Læsetid: 4 min.

Stolen vakler under Sudans Bashir

Sudans oprørere og politiske opposition har underskrevet et fælles charter, der skal vælte Sudans leder, Omar al-Bashir, som i forvejen er presset af økonomisk krise, demonstrationer, væbnet oprør og utilfredshed i baglandet
Sudans præsident Omar al-Bashir er presset, og hans modstandere lugter blod. Sudan-eksperter vurderer, at han kan blive den næste diktator, der bliver væltet.

Sudans præsident Omar al-Bashir er presset, og hans modstandere lugter blod. Sudan-eksperter vurderer, at han kan blive den næste diktator, der bliver væltet.

11. januar 2013

Hverken et stort upbud af Hollywoodstjerner, en officiel tiltale fra Den Internationale Straffedomstol med medfølgende international pariastatus eller det forhold, at en tredjedel af befolkningen har løsrevet sig har hidtil formået det: at vælte Sudans leder gennem 24 år, Omar al-Bashir.

Men en kombination af mindre opsigtsvækkende faktorer synes lige i øjeblikket at bringe Omar al-Bashir stadig tættere på et politisk exit, der, hvis det sker, kan få omfattende konsekvenser for ikke bare Sudan, men for hele regionen.

Usikkerheden om Bashirs greb om magten fik denne uge konkret form, da en række af de største oppositionspartier, inklusive det største oppositionsparti, National Umma Party, og den indflydelsesrige islamist Hassan al-Turabi mødtes med Sudans væbnede oprørsbevægelser fra Darfur og grænseområdet til Sydsudan i Ugandas hovedstad, Kampala. Her blev de enige om en erklæring med den poetiske titel ’Nyt Daggry’, der som mål satte Bashirs fald gennem politisk såvel som væbnet kamp, samtidig med at de bebudede oprettelsen af et råd, der skal koordinere mellem styrets modstandere og som skal arbejde for Omar al-Bashirs fald, hvorefter oprørsgrupperne ville slutte fred.

Charteret blev fulgt op af truende erklæringer fra Omar al-Bashirs repræsentanter om, at man vil slå hårdt ned på ethvert optræk til væbnet modstand fra Khartoums politiske partier, og det fik efterfølgende flere af de kronisk splittede oppositionspartier til i nogen grad at moderere deres udsagn.

En presset præsident

Erklæringen demonstrerede, at Bashir i øjeblikket er en mand, der er presset på mange fronter, og at hans modstandere lugter blod.

Mens hans Antonov-bombefly fører en mørkelagt, men ganske blodig krig fra luften mod oprørere i Nuba-bjergene i den oprørske Sydkordofan-provins på grænsen til Sydsudan, er oprørsbevægelserne i Darfur også temmelig aktive. Først og fremmest er Bashir imidlertid presset af de stridigheder med Sydsudan, som endnu en række forhandlinger i slutningen af sidste uge endnu ikke har løst. Stridighederne, der først og fremmest omhandler grænsedragningen mellem de to lande, har foruden militære sammenstød medført, at Sydsudan gennem næsten hele 2012 lukkede for olien fra de olieboringer, der ligger i Sydsudan, og hvis produktion transporteres til havet gennem Sudan og fordeles mellem de to lande i et sindrigt arrangement. En olieproduktion, der finansierer op mod halvdelen af Sydsudans statsbudget, men helt op til 98 procent af Sudans, og som Sydsudan har beskyldt Sudans styre for at stjæle hæmningsløst.

Økonomi i frit fald

For Sudan, der ellers i en årrække op til den verdensomspændende krise og problemerne med Sydsudan oplevede et økonomisk boom på grund af oliepengene, har resultatet været katastrofalt. Økonomien er i frit fald, arbejdsløsheden stigende sammen med inflationen, og det samme er utilfredsheden. Landet har i løbet af året været præget af massive demonstrationer, der officielt er kædet sammen med ’Det Arabiske Forår’, men ligesom dette i mindst lige så høj grad handler om penge. Oven i det kommer planer om et militærkup, der blev afsløret i november, og helbredsproblemer for Bashir, der i november for anden gang i år blev opereret i Saudi-Arabien og er blevet mindre synlig i offentligheden, i takt med, at rygterne om alvorlige sundhedsproblemer er vokset.

»Der er et stigende pres mod Bashir. Han er mere sårbar, end han nogensinde har været før, og hvis man skulle sætte penge på den næste mand til at falde i regionen, ville han nok være det bedste bud, selvom man skal være forsigtig med at afskrive ham,« mener Ahmed Suleiman, der er Sudan-analytiker for tænketanken Chatham House.

Både han og Sudan-kenderen Alex de Waal tvivler imidlertid på, at det bliver oppositionen, der vælter Bashir.

»Han er meget presset, men jeg tror ikke oppositionen er stærk nok til at vælte ham. Dels er de kun enige på overfladen, den ene del af oppositionen har et mere etnisk og regionalt sigte og ønsker at opnå det med våben, mens andre dele af oppositionen ønsker demokrati og reformer som en replika af, hvad der er sket andre steder i den arabiske verden. Dels er de afhængige af hærens velvilje, som de ikke har i dag,« forklarer han.

»Hvis nogen kommer til at vælte ham, bliver det sandsynligvis hæren. Det er hæren og islamisterne, der er de stærke folk bag magten i Sudan, og de har været utilfredse med Bashir i den seneste tid; han har mistet Sydsudan, statens budget ligger som følge af tabet af olien i ruiner, og for de stadig mere magtfulde islamister i landet er det afgørende, at Bashir i praksis har opgivet sit islamiske projekt. Han er en mand uden visioner eller gennemslagskraft, der blot søger at overleve fra dag til dag og fra måned til måned,« konstaterer de Waal, der da også mener, det er mere sandsynligt, at hæren ganske enkelt udskifter Bashir med en hardliner med enten baggrund i hæren eller Sudans politisk islamistiske bevægelse eller måske lader ham sidde, men fratager ham al reel magt.

Ingen ser imidlertid en udlevering af Bashir til Den Internationale Straffedomstol som en reel mulighed, heller ikke selvom han skulle falde. Og for Vesten og USA er Bashirs fald ikke nødvendigvis et ønskescenarie. For nylig udtalte USA’s specielle Sudan-udsending, Princeton Lyman, at man ikke ønsker regimeskifte og helst ikke vil kæde protesterne sammen med resten af Det Arabiske Forår, selvom man officielt presser på for demokratiske reformer og menneskerettigheder.

»Der er en vis frygt for, hvad der vil komme i stedet. Man er bange for kaos og krig og Sudans opløsning, og det er også et sandsynligt scenarie,« siger Ahmed Suleiman.

Alex de Waal fremhæver også Bashirs forudsigelighed som et plus i vestlige øjne.

»Bashir er en djævel, som man kender. Man ved ikke, hvad man får i stedet. Samtidig er der også en klar bevidsthed om, at Bashir i vid udstrækning personligt har presset freden med Sydsudan igennem, mens andre kræfter i styret har en anden opfattelse af, hvordan man skal forholde sig til Sydsudan.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu