Nyhed
Læsetid: 4 min.

Pakistans regering beskyldes for at hjælpe militante grupper

Pakistans hazaraer – en shiamuslimsk minoritetsgruppe – bliver systematisk dræbt af den militante gruppe Lashkar-e-Jhangvi. Kritikere siger, at staten og militæret ser igennem fingre med mordene
Udland
21. januar 2013

Muslimsk skik befaler, at man skal begrave de døde så hurtigt som muligt. Hvis man ikke gør det, vil de døde og deres efterladte aldrig få ro. Derfor er det en meget voldsom protest, når 5.000 hazara-folk sidder på gaden med næsten 100 kister i fire dage.

Hazarafolket skiller sig ud fra resten af den pakistanske befolkning ved deres mongolske træk og udgør blot 0,2 procent af Pakistans 180 millioner indbyggere. Men sidste weekend blev den lille minoritet i et af Pakistans yderområder genstand for opmærksomhed. I et bombeangreb organiseret af den militante gruppe Lashkar-e-Jhangvi døde 130 mennesker – størstedelen af dem fra hazara-mindretallet – og så 4fik den shiamuslimske minoritet nok. Ved at gå lodret imod muslimsk skik formåede hazaraerne at fremsætte ét klart ultimatum: Regeringen skal garantere deres sikkerhed. Inden for 48 timer landede premierministeren i Quetta – hovedstad i Pakistans største provins, Balochistan – afskedigede provinsregeringen, som har haft til opgave at garantere sikkerheden, og lovede, at en nyetableret og midlertidig regering – ledet af provinsens guvernør – ville gribe ind over for den militante gruppe. Tusinder af hazaraer pakkede sammen, begravede deres kære og håbede på det bedste.

Problemet er bare, siger kritikere, at den midlertidige regering er antidemokratisk. I stedet for at udnævne en regering under ledelse af centralregeringens guvernør burde man have udskrevet nyvalg. Kritikere siger også, at en optrappet militærtilstedeværelse og indsatser mod militante grupper ser bort fra det faktum, at netop de væbnede styrker i form af den paramilitære enhed Frontier Corps (FC) har været til stede i flere år. Side om side med målrettede drab på hazara-muslimer er der i Balochistan et oprør mod centralregeringen, fordi provinsens etniske flertal, baloch-folket, vil have større autonomi, hvis ikke komplet uafhængighed, fra den pakistanske stat.

»At give FC politirettigheder er det samme som at slippe en tyr løs i en porcelænsbutik. Nationale og internationale organisationer har anklaget FC for brud på menneskerettighederne. Man mener, at de er involveret i udenretslige bortførelser, tortur og drab på baloch-folkets politiske aktivister,« siger Malik Siraj Akbar, redaktør for e-avisen, The Baloch Hal.

Akbars avis er forbudt i Pakistan, og han er i politisk eksil i Washington D.C. i USA.

»FC er en del af problemet, ikke løsningen,« siger Akbar.

Regeringen griber ikke ind

Under et besøg i Quetta sidste år mødte Information Ahmad Ali Kohzad, generalsekretær for det politiske parti Hazara Democratic Party (HDP).

»Myndighederne ved godt, hvor de, der myrder os, befinder sig. Alligevel arresterer de dem ikke. Myndighederne har tilladt disse grupper at operere i vores områder, fordi de har en strategisk funktion for etablerede interesser,« sagde Kohzad til Information i 2012.

Ifølge Akbar har Kohzad ret.

»Lashkar-e-Jhangvis hovedkvarter er ikke i Balochistan, men i Sydpunjab,« siger Akbar.

Som Pakistans mest magtfulde og befolkede provins bliver Punjab set som en slags kolonimagt af Baloch-folket.

»Denne terrororganisation fortsætter med at eksistere, uden at centralregeringen eller provinsregeringen i Punjab griber ind,« siger Akbar.

Lashkar-e-Jhangvi blev dannet i 1996 som udbrydergruppe fra en anden militant organisation ved navn Sipah-e-Sahaba. Sidste år blev Malik Ishaq, Lashkar-e-Jhangvis operationelle chef, løsladt af den pakistanske højesteret efter 14 år i fængsel. Ishaq har længe været beskyldt for militante aktiviteter. Myndighederne siger, at han stod bag et angreb i 2009 mod Sri Lankas crickethold, og presserapporter fortæller om, hvordan han allerede i oktober 1997 indrømmede, at han var involveret i drab på 102 mennesker. Ifølge Arif Jamal, en amerikansk journalist og politisk analytiker, bliver Ishaq set som en ’god taleban’ af de pakistanske sikkerhedsstyrker. I modsætning til Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP), en anden militant organisation, der er kendt for angreb mod den pakistanske stat, udfører Ishaq ’kun’ drab på shiamuslimer. Under et angreb mod militærets hovedkvarter i byen Rawalpindi i 2009 blev Ishaq fløjet ind i et militærfly for at forhandle med gidseltagerne. Andre kilder har fortalt Jamal, at Ishaq blev fløjet til Rawalpindi i general Ashfaq Pervaiz Kayanis eget fly, da han på daværende tidspunkt var i fængsel.

Strategiske interesser

I en samtale med Information sidste år sagde Asmatullah Niaz, formanden for Hazara Students Federation, at Pakistans sikkerhedsstyrker har tilladt militante grupper at operere i provinsen, fordi det er med til at fjerne opmærksomheden fra baloch-folkets etniske oprør.

»De prøver også at vende os mod baloch-folket og skabe splid mellem vores to grupper,« sagde Niaz til Information sidste år.

Ifølge Niaz er Lashkar-e-Jhangvi af strategisk interesse for den pakistanske sikkerhedsdagsorden. Balochistan har en lang grænse til Afghanistan og Iran, og Quetta befinder sig kun et stenkast fra Kandahar i Afghanistan. Provinsen er også rig på naturressourcer, blandt andet guld, kobber, jern og gas.

»Pakistan vil gerne styrke sin alliance med grupper som Lashkar-e-Jhangvi, så gruppen kan være en slags buffer over for en mulig international intervention,« siger Niaz.

Sipah-e-Sahaba, som Lashkar-e-Jhangvi oprindeligt var en del af, er jævnligt til stede ved demonstrationer i hovedstaden Islamabad. Sipah-e-Sahaba er også en anti-shiagruppe, og ved solidaritetsdemonstrationer i Islamabad, som Information var med til, mødte en gruppe medlemmer af Sipah-e-Sahaba op. I sidste ende holdt de sig dog på afstand.

Regeringen har lovet målrettet aktion mod de militante grupper, men Malik Siraj Akbar er bekymret for, at militæraktionerne vil blive rettet mod provinsens baloch-flertal. Akbar mener i øvrigt, at det er tvivlsomt, om centralregeringen og en række sikkerhedsstyrker, som ikke har grebet ind over for Lashkar-a-Jhangvi før, vil kunne gøre det nu.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her