Analyse
Læsetid: 3 min.

Karzai og Obama diskuterer USA i Afghanistan

Hamid Karzai mødes mandag med Barack Obama for at fastlægge forløbet af tilbagetrækningen fra Afghanistan
Udland
5. januar 2013

Tre modeller synes umiddelbart at ligge på bordet, når Barack Obama i den kommende uge tager imod Afghanistans præsident, Hamid Karzai, i Washington for at nå frem til en aftale om den amerikanske tilbagetrækning fra landet. Forhandlinger, der ganske vist er bilaterale, men som i vid ustrækning kommer til at afgøre formen og tempoet af hele NATO-alliancens nedskalering i 2013. Modellerne, der er lavet af den afgående Afghanistan-kommandør, John R. Allen, blev i deres grove træk lækket til amerikanske medier i slutningen af sidste uge og tegner tre versioner af, hvordan et politisk ønske om at nedskalere den militære forpligtelse i Afghanistan så hurtigt som muligt kan balanceres med militære vurderinger af, hvad der er nødvendigt for ikke at miste kontrollen med det urolige land. Her er det ikke nogen hemmelighed, at Barack Obama ideelt set ville accellerere den troppetilbagetrækning, der allerede blev indledt i 2012. Men spørgsmålet er, om militærets behov – og ikke mindst de virkelige forhold på jorden i Afghanistan – tillader det. Allens plan opererer med tre alternativer ifølge The New York Times. Én hvor antallet af udenlandske soldater efter 2013 skæres helt ned til et minimum på 6.000, der hovedsageligt vil bestå af specialstyrker, der kan udføre terrorbekæmpelse, samt enheder til at beskytte amerikanske baser og levere begrænset logistisk støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker. En mellemvej, hvor 10.000 udenlandske tropper foruden terrorbekæmpelsen også vil fortsætte uddannelsen af de afghanske soldater, og endelig en opskaleret version, hvor 20.000 udenlandske soldater leverer træning, terrorbekæmpelse og logistisk støtte, men hvor regulære hærenheder samtidig også supplerer den afghanske hær i regionale nøgleområder. Samtidig er der også et udbredt ønske fra militæret om at sænke tilbagetrækningen til 2013’s sidste halvdel, når Talebans traditionelle forårsoffensiv forhåbentlig er overstået. Mens model nummer to umiddelbart ligner det mest realistiske bud, er det imidlertid ikke sikkert, at det ender med at blive nogen af Allens planer, og det er langtfra sikkert, at realiteterne på jorden tillader en så planlagt tilbagetrækning, som den amerikanske regering – og den danske ligeså – åbenlyst håber på.

Mens Obama sandsynligvis nok næppe vil risikere et så pludseligt exit, som blev resultatet af lignende drøftelser med den irakiske regering, er muligheden for en veltilrettelagt tilbagetrækning i vid udstrækning afhængig af andre faktorer. Nemlig succes for den fredsaftale med Taleban, som afghanske og pakistanske forhandlere i øjeblikket arbejder på at gennemføre, og som endnu er et meget usikkert projekt.

Dels er aftalen afhængig af, at den afghanske hær gør konstante fremskridt, som tillader dem at overtage hele ansvaret for sikkerheden. Her starter den næste planlagte fase i overleveringen af sikkerheden til afghanske styrker om knap to måneder, men mens NATO-ledelsen har travlt med at forsikre, at overleveringen sker lydefrit, er der en række faktorer, der indikerer, at det måske ikke kommer til at ske så nemt. Mens de omtalte insider-angreb på afghanske og udenlandske soldater fortsat sker inden for den afghanske hær, noterede en rapport til den amerikanske kongres i december, at den afghanske hær på en række punkter ikke er så langt fremme i forhold til at agere selvstændigt, som man havde håbet. Blandt andet er kun én af hærens 23 brigader i stand til at operere uden vestlig hjælp, mens den har et akut problem med at fastholde soldater. Her forsvinder omkring en tredjedel af hærens soldater hvert år. Et indlysende problem i forhold til at øge hærens niveau og samtidig en usikkerhedsfaktor, der sammen med insiderangrebene og den usikre fremtid sætter spørgsmålstegn ved de afghanske sikkerhedsstyrkers sammenhængskraft. Obamas insisteren på tidsplaner har da også afstedkommet en forudsigelig kritik fra dele af den amerikanske højrefløj.

»At sige, at krigen vil slutte ifølge planen, gør det ikke til virkelighed – et faktum afghanerne i alt for høj grad er bevidste om. Med Taleban på hælene, men ikke slået, pakistanske efterretningstjenester, der løslader fængslede Taleban-folk, køreplaner for ’fredsforhandlinger’, der vil gøre det muligt for hardcoretalebanledere at indtage vigtige offentlige poster og Obamas plan om at fjerne støtten til 100.000 sikkerhedsstyrker efter vores exit, er det ikke overraskende, at salget af våben boomer,« skriver Gary Schmitt fra den neokonservative tænketank American Enterprise Institute, og fortsætter:

»Det er ikke en tålmodig præsident. Mønsteret fra Irak, Libyen og nu Afghanistan er basalt set det samme. Afslut amerikansk militært engagement hurtigst muligt, og skråt op med konsekvenserne.«

I andre dele af den amerikanske offentlighed er tilbagetrækningen af soldater imidlertid langt mere populær. De næste uger vil sandsynligvis vise, hvor meget de har at glæde sig over.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her