Nyhed
Læsetid: 4 min.

Krigsforbrydelser 'glemmes'

FN har trods kendskab til den største massegrav i Afghanistan ikke indledt en efterforskning. Og beviser for krigsforbrydelser kan derfor gå tabt, frygter flere
Udland
9. januar 2013

Kysten er klar for snarrådige krigsforbrydere: Midt ude i den nordafghanske Dasht-e-Leili-ørken ligger den massegrav, der formodes at udgøre beviset på den værste krigsforbrydelse begået under krigen i Afghanistan. Der er ingen, der holder øje med graven. Den er det eneste håndfaste bevis i sagen. Og FN vil tidligst indlede sin efterforskning af den til foråret.

Det er et godt tidspunkt at slette beviser på, med andre ord.

»Vi er meget bekymrede for massegravens sikkerhed,« siger John Heffernan fra Læger for Menneskerettigheder til Information. Det var Heffernan og en kollega, der opdagede graven i januar sidste år, og det var Læger for Menneskerettigheder, der rettede henvendelse til FN.
»Vi opfordrede dem først og fremmest til at sørge for beskyttelse af graven,« forklarer Heffernan.

»Den ligger nemlig kun et par kilometer fra krigsherren Abdul Rashid Dostums hovedkvarter, og der er rapporter om, at netop han er en af de ansvarlige i affæren. Så vi har længe frygtet, at graven vil blive ødelagt.«

Information har talt med en af de FN-medarbejdere, der har været involveret i sagen. Han ønsker at være anonym, men bekræfter, at der intet opsyn er med massegraven. Det ville være for farligt, forklarer han:
»Det kontor, jeg arbejder for, har under denne sag lagt stor vægt på vidnebeskyttelse.

Selvfølgelig er det vigtigt at sikre de tekniske beviser, men det er endnu vigtigere at sikre folks liv,« siger han og henviser til, at pludselig opmærksomhed omkring graven kan gøre de ansvarlige for forbrydelserne så nervøse, at de vil forsøge at fjerne alle vidner.

Væsentlig risiko

Et andet problem er ifølge FN-medarbejderen, at FN ikke har noget officielt mandat i Nordafghanistan, hvorfor man ikke bare sådan lige kan sætte nogle soldater ind og overvåge graven. Hvornår det kan ske, er han ikke i stand til at vurdere.
»Der er noget, der tyder på, at man løber en væsentlig risiko for, at beviserne forsvinder, hvis de ikke allerede er forsvundet,« siger Morten Kjærum, direktør i Center for Menneskerettigheder.
»Jeg kender jo ikke forholdene derude, men i de her sager må man hele tiden sikre sig, at man får samlet beviserne ind eller beskyttet dem.«

I hans optik viser den ubevogtede grav og problemerne med at kunne tilbyde vidnerne beskyttelse, at der mangler nogle klare regler på området.

»Den her sag illustrerer, at procedurerne og kapaciteten i institutionerne simpelthen ikke er tilstrækkelige til at håndtere det her på en professionel måde. I FN-systemet burde der være en fast procedure for, at man hurtigt rykker ud, når man får meldingen om sådan en massegrav.«

FN er fra flere sider blevet kritiseret for sin langsommelighed i affæren. Læger for Menneskerettigheder gjorde den 1. marts sidste år opmærksom på fundet af massegraven og bad om, at den straks blev beskyttet. To måneder senere sendte FN så nogle eksperter af sted, som gravede 15 lig op og obducerede de tre.

Konklusionen var, at de var blevet kvalt. Det passede meget godt med formodningen om, at de netop havde lidt kvælningsdøden under en fangetransport arrangeret af Abdul Rashid Dostums folk, som havde stuvet dem ind i containere uden lufthuller.

I en intern rapport konkluderede FN-udsendingene, at sagen ikke burde undersøges nærmere, før man havde fået et vidnebeskyttelsesprogram på plads. Og først midt i september meddelte FN, at man agter at gennemføre en egentlig efterforskning af sagen.

Det var mere end et halvt år efter, at Læger for Menneskerettigheder havde henvendt sig, og beslutningen blev kun taget, fordi magasinet Newsweek havde bragt en opsigtsvækkende artikel om sagen. Det bekræfter den FN-medarbejder, Information har talt med.

»Du har nok hørt om den debat, der fulgte i kølvandet på Newsweeks artikel i august. At FN besluttede at gå ind i sagen, var på grund af det pres, der blev udløst af netop den artikel.«

Endelig påpeger FN-medarbejderen, at det overordnede problem i sagen er, at man endnu ikke ved, hvad en efterforskning skal føre til.
»Lige nu er det faktisk ikke klart, hvad formålet er. Om det er for at bringe nogen for en international domstol eller for en afghansk. Derfor kan man spørge, hvorfor denne undersøgelse skal laves. Hvorfor man skal bringe mulige vidners liv og helbred i fare.«
Morten Kjærum fra Center for Menneskerettigheder har svært ved at se logikken:

»Det er jo ikke en begrundelse. Selvfølgelig må man ikke bare sidde og se på, at en forbrydelse har fundet sted, og sige, at fordi man ikke ved, hvor den eventuelt skal behandles, så er der ingen grund til at efterforske.«

På grund af det barske klima i Afghanistan regner FN med tidligst at indlede sine undersøgelser til foråret. Det er endnu ikke klart, hvornår vidnerne kan blive beskyttet og graven bevogtet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"move along, nothing to see here"

- Officer Barbrady, Southpark

Under WWII førte England en politik, der gik ud på at tæppebombe boligområder med det formål at dræbe flest muligt civile. En million røg på den konto.

Hvornår ser vi en Hollywood-film, hvor den modvillige, i grunden pacifistiske, men tapre og patriotiske Luftwaffe-pilot giver livet for at forsvare Hamborg mens hans kæreste i Dresden bliver brændt levende?

Jeg vil godt se Brad Pitt i hovedrollen og een eller anden slimet limey-type som Bomber Harris.

Når der ikke sker noget i denne sag, skyldes det ikke tekniske faktorer og forhindringer, men simpelthen det faktum at Abdul Rashid Dostum var USAa nærmeste allierede, dengang Afghanistan blev invaderet.

Hvis Abdul Rashid Dostum har begået krigsforbrrydelser vil en del af ansvaret falde tilbage på USA og NATO. Derfor kan man være evig forvisset om, at der ikke vil ske mere i denne sag, og at alle tekniske beviser vil forsvinde i løbet af vinteren.

Med andre (og den nye NATO-boss' egne) ord: "Der er ikke noget at komme efter!"

Ingen verdens ting. Dostum is one of us.

Det var i December 2001 så vidt jeg ved så hvorfor det lige skulle være denne vinter beviserne skulle forsvinde ved jeg ikke. Jeg fandt en dokumentar om begivenheden som har ret enestående billeder fra Afghanistan.

"Convoy of Death"

http://video.google.com/videoplay?docid=-6050857680395448306&ei=MkfWSoCj...

Sigurd:
Ja, Dostum kan sit kram. Vi burde give manden noget artilleri og noget luftstøtte. Taleban mangler respekt fordi NATO er ledet af en neger. Dostum er på hjemmebane og ved, hvem der skal bestikkes og hvem der skal puttes i containere.

Og 'krigsforbryder' er noget kun tabere er, Dostum får Elefantordnen før han ryger til Haag.

I min verden burde Dostum være indsat som præsident i Afghanistan. Han er manden, der med lidt hjælp fra oven, kan bringe Taleban ned med nakken.