Læsetid: 5 min.

’Jeg sagde igen og igen, at konventionerne skulle overholdes’

Det var det store perspektiv, der interesserede Bertel Haarder, da han som integrationsminister skulle forhandle med DF. Detaljerne overlod han til embedsmændene, forklarede han i går i Statsløsekommissionen
Bertel Haarder forklarede under afhøringen i Statsløsekommissionen, at hans insisteren på konventionernes ukrænkelighed havde fået Dansk Folkepartis daværende formand, Pia Kjærsgaard, til at kalde ham ’konventionsministeren’. Det var ikke positivt ment, men selv var Haarder ’ret stolt’.

Bertel Haarder forklarede under afhøringen i Statsløsekommissionen, at hans insisteren på konventionernes ukrænkelighed havde fået Dansk Folkepartis daværende formand, Pia Kjærsgaard, til at kalde ham ’konventionsministeren’. Det var ikke positivt ment, men selv var Haarder ’ret stolt’.

Brian Rasmussen

17. januar 2013

Der var særlig én ting, der lå Bertel Haarder på sinde, da han i november 2001 blev gjort til minister for det nyoprettede Integrationsministerium.

»Jeg sagde igen og igen, at konventionerne skulle overholdes,« forklarede han onsdag i Statsløsekommissionen.

Som bekendt endte Integrationsministeriet alligevel med at give statsløse unge afslag på statsborgerskab i strid med konventionerne. Men i Haarders tid skete det vel at mærke kun en enkelt gang, hvor ministeriets Indfødsretskontor ikke fik undersøgt en sag grundigt nok og lagde faktuelt forkerte oplysninger til grund for afslaget. En fejl, der ikke som senere i forløbet skyldtes, at konventionerne blev glemt eller tilsidesat.

Når Haarder alligevel er et centralt vidne for kommissionen skyldes det, at han forhandlede den stramning af Indfødsretsloven på plads, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i 2004. Stramningen medførte, at statsløse ansøgere fremover kun kunne få statsborgerskab ved, at Integrationsministeriet satte dem på et af de halvårlige lovforslag, hvormed Folketinget giver statsborgerskab. Men ministeriet skulle behandle de statsløses ansøgninger særskilt, fordi konventionerne ikke tillod, at statsløse blev mødt med samme stramme krav, som VK og DF havde indført over for almindelige ansøgere. Integrationsministeriet sørgede da også for at skrive de statsløses særlige rettigheder ind i bemærkningerne til den nye Indfødsretslov. Men de statsløse kom hverken med i selve lovteksten eller det gældende cirkulære på området, og det kan være en af forklaringerne på, hvordan embedsmændene kunne overse konventionerne, og den konventionsstridige praksis kunne udvikle sig i årene efter, at Haarder forlod ministeriet.

Hemmelige rettigheder

Bertel Haarder gentog flere gange under onsdagens afhøring, at hans insisteren på konventionernes ukrænkelighed havde fået Dansk Folkepartis daværende formand, Pia Kjærsgaard, til at kalde ham »konventionsministeren«. Det var ikke positivt ment, men selv var Haarder »ret stolt«.

På trods af sin interesse for konventionerne var Haarder dog ikke så optaget af, hvordan de blev håndhævet i praksis. Kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, spurgte flere gange, om Haarder havde været involveret i embedsmændenes overvejelser om, hvorvidt de statsløses rettigheder burde være blevet skrevet ind i lovteksten eller cirkulæret for at klargøre retsstillingen. En løsning, som flere embedsmænd over for kommissionen har forklaret, at de gik ind for, men som altså i sidste ende alligevel ikke blev ført ud i praksis.

»Ministre er ikke inde i den slags detaljer,« svarede Haarder.

»Som minister interesserer man sig for det, der kommer ud af maskinen: Overholder man konventionerne, eller gør man ikke?«

Så længe det fremgik af lovbemærkningerne, at konventionerne ville blive overholdt, var han derfor tilfreds. De lovtekniske og administrative aspekter måtte embedsmændene håndtere, og han gik som minister ud fra, at de »som en selvfølge« sørgede for, at de statsløse blev behandlet, som man i lovbemærkningerne havde lovet Folketinget.

Heller ikke den manglende orientering af de statsløse selv var noget, Haarder havde tænkt nærmere over i forbindelse med VKO’s ændringer af reglerne. Udspørger Poul Heidmann henviste til, at ministeriet ikke udarbejdede noget informationsmateriale med oplysninger om de statsløses særlige rettigheder. Med mindre de statsløse gav sig til at læse bemærkningerne til indfødsretsloven, kunne de derfor ikke vide, at de kunne søge statsborgerskab på lempeligere betingelser end dem, der fremgik af blandt andet det offentligt tilgængelige cirkulære.

»Man kan altid diskutere, om man kan informere borgerne bedre, eller om man kan informere medarbejderne bedre. Der er jo ikke noget, der ikke kan gøres bedre,« svarede Haarder.

Strid med DF

Også Bertel Haarders departementschef i Integrationsministeriet, Niels Preisler, blev onsdag afhørt af kommissionen. Han forklarede ligesom sin minister, at den praktiske håndtering af de statsløses rettigheder var op til embedsmændene i Indfødsretskontoret.

»Det er jo noget, der var forudsat, at det ordnede kontoret,« svarede Preisler, da udspørger Poul Heidmann ville vide, om han var involveret i overvejelserne om at indføre de statsløse i cirkulæret.

Departementschefen ville dog godt medgive, at det »ordensmæssigt havde været bedre« og »i en senere vejledningskontekst godt«, hvis de statsløses særlige adgang til statsborgerskab havde været skrevet ind i cirkulæret.

Men det var en formsag, og »det har ikke haft en faktisk betydning i de første fem år i Integrationsministeriet,« tilføjede han med henvisning til, at den konventionsstridige praksis først opstod efter, at Haarder og han forlod ministeriet.

Preisler forklarede også, at netop spørgsmålet om statsborgerskab spillede en vigtig rolle for VK-regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti.

»Sigtet var at nedbringe antallet af ansøgninger, og det skete også,« sagde Preisler, der i 2005 fulgte med Bertel Haarder til Undervisningsministeriet, hvor han igen blev departementschef.

Forhandlingerne med DF var imidlertid ikke lette, understregede han. Der var store uenigheder mellem regeringen og støttepartiet om, hvor skrappe krav, der skulle stilles til ansøgerne. Men det var »fuldstændigt afgørende, at man nåede frem til en løsning,« forklarede Preisler og tilføjede:

»Et sammenbrud ville have kastet lange skygger over det fremtidige regeringssamarbejde.«

En aftale med DF

Departementschefen huskede ikke, om konventionerne om statsløshed blev inddraget under forhandlingerne mellem regeringen og DF, og han afviste på det bestemteste, at nogen af parterne skulle have foreslået at tilsidesætte konventionerne.

Men at Dansk Folkeparti – muligvis senere – alligevel kan have været involveret i drøftelser om konventionerne om statsløse kom frem, da udspørger Poul Heidmann under onsdagens afhøring læste op af en hidtil ukendt mail fra forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til Jesper Langballe og Søren Krarup. Mailen blev sendt den 26. februar 2011, godt to uger efter, at Information skrev den første artikel om Statsløsesagen.

Ifølge Heidmanns referat skrev den daværende minister til Krarup og Langballe, at hun overvejede at skrive de statsløses rettigheder ind i selve lovteksten til indfødsretsloven. Men som Heidmann sagde, var det »tilsyneladende ministerens opfattelse«, at en sådan løsning ville være i strid med en aftale med DF.

Preisler afviste at have hørt om en aftale om at holde de statsløse ude af lovteksten til indfødsretsloven.

»Det er nogle overvejelser, som man så må spørge Birthe Rønn Hornbech om. Det har i hvert fald ikke i min tid været drøftet med Dansk Folkeparti,« sagde departementschefen.

Først i maj får Birthe Rønn Hornbech lejlighed til at svare på dét spørgsmål, når hun skal afhøres af kommissionen.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Simon Olmo Larsen
Simon Olmo Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu