Læsetid: 10 min.

Kapitalisme-kritik helt ude i skoven

I 2011 trak familien Hejlskov stikket til det storforbrugende højhastighedssamfund og flyttede langt ud i den svenske skov, hvor livet føles tæt på og ægte. Familien er del af en ny autenticitetsbevægelse
’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

’Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt, siger Andrea Hejlskov.

Jakob Carlsen

21. januar 2013

I 2011 hev Andrea Hejlskov, hendes mand Jeppe Juul og deres fire børn i bogstaveligste forstand stikket ud. Familien flyttede fra Danmark langt ud i den svenske ødemark. Væk fra stress, ubetalte regninger, mangel på tid og et pres om hele tiden at tjene mere og bruge mere. De byggede et bjælkehus helt fra bunden, uden el, rindende vand, varme eller internet. De var off the grid. Det var deres eget valg, men det var et valg, der blev truffet på baggrund af frustration.

I dag er de online og på solcelle, men de lever fortsat et liv uden hårde hvidevarer, hvor alt gøres fra grunden – og de kommer aldrig tilbage til Danmark.

Men hvor kom inspirationen fra?

»Vores overvejelser gik meget på, at vi havde solgt ud af vore værdier. At det moderne liv ikke hang sammen for os, og at vi og vores børn ikke havde det godt. Vi havde brug for at reagere på dette ’nagende ubehag’ – men det tog lang tid, før vi rent faktisk tog springet. Jeg husker, at vi slet ikke kunne forestille os at bo et sted, hvor der ikke var el, eller hvor man skulle hente vand i en brønd. Det forekom fuldstændig urealistisk og umuligt – også selv om 90 procent af jordens befolkning godt kan finde ud af det. Det var et stort og vildt spring ud over kanten. Ud i det ukendte,« indleder Andrea Hejlskov og fortsætter: »Vores største bekymring var ’må man det her?’ ’Hvad med børnene?’ – og det tog lang tid for mig at erkende, hvor dybt jeg havde internaliseret samfundets normer og værdier, og hvor meget jeg hele tiden gik og tæskede mig selv, fordi jeg aldrig rigtig passede ind i dem.«

Modedille for krea-klassen?

– Det er vældig trendy lige nu med nøjsomhed og den slags. En del kvinder, jeg kender, har lige meldt sig ind i en gruppe på Facebook, hvor man ikke må købe noget tøj i et år eller seks måneder. Er I monstro en del af den kreative klasses seneste dille?

»Ja, vi er helt sikkert del af ’autenticitetsbevægelsen’. Det kan godt irritere mig – for vi ville jo væk fra alt det der … vores små plastre på såret. Trends vi følger for at give livet indhold. Jeg har beskæftiget mig meget med begrebet autenticitet, både da jeg var coach, og da jeg underviste på universitetet. Jeg kan sagtens se, hvor latterligt det kan forekomme, hvor fake. Og hvor meget autenticitet bare bliver en ny form for forbrug, en hul livsstil, man kan købe, og som ser pænere ud,« siger hun og fortsætter:

»Men når det er sagt, så er der også nogle understrømme i denne bevægelse, som er meget sarte, inderlige. Occupy-bevægelsen eller Anonymous handler grundlæggende om at generobre noget, man føler, man har mistet kontrollen over. Det er der noget utrolig smukt over. Det gider jeg godt være med i. Jeg tror hundrede procent på, at man selv må tage personligt ansvar. Jeg tror på handling.«

En søgen, der provokerer

I dag går Andrea Hejlskovs to ældste børn på højskole. Den yngste på to år er derhjemme, og hendes midterste dreng, Silas, går i skole i Sverige. Efter et år i vildmarken besluttede familien sig for at vælge samfundet til.

– Tror du, du er en del af noget større? En søgen i de vestlige postindustrielle samfund, der vil føre til en større miljøbevidsthed og omsorg, eller er du snarere en del af et ekstremt lille lag af vestlige veluddannede mennesker, der keder sig? Er dit nye liv din måde at dyrke ekstremsport på?

»Jeg tror, vi er en del af den slags fænomener, som et ekstremt lille lag af vestlige, veluddannende mennesker elsker at hade/elske. Jeg har arbejdet som foredragsholder i mange år, men da jeg begyndte at holde foredrag om vores radikale livsvalg, oplevede jeg noget, jeg aldrig havde oplevet før. En lille procentdel af tilhørerne bliver sindssygt provokerede. Det forvirrede mig meget. Hvordan kan vores personlige valg provokere nogle få folk på den der voldsomme måde? Jeg er nået frem til, at jeg ikke gider mere pis. Især ikke med de veluddannede, som kritisk dekonstruerer alt, hvad der truer status quo. Dem, der ser sig selv som progressive, men i virkeligheden er dybt reaktionære.«

– Jeg elsker at køre i min lille grønne Beetle ud af de amerikanske landeveje med høj musik og soltaget nede. Jeg føler mig fri, også selv om man kan indvende, at min frihed kræver, at jeg tjener en del penge. Men penge giver frihed. Man kan rejse til steder. Man er ikke bundet til at købe ind i dårlige supermarkeder. Hvor længe kan det blive ved med at være fantastisk at se den samme sol, sø og skov i Sverige og arbejde så sindssygt hårdt med praktiske ting, som I gør hver eneste dag?

»Jeg forstår hundrede procent, hvad du siger – også fordi jeg selv har frihedsfølelsen, når jeg kører i bil! Jo, vi har da valgt mere end det materielle fra. Vi har med vilje indskrænket vores verden. Og havde jeg råd, ville jeg da helt klart tage mine børn med ud at se verden. Men altså ... sådan er livet. Man kan jo for fanden ikke få det hele. Man må vælge. Jeg har jo ikke noget problem med folk, der vælger noget andet som f.eks. dig, du har bevidst valgt det liv, du har. Det er de ubevidste valg, den måde livet bare trækker af sted med folk, der kan bekymre mig.«

Et sygt ideal for coolness

– Hvad med den fede følelse, når man går ind i verdens mest cool brunchrestaurant i New York eller en gadecafe i Amsterdam. Er du ikke spærret inde i en provins, der nærmest er middelalderlig?

»Ha ha ha ha! Nej, Annegrethe. Det er kun en lille veluddannet skare af vesterlændinge, der kender de der følelser, du beskriver. Jo, det kan godt være, at det fedeste liv i hele verden er at være rig og fri, men det er bare ikke den virkelighed, de fleste af os vågner op til. En anden ting er, at det er sygt ideal. Hvorfor er trendy brunchcafeer indbegrebet af coolness? Jeg har mødt langt flere cool mennesker herude i mit afgrænsede territorium, end jeg nogensinde har mødt inde i byen, hvor alle ligner hinanden,« siger hun med overbevisning og sætter trumf på:

»Frihed er en indre følelse. Det er noget, man kræver og kæmper for. Du kæmper jo også din egen kamp for den frihed, du har. Min frihed er følelsen af, at jeg slap ud. Lad mig fortælle en anekdote: Sidste vinter sendte min datters veninde fra Danmark en besked på Facebook til mig. Hun skrev: ’Det var godt, I slap ud i tide’. De unge i vores samfund har lugtet lunten, og det er en illusion, den lille skare hyller sig i, at det moderne liv er den bedste af alle livsformer.«

At være kendt er en slags narko

– Du siger, at du dog savner at være ’noget’, at have en karriere, anerkendelse, blive inviteret i debatprogrammer, på tv. Du siger, at du ’arbejder med det’. Som om det er noget forkert? Er det ikke menneskeligt at ville lykkes – at ville være en del af det samfund, man er vokset op i?

»Det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner – fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt. Heldigvis kan jeg forholde mig analytisk til den. Hvorfor er det sådan? Hvordan er det blevet sådan, at din eksistensberettigelse afhænger af succes? Jeg synes, vores menneskesyn er skadeligt og decideret farligt. Jeg synes, at ’succes’, ’vækst’ og ’det store gennembrud’ er løgne, vi hænger vores hatte på. Men jeg kan ikke sige mig fri for det.

Da jeg skrev min bog, Andrea Hejlskov, oplevede jeg lige pludselig at være up and coming. Jeg fik venskabsanmodninger fra kendte mennesker, og medierne begyndte at ringe til mig. Det var vildt dejligt. Jeg følte mig meget særlig. Jeg brugte lang tid på at prøve at forstå, hvad fanden dét handlede om, og jeg nåede frem til, at hele vores underholdningskultur bare er ... underholdning. Opium for masserne! Jeg vil væk fra dét narko. Jeg prøver at vælge det fra. Men det er ikke let. Tænk, hvis det hele lige pludselig lykkes, man vandt i lotto, og alle elskede dig! Den amerikanske drøm om at lykkes (via succes) sidder ekstremt dybt i os.«

Frisk luft – ikke antidepressiver

– Du siger på bloggen hverdage.dk, hvor du har skrevet et essay om dit hverdagsliv, at det også er enormt hårdt at få en husholdning til at køre, men hvis man læser om dig der, virker du lykkelig – er du det?

»Jeg bliver nok aldrig helt lykkelig. Jeg er født med en sort plet i sjælen. Men i stedet for at symptombehandle med antidepressiver er det vigtigt, at man tilrettelægger sit liv, så man får masser af frisk luft, høj himmel og natur. At ens dag er fyldt med arbejdsopgaver, der giver eksistentiel mening. Som at hugge brænde eller hente vand i brønden. At livet føles tæt på og ægte. På dén måde er jeg lykkelig. For jeg er levende.«

– Hvor meget ’frikvarter’ fra det materielle højhastighedssamfund er der over jeres liv? Tror du, I vender tilbage til normaliteten?

»Vi kommer aldrig tilbage. Der er intet i den moderne livsstil, der siger mig noget. Det kan være, jeg besøger byen engang imellem og går på cafe og ser mine gamle venner, men fandeme om jeg vil tilbage i den vattilværelse, jeg havde før! Den daglige indignation over et eller andet, de her små frustrationer, der ikke er store nok til, at vi gør oprør.«

– Jeg kender godt den tilfredsstillelse, man kan få ved at producere noget fra grunden. Bage selv. Bygge noget. Men hvorfor ikke leve et mere selvberoende liv i Danmark. Hvorfor skal det være så radikalt?

»Vi prøvede faktisk at leve sådan her i Danmark. Men der er ikke noget natur tilbage i Danmark, hvor man kan få lov til at passe sig selv. Kontrolsamfundet har invaderet alt. Det skræmmer mig. En anden ting er, at jeg faktisk tror på det fundamentale oprør. Jo, man kan bytte til elsparepærer, bage sit eget rugbrød og bruge mere tid sammen med sine børn, men man er fortsat en del af det. Vi havde brug for at bryde fri. Det er absolut ikke for alle, og jeg har aldrig sagt, at vores livsstil er et ideal. Det vigtige er, at man bevidst og aktivt ikke kun tager stilling, men også reagerer på de ting, man har erkendt.«

Styrken i kulturpessimismen

– Du siger videre på hverdage.dk, at man må forberede sig på, at samfundet, som vi kender det, vil bryde sammen. Det lyder som de typer, der har våben, konserves og vand i kælderen, så folket i fremtiden kan slå en ond regering tilbage. Den idé slår mig som ret kulturpessimistisk. Historisk har kapitalismen været ret smart og genopfundet sig selv. Hvorfor skulle det ikke kunne fortsætte?

»Ja, det er kulturpessimistisk. Måske genopfinder kapitalismen sig selv og finder nye, smarte måder at bevare folket slavebundet – jo, jeg taler virkelig sådan – det kan jeg ikke udelukke. Men jeg håber det ikke. Jeg håber, vi river slørene væk fra øjnene, vågner op og skifter kurs. Jeg synes, vores kultur er syg,« svarer hun og fortsætter: »Det er rigtigt, at vi er lidt prepper-agtige (’Preppers’ er amerikansk slang for mennesker, der forbereder sig på overlevelse efter mulige kommende katastrofer enten af lokal eller global karakter. Bevægelsen er mest udbredt i USA, red.). Det hænger også sammen med skoven. For de gamle herude er der intet som helst mærkeligt i, at man skal være forberedt. At man skal kunne sørge for varme og mad til sig selv. Det er en grundlæggende indstilling til livet. Livet er jo mere hardcore herude. Nogle gange stormer det, og nogle gange er det minus 30 grader. Det påvirker ens sind. Man bliver bedre til at huske at hugge brænde, til at have et forråd af mad. Men jeg skal også ærligt sige, at det stikker dybere. Hvis klimaet går helt amok, hvis de økonomiske systemer bryder sammen, så vil jeg sgu have mit på det rene. Jeg vil kunne sørge for mig, min familie og mine naboer.«

– Du skriver også, at du jo godt ved, »at chokolade bliver produceret af børneslaver, at flytrafikken forurener atmosfæren, og at de rige bliver nødt til at gå af med privilegier, hvis vi ikke skal smadre planeten«. Men råder dit nye liv bod på alle de uhyrligheder? Ville det ikke være mere effektivt at blive politisk aktiv?

»Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, det handler om at leve livet bevidst. At tage nogle valg og stå inde for de ting, man gør. Jeg tror ikke på politisk aktivisme, fordi jeg ikke længere tror på vores politiske system. Det eneste, jeg tror på nu, er, at man stiller noget op med sit liv. Gør noget.«

Du kan læse mere om Andrea Hejlskov på hendes blog: www.andthepioneerlife.wordpress.com – du kan læse essayet om hendes hverdagsliv på www.hverdage.dk, hvor en lang række danskere fortæller om, hvordan de håndterer deres dagligdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • emil kobberup
  • Regitze Willemoës
  • Vang Bach
  • Jonas Foged Kristensen
  • Brian Pietersen
  • Lasse Nyholm Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Emma Koppel
  • Lonnie Dirckhoff
  • Lars Kristensen
  • John Fredsted
  • Esben Lykke
  • Gunvor Trinderup
  • Oliver Mouritzen
  • Birgit Østergård
  • Alberto Vernaccini Petersen
  • lars abildgaard
  • Dennis Lyngbæk-Førsterling
  • Kim Hansen
  • Marianne Christensen
  • Andreas Trägårdh
  • randi christiansen
  • Thomas Elle
  • Q Eight
  • Niels Mosbak
  • Benny Larsen
  • Jeppe Juul
  • Maj-Britt Kozlovski
  • Flemming Albertus
  • Søren Roepstorff
  • Vivi Rindom
  • Lone Christensen
  • Martin Åberg
  • Anders Hansen
  • Signe Vange
  • Peter Ravn Mikkelsen
  • Tor Brandt
  • Jacob Knudsen
  • Henrik Rude Hvid
  • Reza Wali
  • Alan Strandbygaard
  • Torben Nielsen
  • Simon Olmo Larsen
  • kim jensen
  • Jens H. C. Andersen
  • Vincent Kløcker
  • Dennis Berg
  • Claus Høeg
  • Jakob Lilliendahl
  • steen ingvard nielsen
  • Rune Petersen
  • Holger Madsen
  • Toke Ernstsen
  • Jens Christoffersen
  • Jens Falkesgaard
  • Heinrich R. Jørgensen
  • peter arctander
  • Niels-Holger Nielsen
  • Kenneth Sebastian Mølholt
emil kobberup, Regitze Willemoës, Vang Bach, Jonas Foged Kristensen, Brian Pietersen, Lasse Nyholm Jensen, Niels Møller Jensen, Mogens Højgaard Larsen, Emma Koppel, Lonnie Dirckhoff, Lars Kristensen, John Fredsted, Esben Lykke, Gunvor Trinderup, Oliver Mouritzen, Birgit Østergård, Alberto Vernaccini Petersen, lars abildgaard, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Kim Hansen, Marianne Christensen, Andreas Trägårdh, randi christiansen, Thomas Elle, Q Eight, Niels Mosbak, Benny Larsen, Jeppe Juul, Maj-Britt Kozlovski, Flemming Albertus, Søren Roepstorff, Vivi Rindom, Lone Christensen, Martin Åberg, Anders Hansen, Signe Vange, Peter Ravn Mikkelsen, Tor Brandt, Jacob Knudsen, Henrik Rude Hvid, Reza Wali, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Simon Olmo Larsen, kim jensen, Jens H. C. Andersen, Vincent Kløcker, Dennis Berg, Claus Høeg, Jakob Lilliendahl, steen ingvard nielsen, Rune Petersen, Holger Madsen, Toke Ernstsen, Jens Christoffersen, Jens Falkesgaard, Heinrich R. Jørgensen, peter arctander, Niels-Holger Nielsen og Kenneth Sebastian Mølholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Blomsterbørnene var første bølge ( efter Rosseau o.a.) og de overlevede i mindre enklaver - Christiania etc. Der var store omkostninger, sådan er det med eksperimenter - UNDSKYLD til de børn som har måttet lide omsorgssvigt, men lad mig sige, at der er også findes topvelfungerende hippiebørn ... og at børnene i det gamle regime også led stærkt under andre former for omsorgssvigt, lige som nutidens børn ikke får optimal omsorg - kend dit samfund på hvordan det behandler sine svage, børn og gamle. Yngelpleje er noget af det smukkeste, og derfor noget af det smerteligste at se forsømt.

Anden bølge kommer selvfølgelig, fordi den første ikke fik fjernet al ukrudtet - det var ellers ambitionen ....

Det her er civilisationsopgøret - hvilken vision har vi for vores samfund ? Hvilke værdier ønsker vi at fremme - og HVORFOR ? Vores eksistens er truet pga en fatalt ringe ressourceforvaltning - miljø-og socioøkonomien synes styret af en lille finanselite, og resultaterne er ikke acceptable. Socialisterne har de gangbare argumenter og alternativer. Lakajerne i liberalismens junglelov må nu endelig være tjenlige til at gå på pension – man skulle mene, at de har sparet nok op til at kunne trække sig tilbage og nyde livet uden at genere os andre mere.

Så kunne vi måske få lov til at opbygge ordentlige, velfungerende samfund, hvor mennesker respekterer sig selv, hinanden og deres omgivelser - naturgrundlaget, og ja, Moder Jord - ikke i en romantisk forestilling om hvordan fortiden var, men i en opdateret 2013 version med alle antenner ude og fødderne på jorden, således at vi kan agere med den optimale hensigtsmæssighed i forhold til situationen. Så svært kan det da heller ikke være at læse betingelserne for vores eksistens.

Hvorfor der alligevel er så meget ballade desangående, må vi jo prøve at finde ud af, så vi kan befri os fra ´illusionernes slør´, som det hed i min hippieungdoms af østlig filosofi inspirerede lingo.

Familien Hejlskovs indsats føjer sig smukt ind i en lang tradition for at realisere det frie menneske. I den proces lærer vi om, hvad frihed egentlig er. Åndedrættets diktatur ?

Filo Butcher, Karsten Aaen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@randi christansen: "Så kunne vi måske få lov til at opbygge ordentlige, velfungerende samfund, hvor mennesker respekterer sig selv, hinanden og deres omgivelser - naturgrundlaget, og ja, Moder Jord - ikke i en romantisk forestilling om hvordan fortiden var, men i en opdateret 2013 version med alle antenner ude og fødderne på jorden, således at vi kan agere med den optimale hensigtsmæssighed i forhold til situationen. Så svært kan det da heller ikke være at læse betingelserne for vores eksistens."
Jeg sad her og grandskede min hukommelse, og: http://www.svanholm.dk - som jeg skimmer deres præsentation, ku´ jeg fristes til at kalde det et socialistisk kapitalismeliv/projekt, dvs, uden profitjag.

Heinrich R. Jørgensen

Andrea Hejlskov:
"Min tanke er denne: måske har de traditionelle værdier (som f.eks personligt ansvar, kernefamilie, at kunne klare sig selv, at være et moralsk menneske ect) en reel værdi for et postmoderne flosset menneske?"

Der er intet traditionelt over kernefamilien; det er et relativt nyt fænomen (ca. 450 år, hvor fænomet har bredt sig fra stader til de rurale områder. Som social grundstruktur har kernefamilien forlængst demonstreret, at denne er et ringe værn mod ydre pres, og ikke er fremmende for social kontinuitet, stærke menneskelige og sociale bånd, dyder, dannelse og andet.

Læs, tænk, gys -- og tænk om igen -:)

randi christiansen, Jens Thaarup Nyberg og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg bliver altså nødt til at sige dette her:

A) Jeg ved ikke helt hvad I mener med det postmoderne menneske? Eller hvorfor 1968erne skal have al skylden igen? Om jeg forstår hvad I mener med med at vi har mistet noget? Hvad er det vi har mistet? Er det dette her eller hyr:

"Min tanke er denne: måske har de traditionelle værdier (som f.eks personligt ansvar, kernefamilie, at kunne klare sig selv, at være et moralsk menneske ect) en reel værdi for et postmoderne flosset menneske?" citat fra Andrea H.'s kommentar længere oppe.

Undskyld, men jeg har aldeles ikke mistet alt dette, det har mine niecer og min nevø altså heller ikke. Og heller ikke mine naboer og deres børn har mistet det I åbennart mellem linjerne mener vi har mistet. Og det handler om to ting, mener jeg:

1) opdragelse - jeg er blevet opdraget af forældre som begge er født i starten af 1930erne, altså har jeg lært en del om personligt ansvar og tage del i et fælleskab, også fordi mine forældre var selvstændige erhvervsdrivende: en kjolefabrik dengang kunne ikke løbe rundt medmindre alle deltog i driften af den.

og 2) de problemer I har, Andrea H. og familie, mener jeg kun jeg hørt om at findes hos visse familier, eller hos alle familier, i den såkaldt kreative klasse i Københavnsområdet; det er sådan som jeg ser dem som falder for stenalderdiæten mv. Og dem som drømmer om at trække stikket ud og leve det liv de opfatter som oprindeligt - tilbage til en oprindelig måde at leve på, som påstår de (og I) fandtes engang.

3) Og hvad er det at kunne klare sig selv.....? og at være et moralsk menneske? Er der mon plads til bøsser og lesbiske eller enlige mødre med fire børn hos jer? i jeres moralske univers? For det var der altså aldeles ikke plads til i landsbysamfundet i 1913...de var nemlig umoralske....præcis som folk der ikke havde noget arbejde blev anset for umoralske og dovne.....umoralsk blev også de piger og kvinder anset som var lystne...

B) Jeg er helt med på at du og I bestemt ikke mener at alt var bedre i gamle dage; min pointe er denne her: du siger at det ikke skader at kigge tilbage. Jo siger jeg, det gør det, fordi I vil have indført et samfund, ser det ud til, hvor alle bor på landet, og skider i en spand! (for nu sige det sådant) og bruger det som kompost. Hvordan tror I sygdomme blev spredt for 100 eller 200 år siden; netop gennem dette at alle, også i byerne, sked i en spand. Sådan spredtes kolera samt en række andre sygdomme...

c) Ift. Afrika er det da dejligt at høre at I planter træer.....og nej, jeg bebrejder ikke jer for at folk i Afrika måske ikke planter træer; pointen er denne: folk i Afrika, især i landområderne, hvor den afrikanske stammebefolkning bor, vil give deres højre arm eller venstre ben for at komme til at bo i et land eller i et hus som er tæt, og hvor vand kommer ud af hanerne, både koldt og varmt vand. Og hvor de også skider på den bare jord eller i en spand, i Afrika altså, og gør børnene syge....Måtte dette aldrig ske for jeres børn...

Vibeke Svenningsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"3) Og hvad er det at kunne klare sig selv.....? og at være et moralsk menneske?"

At 'kunne klare sig selv' er selvfølgelig at være selvhjulpen. Hvis man f.eks. har en rolle som 'arbejdstagerr' og 'lønmodtager', er man ikke ligefrem selvhjulpen. .

Moral og menneske hører ikke sammen; det gør til gengæld moral og fællesskab. Moral angår adfærd, og handler om det adfærdskodeks en gruppe har gjort til deres norm. Moral forudsættes at fællesskabet foranstalter, at der sker en opdragelse og undervisning i medlemmer. De, der bryder fællesskabets regelsæt, at umoralske, og de der betvivler de fællesregler og at de skal følges, er amoralske.

Moral er sådan set et fremragende og nyttigt instrument, til at opnå social orden. Den mentale kobling mellem moral og alskens ulykker, lige fra bornerte hattedamer, gadekærssladder og rigid social kontrol, til pryglende patriarker, peger ikke entydigt på, at det var ønsket om en fælles moral og et humant og velordnet samfund, der var årsag til alt det andet.

randi christiansen

Kære Karsten - Du er en heldig mand, som har et liv, der hænger godt sammen, men for mange er den moderne livsform dræbende

Nu skal man jo passe meget på med generaliseringer, og det oplever jeg bestemt ikke at Andrea og Jeppe er ude i - de taler jo ikke om, at vi alle skal gøre som de, men jeg kan fortælle dig, at det er en storslået og belivende oplevelse at leve så tæt på naturen, og hvis vi kunne få naturen ind i byerne, var vi godt hjulpne

Jeg tror egentlig også, at du er enig i megen af den civilisationskritik, som udøves her på siderne ?

Holger Madsen, Per Torbensen, Niels Mosbak, Jens Thaarup Nyberg, Jeppe Juul og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@randi christiansen:
" ...en storslået og belivende oplevelse at leve så tæt på naturen,... "
Er det, som en fisker fortalte om sit arbejde: "Der er hele dage, hvor man kun behøver snakke ved maden."
Selviskhed i fællesskab ?

Jeg forstår bare ikke denne tendens som nogen mennesker åbenbart mener er den rigtige vej at gå: flytte langt ud skoven for at opdage det som de kalder det oprindelige liv. Et liv som de åbenbart mener er mere oprindeligt end et liv i byerne - et liv hvor man ikke har byens umoral, dens beskidthed, den snavs på og med sig, men et liv i pagt med naturen som ren og ubesmittet af byens ondskab. Og hvor man kan være sig selv og ikke være så stresset som man åbenbart synes man er i byen. Det er det jeg læser (og indrømmet dette er min tolkning af det) og ser når jeg ord som oprindelig måde at leve på og autenticitetsbegrebet. For mig findes der ikke en bestemt oprindelig måde at leve på (som jeg syneds at både Jeppe og Andrea mener); den oprindelige måde, de har valgt at leve på synes jeg mere minder om mor Almas måde at leve på - i 1913. Som om de, Jeppe og Andrea, ville skrue tilbage til 1913, hvor Emil fra Lönneberga og mor Alma levede....

Og ja, det er muligt, at de ikke siger det er de vil, men det er altså for mig at se det de gør med deres handlen og ageren her.

Kort sagt:
Jeg oplever at Jeppe Juul og Andrea Hejlskov har givet op, har resigneret og tror (præcis som visse højrefløjskristne eller venstrefløjsfanatikere i USA - uden sammenligning i øvrigt) at vi lever i de sidste tider af verden; derfor må vi flytte ud i skovene: Verden går jo nok snart under......og derfor vil vil alle alligevel skulle leve som dem, som Andrea og Jeppe gør.

Den eneste kritik jeg er enig i er denne:
I årene fra omkring 1993/1994-2007/2008 blev der smidt alt for meget ud, købt alt for meget nyt, selvom det gamle egentlig måske fungerede OK, og ikke var i stykker.
Men hvorfor er man stresset mv. i byen: Handler det ikke om de forventninger man har til livet? Eller til hvordan man er en familie? Hvem har sagt at fordi nabien får en ny bil hvert tredje år så skal man også selv have ny bil hvert tredje år? Hvem har sagt at fordi naboen arbejder 47 timer om ugen, ja så skal man selv arbejde 50 timer om ugen? Eller hvem har sagt at ens børn skal bo i en villa til 4 millioner kr? Eller at ens børn og en selv skal gå i mærketøj hele tiden? Eller have den nyeste PS3 eller den nyeste iPhone eller iPad....? Som sagt handler det om opdragelse og om hvordan ens forældre har opdraget en og hvad de har lagt vægt på i opdragelsen af deres børn. Og mine forældre, (førkrigsbørn som de jo var) kasserede ikke noget som var godt og brugbart, bare fordi det var gammelt, men nok fordi det var gået i stykker, og ikke kunne udføre den funktion mere som f.eks. en vaskemaskine eller et køleskab var tiltænkt.

Andrea Hejlskov

Bortset fra det åbenlyse problem i, at du konsekvent tillægger os normer, værdier, motiver,følelser og virkelighed som vi ikke har og ikke kender- nævner du noget som jeg faktisk synes det er relevant at komme ind på- nemlig imperialisme og teknologi.

Jeg antager vi tilhører forskellige generationer og det er min formodning, at vi taler fordi hinanden af samme årsag.
Jeg forstår godt at den industrielle revolution må have oplevedes som et ekstremt fremskridt for menneskeheden, for de mennesker der oplevede den.

Jeg forstår godt, at hvis man har levet uden rindende varmt vand må netop indførelsen af dette have været fuldstændig urealistisk luksus. Og elpærer!
Jeg forstår godt at det kan opleves nærmest blasfemisk at nogle ville vælge dette fra. "Hvorfor?" ville man måske spørge sig selv.... så her er MIT svar:
- fordi det havde en pris. En alt for høj pris.

Een ting er den rent økonomiske (på grund af den inflation ingen af os nogen sinde taler om - er det faktisk umuligt for en familie at overleve på kun een indtægt. Elektricitet koster boksen! Vand koster boksen! Telefon og bredbånd koster boksen! Man kan levet OPLEVE at man bliver låst fast af alle disse fremskridt.
"VI har en dybfryser og et tørretumbler ect- ergo må vi arbejde non stop for at opretholde den livskvalitet vi ikke kun er opdraget til at have men også hele tiden får tæsket i hovedet er den "normale" levestandard"
Vi er vokset op med disse ting- at forestille sig et liv uden er umuligt. Hvilket betyder, absurd nok, at man kan begynde at føle sig hjælpeløs
"Shit mand, hvad skal jeg gøre hvis vaskemaskinen går i stykker" og lige pludselig er man ekstremt afhængig af en elektriker7håndværker/professionel- fordi ingen af os har LÆRT at gøre en skid selv.

Det er anderledes at vokse op i noget- og at opleve det for første gang.
Vi er vokset op i det. Vi er vokset op omgivet af ting "man ikke kan undvære". Teknologien er ikke længere kun en velsignelse.

Dét er det rent praktiske aspekt. Så er der det følelsesmæssige.
I vores generation er det normen, at ens børn har eget tv (på værelset) egen mobiltelefon, egen computer.
Det er jo fint og fancy (og skide irriterende hvis man ikke har råd til det) - problemet er bare, at al denne teknologi som egentlig skulle hjælpe os faktisk KAN have en fremmedgørende effekt.

Mine tvillinger sagde det så fint en dag vi talte om netop dette "I vores forrige liv sad vi bare på hver vores værelser, stenede computer. En af os kunne være død uden at nogen af jer ville opdage det".

Når man er vokset op i alle denne luksus kan den føles som vat. Ikke som velsignelse.

Det er et problem. Det er et problem vi ser i hele den vestlige verden.

Og så er der jo lige imperialismen.
Du fremstiller det som om alle de underudviklede ville give deres højre arm for at få lov til at være os.
Det er jeg ikke sikker på.
Jeg er ikke sikker på at det vi oplever som klokkeklar og uimodsigelig livskvalitet og luksus nødvendigvis er det, andre folkeslag ville opleve som luksus.
Du udtrykker en hel klar imperialisme i dit indlæg og det synes jeg er vigtigt at være opmærksom på.

Det er ikke det samme som at være slumromantiker eller tale om de smukke vilde- jeg siger bare, at vi i vores civilisation slet ikke længere diskutere hvad livskvalitet er- vi har bare besluttet at det er rindende varmt vand og uudtømmelig adgang til elektricitet.

For os personligt havde vi brug for at skrælle alle de her ting væk. Fuldstændig. Vi havde brug for at skrælle DET HELE væk- for derefter at vælge kvalificeret til.
Vi har valgt elektricitet til (men vi har valgt at holde det på et plan hvor vi selv producerer/høster og skaffer elektriciteten hands on).
Vi har valgt NOGET moderne teknologi til (vi har valgt internettet til) og så videre.
Måske har du misforstået noget (eller tillagt os nogle motiver og tanker vi ikke har) men det er ikke fordi vi gerne vil leve uden rindende, varmt vand- der findes bare andre måder at få den samme luksus på (f.eks ved at bygge en badstue, hvilket vi er igang med).

randi christiansen, Holger Madsen, Vang Bach, Heinrich R. Jørgensen, Jeppe Juul, Gunvor Trinderup, Lasse Nyholm Jensen, Mogens Bach Jensen, Simon Olmo Larsen, Niels Mosbak og Poul Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Jens Thaarup Nyberg
- Jeg sad her og granskede min hukommelse, og : http://www.svanholm.dk - som jeg skimmer deres præsentation, ku' jeg fristes til at kalde det et socialistisk kapitalismeliv/projekt, dvs, uden profitjag.

Ja, den er go' nok Jens. Jeg bor på Svanholm, har været med til at starte projektet og boede også to år i de svenske skove, ligesom Andrea og Jeppe, inden vi vendte hjem til Svanholm projektet.
Jeg nikker genkendende til stort set alt hvad Jeppe og Andrea beretter her på tråden.
Vi havde også gode uddannelser i baglommen, - to ingeniøruddannelser og en pædagoguddannelse, som vi ikke kunne bruge til at tjene til føden med i de svenske skove.
Vi tjente de nødvendige penge ved at arbejde i en tørvemose om sommeren og på et glasværk om vinteren.
Vores planer var at finde en billig svensk ødegård og etablere et landbrugskollektiv sammen med vennerne i DK. Men priserne var ikke til vores pengepung, så vi vendte tilbage til DK, da vi i en annonce i Information læste om nogen, der ville lave et storkollektiv på landet.

Og det gjorde vi så, - et socialistisk minisamfund i et kapitalistisk system, som du skriver.

Simon Olmo Larsen, Per Torbensen, Niels Mosbak og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Niels Mosbak, Stenalder og Stenalder, jeg tænkte mest på den tidlige stenalder og ikke den "danske" stenalder - da Stenalderen begyndte i Danmark fandtes der allerede højtudviklede jern-alder civilisationer andre steder. Jeg mener den tidlige stenalder før de første civilisationer overhovedet. Det var der hvor Cro-magnon mennesket levede side om side med Neandertalerne og allerede da var vi i gang med at udrydde diverse storvild arter.

Jeg tror ikke en pind på "livet i harmoni med naturen" det er næsten 100% sentimental ævl, et drømmebillede typisk fra folk der selv lever temmelig langt væk fra naturen. Det er lige så illusionistisk som sand socialisme. Det er ikke et spørgsmål om hvem der "ejer jorden" - mennesket er spirituelt ikke udviklet nok til at kunne leve i harmoni hverken med hinanden eller med naturen.

Alene konceptet "jordejerskab" beviser hvor langt vi er væk fra at realisere denne drøm. Forestíllingen om at et biologisk væsen med en livsforventning på 80 år kan eje jord er noget frygteligt nonsens. Så længe vi bygger vores eksistens på den slags vanvittige fantasiforstre om at vi kan eje større eller mindre stykker af planeten er vi dømt til undergang.

Heinrich R. Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jamen altså Filo - mennesker, der har bare to brikker at flytte med ved, at vi har jorden til låns af vore børn - så meget desto mere grund til at passe på den.

Vi lever i et kredsløb, i hvilket alt er forbundet efter lovmæssigheder, som ikke - endnu - er fuldt erkendte > grund til forsigtighed, omtanke, opmærksomhed og ydmyghed.

Den nuværende globale forvaltning driver rovdrift på kloden og dens mennesker, nogen slår sig i tøjret - nogen slipper fri.

Den måde, som levevilkårene søgtes forbedret, har været på bekostning af miljøet. Prisen har - som Andrea skriver - været for høj.

I Shanghai skinner solen aldrig klart - i andre kinesiske byer er det værre. De 23 millioner indbyggere i denne by er i fht Danmarks 5-6 millioner interessante i et forvaltningsperspektiv. Lad os lære af Christianias flade beslutningsstruktur - men Enhedslisten er trængt og har brug for støtte og inspiration. Liberalisternes tågesnak står alt for uimodsagt - Mette Bock´s bud forleden på landsdækkende tv i en debat om frivillige var, at man skal italesætte en tankegang om, at det ikke skal være det offentlige, der tager sig af alt, men at vi skal være mere hjælpsomme. Hvor er hun bare latterlig. Tågesnak og forsøg på hjernevask. Spørgsmålet er : Hvem tilhører ressourcerne? Bliver de demokratisk forvaltet? Bliver mine basale menneskerettigheder respekteret? Læs den japanske økonom fra 30.01.

Sålænge man sviner med ressourcerne, sålænge der ikke er miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed, sålænge bliver alles menneskerettigheder krænket. De, der ikke kan få øje på det, er bedøvede af fjernsyn, fodbold og friværdi.

Som der står på et murmaleri på Christiania :

Viva La Autonomia
Y La Libre
Autodeterminiacon
De Los Pueblos
Del Mundo

randi christiansen

Det var Ha-Joon Chang i ´Myten om de dovne fattige´, Information den 30.01-2013

Og til Jens Thaarup - hvordan får du lige sidestillet selviskhed og glæden ved den fri natur ... ved at indånde den friske luft ... ? Siger fotosyntese dig noget ?

Jens Thaarup Nyberg

randi christensen; ja, tænk på de problemløse øjeblikke, de stunder hvor alting flasker sig uden at der skal føles, tænkes, tales eller korrigeres.
Fotosyntese: det er noget planterne har sammen med solen og luften, de skælme.

randi christiansen

Jens Thaarup ... og som vi mennesker, vi skælme, ikke kan leve foruden, hvorfor det er totalt hjernedødt at tilsvine den del af biotopen i stedet for at understøtte det for os livsvigtige kredsløb - så kunne vi måske få fred til at nýde livet og ikke hele tiden fuldstændig opkørte være nødt til at forholde os til alle mulige og umulige forhindringsløb i livet imens flere og flere flygter skrigende langt væk ud i skoven eller på en øde ø eller på bunden af en flaske eller foran tvtossen eller ....

Jens Thaarup Nyberg

randi christensen; Jeg kan ikke imødegå dit argument; men, selviskheden er da også livsvigtig, hører jeg de flygtende skrige.

Randi C. og Jens T. N.

Lad os lære af 'skælmene':
Fotosyntese:
Lyset i sjælene, c'',)

Med venlig hilsen

Jens Thaarup Nyberg og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg kan forstå at I, Andrea, du og din familie, har valgt at skære al teknologi bort? for så at vælge teknologien til? f.eks. internettet, drevet af et solceller, som et firma sponsorerer? - solcellepanelet altså..... I har åbenbart også fravalgt køleskab, fryser og tørretumbler, kan jeg forstå. Og det er jo jeres valg, men om jeg forstår hvorfor? Køber I mælk hver dag? eller I drikker måske ikke mælk? Og mht. komfur kan jeg forså I har et gammeldags brændekomfur, hvor man bruger træ - som i Matador? eller et gaskomfur måske?

Og jeg oplever ikke at jeg hele tiden får 'tæsket i hovedet', at jeg skal have dybfryser, komfur, tørretumbler eller opretholde en vis livsstil; hvem er der I mener gør det ved jer? samfundet?, politikerne, reklamerne i tv? eller ? Eller er (var) det jeres naboer? eller var det måske især kvinderne der som en anden Carla fra (huset på) Christianshavn ville have alt det de andre kvinder ville have. Hvem mener I har bestemt de ting, vi ikke kan undvære......

Og jeg bliver igen nødt til at sige dette her: Der er stadig forskel på¨hvordan livet levet i de københanske kreative-klasse miljøer og så på, hvordan livet leves i Jylland, og ja, også i Århus såmænd. Stort set alle de jyder jeg kender, også dem som bor i Århus, mener at børn ikke nødvendigvis skal have tv på værelset, eller have en mobil som 6 eller 8-årige. Og at børn skal hjælpe til i hjemmet - også uden at få penge for det.

Og har vi bare besluttet at det er lykken med rindende (varmt) vand og uendelig tilgang til elektricitet? Sådan oplever jeg det altså ikke............det er muligt I har det sådan, men sådan jeg det altså ikke.... Eller sagt på en anden måde: Hvem har besluttet at lykken er rindende vand og elektricitet? [Mit bud ville være, at det har Socialdemokraterne bl.a. fordi folk ikke længere skulle dø fordi de boede i fugtige lejligheder, som Palle Froms mor gjorde i Krøniken....]

Og hvis vi siger at det er sådan må vi spørge os selv: Hvis dette er korrekt, hvorfor har vi så det? Det har vi jo netop fordi vi har erfaring for at uopvarmede boliger, og manglende adgang til varmt vand, og et godt karbad eller brusebad, fører til sygdomme. Eller til at maskinarbejderen ikke kan vaske sig helt ren, og altid lugter beskidt, selv når han har sit fineste tøj på. Prøv du at spørge nogle af de ædre beboere i Gellerupparken eller i Farum Midtpunkt om de ikke blev glade for deres varme rindende vand, deres vaskemaskiner, deres køleskabe mv. da de flyttede til disse steder fra fugtige lejligheder i Århus Midtby eller Indre By i København. Og hvor man ku fik bad en gang om ugen - alle 7 mand i en familie - i det samme vand og den samme sæbe var hældt i til alle syv mand!

Ift. det at være afhængig af andre, så har jeg p.t. et vindue som ikke kan lukkes, Og jeg har prøvet at give det vaselinolie (et råd jeg fik i Matas); det virker ikke. Hvorfor må jeg ikke ringe efter en tømrer, som kan se om der er noget i vejen med vinduet? Det virker næsten som om du mener at jeg selv skal se ud og kravle på taget og se om der er noget i vejen med vinduet. Men nej, tak du - det er derfor vi uddannet håndværkere. Eller skulle jeg måske selv have sat min nye varmtvandskedel op? Der er en grund til at vi uddanner mekanikere, vvs'ere og tømrere i det her land - de er professionelle og ved hvad de har med at gøre....[Mange mennesker tror de selv kan trække ledninger og lægge elektricitet ind i deres huse........for så siden at opdage at alt hvad de har gjort er forkert.....]. Og da min gamle varmtvandskedel det sidste år af dens liv ikke lavede så meget varmt vand som jeg forventede, sagde jeg til mig selv: jeg har rindende vand; det er mere end mange andre har på denne her jord.....

I er ved at bygge en badstue? Ved I hvordan en sådan skal bygges? Eller spørge i jeres naboer eller andre om råd, f.eks. i byggemarkedet? eller begynder I bare at begynde den, helt uden en plan for stor den skal være og hvordan den skal se ud m.

Mht. det følelsesmæssige så har jeg dette her at sige:

Man/I bestemmer selv om børnene skal have en mobiltelefon, et tv, en ps3, en xbox, et nyt eller gammelt fladskærms tv på værelset, eller en Ipod/iPhone og hvor mange MB, den skal indeholde. Og min niece var glad for sin 16 GB iPod, især da hun havde besøgt nogle af min svogers og søsters venner, hvor pigen der havde en 64GB iPod (eller var det en 32GB iPod); hun, altså min niece kunne godt se, at i hendes hjem var det meget mere hyggeligt end hos svogers og søsters venner. Og ja, teknologien kan have en fremmedgørende effekt, men den kan også bringe folk sammen som ellers ikke ville tale sammen (f.eks. dig og mig ;) ). Eller sørge for at jeg kan dyrke min interesse for gåde/adventurespil sammen med andre ligesindende og tale mom det via en hjemmeside som www.gameboomers.com - teknologien er jo hverken ond eller god. Det kommer jo an på hvordan vi vælger at bruge den. [Og jeg mener bestemt internettet er en god ting ;) --- jeg kan nemlig godt huske hvordan det var være arbejdsløs for 20 år siden og sende dagpengekort med posten mv]. Og jeg er også glad for min mobiltelefon fra 2008 :)

Og hvis børn, uanset om de er dine, mine eller vores, sidder på hver deres værelse og stener computer er os som familie, der har et problem; det er altid de voksnes ansvar at fortælle børnene, hvor længe de må spille computer, Og lave noget sammen med dem hvor hele familien er sammen. Et interessant spørgsmål er dette: Hvad nu hvis jeres børn sad og læste hele dagen indenfor på deres værelser - tegneserier, eller bøger. Så ville I garanteret ikke være så bekymrede, vel?

Ift din påstand om min imperialisme lægger det mig meget på sinde at sige dette her:

Når du som mor først har prøvet at se 5 af dine 10 børn dø, fordi der var 10 km til den nærmeste læge, eller rettere missionsstation, hvor du som mor måtte gå i flere dage for at nå frem, så vil du måske forstå, hvad jeg taler om. Når du som mor har måttet se dine børn lide, bl.a. ved at få kolera, fordi det vand du har hentet ved den lokale brønd ikke var rent, så vil du måske forstå dette: mange mennesker i Afrika, især på landet i de afrikanske stammer ønsker sig rent vand, fordi de har erfaring med at beskidt vand gør dem syge. Ofte er der heller ingen muldtoiletter her, så folk besørger bare der hvor de nu går og står......

Og tror du ikke, Andrea, at mennesker i landsbyerne i Afrika er glade for at der findes missions-stationer/sygehuse i den afrikanske bush, hvor deres børn kan blive behandlet med vestlig medicin, så de kan blive helbredt og ikke behøver at dø....

Når Danida tager ud til afrikanske stammer i bushen i Afrika og spørger dem hvad de ønsker sig allermest er svaret dette: rent vand! rent til at drikke, rent vand til at vaske op, rent vand til at lave mad i, rent vand til at vaske sig i, igen fordi de ved af egen erfaring at rent vand er en nødvendighed for at de og deres børn kan overleve. I landsbyerne i Kina og i Indien ønsker de sig også rent vand, de ønsker sig en stabil energi-forsyning, så elektriciteten ikke pludselig går i en 3-4 timer om dagen eller mere.

I Indien og i Kina og i Brasilien ønsker de sig altså også biler, køleskabe, dybfrysere mv. Og ja, det giver en del forurening, men hvad er pointen her: at de bare skal forurene? eller er det måske denne her: Kina har henvendt sig til Vesten, især Danmark for at købe vores teknologi, altså Danmarks teknologi ift. bekæmpelse af forurening. (Og ja, det kan man da godt kalde imperialisme hvis man vil....men hvis vi mener det alvorligt med at bekæmpe forurening, så er det den vej, vi og verden nødvenigvis må gå....)

Ift. hvad du skal gøre hvis vaskemaskinen går i stykker, så har jeg faktik oplevet det; jeg ringede til det firma, som havde solgt mig den. Og fik et godt råd :) Og så læste jeg i dokumentationen til vaskemaskinen, altså brugsanvisningen. Og fik den til at virke igen.
Hvis man gerne vil lære at blande mørtel eller lære at bruge en økse, så findes der vist kurser, som man kan lære dette på, ikke sandt? Og hvis man endelig vil lære at afgrene rafter eller træstammer og skabe borde mv. ud af det, kan man blive spejder....
(Da jeg var spejder i 1970erne, lærte vi at bruge en økse og bygge borde ud af rafter samt at bruge solens stråler til at skabe/lave/få varmt vand....)

De moderne vaskemaskiner bruger faktisk mindre vand og sæbe end man normalt selv ville gøre ved at vaske tøjet i hånden; det teknologiske fremskrift har været sådan i mange årtier. Også selvom vaskemaskine-producenterne slog sig i tøjret præcis som producenterne af køleskabe mv. slog sig i tøjret, da de fik besked på at udfase freon i løbet af 2 år. Først lød det: det kan vi ikke, men da der så kom pres på, fra politikerne og ikke mindst fra forbrugerside, ja så kunne de lige pludselig godt finde en god erstatning for freon som drivmiddel i køleskabe mv.

@ Karsten Aaen er det virkeligt det eneste ophisende der er sket i dit liv at lave et bord med en oekse med spejderne eller et utaet tag vindue. Har du aldrig oplevet glaeden ved at kunne lave noget selv, renovere et hus, bygge et hus eller noget andet, glaeden ved at skabe noget.
Det danske samfund har dem der bliver fattige af en eller anden grund og ender op med en stor gaeld ikke mange chancer for en anstaendig tilvaerelse. Man skulle saa tro at de blev venstreorinteret hvis de ikke var det i forvejen, men det er i de fleste tilfaelde ikke hvad der sker, nationalsocialister, liberale, radikale og socialdemokrater samt bankerne har formaaet at bilde dem ind at det er deres egen skyld, men paa et eller andet tidspunkt i den vestlige verden vil der vaere saa mange der foeler sig uretfaerdig behandlet at de vil handle. Det vil ikke blive koent hvis magthaverne ikke ser det i tide og formaaer at lave et mere retfaerdig samfund.
En virksomhed eller anden arbejdsgiver kan behandle sine ansatte daarligt, det sker der somregel ikke saa meget ved, men ansatte bliver behandlet uretfaerdigt det er en anden sag, og de ansatte vil reagere det samme vil ske hvis man foeler sig uretfaerdigt behandlet af samfundet.
Hvad jeg kan forstaa paa Andrea og Jeppe, saa overvejede de det i lang tid og saa paa mulighederne i Danmark og vurderede muligheden for at goere som de har gjort for meget lille, er man uden indkomst eller har en meget lille indkomst for en periode i Danmark saa er man ude. Det saa kaldte velfaerdssamfund har saa soerget for at det ikke gik helt galt, men det er blevet vaere og vaere og medborgerene i samfundet er blevet mere mere skinger, i deres jagt paa deres medborger (hvordan skulle man saa foele sig som en del af faellesskabet?).
Ordet LIVSKVALITET er totalt forsvundet ud af det danske sprog og det syntes jeg er synd, saa kan man altid debatere hvad livskvalitet er for den enkelte.
Jeg er helt sikker paa at for Andrea's familie er livskvaliteten steget kraftigt, og det er vel helt grundlaeggende hvad livet drejer sig om.
For Karsten Aaen vil jeg ikke gaette paa hvad det kunne vaere.
Jeg er sikker paa at Andrea og Jeppe faar bygget sig en dejlig badestue, og hvis de faar adgang til mere power vil de maaske priotere en vaskemaskine, de goer jo hvad de syntes er mest vigtigt for dem, det goer Karsten Aaen jo ogsaa, ringer efter en toemmer og faar lavet sit tagvindue (husk nu ikke noget sort arbejde).

Jeg tror på en pagt med naturen, det er ikke det der er problemet. Men jeg tror ikke på en sentimentalsk vrøvl om at "vende tilbage til naturen" fordi der har vi aldrig været. Min pointe er at så længe der har eksisteret mennesker på jordkloden så har de drevet rovdrift på naturen. Bortset fra nogle få, isolerede grupper som til gengæld ikke har udviklet sig ret meget de sidste 10.000 år.

Den pagt med naturen må komme fra de erkendelser som er ved at spire frem i vores civilisation. Og til den pagt har vi brug for både vores højteknologi samt en sunde etik og moral. Løsningen er ikke at flere og flere tager og tramper ud i skovene eller på et eller andet "Kreta". Dette ville bare resultere i endnu mere biotop ødelæggelse.

Løsningen må være en kombination af nøjsomhed, at leve enklere liv for dem der har lyst, producere og konsumere lokalt hvor det giver mening i kombination med en globalisering af viden og teknologi for at reparere skader og opbygge en ny generation af bæredygtige storbyer og vugge - vugge produktion.

Og ja, selvom jeg ikke mener socialisme er vejen frem fordi den er sådan set bare kapitalismens modstykke, så skal de rigeste af med deres uanstændige formuer, der skal være en øverste grænse for hvor stor en formue en person må eje, resten skal tilbage i puljen.
Jorden skal fordeles og uddeles på lånebasis med klausuler om bæredygtig brug.

Og ja, Christiania kunne sagtens være en model at arbejde fra. Det er nok mest derfor de borgerlige er så ivrige efter at gøre det af med staden - den er en trussel fordi den er et levedygtigt eksempel på et alternativ til borgerligheden.

randi christiansen, Vibeke Svenningsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg tror på en pagt med naturen, det er ikke det der er problemet. Men jeg tror ikke på en sentimentalsk vrøvl om at "vende tilbage til naturen" fordi der har vi aldrig været. Min pointe er at så længe der har eksisteret mennesker på jordkloden så har de drevet rovdrift på naturen. Bortset fra nogle få, isolerede grupper som til gengæld ikke har udviklet sig ret meget de sidste 10.000 år.

Den pagt med naturen må komme fra de erkendelser som er ved at spire frem i vores civilisation. Og til den pagt har vi brug for både vores højteknologi samt en sunde etik og moral. Løsningen er ikke at flere og flere tager og tramper ud i skovene eller på et eller andet "Kreta". Dette ville bare resultere i endnu mere biotop ødelæggelse.

Løsningen må være en kombination af nøjsomhed, at leve enklere liv for dem der har lyst, producere og konsumere lokalt hvor det giver mening i kombination med en globalisering af viden og teknologi for at reparere skader og opbygge en ny generation af bæredygtige storbyer og vugge - vugge produktion.

Og ja, selvom jeg ikke mener socialisme er vejen frem fordi den er sådan set bare kapitalismens modstykke, så skal de rigeste af med deres uanstændige formuer, der skal være en øverste grænse for hvor stor en formue en person må eje, resten skal tilbage i puljen.
Jorden skal fordeles og uddeles på lånebasis med klausuler om bæredygtig brug.

Og ja, Christiania kunne sagtens være en model at arbejde fra. Det er nok mest derfor de borgerlige er så ivrige efter at gøre det af med staden - den er en trussel fordi den er et levedygtigt eksempel på et alternativ til borgerligheden.

Heinrich R. Jørgensen

Mark Thalmay:
"Lad os lære af 'skælmene': Fotosyntese"

Valget af ordet 'fotosyntese' er egentligt absurd. Ordet er nyt (godt 100 år gammelt), og sammensat af græske ord: photo, syn og thesis = lys, sammen og sætte, altså om sammensætningen (bestanddelene) og lys.

Ordet 'fotosyntax' ville have være mere passende Ordet 'taxis' handler om 'orden', og 'photosyntaxis' indikerer den orden de sammensatte dele udgør (organismen) (plus lys). Den betegnelse blev anvendt gennem flere år, førend 'fotosyntese' blev anvendt og siden blev norm.

Ak ja. Men hurra for skælme, og ikke mindst lys, der har den forunderlige egenskab at det kan få tilstande af mørke til at ophøre.

Heinrich R. Jørgensen

Filo Butcher:
"Jeg tror på en pagt med naturen"

Hvad er 'naturen'? Et ord der betegner en genstand? I så fald -- hvilken genstand?

Betragter man ordet 'naturen' rent grammatisk, hvad kan ordets natur være, andet end en reference til en genstand? ;-)

Ordet 'natur' betegner ikke en genstand, men en egenskab. Indgår man(d) en pagt eller overenskomst med en ikke-eksisterende modpart, handler det om at man vælger at følge et princip eller en idé, om hvordan noget bør være.

Nu er vi altså nogen mennesker hvis hænder er skruet forkert sammen ifht. at lave praktisk arbejde såsom at renovere huse, blande mørtel eller udskifte bilens sommer eller vinterdæk. Jeg er fuld af beundring overfor disse folk som kan dette - og som forener deres praktiske viden med den teoretisk viden om dette.

Og hvad mener I/du egentlig med at skabe noget selv? Bygge noget konkret, f.eks. en badstue? eller arbejde med hænderne for at lave noget? For mig at se er der en god del førindustriel arbejder-romantik her; de rigtige arbejdere og de rigtige mennesker er dem, der formår at bygge en italiensk væv til folk eller mennesker som formår at bygge en terrasse selv uden indblanding fra andre eller som ved, hvordan de selv skal lægge klinker på deres gulv i badeværelset, eller lægge trægulv i stuen mv. Eller selv skifte blandingsbatteriet i bruseren.

Min glæde ved at skabe noget kommer af at skrive, f.eks. i form af de opgaver jeg skriver, når jeg går på kurser: intet er bedre for mig end at lægge sidste hånd på en opgave, og sende den afsted. Men det er som at al teoretisk viden i disse år lægges for had (føler jeg) og at kun mennesker som arbejder med hænderne bliver værddat. For de skaber jo noget konkret, noget man kan se, ikke sandt. Ja, men de gør det jo ud fra planer og nogle teorier om, hvordan verden er til. Og forstår man ikke de grundlæggende aksiomer i geometriens verden kan man altså ikke bygge huse - eller en badstue...

Min livskvalitet kommer bl.a. fra at vide at jeg har rindende varmt vand, en vaskemaskine som vasker mit tøj, et køleskab som holder varerne friske og en god solid bolig at bo i.

Vibeke Svenningsen

Hvis det skulle være autentisk at lave ting selv, så er danskerne sgu da verdens mest autentiske folkefærd. Vi elsker gør det selv projekter i hjemmet. Wauw....

Du skal ikke tro at du er noget
Du skal ikke tro du er lige så meget som os
Du skal ikke tro du er klogere end os
Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os
Du skal ikke tro du ved mere end os
Du skal ikke tro at du dur til noget
Du skal ikke le ad os
Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig
Du skal ikke tro du kan lære os noget

Aksel Sandemose

Vibeke Svenningsen

Holger:

Det er utroligt, som I kan blive tøsefornærmede, når vi ikke falder i svime og rygklapper. Det du har gang i har en betegnelse - projektion.

Vibeke Svenningsen

I øvrigt synes jeg, det er vedmat være patetisk læsning iht, hvordan modstand og uenighed håndteres i denne tråd. Måske noget sådan blot skulle holdes på ens egen facebookprofil, hvor man er givet retten til at skrive sin egen virkelighed og rette andre ind i den. På den måde er facebook så dejlig bekvem!

Vibeke Svenningsen

Holger:

Jeres tyrkertro på, at enten må de kritiske røster være misundelige eller også harme blot ikke ser lyset - måske er de uenige. Projektion er når, man opstiller en sådan forestilling om dem, man er uenig med - herunder at henvise til Janteloven og mene andres holdning er båret af den. Jeg hver i al fald ikke Karsten Aaen som et menneske båret af Janteloven, når han fremfører sine meninger om dette emne. Tværtimod.

Vibeke:

Grunden til at jeg kaster janteloven ind i tråden til dine og Karstens kommentarer til Andrea og Jeppe er, at de minder mig så meget om dem vi fik for 35 år siden, da vi fortalte pressen, at nu ville vi dyrke jorden uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, fjerne skellet mellem arbejde og fritid o.s.v.
Da trådte janteloven i kraft for fuld udblæsning i den offentlige debat.!

Vibeke Svenningsen

Holger:

Nå, og? Ingen har anfægtet jeres ret til jeres valg, men åbenbart så er I kun til rygklappere. Fred være med det i jeres lille verden!

Filo Butcher

Nu ved jeg godt at Kreta for mange er identisk med hoteller langs kysten - men det er ikke det Kreta jeg lever i.
Jeg har heller ikke ødelagt nogen biotop ved min tilstedeværelse, men meget symptomatisk for nogle danskere, ville nogle af vores venner vide, om ikke vi skulle have svømmepøl.
Jeg måtte skuffe dem - når man bor i en landsby i et 130 år gammelt, renoveret hus, med varmt vand (solvarme) - har man ikke sådan et badekar, mine naboer ville tro vi var gale.
Huset var en ruin da vi købte det - der havde ikke boet nogen i 15 år og det er bygget i natursten der er pudsede, med vægge der er 60 cm tykke. Imidlertid falder huse fra hinanden når først taget er ødelagt, fordi kretensiske huse er bygget med sand og ler med strå i, som bindemiddel.
Tagene var oprindeligt med bjælker i oliventræ, med olivenkæppe på tværs mellem bjælkelaget, og som isolering eukalyptusblade, der også er godt som værn mod insekter.
Taget var imidlertid ikke bevaringsværdigt, dertil var tilstanden for dårlig - men jeg har gemt alle bjælkerne af oliventræ - de er ca. 400 år gamle, og jeg skal nok finde anvendelse for dem en dag.
Det var egentlig min mening at sætte solfangeranlæg til elektricitet på taget, men på grund af krisen er tilskuddet som vist egentlig er et EU-tilskud nappet af staten, og der er ingen betaling for den strøm man leverer, så det projekt er foreløbig på stand by.
I 1970 var der 600 indbyggere i landsbyen - i dag er der knap 100, bortset fra i sommerperioden, hvor alle børn og børnebørn kommer hjem fra Athen - så er vi 300 mennesker.
Så vi optager ingen "ekstra" plads - vi fylder bare ud, et sted hvor der tidligere har boet andre, både til glæde for os selv og vores naboer. Men der er stadig huse at købe op og priserne er helt i bund, så har man mod på et enklere liv med et lavere CO2 aftryk er det stadig muligt.:-)

Benjamin Bach, Henrik Rude Hvid, Jonas Foged Kristensen, randi christiansen, Karsten Aaen, Niels-Holger Nielsen, Jeppe Juul, Holger Madsen, Vang Bach og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Vibeke Svenningsen: "Nå, og? Ingen har anfægtet jeres ret til jeres valg, men åbenbart så er I kun til rygklappere. Fred være med det i jeres lille verden!"
Tak, for at bringe os ind i en større verden.

Karsten Aaen

Jeg syntes at det er aldelses glimerende at det danske samfund/faelleskab giver dig mulighed for at koebe de ting som giver dig livskvalitet og godt liv.
Hvis samfundet af en eller anden aarsag, finder ud af hvad du yder eller har ydet til faelleskabet ikke er saa meget at de vil give dig mulighed for at koebe disse ydelser, saa vil du opdage, en kamp for overlevelse og at samfundet/ faelleskabet har behandlet dig uretfaerdigt. Den foerste reaktion vil maaske at tage et kursus, hvordan klare jeg den situation eller vi skulle maaske lave samfundet om.

For Andrea og Jeppe ser jeg at de nyder at have et faelleskab hvor de som familie kan leve et liv, hvor de kan give deres boern en god opvaekst hvor de vaerdier de tror paa giver dem et godt liv, det er en god foelse som foraelder og er en del af deres livskvalitet.
Naar de vokser op vil de sige, ja mine foraelder var "fattige" men vi manglede ikke noget og vi levede i et faelleskab hvor mine foraelder havde tid til mig og hvor jeg betyder noget, at livet kommer fra naturen osv. Vi fiskede, spillede bold osv.

randi christiansen

Altså, jeg kan ikke se, hvorfor I skændes - selvfølgelig nyder vi den moderne komfort, men prisen kan være for høj – det er der desværre for mange eksempler på. Der har vi - samfundet - ikke rigtig fundet ´snittet´ endnu - men heldigvis sker der da lidt her og der, nu senest kan vi i artiklen ´Vi overlever kun hvis alt kan genanvendes´ læse om en tysk professors præsentation af sit bud på en hensigtsmæssig ressourceadministration.for et udsnit af relevante danske aktører – politikere og designere.

Cirkulær ressourceøkonomi – tiøren er faldet, nu skal den også lige trille world wide, selvom der nok lige er nogen forstenede, gammeldags liberalister, som vil klynge sig til fortidens ressourcesyn og deres fine formuer et stykke tid endnu og forsinke processen – men der er ingen vej uden om miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed – og det er IKKE et relativt begreb. Det skal socialisterne lige have helt på plads, så får liberalisterne ikke et ben til jorden – det burde de ej heller have nu.

”Fra vugge til vugge
Information møder Michael Braun-gart på en frostkold onsdag i København. Foruden et debatarrangement i Arkitekternes Hus med blandt andre klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og miljøminister Ida Auken (SF) når professor Braungart også at mødes med den danske erhvervsminister og SF-leder Annette Vilhelmsen, inden han er fremme ved dagens sidste arrangement.
Sammen med makkeren William McDonough – som begge i 2007 blev hædret med prisen Heroes of the Planet af Time Magazine – står han nu foran 70 fortrinsvis designere, arkitekter og ingeniører i Dansk Design Center på H. C. Andersens Boulevard: »Intet er designet til at skulle blive brugt indendøre. Det er kun designet til at være billigt og virke i en begrænset tid,« indleder Braungart og spørger ud i salen: »Ved i, at luften herinde er 10 gange så giftig som udenfor? Det er, fordi bygningen slet ikke er bygget til os.«
Og det er Braungarts pointe:
»Det handler om kvalitet. Det handler om at designe produktet til det rette formål fra starten af. Vi skal jo ikke bare have luft i den rette temperatur – vi skal have luft, vi kan leve af uden at blive syge, ikke?”

Det med Kreta lyder godt nok fristende …

Jens Thaarup Nyberg, Vang Bach, Niels Mosbak, Lasse Nyholm Jensen, Holger Madsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar

Niels du lever et godt live paa Kreata, Andrea og Jeppe lever et godt liv i Sverig og jeg lever et godt liv her i Arkansas, faelles naevner vi har selv valgt det.
Aner jeg en hvis missundelse?

Vagn Bach

Det er som regel det der med at træffe valget, der gør ondt. Man lukker en dør bag sig og foran en åbner en ny dør sig, med muligheder man ikke havde drømt om.
En sædvanlig fast vending her på Kreta er: "I didn't expect this to happen" og på den måde bliver livet interessant, udfordrende og uforudsigeligt.
Det kan være angstprovokerende for nogle.

Til gengæld er der nogle ting der er forudsigelige her - vejret behøver man ikke at bekymre sig om i 8 af årets måneder - der skinner solen med garanti fra en skyfri himmel, som i dag hvor temperaturen har sneget sig op på 17 grader.
Mandeltræerne blomstrer i februar, de franske anemoner står udsprungne og nikker med hovederne nu, om en måned vælter endemiske orkideer op af jorden og timianen blomstrer så bjergene er et farveorgie i violet og gult. Det varer indtil den 1. uge i maj, så starter sommeren og varmen for alvor, så alt hvad der ikke vandes forsvinder under jorden igen, indtil den første regn i oktober - så bliver bjergene grønne igen.
Og min søde nabokone har lige været her med et måltid varm mad - min sjæl hvad vil du mere?

randi christiansen, Vang Bach, Heinrich R. Jørgensen og Jeppe Juul anbefalede denne kommentar

Andrea H. Og Jeppe J. vil være uafhængige alle og alt, ser det ud til. Men hvad mon de gør hvis deres solcelleanlæg går i stykker? Ringer de så ? efter en reparatør? eller kører de ind til byen og ringer efter en reparatør?

Og i de fællesskaber denne familie længes efter var alle altså afhængige af alle; bonden var afhængig af at der var en grovsmed i landsbyen som kunne lave hans plove og udskifte bælter mm. i hans traktorer, når de gik i stykker. Bare for at lave en parallel til den med vaskemaskinen - i gamle dage ville man hidkalde en grovsmed for at kigge på den. I dag kontakter vi en VVS'er......

Af billedet kan jeg forstå/se, at de opbevarer vand i 5 liters eller 10liters plastaicdunke...sundhedsfarligt synes dette at være, partiklerne i plasticen kan gå over i vandet, og står vandet for længe i en sådan plasticdunk bliver det dårligt. [Det kan selvfølgelig også være petroleum, men når de har en brændeovn, hvad skal de så bruge petroleum til....].

Ift. professor Marin Braungart som mener at vi skal lease vore vaskemaskiner, kaffemaskiner, køleskabe mv. hos hvem ? producenterne, dvs. dem laver dem. Og sælger dem til os? så er der indtil flere firmar der har gjort dette med kopimaskiner mv. Og er blevet snydt så vandet driver af leasingfirmaerne....også selvom de har leaset maskinerne direkte fra Xerox eller HP. Og hvem er det som har gavn af at forbrugerne leaser f.eks. vaskemaskiner, komfurer, tørretumblere....

tyske og svenske producenter af disse maskiner og apparater....

Og kan man få folk til at betale 100 kr. om måneden eller 300 kr. pr. måned for en leasingaftale der løber i 10 år er det jo en meget bedre forretning for firmaet i Tyskland (eller i Sverige), ikke sandt? I stedet for at sælge 1 stk bauknecht opvaskemaskine til 6000kr. ja så betaler kunden 300 kr. pr.måned i 10 år. hvilket giver flere penge til bauknecht, miele og siemens. Som går til ejerne af disse firmaer, altså aktionærerne og finanskapitgalen.

Desuden er tyske produkter, f.eks. støvsugere fra Miele, køleskabe fra Miele eller vaskemaskiner fra Bauknecht kendt for deres lange levetid, så jeg ved ikke helt, hvad hans holdning/mening/motivation er for at foreslå det, han foreslår her - andet end at fore de tyske firmaers lommer med danskernes penge. (og alle andres penge).

Og danske arkitekter laver altså huse som folk kan færdes i - også indenføre; denne Braungartner befinder sig ikke i Tyskland, når han er i Danmark...det synes han helt at have glemt...

Jens Thaarup Nyberg

randi christensen: cirkulær ressourceøkonomi, er det hvad vi kender i f. eks. returflaskesystmet eller i min boligbebyggelse, opført i ´20 - 30´erne af nedrivnigsmaterialer fra indre bys slum; hvis: så faldt da endelig tiøren for en professor.
Og ideen gennemføres kun hvis det kan betale sig, jvf. Mærsk´ design af skibe til genanvndelse af stål, fordi nyprisen er stigende - rettidig omhu ?

Ruben Michelsen

Niels Mosbæk.
Jeg har været på Kreta tre gange - også rundt på øen uden for bon-bon land. Jeg ved derfor hvor dejligt der er på Kreta og de græske øer.
Der er også dejligt i Danmark, specielt når man kommer lidt uden for byerne. Dog kunne vi godt bruge lidt mere varme p.t.
Du skriver, at livet bliver interessant når man bliver udfordret og det bliver forudsigelidt, og videre "at der også er nogle ting der er forudsigelige".
Ja, det er der. Bl.a. din månedlige pension fra lortelandet Danmark, som du ifgl. dig selv har fået siden du blev 45 år.
Burde du ikke være bare en lille smugle taknemmelig for at være vokset op i et land, hvor staten betaler én 2-300.000 kr. om året i pension fra man er 45 år til man dør, hvis man bliver uarbejdsdygtig ????

NB: Nej, jeg er ikke misundelig. Jeg er folkepensionist, og kunne sagtens rejse til Kreta og bosætte mig, hvis jeg ville. Men jeg foretrækker at bo i lortelandet.

Ruben Michelsen

Helt præcist så er min pension en tilskadekomstpension, for tilskadekomst i tjenesten som jeg har pådraget mig, mens jeg passede på det danske samfund, bl.a også så du kunne sove trygt om natten.
Det er således en aftale der er indgået mellem min arbejdsgiver, der så har været den danske stat og mit fagforbund, samt naturligvis arbejdsskadestyrelsen - noget der f.eks. også findes tilsvarende i Grækenland.
Det er altså ikke noget særegent dansk fænomen.

Faktisk synes jeg du skulle være en smule taknemmelig for, at der findes folk der gider arbejde dag og nat, søgne- og helligdage mens resten af samfundet holder fri, og til en løn der på ingen måde afspejler den risiko der er ved arbejdet.
Så nej - jeg skylder ikke engang en smule taknemmelighed - jeg har gjort min pligt.

Jeppe Juul, Vang Bach, Bill Atkins og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Niels Mosbak

Det er ogsaa en dejlig dag her i Arkansas omkring 14 c i dag med solskin, saa vi skal lige have februar overstaaet saa er de t-shirt og korte bukser frem til november.
Arkansas er en natur stat som ikke mange dansker og for den sags skyld amerikaner kender, mindst 3 National Parker og et utal af statsparker. Bor lige nu ved Bull Shoals Lake som er stats park, men regner med at faa begyndt at bygge hus paa noget land ( 16 acers ) som vi har ved Buffalo River. Buffalo River er National Park (Grand Cayon er National park uden det skal sammenlignes, men det kraever meget hoej grad af natur saervaerdighed, der er 50 i USA). Vi bygger vores hus selv og har besluttet at bygge et cordwood hus, det er foroevrigt den bygge maade som nordboerne brugte da de opdagede nord Amerika i aar 895, som der stadig er rester af i Canada. Cordwood bygge metoden er meget velegnet her da det er billigt, miljoe venligt og utroligt staerkt (tornado baeltet) og vi har selv traet, da The Ozark Mountains bestaar af milioner af af egetraer.

Jeg har en statspension, efter 37 aars i Forsvaret (jo med stor suscces, da Danmark jo ikke er blevet angrebet i den tid), som jeg er glad for, men taknemlig er nok at gaa for vidt, som jeg betaler skat af i Danmark og ville have vaeret bedre her.
Da den eneste demokratiske frihed jeg har i Danmark er min ytringsfrihed som jeg ikke vil undlade at bruge saa ofte som jeg kan magte, men set ude fra gaar det mildelst talt ikke saerlig godt i Danmark.

Sider