Læsetid 2 min.

Olieeventyr spænder ben for klimaindsatsen

Det store olieselskab BP forudser i ny prognose voldsom vækst i produktionen af olie fra tjæresand og olieskifer og på den baggrund fortsat vækst i det globale olieforbrug. ’Peak oil’ er aflyst, siger BP’s chef – til gengæld tager CO2-udledningerne til
18. januar 2013

Forsøget på at løse én krise, forværrer en anden.

BP’s øverste chef, Bob Dudley, sagde det ikke direkte, da han onsdag på et pressemøde i London præsenterede olieselskabets globale prognose Energy Outlook 2030. Men summen af hans og rapportens udsagn er ikke til at tage fejl af: Med den nye og overraskende »revolution« – Dudleys ord – i produktionen af ’ukonventionel olie’ i form af tjæresand og olieskifer samt biobrændstof er oliekrisen afblæst og det globale olieforbrug på fortsat kurs opad, med 18 pct. vækst mellem nu og 2030. Som konsekvens heraf samt øget forbrug af også kul og gas, vil imidlertid de globale CO2-udledninger stige med 26 pct. frem til 2030. Man ’løser’ for en tid oliekrisen og forværrer i samme ombæring klimakrisen.

»Outlook-rapporten viser i hvilken grad den engang accepterede visdom er blevet vendt på hovedet. Frygten for at løbe tør for olie – som BP aldrig har delt – synes i stigende grad grundløs,« sagde Bob Dudley.

Det Internationale Energiagentur erkendte for få år siden, at det såkaldte ’peak oil’-toppunkt for den globale olieproduktion faktisk blev passeret i 2006, hvad angår den konventionelle olie som den f.eks. udvindes til havs i Nordsøen og til lands i Saudi-Arabien. Men den faldende produktion og den stigende efterspørgsel har drevet oliepris så højt op, at det til de flestes overraskelse er blevet lønsomt for olieselskaberne at tage hul på de store, men svært tilgængelige reserver af ukonventionel olie i bl.a. tjæresand i Canada og olieskifer i USA.

»Den voksende produktion fra ukonventionelle oliekilder – skiferolie, tjæresand og biobrændstoffer – forventes at levere hele nettovæksten i den globale olieforsyning frem til 2020 og over 70 pct. af væksten frem til 2030«, skriver BP.

Alene for skiferolien anslår BP, at der globalt findes reserver på 240 mia. tønder – til sammenligning er de tilbageværende danske oliereserver i Nordsøen på ca. 0,8 mia. tønder. I øjeblikket er der 1.800 borerigge i gang i USA i udvindingen af skiferolie og -gas. Én konsekvens er ifølge BP, at USA allerede i år passerer Rusland og Saudi-Arabien og bliver verdens største olieproducent. I 2030 vil USA samtidig blive 99 pct. selvforsynende med energi.

Prisen: Mere CO2

Udvindingen af olie fra tjæresand og skifer koster megen energi – foruden vand og kemikalier – fordi den ukonventionelle olie er så hårdt bundet. Med den forudsagte vækst i denne produktion og samtidig i global produktion og forbrug af kul og gas forventer BP en samlet vækst i verdens energiforbrug på 36 pct. frem til 2030. Procentuelt vokser den vedvarende energi hurtigere end den fossile, men fra et meget lavt udgangspunkt, hvorfor 80 pct. af den globale energiforsyning stadig i 2030 vil basere sig på kul, olie og gas. Det lavere netto-energiudbytte ved udvindingen af ukonventionel olie betyder en større CO2-udledning pr. tønde end fra konventionel olie. Dette og forbrugsvæksten bidrager ifølge BP til, at de globale CO2-udledninger i 2030 vil være øget med 26 pct.

»Udledningerne vil forblive klart over den kurs, der er nødvendig for at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser på det niveau, forskerne har anbefalet,« erkender BP.

En vækst i CO2-udledningerne på 26 pct. svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,2 pct. frem til 2030. En rapport fra det store revisions- og konsulentfirma PricewaterhouseCoopers konkluderede for nylig, at de globale CO2-udledninger hvert eneste år frem til 2050 skal falde med 5,1 pct. pr. BNP-enhed i verdensøkonomien, hvis der skal være en fifty-fifty chance for at holde de globale temperaturstigninger under to grader. Med forventet vækst i verdensøkonomien bliver den nødvendige, samlede CO2-reduktion pr. år endnu større. BP-rapporten gør opmærksom på, at 93 pct. af væksten i det globale energiforbrug vil komme fra lande uden for OECD. Hvad olie angår vil en stigende andel af det voksende forbrug imidlertid blive dækket af leverancer fra USA og Canada.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Rasmus Juhl Pedersen
    Rasmus Juhl Pedersen
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Rasmus Juhl Pedersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Her har vi sagen i en nøddeskal: Forbrug giver temperaturstigning. Det gælder især afbrænding af olie og gas og hele den produktion, der er forbundet med det.
Peak oil var et begreb, der holdt sig inden for grænserne af gammeldags udvinding. Det er brudt sammen nu med grænseløs forurening og temperaturstigning til følge.
Al tale om at vi nu skal lave grønne byer, kommuner osv. er illusion, når slutresultatet alligevel hedder temperaturstigning. Tager vi ikke fat om nælden, overforbruget, kommer vi ikke et skridt videre.

Brugerbillede for Poul Schou

Jeg synes det er mere rigtigt at udtrykke det sådan at nælden er udledning af drivhusgasser. Noget forbrug fører til udledning af drivhusgasser, andet gør ikke. Skal man tage fat om nældens rod, skal man derfor sætte en grænse for verdenssamfundets udledninger og dermed automatisk lede forbruget over imod aktiviteter som ikke påvirker klimaet negativt.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

@Poul: "Skal man tage fat om nældens rod, skal man derfor sætte en grænse for verdenssamfundets udledninger".

Hvem skal gøre det, hvem er 'man'?

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Ja, Poul, og hvorfor gør de så ikke det?

Jeg ved ikke om du kan huske Holbergs, Den politiske Kandestøber, hvor en af Mester Hermans venner foreslår byrådet, at de skal bygge en flåde i Prag. Det er nøjagtig sådan du og visse andre reagerer.
Sæt kvoteprisen op, afskaf kapitalismen, lad verdenssamfundet beslutte . . .!

Jordforbindelse er der noget, der hedder. Det er dig og mig, der skal gøre noget.

Brugerbillede for Poul Schou

Ja, men din og min og andre enkeltpersoners rolle i denne sammenhæng tror jeg nu mest består i at vælge de politikere der skal indgå de globale bindende aftaler. Det er sådan der sker politiske ændringer i repræsentative demokratier. Derfor må man håbe på at der sker en udvikling i synspunkterne, især i verdens store lande hvor det kniber mest: USA osv. Det er jo ikke EU der er fodslæberne i dette spørgsmål når man ser på situationen overordnet.

Brugerbillede for Mark Thalmay

Citat fra artiklen:
”... er oliekrisen afblæst og det globale olieforbrug på fortsat kurs opad, med 18 pct. vækst mellem nu og 2030. Som konsekvens heraf samt øget forbrug af også kul og gas, vil imidlertid de globale CO2-udledninger stige med 26 pct. frem til 2030. Man ’løser’ for en tid oliekrisen og forværrer i samme ombæring klimakrisen.”

Aner man de begyndende konturer af en ny type ”forbrydelser mod menneskeheden”?

’Menneskeheden’ forstået som en integreret del af biosfæren, således at en menneskelig transnational, det vil sige arts-omfattende, lovgivning må begynde at afspejle en sådan selvforstået identitets-sammenhæng?

Med venlig hilsen