Nyhed
Læsetid: 2 min.

Skræmmeeksemplet Sierra Leone

Sierra Leone kan fremstå som et skrækeksempel for Grønland. Mineselskaber har tjent store penge i det vestafrikanske land, mens Sierra Leone selv har fået ganske lidt ud af det
Udland
1. februar 2013

Folk i Sierra Leone »bliver gjort forarmede af luskede mineaftaler«.

Så hårde var anklagerne i det vestafrikanske lands medier, efter det kom frem, at internationale mineselskaber havde indgået aftaler med regeringen om udnyttelse af landets store underjordiske rigdomme, som gav selskaberne en enorm profit, men som tilbød et yderst lille afkast til statskassen og befolkningen.

Sierra Leone har allerede oplevet det, som kritikere frygter kan ske for Grønland, når landet tager hul på sit mineeventyr: At de internationale mineselskaber ender med at kaste alt for lidt i den grønlandske statskasse, mens selskabernes profit i stedet føres i skattely.

London Minings praksis

Selskabet London Mining står foran at indgå en omstridt aftale om en jernmalmmine nær Nuuk, som skal bygges og drives af selskabet med brug af kinesisk kapital og arbejdskraft. Kritikere har peget på, at Grønland med en aftale med London Mining – ligesom Sierra Leone – kan komme til at forære landets ressourcer væk.

Ifølge Fagbladet 3F har mineselskabet sit moderselskab placeret i skattelyet Jersey i Den Engelske Kanal.

London Mining er netop et af de selskaber, som har draget stor fordel af mineaftaler med regeringen i Sierra Leone.

Det fattige lands mineindustri står for næsten 60 procent af landets eksport, men kun otte procent af statens indtægter kommer fra minesektoren, efter mineselskaberne har forhandlet fordelagtige aftaler med staten, som i en blanding af regeringsaccept og brug af skattely gør selskaberne i stand til at føre store mængder af profit ud af landet, mens deres betaling til landets statskasse holdes på et minimum.

I 2009 indgik London Mining og regeringen en aftale om udviklingen af en jernmalmsmine ved Marampa, som medførte, at selskabet i de første 10 år kun skulle betale seks procent i skat. Senere blev der dog lavet en ny aftale, som kun i tre år gav London Mining den lave skatteprocent.

Derefter, ifølge den nye aftale, skal skatteprocenten op på 25 procent – som dog fortsat er langt lavere end de 37,5 procent for minedrift, som skattereglerne i Sierra Leone ellers foreskriver.

De fattige forbliver fattige

Så mens London Mining vurderer, at selskabet vil tjene omkring 1,1 mia. kr. i de første 10 år ved udvinding af jernmalm fra Marampa-minen, ender Sierra Leone med at tjene langt mindre på landets ressourcer, end de kunne have gjort.

»Skattelettelserne givet til London Mining reducerer regeringens potentielle indtjening,« skriver National Advocacy Coalition on Extractives (NACE), en koalition af nationale og internationale ngo’er i Sierra Leone, i en rapport. Samtidig skildrer NACE mineaftalen som »skummel« og i strid med landets lovgivning.

I landet, hvor over halvdelen af befolkningen lever for under en dollar om dagen, beskriver avisen The Sierra Leone Telegraph de ufordelagtige mineaftaler, som »endnu en pind til ligkisten, der rummer landets forsøg på at bekæmpe fattigdom«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her