Læsetid: 3 min.

Obama vinder beskeden sejr

For første gang i 23 år går republikanerne med til skattestigninger, men forude venter en kamp om budgetnedskæringer, hvor præsidentens hånd ikke synes særlig stærk
2. januar 2013

For blot en uge siden havde ingen forestillet sig, at et flertal af de republikanske medlemmer af Senatet ville stemme ja til en skatteforhøjelse på 600 mia. dollar i 2013. Endda uden at få tilsagn fra præsident Barack Obama om, at der vil komme nedskæringer i forbundsstatens budget på et tilsvarende beløb.

Men det var præcis, hvad der skete, to timer efter klokken havde slået midnat på den første dag i det Herrens år 2013.

Kun fem ud af 47 republikanske senatorer stemte imod. I går skulle Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, tage skatteforhøjelserne og andre ting i Senatets lovforslag op til behandling. Huset er mere konservativt end Senatet, så udfaldet var langtfra sikkert.

Ifølge kompromisforslaget vil drøftelser om en slankning af budgettet begynde ved tiltrædelsen af den nye Kongres senere i denne uge. Det betyder, at en automatisk nedskæring af budgettet svarende til 110 mia. dollar, som skulle have været trådt i kraft ved midnat mellem mandag og tirsdag, vil blive udsat til starten af marts.

Det er også – og ikke tilfældigvis – tidspunktet, hvor forbundsstatens gæld støder mod det af Kongressen fastsatte låneloft. I den næste forhandlingsfase om en sænkning af stigningen i udgifterne til pension, sygesikring for seniorer og andre bistandsprogrammer forventes republikanerne at ville bruge en godkendelse af et højere låneloft som løftestang.

Hvis loven bliver vedtaget af Kongressen i denne uge, kan præsident Obama og demokraterne notere sig en betydelig politisk sejr over republikanerne, selvom en samlet vurdering af et forlig må tage højde for, hvor dybe sociale nedskæringer, der bliver tale om til marts.

Bonus til demokrater

Med i købet får Obama og demokraterne en etårig forlængelse af understøttelsen til 2 mio. langtidsledige; en fortsættelse over fem år af skattelettelser for familier med børn; for folk med lave indkomster og for unge studerende med udgifter til en videregående uddannelse.

Begge partier var samtidig enige om at lade en særlig ydelse, som alle lønmodtagere indbetaler til pensionsfonden og fonden for seniorers sygesikring, vende tilbage til den procentrate, som gjaldt før 2009. Ydelsen var blevet sænket i forbindelse med den økonomiske stimuluspakke fra samme år.

Det er første gang i 23 år, at republikanerne har bakket op om skatteforhøjelser. I 1990 gik daværende præsident George H.W. Bush med til en højere marginalskat, som et demokratisk flertal i Kongressen krævede, mod en række budgetnedskæringer.

Bushs indrømmelse til demokraterne førte til et oprør i det republikanske parti, hvilket banede vejen for de konservative republikaneres overtagelse af Kongressen i 1994. Siden har ingen republikansk leder turdet støtte højere skat – end ikke på milliardærer.

I 2001 og 2003 vedtog Kongressen under præsident George W. Bush en sænkning af indkomstskatten for alle indkomstgrupper med flere procentpoint. Sammen med de ekstraordinære udgifter til krigene i Afghanistan og Irak borede forbundsstatens lavere skatteindtægt et kæmpe hul i budgettet og øgede statsgælden.

Uspiselig løsning

Men skattesænkningen var midlertidig og udløb ved midnat mandag. Med mindre man når til et kompromis om en forlængelse af de lave rater i de første dage af det nye år, vil alle amerikanere i princippet skulle betale betydeligt højere skat i 2013.

Det var ikke en særlig spiselig løsning for republikanerne. Derfor stemte et stort flertal af de republikanske senatorer ja til at lade familier med en årsindkomst på under 450.000 dollar fortsætte med at betale samme skatterate som i 2012 på ubestemt tid.

For højere indkomster vil raten blive forhøjet fra 35 til 39,6 pct. I valgkampen havde Obama ellers lovet at hæve skatten for indkomster over 250.000 dollar. Til gengæld vil nogle fradrag falde bort for indkomster over 300.000 dollar, og formueskatten og skat på dividende og kapitalvinding vil stige en smule.

Alt i alt vil kompromiset forværre budgetunderskuddet med ca. 150 mia. dollar, fordi indtægten fra nye skatter vil være mindre end udgiften til forlængelse af understøttelsen for ledige og skattelettelser for særgrupper.

Følg Martin Burcharth på twitter:@martinburcharth

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu