Kommentar
Læsetid: 4 min.

Massevoldtægt og neokolonialistiske stereotyper

Vestlige kommentatorer væmmes over de indiske mænds påståede kvindeforagt, men bag deres forargelse lurer gamle historiske forestillinger om kulturel overlegenhed, som er lige så tvivlsomme, som de er usympatiske
Udland
3. januar 2013

Der er noget ubehageligt neokolonialistisk over den måde, hvorpå massevoldtægten i Delhi og det kvindelige offers tragiske død er blevet dækket af vestlige medier. Selv om Indiens civile og politiske sfærer fortsat gløder af protester og krav om ændringer af landets kultur for seksuel vold, har vestlige kommentatorer udnyttet begivenheden til på en gang at dæmonisere det indiske samfund, hævde vores egen overlegenhed og minimere omfanget af en vestlig voldtægtskultur.

Et særligt grelt eksempel er Libby Purves’ klumme i The Times. Hun bemærker, at voldtægten i en Delhi-bybus burde »ryste vores Bollywood-fantasier«. Ifølge Purves dyrker vesterlændinge et romantiseret billede af Indien som et land af berusende spiritualitet og Marigold-hoteller. Især briter skulle af grunde, som Purves undlader at komme nærmere ind på, være til fals for denne romantik. Konsekvensen er, at vi retsindige europæere sentimentalt har ignoreret »den morderiske, hyæne-lignende foragt for kvinder«, som Purves postulerer skulle findes som særlig kulturel norm blandt indiske mænd.

Hendes klumme udmærker sig ved et fuldstændigt fravær af en diskussion af forholdet mellem fattigdom, manglende uddannelse og undertrykkende holdninger til kvinder, ligesom hun helt afholder sig fra at komme ind på den rolle, Europa har spillet i skabelsen og opretholdelsen af fattigdom i sine tidligere kolonier. Holdninger til kvinder i Østen blev engang brugt af kolonialister til at styrke logikken i den selvoplevede kulturelle overlegenhed, der skulle begrunde de ulige magtforhold (’den hvide mands byrde’) og siden til at lukke munden på feminister i Vesten ved at fortælle dem, at de – sammenlignet med sådanne tilstande – overhovedet ikke havde noget at beklage sig over.

Efter at have kaldt indiske mænd for hyæner fastslår Purves da også i sin artikel, at vesterlændinge »har den luksus at bekymre sig om mere subtile feministiske spørgsmål såsom modeller på magasinforsider, grove bemærkninger og mænd, der ikke deltager i husarbejdet«.

Kan andre få øje på et usympatisk historisk mønster?

Mange flere i England

Hendes klumme er så langtfra den eneste, der beretter om dette emne, som om voldtægt kun var noget, der skete ’derovre’ – noget, som vi civiliserede mennesker i Vesten forlængst har lagt bag os. Også andre steder skinner en malplaceret følelse af kulturel overlegenhed igennem. F.eks. i den chokerede tone i en BBC-artikel om, hvordan statistikken viser, at en kvinde bliver voldtaget i Delhi hver 14. time. Det svarer til 625 om året. Men i England og Wales, som har en befolkning, der er 3,5 gange større end i Delhi, finder vi et tal for registrerede voldtægter af kvinder, der forholdsmæssigt er fire gange større: 9.509. Tilsvarende begræder en kommentator i Wall Street Journal det faktum, at i Indien er det kun lidt over en fjerdedel af de påståede voldtægtsforbrydere, der bliver dømt, tilsyneladende uvidende om det faktum, at i USA er det kun 24 procent af de påståede voldtægter, der overhovedet resulterer i en anholdelse, endsige i en dom.

Offeret fik skylden

Dækningen af den indiske kvindes død får en ironisk undertone i lyset af den seneste mediekontrovers om en episode i Steubenville, Ohio, hvor en 16-årig pige angiveligt blev voldtaget på skift af medlemmer af et high schoolfootballhold. Den unge kvinde, der nærmest var bevidstløs af druk, blev halet fra fest til fest og seksuelt misbrugt. I Indien fik voldtægtsofferets brutale død civilsamfundet til at gå på gaden og protestere med højrøstede krav om forandringer. Sonia Gandhi mødtes med kvindens forældre. Hæren og delstaterne Punjab og Haryana aflyste nytårsfestlighederne. Hvad skete der i USA? I Steubenville gav de football-gale borgere offeret skylden. Og der skulle en blogger, Alexandria Goddard, og en opfølgende artikel fra New York Times til, fire måneder efter hændelsen, før historien fik landsdækkende opmærksomhed.

Purves skriver i sin artikel, at vi i Vesten »kigger mod øst i væmmelse«. Men alle disse forargede gemytter forsømmer helt at rette deres fordømmende blikke imod deres egne samfund. Lad os endelig se mod øst i solidaritet og lad os støtte Indiens stærkt tiltrængte kvinderetsbevægelse. Lad os også blive ved med at tale om den sociale diskrimination, som de indiske kvinder står over for i modsætning til deres velhavende vestlige søstre.

Men det er fordomsfuldt fantasteri at tale som om seksuel vold, som om det var en indisk specialitet. Måske er kvinders rettigheder bedre sikret i Vesten, men det skyldes i vidt omfang de sociale ydelser, vores velstand muliggør. Kolonihistorien bidrog til at skabe den lave levestandard i Indien, og den global kapitalisme fortsætter med at holde den nede. Vi ville gøre klogt i at besinde os selv på den priviligerede stilling, historien har skænket os, før vi beklager os over, at denne forfærdelige hændelse har ødelagt vores smukke koloniale fantasier.

 

Emer O’Toole er irsk journalist og teaterhistoriker

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Al det der med kolonial, kolonialisme og og neokolonialisme er sgu en gang overdimensioneret vrøvl. Desuden var forbrydelsen og forfærdelsen herover ikke betinget så meget af voldtægt som det faktum art der vare tale om ekstrem tortur med dødelig udgang. Al den snak om voldtægt dækker over det faktum at det damen døde af ikke var indtrængen med kønsdele men brug af en jernstang til dette formål og i det i et sådant omfang, hvis vi skal tro lægernbe i Singapore, at hendes ændre organer var perforerede eller fuldkommen ødelahgt. Noget i den retning er sgu sjældne begivenheder selv i 'vesten' dette forkætrde og oftest forvrøvlee ord.

Det er trættende det der evindelige og stærkt overdrevne snak om at vi skal holde kæft og feje for egen dør, eller indflette en konstant undskyldning inden vi siger noget, for fiortidenis kolonialistiske synder og ikke mindst i vores afternbønner. Det er sgu ren teaterhistorie det. Indien var ikke udelukkende et offer i den henseende, hvad fremgår af at landet blev samlet, fik en samlet lovgivning, en britisk konstitution (på godt og ondt), et jernbane net, criket etc etc. Der er så sandelig andre der i modsætning til Indien led langt betydeligere og fik meget lidt eller intet positivt ud af kolonialismen, hvad inderne selv udmærket er klar over, Engelsk er et hovedsprog i indien idag.

Det er også hævet over enhver tvivl at voldtægt og kvindemishandling af denne karakter er end sjældenhed på vores breddegrader og at det tages meget letter i indien end i USA eller i Europa, at påstår nogetsomhelst andet er relativistisk sludder.

Robert Ørsted-Jensen

Selvfølgelig bør den indiske regering også føle fordømmelsen fra udlandet - ikke mindst fra - Storbritannien.

Den indiske presse er sgu heller ikke selv bange for at køre kampagner mod USAs manglende sexuelmoral eller Australiens racisme mod stakkels indere og lignende.

Det første så vi da en amerikansk skuespiller i kådhed gav en Bolliwood stjerne et kram og et kys med - eller da et par indiske studenter blev forulempet i Melbourne inden for de sidste 2-3 år.

I begge tilfælde kørte den indiske presse en masse overdrevet hysteri op. Men netip det første eksempel - et i øvrigt helt uskyldigt kram og kys i begejstring og ægteføldt beundring - illustrere hvad indiens kulturelle problem er hvad angår kvinder og sexuualitet. Nemlig en overdrevent sexualskræk og manglende respekt for frisind og såvel som kulturelle forskelle. Herunder ikke mindst fanatiske religiøse bevægelser der karakterisere sexualitet som noget lavt og kyskhed som noget godt og som netopå på dette grundlag vender sig især mod kvindelig sexuel lyst. Sådan noget må kvinder ikke ha - de skal være kyske og ærbare ogh er de ikke det er det ok - så har de selv bedt om at blive voldtaget.

Kama Sutra er død i Indien - det er en fjern fortid. Her har man utvivlsomt i indien været for ivrige med også at lade sig inspirere af forkvaklet Victoriansk sexualmoral i kolonitiden. Gandhi selv var inspireret af Tolstøjs vanvittlige ideer des angåenmde blandet med traditioner fra hans hjemlige hinduisme, og intet af dette nonsens med kødelig kyskhed og kvinden som representerende forførene kraft. Gandhi udfordrede som bekendt sig selv ved at sove med sin unge niece som han forlangte skulle være nøgen - hvorved han selv promoverede ikke alene fanatisk sexualforskrækket idioti men også et overgreb mod en ung kvinde. Inderne har fandeme meget gemt i folderne selv og har haft det i århundrede.

Nu mangler vi bare at forfatteren her også fortæller os at vi også i 'vesten' brænder kvinder på ligbålet med deres afdøde mænd, som man stadig gjorde i visse dele af Indien helt op i nyere tid. Eller at vi også har for vane at hælde syre i ansigtet på unge kvinder hvis de ikke bringer tilstrækkjelig medgift med sig til deres nye familie.

Som jeg har pointeret tidliger så har postmodernistisk relativisme ført meget med sig. Ikke mindst en masse sludder under dække af at man skal 'respektere andre kulturer.'

Nej man skal under ingen omstændigheder respektere nogen kultur der indebærer mishandling af børn, kvinder, etniske mindretal, follkemnord eller andre overgreb på fundamentale menneskerettigvheder - og så er det pisse ligegyldigt hvor på kloden eller under hvilken kultur eller religion det sker. Vi er hgeller ikke bange for at kritisere den katolske kirke for dens ufattelige mænghde af overgreb mod børn og beskyttelse af pædofile præster og der er ingen grund til at vi skal forholde os andreeledes når det gælder islam, eller hinduismens overgreb. Vi ville sgu sætte lige så stort et ramaskrig op havde det været i Danmark eller i NYC at en bus med 6 mænd havde tilfangetaget og´tortureret en ung kvinde til døde, Virkeligheden er at den slags desværre sker oftere i Indien og virkeligheden er at det er flot at så mange indere protestere over det og at det bør kalde på vores beundring og på vores åbne støtte - ikke på vrøvl om at det er lige så slemt her og at vi snare skal undskylde for vores neokolonialisme.

Støt kampen for menneskerettinghederne, heruunder kampen for frisind og respekt for kvindelig sexualiet overalt på kloden. Drop det der nonsens med at vi andre - os i vesten - først lige skal være selvkritiske, vride hænder i fortvivlse over egne synder og sige undskyld for kolonitiden og det der nonsens med at man i øvrigt skal skal respektere andre kulturer. Det er bullshit - intet andet end bullshit. Ikke alene er det bullshit - det gavner kun reaktionære elementer - både her og i de der fremmede samfund.

Det der først og freemest var galt med kolonialismen var ikke så meget at man trampede andre kulturer ned for fode (hvad man faktisk ikke altid gjorde og da slet ikke i indien) - nej det var at man ikke respekterede de universelle menneskerettigheder man selv i oplysningstidens 'vesten' havde været blandt de første til at nedfælde på skrift (så sandelig ikke de første til at tænke).

(mit fag er kolonitidshistorie og recisme - så jeg ved lidt om dette her)

Robert Ørsted-Jensen

Jeg har ikke læst det, men anser det for mere end sandsynligt ,at Libby Purves har skrevet en gang fims i The Times - men det her indeholder sgu ikke svaret.

Robert Ørsted-Jensen

Men Phillip Collins, en anden columnist i the Times, er mindst lige så tåbelig når han mener at "I blame the English for India’s backwardness"

Så fik kulturrelativismen atter en gang, med en hel del begrebs-akrobatik, slået alle brikker tilbage til start.

I øvrigt findes det afskyelige fænomen selvfølgelig også på vore egne breddegrader. Kvinden fik dog i dette tilfælde lov til at beholde livet (det fysiske i alle fald):

http://www.sydsvenskan.se/sverige/sju-domda-for-gruppvaldtakt/

Carsten Hansen

Jeg går stærkt ud fra at folk i Vesten også tager afstand fra voldtægt/massevoldtægt, når den foregår hjemme hos dem selv !.

Hvad er egenlig hensigten fra forfatteren af artiklen ?.

Mit bud er som ovenstående debattørers: Kulturrelativisme i uhæmmet flor. Dette i misforstået solidaritet med folk fra andre kulturer.

Når man/vi på skarpeste fordømmer disse bestialske voldtægtsmænd, så fordømmer vi jo ikke samtidigt alle indere !.

Robert Ørsted-Jensen

Netop Carsten, jeg mener tværtimod at de fleste kommentatorer har meget ros til overs for det faktum at så mange i Indien har rejst sig i protest, men forholder sig tvivllende over for Iniens politiske systems evne til at stille noget konstruktivt op i denne situation. Se dette sidste er sgu langh hen et levn fra kolonitiden, men det er sgu lidt sværty at bebrejde englænderne da de jo selv døjer med det samme håbløse dødvande skabt netop af deres eget politiskse systems evne til konstruktiv fornyelse. Men selvfølgelig bør man udtrykke sin støtte til de mange demonrstranter i In dien uden at vi skal fedte rundt i fims med at det på en eller anden måde er 'vores skyld' at så mange i indien (og pakistan i øvrigt) ikke kan finde ud af det der med at respektere kvinder.

Carsten Hansen

Ja; Det er befriende at se hvor mange der deltager i protestaktionerne mod disse barbariske voldsmænd.

Robert Ørsted-Jensen

Fundamentalt set er denne artikel direkte forargelig - ikke mindst fordi voldtægt kun var der 'morsomhederne' begyndte - dette er meget meget mere - det er ikke 'kun' en voidtægt!

Robert Ørsted-Jensen

Den irske forfatter til denne artikel er måske drevet lidt for meget af den irske nationalsport, hvorefter alt galt her i verden, givet også vejret, finder sin årsag i Engelsk imperialisme. Han har ihvertfald tabt tråden et eller andet sted.

Robert Ørsted-Jensen

Der er noget ubehageligt over den måde, hvorpå massevoldtægten i Delhi og det kvindelige offers tragiske død forsøges ovemalet i denne artikel med postmodernistisk reletavistisk bullshit og ubegavde påstande om neokolonialisme.