Læsetid: 5 min.

Økonomer: Fem års tørke venter EU’s og Danmarks økonomi

Mens nogle adspurgte økonomer slet ikke vil spå om de nærmeste års vækstrater, vurderer andre, at vi ikke har set det værste til krisen endnu, og at der kan blive tale om nulvækst de kommende fem år. Enkelte optimister nævner op til to pct. som mulig vækstrate
Økonomerne er ikke optimistiske med hensyn til mulighederne for at få bremset den økonomiske krise i Europa.

Økonomerne er ikke optimistiske med hensyn til mulighederne for at få bremset den økonomiske krise i Europa.

Nick Hannes

3. januar 2013

OECD skriver i sin seneste Economic Outlook fra november 2012:

»Efter fem år med krise svækkes den globale økonomi på ny. Det er ikke udtryk for et nyt mønster. I nyere tid har tegn på udstigning fra krisen mere end en gang måttet vige for fornyet afmatning eller endog recession i nogle lande. Risikoen for en ny stor sammentrækning kan ikke udelukkes. En recession pågår i eurozonen. Den amerikanske økonomi vokser, men præstationerne er fortsat under, hvad man forventede tidligere på året. En afmatning har vist sig i mange fremvoksende markedsøkonomier, delvis som en afspejling af recessionen i Europa.«

Eurostats seneste bud på EU’s BNP-vækst i 2012 lyder på minus 0,3 pct. og for eurozonen minus 0,4 pct., mens den danske regerings skøn for vækstresultatet for Danmark i 2012 er minus 0,4 pct.

På den baggrund har Information bedt en række økonomer give deres bud på, hvilke vækstrater der kan forventes i EU og Danmark de nærmeste fem år.

Svaret fra professor Carl-Johan Dalgaard, Økonomisk Institut på Københavns Universitet, er karakteristisk:

»Konjunkturbilledet forekommer fortsat meget mudret. I denne situation er viden om den langsigtede udvikling i væksten ikke til megen nytte. Så dette spørgsmål kan man med sikkerhed ikke besvare med nogen form for præcision.«

Duncan Wigan, finansøkonom ved Department of Business and Politics på CBS, siger tilsvarende:

»Jeg er skeptisk over for substansen i enhver påstand om autoritativ forudsigelse, og jeg foretrækker at afstå fra at give en sådan forudsigelse autoritativ fremtræden i form af et fast tal.«

Wigan benytter dog lejligheden til at kritisere den førte krisepolitik i EU:

»Jeg vil imidlertid sige, at den aktuelle besparelsespolitik i Europa ikke rummer noget grundlag for fornyelse. At beskære offentligt og privat forbrug samtidigt udelukker rent logisk vækst, og fraværet af enhver overordnet vision (som f.eks. en ’grøn revolution’) modarbejder det ydermere.«

Flere påpeger tilsvarende, at økonomiens vækst eller ikke-vækst i afgørende grad bestemmes af politikernes dispositioner.

»Hvad der kommer til at ske, afhænger vældig meget af politik. Derfor giver økonomisk forudsigelse ikke så meget mening (…) I EU har håndteringen af den finansielle krise og eurokrisen bidraget betydeligt til at uddybe krisen og til at lægge byrderne på de svageste,« hedder det i svaret fra professor Inge Røpke, Center for Design, Innovation and Sustainable Transitions ved Aalborg Universitet.

»Uinteressant spørgsmål,« lyder reaktionen fra professor Frede Hvelplund, Institut for planlægning på Aalborg Universitet:

»Det, det drejer sig om, er, om EU er i stand til at løse dets ressourceproblemer ved at mobilisere den store arbejdsressource, der heldigvis p.t. er ledig. ’Heldigvis’, for arbejdsløsheden bærer kimen til de ressourcemæssige problemløsninger. Hvis det lykkes – hvilket der desværre ikke p.t. er meget, der tyder på – vil konsekvensen være en periode med vækst, som er drevet af, at man energirenoverer huse, etablerer omfattende materialegenbrugssystemer, bygger vedvarende energianlæg og i det hele taget nedbringer Europas ressourcebelastning.«

»I så fald vil væksten i en periode kunne være på mellem 2 og 4 pct. årligt,« vurderer Hvelplund.

Også Katarina Juselius, professor ved Økonomisk Institut, KU, peger på den grønne omstilling som den reelle mulighed for at sætte gang i den europæiske økonomi:

»Hvis sparepolitikken fortsætter med at dominere, vil EU næppe vokse i de kommende fem år. En større satsning på en omstilling til en grøn økonomi og en forbedret (natur)ressourceproduktivitet i EU kan give mere vækst.«

’Vi har ikke nået bunden’

Generelt hersker der blandt økonomerne udbredt pessimisme om mulighederne for ny europæisk vækst over de kommende fem år. Adspurgt om vækstudsigterne svarer f.eks. Jakob Brøchner Madsen, dansk økonom med professorat på det australske Monash University:

»Bad!!! Det bliver i hvert fald ikke over 1 pct.«

Professor Bengt-Åke Lundvall, Institut for økonomi og ledelse, Aalborg Universitet:

»Tilbagegang og stagnation indtil euroen virkelig truer med at bryde sammen – herefter kan ingen spå.«

Lektor Henrik Plaschke, Institut for statskundskab, Aalborg Universitet:

»Fortsat krise og stagnation – vi har ikke nået bunden.«

Professor Hans Aage, Institut for samfund og globalisering på RUC, og miljøøkonom Mikael Skou Andersen, Det Europæiske Miljøagentur, spår begge en EU-vækst på 0 pct. de kommende fem år.

Tidligere overvismand, professor Christen Sørensen, Syddansk Universitet, professor Peder Andersen, Fødevareøkonomisk Institut på KU, samt professor Finn Østrup, Center for kreditret og kapitalmarkedsret på CBS, hælder alle til en gennemsnitlig vækstrate i EU de næste fem år omkring 1 pct.

En anelse mindre pessimistisk synes tidligere overvismand, professor Niels Kærgård og professor Søren Kjeldsen-Kragh, begge Fødevareøkonomisk Institut på KU, at være med et vækstbud på 1-1,5 pct. for EU, mens professor Bo Sandemann Rasmussen, Institut for økonomi på Aarhus Universitet, siger 1-2 pct. pr. år og Jørgen Ørstrøm Møller, Asia Research Centre, CBS, 1,5-2 pct., måske stigende til mere end 2 pct. i de sidste to-tre år af perioden.

For Danmark angiver økonomerne typisk samme vækstudsigter de nærmeste fem år som for EU, for enkelte dog »måske lidt mere grundet et bedre udgangspunkt end EU-gennemsnittet«, som Christen Sørensen udtrykker det med sit bud på 1,25 pct. årlig vækst i dansk økonomi.

»Danmark nyder godt af krisen i Sydeuropa i form af gratis kapitaltilførsel til den danske stat. En mindre økonomdomineret regering kunne bruge dette til at finansiere en ambitiøs grøn infrastruktur – men det sker nok ikke,« lyder en kommentar fra Bengt-Åke Lundvall.

Den vurdering deles af Frede Hvelplund, der godt kan se en dansk vækst på 2-4 pct. for sig, »hvis det lykkes at gennemføre en systematisk grøn politik, bl.a. på energiområdet. Men det er der heller ikke p.t. meget, der tyder på. Målsætningerne er gode nok, men midlerne er slet ikke tilstrækkelige.«

Lektor Anders Chr. Hansen, Institut for miljø, samfund og rumlig forandring, RUC, giver et samlet billede af den økonomiske politik i Danmark, hvor væksten de næste fem år »i hvert fald ikke bliver høj.«

»I 2013 falder de offentlige investeringer markant for hurtigere at opnå balance på de offentlige budgetter. De private investeringer fremmes med investeringsvindue og fremme af energiinvesteringer, men det forventes fortsat ikke at kunne opveje den løbende nedslidning og forældelse af kapitalapparatet. Kapitalapparatet skrumper. Uanset lave renter og høje fradrag udskyder virksomhederne deres investeringer i ny produktion, indtil der er en efterspørgsel efter den. Til gengæld giver skattereformen husholdningerne større budgetter, men det er usikkert, om de vil blive brugt til at betale af på gæld eller forbruge mere. Tilbage står eksporten, men eurolandene – også Tyskland – er i recession og vil være det ind i 2013, så de vil importere mindre. Selv Sverige har negativ vækst ved udgangen af 2012. Uden investeringspolitikken og skattelettelserne ville det gå værre, men der skal nok mere til for at vende job-kurven,« vurderer Anders Chr. Hansen.

Flere konkluderer som Henrik Plaschke:

»Væksten kommer ikke tilbage af sig selv. Hvis en holdbar og længerevarende vækst skal genereres på ny, fordrer det en radikalt anderledes form for økonomisk udviklingsmodel med hensyn til organisering af produktion, forbrug, transport, energi osv. Og det er først og fremmest et politisk projekt, der p.t. ikke har nogen solid form for politisk eller social opbakning.«

Serie

Økonomi ved en skillevej

• Efter fem års krise endte 2012 med ny økonomisk minusvækst i både Danmark og EU. Spørgsmålet er, om den aktuelle krise afspejler et større paradigmeskift i i-landenes økonomi. Er evnen til vækst ved at ophøre, sætter miljøet nye grænser, eller kan økonomien vende tilbage til kendte vækstrater? Hvad kan økonomerne overhovedet sige om fremtiden?
• Information har gennemført en enquete blandt en række økonomiprofessorer og økonomiske forskere fra universiteterne og andre offentlige institutioner. De kommende dage formidles økonomernes svar og overvejelser i her i Information.
• Det samlede svarmateriale kan findes som dokumentation her på information.dk.

Seneste artikler

  • Det sagde økonomerne

    15. januar 2013
    I alt 20 økonomer deltog i Informations økonomiske enquete. Her er et udpluk af svarene
  • Topøkonom: Væksten i Europa og USA var en løgn

    10. januar 2013
    Tidligere cheføkonom i IMF Raghuram Rajan var en af de få økonomer, der forudsagde den globale finanskrise. Nu advarer han imod centralbankernes manglende kontrol med pengene.
  • Hvad ved økonomer egentlig om økonomi?

    8. januar 2013
    Det er blevet stadig sværere at forudsige økonomiens udvikling, siger flere økonomer. Og jo længere frem man ser, desto mere antager det karakter af rent gætværk. En enkelt er uenig: De kortsigtede konjunkturer er uforudsigelige, men på lang sigt har vi rimeligt styr på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørn Andersen

og hvis vi så kunne slippe for disse tåbelige eufemismer ,som skal sløre tingenes rette sammenhæng ; kort sagt negativ vækst hedder på godt dansk tilbagegang,nulvækst stagnation.

Jørn Andersen

Hvordan skal man kunne forholde sig til noget , man ikke engang tør kalde ved sit rette navn ?
Salig Freud kaldte det fortrængning med alt hvad det indebar !

Katarina Juselius:
»Hvis sparepolitikken fortsætter med at dominere, vil EU næppe vokse i de kommende fem år. En større satsning på en omstilling til en grøn økonomi og en forbedret (natur)ressourceproduktivitet i EU kan give mere vækst.«
I EU har håndteringen af den finansielle krise og eurokrisen bidraget betydeligt til at uddybe krisen og til at lægge byrderne på de svageste,« hedder det i svaret fra professor Inge Røpke,

Hvor svært er det at forstå, de løsninger Thorning/Vestager buger 180 grader forkerte.
Nytænkning tak, og ikke mere af Fogh/Løkke´s gift.

"»Væksten kommer ikke tilbage af sig selv. Hvis en holdbar og længerevarende vækst skal genereres på ny, fordrer det en radikalt anderledes form for økonomisk udviklingsmodel med hensyn til organisering af produktion, forbrug, transport, energi osv. Og det er først og fremmest et politisk projekt, der p.t. ikke har nogen solid form for politisk eller social opbakning.«"

Det er ikke nok at konstatere at der mangler 'politisk eller social opbakning'; det er nødvendigt at perspektivere hvorfor denne opbakning er fraværende. Det er bl.a. nødvendigt at belyse hvordan forbrugerismen og den senmoderne konkurrencestats destruktive dikotomier (enten er vi på toppen eller også er vi ingenting, enten har vi vækst eller også er vi på røven, enten er du med os eller også er du imod os osv. osv. osv.) som fastholder den regressive fremskridtstro og pacer de individualisere(n)de sameksistensidealer. Og det er nødvendigt at belyse i hvis interesse, disse tingenes tilstand mon er - ligesom det er helt nødvendigt at få belyst hvorfor i alverden den danske statsminister ved sin nytårstale mere ligner en regent af konkurrencestaten Danmark end en demokratisk valgt leder af det folkelige fællesskab, hun iøvrigt søgte at gøre sine hoser grønne i.

Steen Erik Blumensaat

Flere skal have en uddanelse!
Pengene skal bruges på uddanelse.

Hvis dette er hvad vi får af uddanede så er jeg glad for at jeg kun gik i skole i 7,5år.
Tiden uden for døren og tiden i skammekrogen var mere givtige end den uddanelse alle disse vise uduglige tågesnakkere, mage til spild af tid og penge skal man lede længe efter.
Husholderne økogrækerne eller hvad de nu kalder sig for at skjule at de er husholdere rengøringskoner,
har helt tydeligt tilbragt lang tid i rum med dårlig luft hvorved der er sket en stor ophobning af bikabonat-kuldioxid i lungerne også kendt som co2 ophobning.
Skaden har ført til uoprettelige hjerneskader grundet manglen på udskiftet luft i lungerne, ilt til hjernen.
Uden åndedrætsværn og beskyttelses hansker er det farligt at være rengørinskoner i husholdningerne.

Om det præcis bliver 5 års økonomisk tørke, kan man ikke udlede af hverken de aktuelle økonomiske datasæt eller økonomisk erfaringsgrundlag. For netop det Europa nu står overfor, - altså manglende vilje til at løse problemerne, har man aldrig prøvet før.

Men uden at tabulere tallene nærmere kan man i hvert fald let forudsige, at vendepunktet, altså hvor stagnationen stopper, med den nuværende kendte økonomiske politik, ikke vil ske de nærmeste par år. Derefter er der en lang sej og tidskrævende vej op igen. Og dermed kan man i hvert fald fastslå, at den danske regering lever i sin egen drømme-bobbel.

Og man kan også forudsige, at de arbejdspladser men taber i denne situation, aldrig kommer tilbage igen. Når tiderne engang skifter, vil efterspørgsel, markeder og teknologier være helt anderledes. Derfor gælder det om at bruge tiden til produktrelateret forskning samt uddannelse og efteruddannelse.

Men det er faktisk interessant, at da jeg i 1970-erne læste erhvervsøkonomi, fremkom der nogle begrundede forudsigelser om, at Europa en dag ville miste sin økonomiske føring. og blive en af verdens ulandscentre, der skulle hjælpes af Asien, Afrika og Latinamerika. Dengang mente man, der nok ville ske omkring 1995-2010. Og selv om forudsætningerne var lidt anderledes, er det måske, hvad vi nu oplever.

Steen Erik Blumensaat

Og som overvis-grækeren Platon Sokrates sagde, er det et spørgsmål om en jordemoderteknik.
Sjælen er en gravid kvinde, og erkendelsen en smertefuld men forløsnende fødsel.
Så på med kjolen, her kommer mutter med kost og spand.

Flemming Andersen

Regeringen, hvis man kan kalde disse middelmådigheder det, har aldrig fattet en hujende papfis af hvad der foregår lige rundt om dem.

Deres tid har været præget af fornægtelser af hvad de selv kunne se, og høre hvis de ville.

Og sandt er det at ingen er så døv som den der ikke VIL høre.

randi christiansen

Alan - økologisk økonomi, som er en forståelse af, at alle er del af en integreret helhed, i hvilken det er yderst uhensigtsmæssigt at privatkapitalisere på og konkurrere indbyrdes om fællesskabets ressourcer i stedet for at samarbejde. Fødslen er hård (Steen E. B.) - lad os gøre alt, for at barnet overlever.

Michael Madsen

Ha ! Økonomer... Man kunne osse benytte muligheden for at rykke tættere sammen lokalt - og begynde at producere fødevarer, varme og strøm i mange små private "foreninger" der bytter og puljer arbejdsindsatsen. Men ingen penge må skifte hænder i forbindelse med "bytteriet" - ellers er et statsligt afgiftsangreb og svindelsigtelser mere end sikkert. Hver enkelt valuta , måske pånær bitcoin , bliver svindlet. Der kunne spares på stressen på den lange bane hvis man kunne komme udenom at benytte skidtet til livsnødvendigheder.

Mvh

@ Randi

Med al respekt. Det er et ikke-svar.

Hvorfor og hvordan kommer uvidenheden til udtryk?

Du kan jo forklare din 'økologiske planøkonomi' - Hvem skal administrere den og hvordan.

Rovdriften på planetens råstoffer/ressourcer skyldes hvad?

@ Michael

Bitcoin er blot en valuta ?

Nogle foretrækker guld ?

Men hvad løser vi ved at omveksle en valuta til en anden ?

Hvis du køber bitcoin i dag for x antal kroner og hele verden indenfor 5 år har omvekslet til bitcoins hvordan vil det så stille dig? Hvordan vil det stille den sidste person?

Ellers er du på rette spor med dine øvrige betragtninger.

Michael Madsen

@ Alan . Du tager til gengæld fejl i DINE betragtninger. Jeg bringer ingen bitcoin_brandtale - jeg mener blot at den i kraft af kun at være en digital udgave af eksisterende valuta - ikke udgør et specifikt mål for kreativ spekulation.

Og hvis du har købt guld , så håber jeg sgu at det er noget du selv opbevarer - og ikke sidder som en sørgelig idiot med et bevis på dit ejerskab på noget guld opbevaret i udlandet. Så du hvor nervøse de blev i usa - da tyskland luftede ideen om at tjekke beholdningen af det de opbevarer der ?

Altid godt at se folk er realistiske, formuler lige en bæredygtig jord på 2 minutter, mens lærde på fjerde årti blot taber håret.

Kan du høre isen...

@ Michael

@ Alan . Du tager til gengæld fejl i DINE betragtninger. Jeg bringer ingen bitcoin_brandtale - jeg mener blot at den i kraft af kun at være en digital udgave af eksisterende valuta - ikke udgør et specifikt mål for kreativ spekulation.

Med andre ord. Der er ingen kursgevinst at hente ved at købe nu i forhold til en mulig situation om fem år hvor verdens befolkning så beslutter at omveksle deres sidste skillinger til bitcoins? Kursen er fast på bitcoins?

Hvorfor mon så en fransk finansvirksomhed -http://www.bbc.co.uk/news/technology-20641465
har købt sig ind i bitcoin? Det skulle vel ikke være fordi der er værdi at hente ved spekulation. Banker skaber ingen værdi?

Mon ikke stater vil tillade bitcoins så de kan få fingre i skatter? Nej, det vil stater selvfølgelig ikke spekulere i.

Og nej, til dit udfald mod guld. Eller var det mod mig?Jeg har intet at bruge det til. Det er kun interessant hvis det er gældende valuta i det land jeg bor i.

Henrik Klausen

ZZZZZZZZzzzzzz

Har folk her lagt mærke til, at næsten alle økonomerne siger, at regeringens og EUs nedskæringer vil gøre, at økonomien klarer sig skidt?

Jeg er lidt træt af nedrakningen af økonomer. De er altså langt fra alle cepos-disciple.

@ Randi

Du er en meget flittig skribent :)

Opgav at bladre i dine indlæg. (over 1400 sider)

Men vil meget gerne læse din forklaring hvis du vil linke på et tidspunkt.

@Randi

Men så er det eneste du efterlyser et nyt monetært system hvor profit er afviklet og du derfor kun producerer efter eget behov?

Sådan et system kan let indføres i morgen.

Steen Erik Blumensaat

Hvad kan de disse Økogrækere, hvad for de løn for hvorfor skal vi betale deres løn og have dem ansat når de ikke har noget svar nogen løsning.
Siden 1972 har disse husholderes løsning været at trykke pengesedler, oversvømme verden med papirpenge, bruge dem til at betale udulige og evnesvage folk der ikke har været i stand til at brødføde dem selv og deres familier.
Fine titler græske ord og impotens dækker over en overklasse der nasser på overførelses penge bevilget af ligeså impotente politikere der har retten til at stjæle 48% af folks penge
Og de skulle være svaret!
.

Klausen, det er nu mit indtryk, det primært har været pressen der stod for skud i valg af talerør. Men, for blot et halvt år siden var de fleste tavse som graven. Når paradigmer sætter ind, så følger mainstream.

Svært at sige hvor mange der blev fundet 'uegnet'

Men det er vel bare at gå deres meriter igennem, og halvdelen er nu ikke imponerende, når man ser ud af vinduet. Økonomien har stået i flammer i fire år, sparerunderne er først ved at sætte deres aftryk, så det kræver en ekstrem positiv sjæl, grænsene til det naive, at tro på vækst. Eller godt betalt.

Henrik Jensen

Økonomerne burde være ærlige og svare "42" når de får den slags spørgsmål.

De ved det ikke. Vi ved det ikke - og det vil tage et par minutter her på Informations site at finde andre, fejlslagne, spådomme, som allerede er glemte...

randi christiansen

Alan - Tænd fodpropellerne, let på klaphatten, få et lidt større overblik end det personlige og se, at du, hvad enten du vil det eller ej, er del af en større helhed - som det ville være mest hensigtsmæssigt at få til at samarbejde.