jeg længes efter den bevægelse af danskere, det står frem og siger - ja, vi ved godt, vi over vores livsforløb kommer til at være "nettobidragere" til fællesskabet - men det er sgu ok og fedt at være i stand til det. Det er fedt at se alt det gode, det fælles giver på et andet niveau. Den modbevægelsen kunne jeg godt tænke mig til de nicheorienterede med alternative livsformer og den neoliberale med ensidige grundtanke om, at pengene gør mest gavn i borgernes egne lommer. Men det er sådan lidt karlkedeligtaftigt, så det bliver nok aldrig hipt.

Vibeke Svenningsen

Vera:

Jeg tror, vi er pinedød nødt til at indrette vores arbejds-, fritids- og familieliv anderledes fremover. Jeg tror på, arbejdslivet gør al for mange syge, giver dårlig familietrivsel osv. Men jeg tror, det sker bedst for langt de fleste indenfor rammerne af at være en del af det store fællesskab - og ikke via en frivilligt fravalg heraf.

Vibeke

Da jeg som 16-årig gik ud af skolen, havde jeg i en periode arbejde i produktionsvirksomheder, hvor det gik op for mig, at det ikke var eftertragtelsesværdigt.
Således foranlediget, skaffede jeg mig en læreplads i en speditionsvirksomhed, og som 19-årig var jeg såmænd med til at oprette en ny speditionsvirksomhed, der eksisterer den dag i dag, omend jeg via skattevæsnet har konstateret at virksomheden tilsyneladende går så dårligt, at den ikke betaler virksomhedsskat.
Under udståelse af min værnepligt, var jeg fortsat ansat og arbejdede i min fritid fortsat i foretagendet.
Efter endt værnepligt fik jeg andre interesser, og søgte ansættelse i politiet.
Under min glorværdige karriere der, skød jeg efter folk, smadrede patruljevogne under eftersættelser, deltog i værtshusslagsmål, udskrev bøder, efterforskede drab og anden kriminalitet, bekæmpede borgerlige uroligheder, rocker- og narkokriminalitet, afholdt køreprøver, og hvad politifolk nu ellers får tiden til at gå med.
Jeg drev samtidigt et landbrug med frilandsgrise, og var medstifter af endnu en virksomhed inden for kloakservice, hvor jeg bl.a. var med til at tømme septictanke og spule kloakrør - og virksomhederne - både landbruget og kloakfirmaet eksisterer endnu og med sådan succes, at der betales selskabsskat.
Efter en tur for FN til det borgerkrigshærgede Jugoslavien, og hvad det bragte med sig af oplevelser, måtte jeg som 45-årig erkende, at der ikke var mere arbejde i mig - jeg havde pådraget mig PTSD i alvorlig grad, og efter kort tid i flexjob med kontorarbejde for politiet, måtte jeg lade mig pensionere.
Jeg er således på finansloven, og det vil jeg være indtil den dag jeg drager mit sidste suk.

For yderligere at føje spot til skade, har jeg valgt ligesom Andrea og Jeppe at lægge mit forbrug en stor del af tiden i Grækenland, hvor mine levevilkår ikke i det væsentlige er anderledes end mine naboers, men hvor fraværet af stress gør min tilværelse tålelig.

Hvordan i alverden vil du kunne opgøre om jeg har været en nettobidragsyder til det danske samfund?

John S. Hansen, randi christiansen, Jens Thaarup Nyberg, Niels-Holger Nielsen, Per Torbensen, Heinrich R. Jørgensen, Jeppe Juul, Holger Madsen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg vil meget gerne have mig frabedt at blive kategoriseret som et intellektuelt og ressourcestærkt overskudsmenneske. Tak.

Den største kobling jeg kan se til Dovne-Robert og Fattig Carina (hvad skal mit alias være?) er den konspirationsteoretiske tilgang, med hvilken man spekulerer, insinuerer og gentager gisninger som facts, sålænge det støtter egen sag...

Jeg betaler både til fælleskassen og udfører på det private plan hvad man kunne kalde socialt arbejde. Men jeg husker ikke at have sat kryds ved fluebenet: "Jeg accepterer spillereglerne" da jeg meldte mig ind i samfundet - Hvilket, såvidt jeg husker, aldrig er sket. Og jeg har ingen trang til at undskylde det faktum at jeg blev født.

Der er efterhånden så lavt til loftet i DK at ranke mennesker må dukke sig...

Anders Hansen, Martin Mørch, Henrik Rude Hvid, Niels-Holger Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Simon Olmo Larsen, olivier goulin, Holger Madsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Jeppe:

Nu ved jeg ikke, hvad du tidligere har lavet, men din hustru fortæller, hun har arbejdet som børnepsykolog - så er man i kategorien ressourcestærk og såmænd også intellektuel. Det kræver også ressoucer at have modet og viljen til at skabe sig et liv ude i en skov med 4 unger. Du må gerne be' om at have dig det frabedt, men du kan ikke diktere, hvordan I opfattes af omverden. Det er lidt misforstået, man kan udstede den type "ordre" til verden, når man deltager med det personlige i en debat.

Man kan altid spille misundelseskortet eller det manglende rummelighedskort, hvilket er fair nok. Det er bare ikke det, debatten går på. Den går på - repræsenterer jeres livsvalg og stil en reel kapitalusmekritik eller blot vort demokratiets og velfærdsmidels mulighed for at lave disse individuelle valg? Jeg mener klart det sidste. Man har ikke fravalgt forbrugerismen i det kapitalistiske system, når man gladeligt deltager i det fælles forbrug. En anden udlægning bliver for mig blot en smule skinger og hellig. Men anerkender jeg jeres ret til dette valg. Bestemt. Ville jeg bytte? Aldrig i livet.

Vibeke Svenningsen

Niels:

Du har jo ikke fravalgt arbejdslivet frivilligt, mens du var i den arbejdsdygtige alder og samtidigt stillet krav om høj offentlig velfærd. Jeg plæderer ikke for, at alle bare skal bidrage og bidrage - men hvis ingen vil, så er det altså ikke til god kvalitativ velfærd - også for dem, der altså ikke kan arbejde og dermed medfinansiere vores alles forbrug. I øvrigt var det forkert af mig at bruge ordet bidrage - da bidrage netop kan være meget andet end skatteindbetalinger osv. Men det nyttet altså ikke at brokke sig hver gang, der skæres i det offentlige forbrug og så bagefter at hylde det som vejen at fravælge arbejdslivet, der muliggør høj offentligt forbrug og dermed velfærd.

Simon Olmo Larsen

Jeg syntes mere, vi allesammen, er tvunget til at være en del af festen og dem som ikke kan danse, sidder og ser hvor sjovt de andre har det, mens skylden over ikke at slå til, giver dem umenneskelige tanker.

Så vidt jeg ved, er vi ikke herre over, hvor i verden, vores mor kommer fra?

John S. Hansen, Lonnie Dirckhoff, Per Torbensen, Niels Mosbak, Holger Madsen, Andrea Hejlskov og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar

Jeg er helt vildt imponeret over alle de begavede ytringer der er kommet ovenpå artiklen!

Enten/Eller retorik bringer os ingen steder. George Bush startede den trend som efterhånden er blevet hver mands eje. Den virker desperat, at best.

@Vibeke
Jeg udsteder ingen ordrer men frabeder mig hvad jeg lyster.
Du må gerne definere hvad ressourcestærk betyder. Det er din post-moderne "rettighed". Ligesom du kan bestemme hvad "debattén" handler om.

Jeg spiller ikke kort med dig, Jeg spiller slet ikke. Men jeg lægger i det mindste (i stil med flere herinde) en sveske på disken...

Sider