Læsetid: 3 min.

Naftali Bennett siger, hvad mange tænker

Den nye stjerne på Israels høirefløj appellerer til fanatiske bosættere og moderate centrumvælgere – simpelt fordi han siger, hvad mange tænker om Israels fremtid
Formand for partiet Beit Yehudi, Naftali Bennett, taler under valgkampen på en bar i byen Ashdod. Bennetts parti har lige nu tre sølle sæder i Knesset, men står til at vinde mellem 12 og 15 pladser.

Formand for partiet Beit Yehudi, Naftali Bennett, taler under valgkampen på en bar i byen Ashdod. Bennetts parti har lige nu tre sølle sæder i Knesset, men står til at vinde mellem 12 og 15 pladser.

Amir Cohen

23. januar 2013

Den nye stjerne på Israels religiøse nationale højrefløj ligner til forveksling et normalt menneske: Han går med strikket kipa – ’de religiøses kalot’ – han ser yngre ud end sine 40 år, er veltrænet med pæne tænder og med bopæl i Israels svar på Rungsted Kyst. Veluddannet, velhavende og far til fire.

Naftali Bennett er således det omvandrede dementi af den stammetænkning, der har præget opfattelsen af israelsk politik: de ’civiliserede’ ashkenazi-jøder af europæisk baggrund som eksponenter for Arbejderpartiets liberale og tolerante Israel. En myte masseret af stammens sidste overlevende, præsident Shimon Peres – og en centrumfløj af liberale pragmatikere, Tzipi Livni, Ehud Olmert og så videre – over for rasende bosætterfanatikere, nationalreligiøse dømmere om Eretz Yisrael, ’Storisrael’, fra Jordanfloden til Middelhavet og det proletariserede Mizrahim, de orientalske jøder, der fik det politiske flertal i slutningen af 1970’erne, der udgør Lukudpartiets kernevælgere. Sådan ser virkeligheden ikke længere ud. Faktisk er den endnu værre, set fra den fredsvinkel, der i 90’erne stadig var en faktor i israelsk politik.

Siger højt, hvad alle tænker

Bennett har appel langt ind over midten blandt de unge vælgere – en kilde i Jerusalem fortalte således, at han kendte unge mennnesker, der var i tvivl om, hvorvidt de skulle stemme på Bennetts parti, ’Jødisk Hjem’ eller på Tzipi Livnis moderate centrumparti, HaTnuah (’Bevægelsen’).

Naftali Bennetts appel er ikke kun hans afvisning af den gængse og internationalt støttede to-stats-løsning (med en suveræn palæstinensisk stat som nabo til Israel) som ’urealistisk’, og heller ikke at han går ind for israelsk annektering af 60 procent af den besatte Vestbred. Hans appel er, at han højt siger, hvad man tænker – også på den politiske midte.

Den såkaldte fredsproces synes udsigtsløs for unge israelere, der ser Bennetts radikale løsning om at indhegne palæstinenserne i isolerede bantustans som en konsekvens af de seneste 10 års politiske udvikling præget af Ariel Sharon, Ehud Olmert, Tzipi Livni og Benyamin Netanya.

Politikere, der udadtil erklærede sig for en fredsaftale, men på Israels betingelser.

Og da den palæstinensiske leder og pragmatiker Mahmoud Abbas sagde fra i 2010 – som følge af de fortsatte ulovlige jødiske byggere på besat område og fik skylden for fredsprocessens sammenbrud – vendte de israelske vælgere ryggen til. Kravet om en løsning var ikke længere på den politiske dagsorden. Og Naftali Bennett – manden der fra 2010 blev hyret af Yesha-rådet, bosætternes organisation, til at bekæmpe ethvert tilløb af byggestop – rykkede ind i det politiske vakuum.

For selv om to tredjedele af de israelske vælgere siger, de støtter en fredsaftale, betyder det ikke, at de støtter en suveræn palæstinensisk stat – slet ikke nu, hvor nabolaget er i opbrud. Salafistiske tendenser i såvel Egypten som Jorden og lige om et øjeblik Syrien bekymrer en i forvejen skeptisk og mistroisk israelsk offentlighed. Dertil kommer selvfølgelig, at Libanon opleves som en permanent trussel, så længe Hizbollah, det shiistiske parti med en milits bedre udrustet end den libanesiske hær, ikke er afvæbnet.

Denne mistro har afspejlet sig i Likuds opstillinger til valget i går, hvor moderate folk som Benny Begin og Dan Meridor, nuværende vice-premierminister i den Likud-ledede koalition, faldt helt ud af valglisten og blev erstattet med hardcore højrefløjsfolk. Hvorfor? Ifølge iagttagere i Jerusalem fordi vælgerne – de unge ’svingere’, der udgør mere end halvdelen af vælgerkorpset, er trætte af at høre om en proces, der ikke flytter sig.

Spræng Klippemoskeen

Derfor står Bennetts parti, der lige nu har tre sølle sæder i Knesset, til at vinde mellem 12 og 15 pladser. At det kan medføre, at en type som den amerikanske indvandrer, Jeremy Gimpel, vælges på en 14.plads på ’Jødisk Hjem’-listen, tager man roligt. I sidste weekend viste israelsk tv en optagelse, hvor Gimpel i 2011 underholder amerikanske kristne i en kirke i Florida med sin visdom om at bortsprænge Klippemoskeen på Tempelbjerget, jødernes hellige sted, men også det tredjehelligste sted for muslimer, da profeten angiveligt steg til himmels fra stenen under moskeens gyldne kuppel.

Gimpels ord var:

»Forestil jer, at kuplen, den gyldne kuppel – jeg bliver filmen, så jeg kan ikke sige, at den skal sprænges i luften – men lad os forestille os, at kuplen bliver sprængt væk, og vi i stedet lagde grundstenen til templet i Jerusalem. Kan I forestille jer det?«

Selvfølgelig blev der ramaskrig i den israelske offentlighed, men som formanden for den israelske valgkomité sagde til hærens radio, havde han ikke set noget krav om, at Gimpels kandidatur blev annulleret.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu