Læsetid: 10 min.

Kapitalisme-kritik helt ude i skoven

I 2011 trak familien Hejlskov stikket til det storforbrugende højhastighedssamfund og flyttede langt ud i den svenske skov, hvor livet føles tæt på og ægte. Familien er del af en ny autenticitetsbevægelse
’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

Jakob Carlsen

21. januar 2013

I 2011 hev Andrea Hejlskov, hendes mand Jeppe Juul og deres fire børn i bogstaveligste forstand stikket ud. Familien flyttede fra Danmark langt ud i den svenske ødemark. Væk fra stress, ubetalte regninger, mangel på tid og et pres om hele tiden at tjene mere og bruge mere. De byggede et bjælkehus helt fra bunden, uden el, rindende vand, varme eller internet. De var off the grid. Det var deres eget valg, men det var et valg, der blev truffet på baggrund af frustration.

I dag er de online og på solcelle, men de lever fortsat et liv uden hårde hvidevarer, hvor alt gøres fra grunden – og de kommer aldrig tilbage til Danmark.

Men hvor kom inspirationen fra?

»Vores overvejelser gik meget på, at vi havde solgt ud af vore værdier. At det moderne liv ikke hang sammen for os, og at vi og vores børn ikke havde det godt. Vi havde brug for at reagere på dette ’nagende ubehag’ – men det tog lang tid, før vi rent faktisk tog springet. Jeg husker, at vi slet ikke kunne forestille os at bo et sted, hvor der ikke var el, eller hvor man skulle hente vand i en brønd. Det forekom fuldstændig urealistisk og umuligt – også selv om 90 procent af jordens befolkning godt kan finde ud af det. Det var et stort og vildt spring ud over kanten. Ud i det ukendte,« indleder Andrea Hejlskov og fortsætter: »Vores største bekymring var ’må man det her?’ ’Hvad med børnene?’ – og det tog lang tid for mig at erkende, hvor dybt jeg havde internaliseret samfundets normer og værdier, og hvor meget jeg hele tiden gik og tæskede mig selv, fordi jeg aldrig rigtig passede ind i dem.«

Modedille for krea-klassen?

– Det er vældig trendy lige nu med nøjsomhed og den slags. En del kvinder, jeg kender, har lige meldt sig ind i en gruppe på Facebook, hvor man ikke må købe noget tøj i et år eller seks måneder. Er I monstro en del af den kreative klasses seneste dille?

»Ja, vi er helt sikkert del af ’autenticitetsbevægelsen’. Det kan godt irritere mig – for vi ville jo væk fra alt det der … vores små plastre på såret. Trends vi følger for at give livet indhold. Jeg har beskæftiget mig meget med begrebet autenticitet, både da jeg var coach, og da jeg underviste på universitetet. Jeg kan sagtens se, hvor latterligt det kan forekomme, hvor fake. Og hvor meget autenticitet bare bliver en ny form for forbrug, en hul livsstil, man kan købe, og som ser pænere ud,« siger hun og fortsætter:

»Men når det er sagt, så er der også nogle understrømme i denne bevægelse, som er meget sarte, inderlige. Occupy-bevægelsen eller Anonymous handler grundlæggende om at generobre noget, man føler, man har mistet kontrollen over. Det er der noget utrolig smukt over. Det gider jeg godt være med i. Jeg tror hundrede procent på, at man selv må tage personligt ansvar. Jeg tror på handling.«

En søgen, der provokerer

I dag går Andrea Hejlskovs to ældste børn på højskole. Den yngste på to år er derhjemme, og hendes midterste dreng, Silas, går i skole i Sverige. Efter et år i vildmarken besluttede familien sig for at vælge samfundet til.

– Tror du, du er en del af noget større? En søgen i de vestlige postindustrielle samfund, der vil føre til en større miljøbevidsthed og omsorg, eller er du snarere en del af et ekstremt lille lag af vestlige veluddannede mennesker, der keder sig? Er dit nye liv din måde at dyrke ekstremsport på?

»Jeg tror, vi er en del af den slags fænomener, som et ekstremt lille lag af vestlige, veluddannende mennesker elsker at hade/elske. Jeg har arbejdet som foredragsholder i mange år, men da jeg begyndte at holde foredrag om vores radikale livsvalg, oplevede jeg noget, jeg aldrig havde oplevet før. En lille procentdel af tilhørerne bliver sindssygt provokerede. Det forvirrede mig meget. Hvordan kan vores personlige valg provokere nogle få folk på den der voldsomme måde? Jeg er nået frem til, at jeg ikke gider mere pis. Især ikke med de veluddannede, som kritisk dekonstruerer alt, hvad der truer status quo. Dem, der ser sig selv som progressive, men i virkeligheden er dybt reaktionære.«

– Jeg elsker at køre i min lille grønne Beetle ud af de amerikanske landeveje med høj musik og soltaget nede. Jeg føler mig fri, også selv om man kan indvende, at min frihed kræver, at jeg tjener en del penge. Men penge giver frihed. Man kan rejse til steder. Man er ikke bundet til at købe ind i dårlige supermarkeder. Hvor længe kan det blive ved med at være fantastisk at se den samme sol, sø og skov i Sverige og arbejde så sindssygt hårdt med praktiske ting, som I gør hver eneste dag?

»Jeg forstår hundrede procent, hvad du siger – også fordi jeg selv har frihedsfølelsen, når jeg kører i bil! Jo, vi har da valgt mere end det materielle fra. Vi har med vilje indskrænket vores verden. Og havde jeg råd, ville jeg da helt klart tage mine børn med ud at se verden. Men altså ... sådan er livet. Man kan jo for fanden ikke få det hele. Man må vælge. Jeg har jo ikke noget problem med folk, der vælger noget andet som f.eks. dig, du har bevidst valgt det liv, du har. Det er de ubevidste valg, den måde livet bare trækker af sted med folk, der kan bekymre mig.«

Et sygt ideal for coolness

– Hvad med den fede følelse, når man går ind i verdens mest cool brunchrestaurant i New York eller en gadecafe i Amsterdam. Er du ikke spærret inde i en provins, der nærmest er middelalderlig?

»Ha ha ha ha! Nej, Annegrethe. Det er kun en lille veluddannet skare af vesterlændinge, der kender de der følelser, du beskriver. Jo, det kan godt være, at det fedeste liv i hele verden er at være rig og fri, men det er bare ikke den virkelighed, de fleste af os vågner op til. En anden ting er, at det er sygt ideal. Hvorfor er trendy brunchcafeer indbegrebet af coolness? Jeg har mødt langt flere cool mennesker herude i mit afgrænsede territorium, end jeg nogensinde har mødt inde i byen, hvor alle ligner hinanden,« siger hun med overbevisning og sætter trumf på:

»Frihed er en indre følelse. Det er noget, man kræver og kæmper for. Du kæmper jo også din egen kamp for den frihed, du har. Min frihed er følelsen af, at jeg slap ud. Lad mig fortælle en anekdote: Sidste vinter sendte min datters veninde fra Danmark en besked på Facebook til mig. Hun skrev: ’Det var godt, I slap ud i tide’. De unge i vores samfund har lugtet lunten, og det er en illusion, den lille skare hyller sig i, at det moderne liv er den bedste af alle livsformer.«

At være kendt er en slags narko

– Du siger, at du dog savner at være ’noget’, at have en karriere, anerkendelse, blive inviteret i debatprogrammer, på tv. Du siger, at du ’arbejder med det’. Som om det er noget forkert? Er det ikke menneskeligt at ville lykkes – at ville være en del af det samfund, man er vokset op i?

»Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt. Heldigvis kan jeg forholde mig analytisk til den. Hvorfor er det sådan? Hvordan er det blevet sådan, at din eksistensberettigelse afhænger af succes? Jeg synes, vores menneskesyn er skadeligt og decideret farligt. Jeg synes, at ’succes’, ’vækst’ og ’det store gennembrud’ er løgne, vi hænger vores hatte på. Men jeg kan ikke sige mig fri for det.

Da jeg skrev min bog, Andrea Hejlskov, oplevede jeg lige pludselig at være up and coming. Jeg fik venskabsanmodninger fra kendte mennesker, og medierne begyndte at ringe til mig. Det var vildt dejligt. Jeg følte mig meget særlig. Jeg brugte lang tid på at prøve at forstå, hvad fanden dét handlede om, og jeg nåede frem til, at hele vores underholdningskultur bare er ... underholdning. Opium for masserne! Jeg vil væk fra dét narko. Jeg prøver at vælge det fra. Men det er ikke let. Tænk, hvis det hele lige pludselig lykkes, man vandt i lotto, og alle elskede dig! Den amerikanske drøm om at lykkes (via succes) sidder ekstremt dybt i os.«

Frisk luft – ikke antidepressiver

– Du siger på bloggen hverdage.dk, hvor du har skrevet et essay om dit hverdagsliv, at det også er enormt hårdt at få en husholdning til at køre, men hvis man læser om dig der, virker du lykkelig – er du det?

»Jeg bliver nok aldrig helt lykkelig. Jeg er født med en sort plet i sjælen. Men i stedet for at symptombehandle med antidepressiver er det vigtigt, at man tilrettelægger sit liv, så man får masser af frisk luft, høj himmel og natur. At ens dag er fyldt med arbejdsopgaver, der giver eksistentiel mening. Som at hugge brænde eller hente vand i brønden. At livet føles tæt på og ægte. På dén måde er jeg lykkelig. For jeg er levende.«

– Hvor meget ’frikvarter’ fra det materielle højhastighedssamfund er der over jeres liv? Tror du, I vender tilbage til normaliteten?

»Vi kommer aldrig tilbage. Der er intet i den moderne livsstil, der siger mig noget. Det kan være, jeg besøger byen engang imellem og går på cafe og ser mine gamle venner, men fandeme om jeg vil tilbage i den vattilværelse, jeg havde før! Den daglige indignation over et eller andet, de her små frustrationer, der ikke er store nok til, at vi gør oprør.«

– Jeg kender godt den tilfredsstillelse, man kan få ved at producere noget fra grunden. Bage selv. Bygge noget. Men hvorfor ikke leve et mere selvberoende liv i Danmark. Hvorfor skal det være så radikalt?

»Vi prøvede faktisk at leve sådan her i Danmark. Men der er ikke noget natur tilbage i Danmark, hvor man kan få lov til at passe sig selv. Kontrolsamfundet har invaderet alt. Det skræmmer mig. En anden ting er, at jeg faktisk tror på det fundamentale oprør. Jo, man kan bytte til elsparepærer, bage sit eget rugbrød og bruge mere tid sammen med sine børn, men man er fortsat en del af det. Vi havde brug for at bryde fri. Det er absolut ikke for alle, og jeg har aldrig sagt, at vores livsstil er et ideal. Det vigtige er, at man bevidst og aktivt ikke kun tager stilling, men også reagerer på de ting, man har erkendt.«

Styrken i kulturpessimismen

– Du siger videre på hverdage.dk, at man må forberede sig på, at samfundet, som vi kender det, vil bryde sammen. Det lyder som de typer, der har våben, konserves og vand i kælderen, så folket i fremtiden kan slå en ond regering tilbage. Den idé slår mig som ret kulturpessimistisk. Historisk har kapitalismen været ret smart og genopfundet sig selv. Hvorfor skulle det ikke kunne fortsætte?

»Ja, det er kulturpessimistisk. Måske genopfinder kapitalismen sig selv og finder nye, smarte måder at bevare folket slavebundet – jo, jeg taler virkelig sådan – det kan jeg ikke udelukke. Men jeg håber det ikke. Jeg håber, vi river slørene væk fra øjnene, vågner op og skifter kurs. Jeg synes, vores kultur er syg,« svarer hun og fortsætter: »Det er rigtigt, at vi er lidt prepper-agtige (’Preppers’ er amerikansk slang for mennesker, der forbereder sig på overlevelse efter mulige kommende katastrofer enten af lokal eller global karakter. Bevægelsen er mest udbredt i USA, red.). Det hænger også sammen med skoven. For de gamle herude er der intet som helst mærkeligt i, at man skal være forberedt. At man skal kunne sørge for varme og mad til sig selv. Det er en grundlæggende indstilling til livet. Livet er jo mere hardcore herude. Nogle gange stormer det, og nogle gange er det minus 30 grader. Det påvirker ens sind. Man bliver bedre til at huske at hugge brænde, til at have et forråd af mad. Men jeg skal også ærligt sige, at det stikker dybere. Hvis klimaet går helt amok, hvis de økonomiske systemer bryder sammen, så vil jeg sgu have mit på det rene. Jeg vil kunne sørge for mig, min familie og mine naboer.«

– Du skriver også, at du jo godt ved, »at chokolade bliver produceret af børneslaver, at flytrafikken forurener atmosfæren, og at de rige bliver nødt til at gå af med privilegier, hvis vi ikke skal smadre planeten«. Men råder dit nye liv bod på alle de uhyrligheder? Ville det ikke være mere effektivt at blive politisk aktiv?

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, det handler om at leve livet bevidst. At tage nogle valg og stå inde for de ting, man gør. Jeg tror ikke på politisk aktivisme, fordi jeg ikke længere tror på vores politiske system. Det eneste, jeg tror på nu, er, at man stiller noget op med sit liv. Gør noget.«

Du kan læse mere om Andrea Hejlskov på hendes blog: www.andthepioneerlife.wordpress.com – du kan læse essayet om hendes hverdagsliv på www.hverdage.dk, hvor en lang række danskere fortæller om, hvordan de håndterer deres dagligdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • emil kobberup
  • Regitze Willemoës
  • Vang Bach
  • Jonas Foged Kristensen
  • Brian Pietersen
  • Lasse Nyholm Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Emma Koppel
  • Lonnie Dirckhoff
  • Lars Kristensen
  • John Fredsted
  • Esben Lykke
  • Gunvor Trinderup
  • Oliver Mouritzen
  • Birgit Østergård
  • Alberto Vernaccini Petersen
  • lars abildgaard
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Kim Hansen
  • Marianne Christensen
  • Andreas Trägårdh
  • randi christiansen
  • Thomas Elle
  • Q Eight
  • Niels Mosbak
  • Benny Larsen
  • Jeppe Juul
  • Maj-Britt Kozlovski
  • Flemming Albertus
  • Søren Roepstorff
  • Vivi Rindom
  • Lone Christensen
  • Martin Åberg
  • Anders Hansen
  • Signe Vange
  • Peter Ravn Mikkelsen
  • Tor Brandt
  • Jacob Knudsen
  • Henrik Rude Hvid
  • Reza Wali
  • Alan Strandbygaard
  • Torben Nielsen
  • Simon Olmo Larsen
  • kim jensen
  • Jens H. C. Andersen
  • Vincent Kløcker
  • Dennis Berg
  • Claus Høeg
  • Jakob Lilliendahl
  • steen ingvard nielsen
  • Rune Petersen
  • Holger Madsen
  • Toke Ernstsen
  • Jens Christoffersen
  • Jens Falkesgaard
  • Heinrich R. Jørgensen
  • peter arctander
  • Niels-Holger Nielsen
  • Kenneth Sebastian Mølholt
emil kobberup, Regitze Willemoës, Vang Bach, Jonas Foged Kristensen, Brian Pietersen, Lasse Nyholm Jensen, Niels Møller Jensen, Mogens Højgaard Larsen, Emma Koppel, Lonnie Dirckhoff, Lars Kristensen, John Fredsted, Esben Lykke, Gunvor Trinderup, Oliver Mouritzen, Birgit Østergård, Alberto Vernaccini Petersen, lars abildgaard, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Kim Hansen, Marianne Christensen, Andreas Trägårdh, randi christiansen, Thomas Elle, Q Eight, Niels Mosbak, Benny Larsen, Jeppe Juul, Maj-Britt Kozlovski, Flemming Albertus, Søren Roepstorff, Vivi Rindom, Lone Christensen, Martin Åberg, Anders Hansen, Signe Vange, Peter Ravn Mikkelsen, Tor Brandt, Jacob Knudsen, Henrik Rude Hvid, Reza Wali, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Simon Olmo Larsen, kim jensen, Jens H. C. Andersen, Vincent Kløcker, Dennis Berg, Claus Høeg, Jakob Lilliendahl, steen ingvard nielsen, Rune Petersen, Holger Madsen, Toke Ernstsen, Jens Christoffersen, Jens Falkesgaard, Heinrich R. Jørgensen, peter arctander, Niels-Holger Nielsen og Kenneth Sebastian Mølholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

@Vibeke Svenningsen: "Hvis du ikke føler dig forpligtiget på det fælles - så forbeholder jeg mig retten til at konkludere, du ikke er socialist. Sorry, ..."
Du behøvedes ikke være ked a´det, hvis du ville læse det skrevne.

Det lykkedes os allerede i stenalderen, men en verdensbefolkning på maks 1 million eksemplarer af homo sapiens og andre homo arter at udrydde en stor del af datidens storvild og at der i dag stadig kan findes spor efter stenalderbosættelser beviser at det ikke har været et liv i "harmoni med naturen" der stod øverst på dagsorden.

Tænk hvis nu vi faldt tilbage til samme levevis med det nuværende befolkningstal!

Vel, langt de fleste ville dø ret hurtigt - de fleste af sult og ved strid om ressourcerne en stor del af resten ville bukke under for sygdomme og læsioner, resten ville nok flokke sammen i grupper med en feudalistisk magtstruktur og fortsætte med at voldtage og udplyndre hinanden og moder jord fordi grundlæggende har intet ændret sig i menneskedyrets opportunistiske rovdyr-mentalitet.

Løsningen for vores civilisation - hvis den findes - bliver ikke en "tilbage til naturen" bevægelse, fordi bortset fra nogle små isolerede stammer har vi som art aldrig levet i harmoni med naturen men snarere i konstant kamp mod den samme.

Løsningen for vores civilisation - hvis den findes - kan kun være et holdnings- og paradigmeskift væk fra konkurrence og hen imod kooperation. Kun tilsammen og med hjælp af det bedste af vores teknologi har vi en, sandsynligvis ret lille, chance for at overvinde de udfordringer vi er på vej til at møde.

Derfor er vi også nødt til, hellere i dag end i morgen, at smide kapitalismens paradigmer over bord, fordi disse netop forhindrer den kooperation der er nødvendig for at kunne overleve som civilisation.

Anders Hansen, John S. Hansen, randi christiansen, Niels-Holger Nielsen, Philip C Stone og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar

Problemet med kapitalismen er at den forudsætter konkurrence: en mod alle, alle mod alle, og alle mod en.

Anders Hansen, randi christiansen, Niels-Holger Nielsen, Philip C Stone, Niels Mosbak, Jeppe Juul og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

Filo Butcher

Her på Kreta, ville man såmænd kunne indhegne landsbyen med tilhørende jorder og isolere den fra omverdenen - men vi ville stadig kunne overleve på det afkast jord og husdyr gav. Det kan man til gengæld ikke i højt specialiserede samfund som det danske, hvor samtidig meget vigtig viden om dyrkning og husdyr vil være gået tabt, sammen med evnen og muligheden for at være selvberoende.

Noget andet er, at den uddannelse man tager som ung, ikke i alle tilfælde er det man kommer til at leve af resten af livet.
Jeg har selv to formelle uddannelser, mine 2 ældste børn i trediverne har henholdsvis en uddannelse som klinikassistent og nu lærer, den anden som fisker, sømand, tømrer og nu blikkenslager.
Men det er uddannelser de har taget - ikke uddannelser de har fået, som Vibeke Svenningsen plæderer for.

Niels-Holger Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Niels:

Men åbenbart noget, man kan forvente andre betaler for uden man skylder noget til fællesskabet til gengæld. Jeg har da sjældent læst magen til vrøvl. Vi uddanner mennesker gratis i Dk, da vi forventer, de bruger deres uddannelser til gavn for fællesskabet. Det er ren egoland, I holder jer for andres indsats. Næste gang I brokker jer over nedskæringer i det offentlige forbrug og velfærd, så må man godt nok have en dårlig smag i munden, når man i den grad fornægter sammenhængen mellem forpligtethed på det fælles og så, hvad fællesskabet kan tilbyde borgerne. Det er nærmest grinagtigt.

Niels, nu har hele verden i gennemsnit jo hverken klima eller jordkvalitet som Kreta. Selvfølgeligt ville man kunne overleve på low-tech bæredygtig vis under gode omstændigheder med begrænset befolkningstæthed. Det har altid været mulig, men løser jo ikke problemet for resten af menneskeheden. Og så har det heller ikke ret meget med kapitalisme at gøre.

Vibeke Svenningsen

Hvis jeg skulle fremhæver et projekt, der er vendt mod materialisme, men samtidigt ikke vælger det fælles fra, så må det være Friland. Her er der spændende projekter, som fx rent byggeteknisk rækker ud over sig selv, samtidigt er målet ikke at isolere sig fra samfundet, men blot at deltage på andre præmisser, hvor netop friheden knyttes an på ikke at være forgældet. Dermed bliver det ikke et enten eller - men en deltagelse på anden måde, hvor man stadig vil det store fællesskab.

Vibeke Svenningsen

Hvis man som uddannet tømrer erkender, at der nu kun er parkering på sidelinjen tilbage blandt de andre 200.000 arbejdsløse, og derefter tager, ikke får, men tager endnu en uddannelse som blikkenslager for at komme eventuel arbejdsløshed til livs, da man ikke kan få lov at bruge sin tidligere uddannelse til gavn for samfundet er det så "Ego-land"? Det tror jeg ikke.
Du tror, at uddannelse er noget man får - uddannelse er noget der kræver en indsats fra den enkelte for erhverve sig ny viden og hårdt arbejde for nogen.

Et samfund der har råd til at parkere 200.000 mennesker - fordi der angiveligt ikke er brug for dem - må være et meget rigt samfund.

randi christiansen, Niels-Holger Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Forresten er jeg ikke enig med Niels Mosbak at "meget viden om... er gået tabt" Det passer simpelt hen ikke. Meget viden især om alt der har med bæredygtighed at gøre er faktisk temmelig nyt og/eller genopdaget i takt med at folk interesserer sig for det.

Noget andet er at på trods af al den påståede "gamle viden" om alt muligt, fra håndværk til dyrkning og husdyr har den største del af de mennesker der var nødt til at leve af den viden levet i fattigdom og elendighed. Det var ikke for sjovt at folk flokkedes mod storbyerne i 17-1800 tallene.
Meget af den gamle "viden" er faktisk ikke ret meget værd. Og hvis man vil se dårligt håndværk så prøv engang at se nogle billigere gamle møbler godt efter i sømmene. Grunden at vi mener at gammelt håndværk har været bedre end i dag er at det meste dårlige håndværk jo slet ikke har overlevet tidens tand.

Bæredygtig landbrug (jeg mener metoden ikke fup-organisationen) er først begyndt at give mening i vores tid, i takt med at man har opdyrket nye, mere produktive afgrødesorter og i kombination med ny viden om biodeversitet, jordbundens mikroliv, planternes (og dyrenes) stofskifte, bæredygtig energiproduktion etc. etc.

Den gamle viden og de gamle metoder alene har ikke været tilstrækkelig for at bygge en civilisation hvor ingen behøver at sulte eller dø af TB eller en betændt bakketand. Det er først i bagklogskabens lyserøde skær og i kombination med nye erkendelser og viden at den gamle viden i nogen omfang kan bruges til mere end et kort liv med hårdt arbejde, sult og sygdomme.

Vibeke Svenningsen

Niels:

Du bliver ved med at hente dit krudt i, at vi har arbejdsløshed i dag. Det er jo ikke det debatten handler om. Det er vel ikke kun arbejdsløse, der skalgives retten til at tjekke ud af samfundet? Det er altså en ret alle har! Det er bare ikke det vores velfærdsmodel er bygget op om - det er en mulighed et overflodssamfund kan give de få, som lyster det. Herunder også at tage ydelser med til udlandet - det er noget man kan, da man tilhører de 10% mest priviligerede på jordkloden. Men det er kun muligt så længe flertallet anerkender sammenhængen mellem at få velfærd af fællesskabet og så dn deraffølgende forpligtigelse, det afføder.

Holger Madsen

Filo Butcher 12:23
- Og så har det heller ikke ret meget med kapitalisme at gøre.

Det er noget sludder, Filo, - det har netop noget med kapitalisme at gøre.
Hvis jorden tilhørte dem, der dyrker den, så var der mange flere, der kunne overleve på bæredygtig vis.

randi christiansen, Niels-Holger Nielsen, Jeppe Juul, Gunvor Trinderup, Niels Mosbak og Andrea Hejlskov anbefalede denne kommentar

Andrea og Jeppe; Tjah, det er ok for mig, hvis i har fået et bedre liv af at flytte til de svenske skove. Jeg kan sagtens selv drømme om et simpelt liv i naturen, men tror dog ikke jeg ville kunne holde vinteren ud.

Om jeres valg er en miljø- og samfundsmæssig bæredygtig løsning, hvis mange gjorde som i, ved jeg ikke, men jeg kan forstå at det heller ikke er noget i er interesseret i, at mange gør. Så går det autentiske måske tabt eller hvad?

Jeg undrer mig lidt over, at i reagerer så defensivt og arrogant over for kommentarer og spørgsmål, der er kritiske over for jeres valg.

Hvis det bare varet spørgsmål om jeres personlige valg, som i ville have i fred, var det da fair nok. De færreste ville løfte et øjenbryn over at i var flyttet til en skov i Sverige, hvis de ikke kendte jer personligt i forvejen. Hvis det fungerer for jer er det sikkert fint for de fleste danskere. Men i lever (ifølge ovenstående) bl.a. af at blogge, at lave artikler og holde foredrag om jeres livsstilsvalg og det forpligter vel til at tage folks banale spørgsmål alvorligt og til at fortælle os hvorfor det er så vigtigt at vi alle hører om jeres valg. Hvis i ikke synes vi andre skulle gøre som jer eller at i gør noget vigtigt for fællesskabet, hvorfor så fortælle os om jeres liv? Hvorfor så ikke bare flytte ud i skoven og leve i fred og ro? Hvad er det i vil fortælle os?

Jeg synes ikke, i er specielt tydelige omkring det budskab i prøver at få ud...

Andrea Hejlskov

Vibeke, du bliver ved med at DEFINERE solidaritet som troskab mod det eksisterende. Det er en fejlagtigt definition- og den er farlig.

Ked af at bringe nazikortet på banen... men hvis solidaritet defineres som troskab mod et eksisterende system som er URETFÆRDIGT så nærmer man sig altså facismen.

Har I læst den her?
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1877770/fri-mig-for-kommunens-...

Skal jeg, for at være en god samfundsborger støtte om det her?

Hvis vi skal prøve at være konstruktive kan vi jo formulere problemet sådan her:

Kan man forandre systemet indefra- eller ej?

Anders Hansen, Jakob Garde, Kim Hansen, randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen, Niels-Holger Nielsen, Gunvor Trinderup, Jeppe Juul, Henrik Rude Hvid, Jens Thaarup Nyberg, n n, Niels Mosbak og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Andrea:

Jamen, det er det eksisterende, der betaler for jer via jeres forbrug af det fælles. Så er toplet af sige, vi er ikke på det eksisterende. Gu' er I da så. Du anerkender jo også, du vil trygheden den nordiske velfærdsmodel tilbyder dig både nu og i fremtiden.

Du er en del af det.

Vibeke Svenningsen

Mange andre lande/samfund har jo også mange både grupper og individer, der lever afsondrede og alternative liv på den ene eller anden måde. Her ses det jo ofte anderledes på grund af samfundets indretning. Immervæk så er meget af vores forbrug i vores indretning kanaliseret over i fælleskassen, hvilket nogle ser som kvælende idet, det på sin vis kolliderer med deres frihedsideal. Det er både forståeligt og logisk på sin vis - men som du selv skrev tidligere, så er det private politisk, og det er det altså i langt højere grad i et samfund som Dk end andre samfund grundet vores samfundsindretning.

Holger Madsen

Vibeke:

Hvad er det for en tryghed, den nordiske velfærdsmodel tilbyder den arbejdsløse i dag.?

John S. Hansen, Filo Butcher, Martin Mørch, randi christiansen, Niels Mosbak, Niels-Holger Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Jeppe Juul, Henrik Rude Hvid og Andrea Hejlskov anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Holger:

Alle, der ikke ejer noget, kan få kontanthjælp. Og ind da kan man få 2 års dagpenge. Er det tryghed nok i min verden? Nej, men immervæk så kan alle få et forøgelsesgrundlag, hvis de intet har. Det er der ikke mange lande i verden, man kan. Man er endda givet et retskrav på det.. Fattigdom er relativ, men i en absolut betragtning set i et verdensperspektiv er det ganske godt, stadigvæk.

Ligesom sundhed, skole og uddannelse er gratis.

Filo Butcher

Jeg startede på mit indlæg for 1 time siden, men så gik strømmen.
Nå, men det jeg ville vende tilbage til var antallet af mennesker i sten-alderen.
Da stenalderen i Danmark var på vej til Bronzealderen. boede der på Kreta ca. 1,5 millioner mennesker i det vi kender som minoisk tid.
I dag bor der så kun 500.000, så din forestilling om hvor få mennesker der var på jorden holder næppe for en nærmere betragtning.

Niels-Holger Nielsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Vibeke:

Og hvis man ikke synes det er tryghed nok for en selv og sin familie, - er det så i orden, at man forsøger at lave en anden tryghed udenom systemet.?

randi christiansen, Jeppe Juul, Niels Mosbak og Andrea Hejlskov anbefalede denne kommentar

Vibeke Svenningsen

Apropos det med at tage ydelser med til udlandet. Jeg betaler faktisk skat i Danmark.

Vibeke Svenningsen

Holger:

Jeg har gentaget efterhånden mange gange - vi lever i et samfund, hvor vi heldigvis stadigvæk har plads til personlige valg. Det rummer vi da stadigvæk. Personligt er jeg ret ligeglad med andres livsvalg langt hen ad vejen - fred være med det - men at påpege det banale i, at det ikke en en generel løsning ej heller kritik af kapitalismen, når man stadig lever af det eksisterende er åbenbart forbudt. Mytisk!

Vibeke Svenningsen

Det er stadigvæk ret priviligeret at bo i et samfund, der betaler en pension til en, der bosætter sig i et andet land. Jeg fatter ikke, du ikke kan se, hvor priviligeret det rent faktisk er, når du fx kigger på dine naboer. Synes det ok, man er givet den ret og mulighed? Helt bestemt, men jeg kan sgu godt få øje på, at det er ikke mange steder, samfundet giver borgerne denne mulighed, hvis der er tale om en offentlig ydelse.

Holger Madsen

Vibeke:

Du synes altså det er i orden, - og det er det vigtigste for mig. Og du skal da selvfølgelig have lov til at ytre din mening om andres valg.

Man kan kun forandre det indefra - idéen er fin nok. Bare ikke en global løsning, men noget af det er måske.(decentraliseringen er den farbar vej, deri, ligger der et pejlemærke.)

Teknologi er ikke et onde, men en mulighed - muligheder skal forvaltes.

Lige nu bruger vi ufattelige ressourcer, på ligegyldigt crap. Kunne vi løse problemerne inden der skulle købes en bmw, så ville det nok se bedre ud.

Det harmonerer bare ikke så godt, med vækstparadigmet, og prædikanterne.

Vibeke Svenningsen

"Herunder også at tage ydelser med til udlandet - det er noget man kan, da man tilhører de 10% mest priviligerede på jordkloden."

Det var denne her bemærkning der foranledigede, at jeg skrev om mine skatteforhold.
Jeg tager mit forbrug et andet sted hen, ikke min skattebetaling.
Og jeg kunne i princippet lægge en ganske stor del af min forbrug i udlandet, anset at jeg boede i Danmark - handel over internettet f.eks.
Og den overvejende del af min pension er jo opstået som en overenskomstmæssig del af min lønsum - men staten har sparet de penge hver måned, mod til gengæld af kunne skrive mig på finansloven, når jeg fik pension.

randi christiansen, Jeppe Juul og Andrea Hejlskov anbefalede denne kommentar
Andrea Hejlskov

Det er meget mere grundlæggende og jeg tror det er derfor vi taler forbi hinanden.
Måske er vi ikke enige om den helt grundlæggende præmis:
at velfærdssystemet ikke længere er RETFÆRDIGT?

Dét, du taler om, Vibeke eksisterer ikke længere.
Samfundskontrakten fungerer kun så længe systemet opretholder sin ende af aftalen- nemlig at være retfærdig.
Det er samfundet ikke længere- ergo må jeg (gen)forhandle min kontrakt.

Marie, jeg tager spørgsmålene i denne tråd ekstremt alvorligt og jeg forsøger at forholde mig så lyttende og rummelig som det er mig muligt. Jeg er ked af hvis du synes jeg virker hoven- modsat synes jeg så også at vi skal stå på mål overfor ekstremt mange ting på een gang. Tag nu fortidsromantikken. Vi har aldrig nogensinde givet udtryk for at vi synes fortiden er bedre- det er konsekvent en holdning som bliver tillagt os.

Og jo, det bliver lidt defensivt nogle gange, det vil jeg gerne indrømme. Jeg synes vi står rimelig meget med åben pande her, jeg synes ikke vi gemmer os, men det er hårdt. Du spørger hvad vi vil. Jeg kan svare dig og Vibeke samtidigt: jeg vil gerne- fordi jeg er SOLIDARISK med både samfundet og mine medmennesker- stille spørgsmålstegn til samfundskontrakten. Jeg vil gerne være med til at gøre verden til et bedre sted. Helt hårdt. På dén måde har jeg ikke meldt mig ud.

Anders Hansen, Kaspar Olsen, Jakob Garde, randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen og n n anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Vibeke Svenningsen: " ... når man i den grad fornægter sammenhængen mellem forpligtethed på det fælles og så, hvad fællesskabet kan tilbyde borgerne. "
Måske lader de sig blot ikke forpligte - uden videre - af en borgerlig fællesskabsfølelse.

Niels-Holger Nielsen, Niels Mosbak og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar

Vibeke Svenningsen

" Jeg fatter ikke, du ikke kan se, hvor priviligeret det rent faktisk er, når du fx kigger på dine naboer."

Se nu har jeg intet imod at dele med mine naboer, ligesom de gerne deler med mig. Og som den gode socialist jeg er, konstaterede jeg, at min nabo der er tomatavler i november måned var nået et lavpunkt, idet grækerne efterhånden er så fattige, at ingen køber tomater mere.
Han havde rent faktisk ingen penge - heller ikke til at købe færgebilletter eller benzin til bilen, når han fragter sine tomater til Athen, hvor han kan få en lidt højere pris for tomaterne.
Så jeg gav ham 2.000 euro - og da jeg ved at det vil han aldrig kunne betale tilbage i kolde kontanter, var låneaftalen således, at han fremover forsyner mig med brænde og olivenolie, indtil han selv mener at vi står lige igen.
Det er vel ikke særligt egoistisk, eller i strid med almindeligt samfundssind?

John S. Hansen, Karsten Aaen, Benjamin Bach, randi christiansen, Niels-Holger Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Jeppe Juul og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Gunvor Trinderup

Staten, samfundet, kulturen, som retslig og handlende instans, bygger på ufattelige mange omvendte logikker der tømmer mennesket og naturen for mening - skævvrider det bæredygtige derud hvor der er grund til at være rigtigt bange.
Vi er blot det middel hvorved magten og kapitalismen opretholder sit mål; at bevare magten, vedblive med at hjernevaske os med fetichistiske glokaløkonomier i en sådan grad, at vi tilsidesætter miljøet på det groveste og til med tager sig den ret, at definere lykken og meningen med realiteten og virkeligheden, kun må findes i døde ting hvis de, altså lykken og meningen, da overhovedet findes mere! (frit tolket og meget forsimplet efter John Holten-Andersens Hjernevask og hjerteblod)

Godt gået Andrea og Co, virker til I har fundet jeres mening med livet, må føles som en hel del mursten lettere. Måske vi er flere, der vil eller skulle overveje nogle lignende skridt for at slippe væk fra de enorme sociale, mellemmenneskelige og økonomiske ubalancer, der efterhånden gør det umuligt at ånde som et frittænkende divid.

Tror det er ved tid, at jeg atter læser Den lille Prins for mine børn og genovervejer mit ansvar ind i fællesskabet.

Anders Hansen, randi christiansen, Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Der er meget at sige i denne væsentlige samtale om det fælles og den enkelte - hvad, vi bør kunne blive enige om, er, at familiens liv i de svenske skove og deres fortælling om det bidrager til fællesskabets eksistentielle overvejelser ... og det er vel også noget værd?

Anders Hansen, Gunvor Trinderup, Niels-Holger Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Jens:

Borgerlig fællesskabfølelse?! Man er da en personlig hyklet af rang, hvis man vil lade sig og sine forsørge af et samfund/fællesskab, man foragter. Hvor er din stolthed? Hvor er din rygrad?

Det ville jeg sgu aldrig gøre.

Niels:

Det er flot, du giver din nabo penge. Bestemt. Men det er ikke i min optik værdigt, din nabo skal være afhængig af din gavmildhed - jeg ønsker et andet samfund. Det smuld, der giver dig din ret til din overførsel grundet din uarbejdsdygtighed, der ikke er bundet op på evt privat hjælpsomhed. Det kræver fælles finansiering.

Andrea:

Kontrakten er ikke til genforhandling. Sorry - så længe du forventer at være en del af det fælles forbrug, er der en implicit forventning tilbage til dig. Du er så givet friheden til at vælge en særlig individuel vej, men det ændrer ikke ved den normative forventning den nordiske velfærdsmodel bygger på om pay back, hvis det er muligt. Du vil både og - det kan ikke lade sige gøre. Du vi, have høj offentlig service og velfærd, og samtidigt skrotte den implicitte parameter, man er forpligtiget til at bidrage til dette fælles forbrug. Enderne når ikke sammen!

Vibeke Svenningsen

Se Grækenlands problemer burde jo være velkendte, og eftersom virksomheder i Grækenland, sammen med landets finansielle og politiske elite har unddraget sig skattebetaling i et uhyrligt omfang, er det en af forklaringerne på at der ikke er noget fælles at dele af.
Og som jeg skrev tidligere - enkeltpersoner der udsættes for sociale begivenheder, eller som nu Andrea med familie der drager til udlandet har ingen som helst indflydelse på underskuddet i den danske statskasse - det har derimod virksomheder, både multinationale og nationale, der med en hær af revisorer og advokater underdrager sig skattebetaling i milliardklassen. Der har du et virkeligt problem som burde forarge og ikke som du selv har konstateret, tvivlsomme afgørelser om hvorvidt enlige mødre nu også er reelt enlige, eller om de har lånt kærestens bil, som de seneste udsendelser i DR har påvist.

randi christiansen, Niels-Holger Nielsen og Andrea Hejlskov anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jeg vil gerne anerkende Vibeke Svenningsens ihærdige indsats for at fokusere på forholdet i mellem det fælles og den enkelte. Jeg tror, vi alle kan enes om præmissen : Gør din pligt og kræv din ret - det, som er opgaven, er at definere denne ret og pligt.

Lever vi i et retfærdigt samfund ? Er vi overhovedet enige om, hvad et retfærdigt samfund er? Før det er fastslået, kan vi ikke afgøre, hvad der er (a)socialt.

Det er også her, skæringspunktet er i diskussionen mellem socialister og liberalister. Jeg bekender mig entydigt til den opfattelse, at liberalisterne overser det faktum, at alt er forbundet, og at man derfor ikke kan tale om den enkeltes indsats isoleret fra fællesskabet, og følgelig kan vi først begynde at tale om, hvorvidt den enkelte svigter sine forpligtelser overfor fællesskabet, når der er fri og lige adgang til fællesskabets ressoucer.

Med mindre man kan føre bevis for, at vi genfødes i et kredsløb, i hvilket vi medtager konsekvenserne af handlinger begået i tidligere liv, så må udgangspunktet være, at vores fødselsret > den frie og lige adgang til fællesskabets ressourcer bliver respekteret. Man kan, synes jeg, også argumentere, at det under alle omstændigheder, ville være det mest hensigtsmæssige med indbyrdes samarbejde i stedet for indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcer. Det er i dag ikke tilfældet i hverken national eller international sammenhæng.

Derfor skal vi være taknemmellge for alle, der har mod og energi til at skabe alternative livsfortællinger og så ovenikøbet dele dem med os andre. Total respekt til jer.

Det var også hippiernes dagsorden. Jeg kan efterhånden forstå, at hippierne ikke er i bedste standing, så lad os i stedet kalde dem for blomsterbørnene. Vi gennemskuede den slavetilværelse, som den finansielle elite forsøgte at sælge til borgerne pakket ind i fjernsyn, fodbold og senest friværdi. Desværre var vi oppe i mod en overvældende modmagt, det lykkedes kun at frisætte en lille del af fællesskabet, og mange ´tjekkede mere eller mindre frivilligt ud´ på forskellig vis.

Det er stærkt livsbekræftende, at der stadig findes mennesker, som er vågne og stærke nok og har så megen kærlighed til livet, at de magter at bryde ud af en tilværelse, der på mange måder kan sidestilles med slaveri.

Vi har brug for nye fortællinger om fællesskabet - gerne kærlige historier, som tillader os at nyde den store skønhed, som livet tilbyder. At kunne realisere den vision kræverstrukturomlægninger i ovenfor antydede retning - eller, hvis man skulle tale blomstersprog : make love not war - sisters and brothers - lad os hilse hinanden i fred

Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak, Gunvor Trinderup, Niels-Holger Nielsen, Lasse Nyholm Jensen og Andrea Hejlskov anbefalede denne kommentar
Andrea Hejlskov

Vibeke skriver: "Kontrakten er ikke til genforhandling"

Siger hvem? Hvorfor? Har vi stemt om det? Var jeg med til det møde?

Hvis kontrakten ikke er til løbende genforhandling er der ikke tale om en kontrakt. Så er der tale om, at vi bliver født ind i et system som vi ingen mulighed har for at påvirke. Reelt set en slavetilstand.

Vibeke skriver: "Sorry - så længe du forventer at være en del af det fælles forbrug, er der en implicit forventning tilbage til dig"

Jeg forventer ikke at være en del af det fælles forbrug. Jeg synes forbrug er et rigtig ubehageligt ord i forhold til samfundsforståelse.

Hvor melder jeg mig ud? Hvad skal jeg gøre?

Og iøvrigt, nu du taler om implicitte forventninger og kontrakter der ikke er til forhandling: hvis samfundet definerer hvad mine behov er, opdrager mig til ikke selv at kunne imødekomme disse behov og efterfølgende kræver af mig, at jeg lever en bestemt livsstil for at tilgodese mine behov- har jeg så reelt set et valg?

Har samfundet ikke svigtet mig i forhold til at lære mig hvordan man tænder bål, fanger fisk, bygger et hus, konserverer sin mad? Jeg er jo totalt håbløst bundløst på RØVEN hvis samfundets strukturer bryder sammen.
Der skal ikke mere end en enkelt strømafbrydelse til før hele København fryser.
Og ikke selv kan løse problemet.

Vibeke skriver: "Du er så givet friheden til at vælge en særlig individuel vej, men det ændrer ikke ved den normative forventning den nordiske velfærdsmodel bygger på om pay back, hvis det er muligt"

Det er ikke hvad den nordiske velfærdsmodel bygger på.
Velfærdsmodellen bygger på en forståelse af, at fattighjælp ikke er nedværdigende fordi vi løfter i flok, vi er i samme båd, vi bidrager med hvad vi kan (ser du hvad jeg gjorde her? Jeg definererede samfundet som noget andet end en økonomisk transaktion) - og velfærdsmodellen er strejfet overordentligt langt væk fra denne oprindelige kongstanke!

Vibeke skriver: "Du vil både og - det kan ikke lade sige gøre"

Du kan ikke tillade dig at sige hvad jeg vil- for du ved det, åbenlyst og efter en lang diskussion, stadigvæk ikke.

Vibeke skriver: ."Du vi, have høj offentlig service og velfærd, og samtidigt skrotte den implicitte parameter, man er forpligtiget til at bidrage til dette fælles forbrug"

Nej. Hvis du nu, lidt mere konstruktivt, spurgte mig om hvad jeg vil- så kunne jeg jo f.eks sige "jeg vil gerne at borgerne ikke vurderes instrumentelt og i cost/benefit. Jeg vil gerne en større retfærdighed i systemet. Jeg vil gerne at der findes større råderum for individuelle løsninger. Jeg vil gerne at normativiteten bliver erstattet af en pluralistisk forståelse af livskvalitet. Jeg vil de små, meningsfulde fællesskaber. Jeg vil hjælpe min nabo. Jeg vil bidrage med blod, hjerte og sjæl, jeg vil dø for ærefulde sager, jeg vil kæmpe for friheden, jeg vil insistere på alle menneskers ret til at leve værdige liv"
Den slags ville jeg sige.

Vibeke skriver: "Enderne når ikke sammen!"
Nej, det gør de ikke. Men istedet for at vi allesammen skal løbe endnu hurtigere, tjene flere penge, skrue forbruget i vejret og koncentrere os om at sparke nedaf (her hentyder jeg så igen til de fattige) ... så synes jeg at vi skulle ned for forbruget for på dén måde at få enderne til at hænge sammen. Os.
Vi må af med nogle af vores privellegier (og her taler jeg så IKKE om de fattige- men om den almindelige dansker og den almindelig levestandard)

En anden ting: det er reelt set ikke muligt at melde sig ud af samfundet og hvis man (ifølge dig) kun kan være medlem af samfundet ved at hylde og værne om dets værdier så er der ikke tale om et demokrati.

Et eksempel: I Sverige er det forbudt at hjemmeskole. Man SKAL sende sine børn i skole. Sender jeg mine børn i skole- modtager jeg, i din optik, en samfundsydelse og er derfor forpligtigtet til at tjene penge- og forbruge penge.
Right?

Så jeg gentager: hvis der ikke findes nogle alternativer til samfundet, hvis man ikke må melde sig ud... hvad fanden skal man så gøre? Hvis man - igen og igen- insisterer på, at samfundet er blevet uretfærdigt og man ikke kan holde det ud både på det menneskelige, det moralske og det medmenneskelige plan.

Hvor er friheden? Hvor ansvaret for eget liv? Hvor er pligten til retfærdighed?

Anders Hansen, Kaspar Olsen, Jakob Garde, Niels Mosbak, olivier goulin og Gunvor Trinderup anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jeg mener, at mennesket i sin kerne er et kærligt og socialt væsen. Hvorfor ? Fordi det også er et intelligent væsen, der kan se det hensigtsmæssige heri - Hallooo, vi har brug for hinanden. Vi er på vej ind i en ny tid som afløser for den gamle tids kaotiske og ukoordinerede adhd adfærd - chill out, men and women, og lad os nyde livet.

Vi er nødt til at dele det arbejde, der er, og jeg er fuldstændig overbevist om, ja, jeg ved, at i et retfærdigt og glædesfuldt samfund ønsker alle selvfølgelig at bidrage, med alt hvad de har - alle vil være med til at lege, og hvis der er nogen, der har brug for en pause, så må de gerne, indtil de er klar igen. Der vil være en overgangsfase, det tager en vis tid at rekreere sig efter stress, men hold nu kæft, det ku vær så fedt for alle - fatter I hvor smukt

Niels-Holger Nielsen

Klap hesten Vibeke

'Det er stadigvæk ret priviligeret at bo i et samfund, der betaler en pension til en, der bosætter sig i et andet land. Jeg fatter ikke, du ikke kan se, hvor priviligeret det rent faktisk er, når du fx kigger på dine naboer. Synes det ok, man er givet den ret og mulighed? Helt bestemt, men jeg kan sgu godt få øje på, at det er ikke mange steder, samfundet giver borgerne denne mulighed, hvis der er tale om en offentlig ydelse.'

Det er et krav fra EU. En græker kan også nyde sin pension i DK. Hvis den slår til;-)

Anders Hansen, Jeppe Juul og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Pension i et andet land - ufattelig meget mere priviligeret end den indiske barnesyerske, som træller i et ufatteligt, umenneskeligt, uæstetisk - dette så meget mere fordi det er unødvendigt - system.

Man skal bestemt tælle sine velsignelser, men det er nu en blandet fornøjelse

randi christiansen

Håber det fremstår tydeligt, at det ikke er Indien, som er uæstetisk, men fattigdommen og undertrykkelsen - go nat, nat og sov godt

Holger Madsen

Livet er sgu for pragtfuldt, til at fyre det af i et forbruger kapitalistisk system.!

Lav et andet.!

Anders Hansen, Jeppe Juul, randi christiansen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Vibeke Svenningsen: "Borgerlig fællesskabfølelse?! Man er da en personlig hyklet af rang, hvis man vil lade sig og sine forsørge af et samfund/fællesskab, man foragter. Hvor er din stolthed? Hvor er din rygrad?".
Hvor har du min foragt ?

Heinrich R. Jørgensen

Andrea Hjelskov:
"Hvis kontrakten ikke er til løbende genforhandling er der ikke tale om en kontrakt. Så er der tale om, at vi bliver født ind i et system som vi ingen mulighed har for at påvirke. Reelt set en slavetilstand."

Den naturlige persona der er du og dig, blev ikke født ind i et system.

Men kort efter du blev født, kom også en unaturlig persona til verden. En fiktiv person ('persona ficti'), eller som nutidens farisæere kaldet dette opdigtede og kropsløse gespenst, en 'juridisk person'.

Om denne fiktive persona blev født som følge af fødselsanmeldelse eller en anden adminstrativ procedure, der efterfulge den naturlig personers fødsel, ved jeg ikke. Men en sådan praksis har eksisteret siden 1683, da denne blev indført med det legalistiske dekret, som også nutidens juristerier hviler på. Det var dengang de kongelige embedsmand betegnet 'præster', der fik til opgave at sikre at denne registrering, skete, gennem yderst rigide regler om barnedåb. Bl.a. om hvilke trylleformularer der skulle anvendes.

De fiktive personaer, som kongsmagten og siden statsmagten har kreeret, kan deres skabere selvfølgelig bestemme over. De naturlige personer derimod kan de ikke bestemme over. Hvem skulle give nogen den myndighed? Hvordan ville man kunne begrunde en sådan hånds og halsret? Det lader sig ikke gøre. Tanken er absurd.

Udfordringen består at skelne mellem hvilken af to de persona der kaldes ved samme navn, der henvises til. Når dokumenter henviser til en persona ved navn 'Andrea Hejlskov', 'fru Andrea Hejlskov' eller andet, hvilken af de to personaer angår dokumentet? Den naturlige person, eller den kunstige? Når en naturlig person signerer en købsaftale over en genstand, hvem er da genstandens ejer? Hvordan kan nogen eje en genstand? Hvad vil det sige 'at eje'? Hvis en naturlig person 'ejer' en genstand, hvordan kan f.eks. en foged berøve den naturlige person hvad dennes var?

Sker der ved domstolene en civilretlig sagsbehandling, hvor den ene part er betegnet 'Andrea Hejlskov', hvilken persona henvises der da til? Når statsmagten ikke kan bestemme over naturlige personer, eller diktere sådanne hvad de skal gøre, kan man overveje om det ikke snarere er den fiktive person der indkaldes? Hvis domstolens beslutning bliver, at personen 'Andrea Hejlskov' skal betale den anden part en mindre formue, er det svært at forestille sig hvilke magtmidler statsapparatet egentlige har over en naturlig person. Var det derimod den fiktive person der blev dekreteret som skyldner, er det jo ganske nemt at berøve denne fiktion betaling -- man kan f.eks. se om den naturlige person har overdraget ejendomsret til genstande til den fiktive persona, gennem købekontrakter og andet.

Statens formynderi over de naturlige personer der har ophold på det statslige territorie, beror på sådanne absurde konstruktion og narrespil.

Kaspar Olsen, Niels Mosbak, Jens Thaarup Nyberg, Jeppe Juul, Gunvor Trinderup og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jeppe Juul : ” Ingen af os er Skaffedyr til Det Fælles. Det Fælles er GONE, men den erkendelse kræver at man kigger opad istedet for at vrisse af sidemanden...”

Jeppe : ´Det Fælles´ eksisterer – i kraft af at man er i live, er man en del af det.

Vibeke Svenningsen
25. januar, 2013 - 13:17 # ”Andrea : Jamen, det er det eksisterende, der betaler for jer via jeres forbrug af det fælles. Så er toplet at sige, vi er ikke på det eksisterende. Gu' er I da så. Du anerkender jo også, du vil trygheden den nordiske velfærdsmodel tilbyder dig både nu og i fremtiden. Du er en del af det.”

Vibeke : Den model, som anvendes i styringen af fællesskabet, er hverken retfærdig eller hensigtsmæssig, og giver ikke borgeren passende mulighed for at gøre sin pligt og kræve sin ret. Dette aftaleforhold, denne indbyrdes udveksling, er korrumperet og ødelagt, og det, som borgeren får til gengæld for sin loyalitet mod systemet, er kun færre og færre krummer fra de riges bord. I virkeligheden en hån - det er bestikkelse. Vi er taget som gidsler i et system, der slavebinder os og knægter vores frihed. Den giver os et tilbud om en byttehandel, som vi ikke kan afslå, uden at vi bliver beskyldt for at være asociale nassere på fællesskabet – i virkeligheden forholder det sig omvendt. Min andel af fællesskabets ressourcer bliver misbrugt imod mit ønske > forurening og asocial fordelingsnøgle – og hvad får jeg til gengæld? Miljø-og socioøkonomisk tryghed ? Jeg tror, du kender svaret.

Der er brug for nye og alternative fortællinger. Der er brug for at fortsætte det praktiske og teoretiske arbejde som i tidernes morgen er givet af kløgtige og indsigtsfulde filosoffer som f.eks. Rosseau og forsøgt videreført af blomsterbørnene og miljøforkæmperne i et lille, kort mulighedernes vindue dengang i tresserne. Et arbejde, der blev udsat for konstante og dødbringende attentater – men der er stadig mennesker, hvis sjæl og tanke er fri. Give Peace a Chance

Heinrich : ”Statens formynderi over de naturlige personer der har ophold på det statslige territorie, beror på sådanne absurde konstruktion og narrespil.”

Er ikke Staten ´de naturlige personer´s redskab til administration af fællesskabets resort ?

Niels Mosbak, Heinrich R. Jørgensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Flot!
Jeg tror dog at en mindre radikal tilgang vil kunne gøre det for de fleste.
Artiklen er da inspirerende.
Uheldigt at nogle enkelte kommer i krise efter at have læst den.

Jakob Garde, Niels-Holger Nielsen, ellen nielsen, Niels Mosbak, Jeppe Juul og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Randi: Jeg brugte udtrykket Det Fælles i forhold til Vibekes velfærdssamfund. Det vil være faset ud indenfor 10-15 år MAX. "Vi" vil altid findes, du og jeg og alle andre, og debatten (om jeg må være så fri at definere hvad den kunne gå ud på) skulle hellere handle om hvilken struktur vi SÅ vil bygge op.

Men hvis (og jeg mener helt hypotetisk: hvis) vores nuværende model skulle kunne vralte videre, så synes jeg man skal overveje om ikke forne tiders (knapt så forne egentlig) loftshøjde, hvor man lod De der ikke passer ind skabe egne små lommer, gælde igen. Uden Christianiaer, Ungdomshuse, Thy Lejre, Weirdos i skovene, osv. kommer vi til at mangle ventiler. Uden ventiler eksploderer det.
Så kan man føle sig nok så beklikket på sine borgerdyder og mene at alle skal "yde" nøjagtigt det samme i kroner og ører...

Anders Hansen, Niels Mosbak, Simon Olmo Larsen, Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen, Jens Thaarup Nyberg og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Sider