Læsetid: 5 min.

Selv teen er blevet dyrere i Teheran

Vestens sanktioner mod Iran har aldrig været mere omsiggribende. Men i stedet for at få præstestyret til at lukke ned for deres atomprogram styrker sanktionerne iranernes sammenhold, og retten til at føre atomprogrammet er blevet en principsag, man ikke vil tabe
Prisen på teen, som bliver drukket i basarer rundt omkring i Iran, er mindst fire gange så høj som for et år siden. Samtidig med at priserne på helt almindelige dagligvarer er steget, er den iranske møntfod ’rialen’ devalueret med 75 procent det seneste år

Prisen på teen, som bliver drukket i basarer rundt omkring i Iran, er mindst fire gange så høj som for et år siden. Samtidig med at priserne på helt almindelige dagligvarer er steget, er den iranske møntfod ’rialen’ devalueret med 75 procent det seneste år

29. januar 2013

Prisen på teen, som bliver drukket i basarer rundt omkring i Iran, er mindste fire gange så høj som for et år siden. Sådan er det også gået med de stykker sukker, som de ældre, skæggede herrer og tørklædeklædte kvinder placerer mellem tænderne, inden de slubrer teen i sig.

Samtidig med at priserne på helt almindelige dagligvarer er steget, er den iranske møntfod ’rialen’ devalueret med 75 procent det seneste år. Den Internationale Valutafond hævder, at inflationen ligger på 25 procent. Inflationen går så hurtigt, at folk på gaderne i Teheran taler om, at prisen på en taxatur stiger dag for dag.

»Irans økonomi er ved at bryde sammen, men landet vakler videre,« siger Janne Bjerre Christensen, forsker hos Dansk Institut for Internationale Studier med ekspertise i Iran, som senest besøgte landet i november måned.

Vestens sanktioner mærkes altså for alvor, men lige vidt kommer man med forhandlingerne med iranerne. Iran har nemlig underskrevet en protokol, som forpligter dem til udelukkende at benytte deres atomkraft til fredelige formål. Retten til et fredeligt atomprogram kræver Iran respekteret fra Vestens side. Derfor er der ikke meget, som tyder på, at Iran lukker ned for atomprogrammet inden for er overskuelig fremtid.

»Situationen er virkelig gået i hårdknude. Jo mere modstand det iranske styre mærker fra Vesten mod deres atomprogram, jo stejlere står de på, at de har ret til at have programmet,« siger Janne Bjerre Christensen.

Økonomisk krig

Målsætningen fra EU og USA har indtil videre været at få Iran til at nedlægge det atomprogram, som iranerne hævder udelukkende er til fredelige formål. Det Internationale Atomenergi Agentur har besøgt de iranske atomanlæg mange gange, og selv om de har en mistanke om, at der er intentioner om at skabe våben, har de indtil videre ingen konkrete beviser.

I efteråret 2012 fløj EU’s udenrigschef, Catherine Ashton, rundt i verden og forhandlede med Irans chefforhandler Saeed Jalili. Det gjorde hun på vegne af FN’s Sikkerhedsråd og Tyskland, den såkaldte 5+1-gruppe (FN’s Sikkerhedsråds fem permanente medlemmer plus Tyskland). Der blev rystet hænder og forhandlet i Istanbul, Bagdad og Moskva. Men lige vidt kom man. Ingen af parterne var villige til at tage det første skridt.

Sanktionerne har medført, at alle finansielle transaktioner fra EU og USA med Iran er ulovlige, og at al handel med olie og med genstande, som kan bruges af præstestyret til atomprogrammet, er forbudt. Konsekvenserne er tydelige. Den iranske olieminister Rostam Qassemi hævder, at olieeksporten er faldet med 40 procent gennem det seneste år. Mangel på finansiering og udenlandsk valuta gør det vanskeligt at få fat på mad og medicin, selv om varerne ikke står på sanktionslisterne. Medicin til epileptikere og cancerpatienter er især en mangelvare.

Janne Bjerre Christensen beskriver Vestens indgriben som en ’økonomisk krig’. Men på trods af ’krigen’ er der ingen udsigter til, at Iran har tænkt sig at føje Vestens ønsker.

Vestens hykleri?

Nærmere det modsatte, hævder adjunkt Rasmus Christian Elling fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, som er forfatter til flere bøger om Irans indenrigspolitiske situation.

»Sanktionerne fra Vesten opfattes som hykleriske og dobbeltmoralske, når der er mere åbenlyse atomprogrammer andre steder i verden, som ikke har fået indført lige så strenge sanktioner. Der er en modstand mod præstestyret, som uudtalt kommer til udtryk i sanktionerne,« siger Rasmus Christian Elling.

Iran ser Vestens opførsel over for Irans ærkefjende nummer ét, den formodede atommagt Israel, som et eksempel på dobbeltmoralen. Truslen fra Israel er det sidste års tid blevet meget udtalt. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har været positiv over for de omfattende sanktioner mod Iran, men også utålmodig efter en løsning. I efteråret 2012 viste han på næsten pædagogisk vis en tegning af en bombe, som han lavede en rød streg hen over – stedet markerede, hvor han mente, at man burde sætte en stopper for den høje berigelse af uran, som han hævder, finder sted i Iran.

Om en israelsk militærindgriben har Netanyahu til et israelsk nyhedsprogram udtalt:

»Vi taler ikke om dage og uger, men heller ikke om år.«

Hvad udad tabes …

For er år siden, hvor sanktionerne mod Iran allerede var heftige, udtalte ph.d. hos Cambridge Universitet med ekspertise i Irans postrevolutionære periode, Evaleila Pesaran, at det mest usandsynlige resultat af sanktionerne er, at regimet vil falde.

Janne Bjerre Christensen og Rasmus Christian Elling er enige med Evaleila Pesaran i, at sanktionerne fra Vesten er med til at bevare præstestyrets magt.

Det er et paradoks, når Vestens formål med sanktionerne bygger på en forventning om, at hvis man presser Iran hårdt nok, så faldet regimet.

»Jo dybere den økonomiske krise bliver, jo mere fokuserer folk på overlevelse og på at stå sammen som nation. Når iranerne er under angreb udefra hele tiden, føler de sig alene og knytter sig tættere sammen som nation. Det er let at være patriotisk, når man har en fælles fjende,« siger Rasmus Christian Elling.

Der er altså tale om en forfejlet analyse, når man tror, at sanktionerne kan fremelske regimeforandringer i Iran. Men det er ikke alene sanktionerne, som har udhulet den iranske økonomi. Den interne ledelse i landet bærer også en del af skylden. Korruption har været en faktor i den iranske økonomiske krise. Ifølge Transparency International var Iran i 2012 et af de allermest korrupte lande i verden. På niveau med Rusland, Kasakhstan, Honduras og Guyana.

»Ahmadinejads præsidentperiode har været dybt problematisk af mange årsager, og der har været voldsom kritik af hans økonomiske ledelse,« siger Janne Bjerre Christensen.

Venteposition

Inden jul kontaktede EU’s udenrigschef, Catherine Ashton, den iranske regering og tilbød en ny runde af forhandlinger. Omkring samme tidspunkt strammede man EU’s sanktioner yderligere, så de den 22. december var på det hidtil højeste niveau. Den 6. februar forventes USA at stramme de amerikanske sanktioner yderligere mod den iranske finanssektor.

Ifølge Ashtons talsmand, Michael Mann, afventer man stadig svar fra den iranske regering, om de vil fortsætte forhandlingerne om atomprogrammet.

Janne Bjerre Christensen mener, at den iranske regering trods krisen stadig har så mange likvide midler, at de kan holde hjulene kørende et stykke endnu, men beklager, at man fra Vestens side stædigt fortsætter i sanktionssporet, når konflikten kun er eskaleret, siden man startede sanktionerne.

»Sanktionerne kan jo ikke stå alene, og jeg mener ikke, at man har givet diplomatiet en reel chance i Iran. Jeg vil ikke påstå, at Iran har været en engel, men pres og sanktioner har man afprøvet siden 2006. Det er på tide, at man leder efter en anden vej. Og jeg ser ikke EU og USA komme med en løsning. Det er specielt problematisk, at de på nuværende tidspunkt slet ikke vil diskutere at løfte sanktionerne, selv hvis Iran går på kompromis.«

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette Abildgaard
Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det persiske folk bør hellere stå sammen mod det fascistiske præstestyre. Ikke for at lefle for Vesten, eller for at få lettet dennes embargo. Men for at befri deres fædreland fra det islamistiske tyranni.
Broder og broder er ikke fjende. Det er derimod magteliten, der er alle folks fjende!

Robert Ørsted-Jensen, Stig Rasmussen og Jørgen Rygaard anbefalede denne kommentar

Hvis et land er et diktatur, har problemer med at respektere menneskerettighederne og har en erklæret aggressiv linje udadtil – så har man et problem.

-Omverdenen kan vælge ikke at gøre noget ( - verbale protester er det samme som passivitet) og lade diktaturet få sin vilje
-Omverdenen kan vælge at gå i krig mod diktaturet (- ikke nogen rar løsning, men den kan være nødvendig)
-Omverdenen kan indfører sanktioner ( - det er som udgangspunkt bedre end passivitet eller krig)

M h t Iran er totalbilledet et religiøst diktatur med krænkelser af menneskerettigheder, indblanding i Syriens borgerkrig på den syriske regerings side, et ”underligt” atom program, udvikling af lang distance raketter o m a.

Det giver da god mening at vælge sanktionssporet frem for alternativerne at være passive eller at føre krig?

Diplomati er reelt ofte det samme som passivitet - f eks førte diplomati i forhold til Hitlers Tyskland og Mussolinis Italien ikke til noget som helst.

Diplomati duede heller ikke i forhold til typer som Stalin, Mugabe, Pol Pot o s v

@Robert Kroll.

Du er vel klar over det er en meget farlig tankegang, at hvis du ser det som et diktatur eller synes det er galt, saa kan du bare bruge vold og magt som du lyster?!?

Nu er det medierne der fremstiller tingene paa en bestemt maade. Har du selv väret i Iran og levet der og oplevet hvordan tingene foregaar?
Hvis ikke, hvordan kan du saa stötte en krig mod Iran? Fordi du blindt tror paa hvad nogen har sagt i et fjernsyn eller skrevet i en avis eller sagt fra en talerstol?

Lad os pröve sätte et eksempel op som maaske kan simplificere det lidt.

En del mennesker begynder at sige at familien Kroll er diktator og en uhyrlig person som vi bare skal af med.
Skal jeg saa bare sige ja og amen og skynde mig at tilslutte at der bliver krig mod dig og din familie og alle dine venner og bekendte skal udryddes ogsaa??

Det er en super syg tankegang at have. Er det virkelig saa svärt at faa öje paa?

Og til Dennis Baggers.
Har du levet der eller er du blevet indoktrineret massivt af DF's retorik. Islamistisk tyranni. Aner du egentlig hvad du snakker om?
Har du egentlig noget kendskab til tingene i Iran eller tror du ogsaa ligesaa som andre at alt hvad der bliver prädiket i medierne virkelig er sandt?

Der er ikke noget at sige tingene gaar saa skävt som det gaar. Medlöbere er det värste der findes. Havde det ikke väret for medlöbere, saa var der ingen diktator der kunne komme til magten. Saa kunne vedkommende staa helt alene og skryde.

Flyt derned og bosät jer en 5 - 10 aar, og saa kom tilbage og fortäl hvordan det virkeligt er. Tror faktisk ikke det er värre der end alle andre steder i verden. Nogle andre farver maaske, men ellers gennemgaaende det samme. En magt elite som har overtaget magten, ligesom det er her i Danmark, Tyskland, Polen, Rusland, Kina, Nord Korea, USA osv osv. De körer showet og körer deres diktaturiske tendenser paa deres egen maade. Välg mellem pest eller kolera, hvilken forskel skulle det göre.

Morten Pedersen, Martin Hansen , Jette Abildgaard, Amir Sabzian, Niels Jespersen og Thomas Hansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Madsen

Det er vigtigt at huske at Shahens styre også var meget interesserede i atom-forskning, og det samme vil et hvilket som helst styre, der måtte komme efter, være.

Derfor har det internationale samfund med den lille terrier, israel, i spidsen, skudt sig selv i foden ved at indføre de skammelige sanktioner, som sådan medfører [hardship] for ganske almindelige -- og aldeles uskyldige, Iranere - hvis anamositet mod 'Vesten' blot øges. For slet ikke at tale om hvis det uhyggelige skulle ske at det suveræne land Iran skulle blive angrebet (effektivt demonterende ethvert spirende tegn på økonomisk opsving i vores del af verden på denne side af 2025), kan du være sikker på at de vil blive edderspændt opsatte på at få bomben - noget som der ikke findes bevis på at de ønsker nu.

Iranerne er meget kloge folk, og meget tyder på at de i dag blot ønsker muligheden for en skønnedag at få dem, sådan som Japan, Sydkorea, Sverige og en hel række andre lande har. Og de er i øjeblikket stærkere end deres nabolande målt i konventionelle styrker, og denne fordel vil falde væk, hvis f.kes Saudi arabien begynder at interessere sig for at få dem, hvilket de utvivlsomt vil gøre, hvis Iran får dem.

Kære Kim Hansen.

Jeg har skam været i Iran , og har gode iranske venner.

Det er ikke særlig morsomt at være en veluddannet og oplyst iraner, som ser de religiøse magthaverne spænde ben for enhver form for opposition og ethvet tilløb til ægte demokrati.

Det er specielt ikke morsomt at være kvinde i Iran, hvis man synes, at man er lige så meget værd som en mand og bør have samme rettigheder og respekt.

@Robert Kroll:
[til første indlæg]
Foreslår du, at vi skal gå i krig mod Iran (ligesom Irak, Libyen, Afghanistan og snart Syrien)? "Verdens mest moralske hær" (som Søren Espersen siger om vores hær, bestående af krigsgale og racistiske teenagere) vil da sikkert gøre godt i Iran. Selv mainstream-medierne er nu begyndt at fortælle om tortur og mord, begået af koalitionsstyrkerne i Irak.
Nej, hvis løsningen skal være væbnet, er det snarere progressive grupper inde i Iran, der skal væbnes, for at beskytte sig mod de fascistiske diktatorer, med hang til stening og Sharia.

@Kim Hansen:
Hvorfor er man DF'er, fordi man bruger termer som "islamister", og forholder sig kritisk til disse? Dansk Folkeparti og deres vælgere har mere til fælles med islamister, end de selv aner - eller i hvert fald mere, end de vil indrømme. Som socialist har jeg INTET til fælles med islamister, der ønsker en verdensstat med Sharialov og fascistisk diskrimination af kønnene, mord på homoseksuelle og handicappede, og hvad de ellers laver. Men jeg har meget til fælles med almindelige muslimere, der ønsker frihed og lighed i deres fædreland.
Nej, jeg har ikke været i Persien. Jeg er i det hele taget ikke særlig berejst. Men jeg er da ikke i tvivl om, at Persien er et utrolig smukt land, der kan lære mig en helt masse, ligesom alle andre lande er, og kan. Men desværre er Persien, ligesom Tibet, Palæstina, Somalia etc. etc., styret af fascister og barbarer, og derfor må jeg indrømme, at jeg ikke tør at opholde mig disse steder.
Men, hvorfor SKAL man havde været et bestemt sted, eller prøve en bestemt ting, for at kunne udtale sig om det? Jeg har da heller aldrig hoppet ud fra 15. sal. Derfor kan jeg alligevel godt tillade mig at udtale mig om det, og sige, at det nok er dumt at gøre... Jovist, den personlige tilstedeværsel er en berigende ting. Men igen, den personlige tilstedeværsel er altså heller ikke 100 % gyldig. De naive tosser fra Dansk Røde Kors, der i 1944 (var det vist) var nede og bese Theresienstadt, gik der jo fra med oplevelsen, at "jøderne, de havde det da meget godt. De havde endda deres egne penge!".
Men SKAL man havde været et pågældende sted, før man kan udtale sig om det? I så fald, så må alle historikere, der beskæftiger sig med begivenheder, der ligger længere tilbage end deres egen fødsel, fyres... (og det vil sige langt de fleste)

Robert Ørsted-Jensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
morten rosendahl larsen

Jeg kørte igennem Iran på motorcykel her i sommers i en måned på vej til Indien. Jeg oplevede ud over et fantastisk smukt og historiesprudlende land, en meget åben, venlig, interesseret og uddannet befolkning, hvor ca 80% afskyr præstestyret og søger at leve et så normalt liv som muligt, hvor religiøse restriktioner og begrænsninger, kun efterleves på sådan en "alibimåde" for som de siger "there is two kinds of Iran, the official, and the unofficial one" Jeg blev endda trakteret med kolde guldtuborg købt på det sorte marked mm. Det genemgående spørgsmål jeg blev stillet var "hvad syntes vesten om os ? " Og jeg måtte jo modvilligt fortælle dem at frygt nok er det enkelt ord der dækker bedst, men min "frygt" da jeg passerede grænsen blev gjort til skamme, og jeg vil ønske at kendskabet til selve landet, historien og dets indbyggere var større hos beslutningstagerne. For min pointe er at majoriteten af Iranerne godt forstår vestens frygt for præstestyret som jo heller ikke har reel opbakning hos befolkningen bortset fra i landområderne. Og vesten burde udnytte denne modvilje ved at indgå en konstruktiv dialog med oppositionsgrupper moderate religiøse og underminere styret over tid. Men det skal også nævnes at den menige Iraner ikke forstår hvorfor vesten skal bestemme hvorfor det er fuldt legitimt at navnligt Israel har a-kraft, men Iran udnævnes til en slyngelsstat når de ønsker det samme. Derfor er min ponte at embargoer kun vil øge præstestyrets magt " kan i se hvad vi sagde ? alle er imod Iran ! " Ikke fordi at præstestyret er blevet mere legitimt eller populært hos Iranerne, men simpelthen fordi desperation over manglende livsvigtige lægemidler og andre uundværlige ting og sult, vil kræve en syndebuk, og den rolle vil tilfalde vesten, og en fredelig løsning vil være umuliggjort. Det er en gotisk knude, specielt hvis man tænker på den rolle og de ambitioner Iran har i mellemøsten og den islamiske verden, men igen andre muslimske lande har en så oplyst og udadorienteret befolkning som Iran, så det ville være katastrofalt at sætte dette over styr ved at udsulte landet yderligere med embargoer, det vil fremme præsternes sag, og ikke fredens

Per Torbensen, Morten Pedersen, Robert Ørsted-Jensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Niels Jespersen

1. Alle iranere vil meget have sig frabedt vestlig indblanding i landets affærer - efter lang tid med USA (kup mod demokratisk valgt regering via CIA i 1950erne og efterfølgende diktatur med shah og gestapolignende hemmeligt politi) og UK (før USA kom på banen) som undertrykkere der ikke ville det iranske folk noget godt. Selv de der er imod præstestyret vil stille sig 100% bag et forsvar af landet med alle midler, hvis det blev angrebet. De ønsker selv at løse det problem de har med præstestyret uden indblanding udefra. Problemet med indblanding (det fremgår slet ikke af de ret naive betragtninger ovenfor i diverse indlæg) udefra er jo at det tjener israelsk interesser i at splitte og ødelægge landet som man har set det i Irak (her var forhistorien åbenlyst præget af påskud for at angribe som man også ser fremhævet når det gælder Iran, nemlig spin i medier over lang td med påstande om kemiske våben, atomvåbenprogarmmer, etc altsammen produvceret af neokonservative kredese i USA som tjener Israels interesser) og nu i Syrien og Iran.

Hele diskussionen af atomprogrammet er præget af en tvetydig opfattelse af sagen. Artiklen gentager påstande som man ved er forkerte -"Målsætningen fra EU og USA har indtil videre været at få Iran til at nedlægge det atomprogram, som iranerne hævder udelukkende er til fredelige formål. Det Internationale Atomenergi Agentur har besøgt de iranske atomanlæg mange gange, og selv om de har en mistanke om, at der er intentioner om at skabe våben, har de indtil videre ingen konkrete beviser." Her mener artiklens forfatter altså at det er USA og EU som har en interesse i at stoppe atomprogrammet - som samtlige efterretningstjenester i USA i mange nylige årlige rapporter har sagt er ikke-eksisterende! Den "mistanke" som forfatteren mener IAEA kan have - "uden konkrete beviser!"som det udtrykkes- er da i flere omgange vist at stamme fra en politisering af IAEAs aktiviteter med en ny vestligt orienteret chef. Forhenværende chefer El Bareidi (som fik Nobels fredspris for sin uafhængige ledelse af IAEA) har udtalt at de beviser man ikke kan få at se eller undersøge, som er indleveret til IAEA af medlemsstater, ikke kan inddrages i overvågningen hvis man ønsker at være objektive.

Jeg henviser her til

www.wbeeman.com

hvor man kan se flere nylige artikler om emnet skrevet af en uvildig amerikansk ekspert, som kender landet, taler sproget, har besøgt landet regelmæssigt siden shahens tid . Han sbøger om emnet kan også anbefales. Ikke mindst fordi man så kan håbe på at slippe for artikler der kommer med åbenlyst urigtige påstande, der stamer fra lang tids mediebombardement med propaganda fra Israel og dets fæller.

I det hele taget er det spørgsmålet om man skal tage konflikten alvorligt, da den med stor sikkerhed aldrig vil føre til krig.

Se her f. eks williampolk.com med en oplysende artikel af William Polk, fhv. amerikansk embedsmand og ambassadør i Mellemøsten med ekspertkendskab til tingenes sande sammenhæng efter årtiers ophold i regionen om tingenes tilstand efter 9/11 herunder strategien overfor Iran:

http://williampolk.com/pdf/2011/The%20Decade%20of%209-11.pdf

Man kan tilføje en oplysende video af Israeleren Miko Peled (hjemmeside www.mikopeled.com kan varmt anbefales) som mener at Netanyahu har stor gavn af at mane et iransk spøgelse frem som skalkeskjul for og afledning af opmærksomheden fra hans poltik om at udelukke palæstinenserne fra at få en stat med de angreb, bosættelser, jordebslaglæggesler etc etc som på mystisk vis er borte i vestlig presse.

http://mikopeled.com/2012/10/14/seattle-wa-october-2012/

Kim Hansen, Jette Abildgaard og Amir Sabzian anbefalede denne kommentar

Kære Dennis Baggers Laursen. (kl 13.12 )

Man kan da ikke læse mit første indlæg som en anbefaling af krig ? - jeg siger direkte, at sanktionssporet er det bedste valg.

I øvrigt tror jeg ikke på din ide om at sende våben til oppositionen i Iran.
- det kan i værste fald udvikle sig til en bogerkrig med store tab.

Hvis økonomien braser sammen i Iran, så der ikke er penge til at lønne statsadministrationen ,revolutionsgarden , politiet m v , så er der måske en mulighed for en relativt ublodig revolution mod magthaverne - måske noget i retning af det man oplevede, da USSR ligesom bare "fordampede".

Jørgen Madsen

Nej, sanktionerne er en kriminalitet og det er vigtigt ved enhver given lejlighed at gennemhegle og fordømme israel -- dette land på størrelse med Sjælland*, men hvor der bor omkring 7millioner mennesker -- fordi det via sin lobby i Washington er primus motor i demoniseringen af det suveræne land Iran, og i indførelsen af sanktioner, med tilhørende "bluster" i form af krigstrusler, således at sanktionerne kan fremstå som det foretrukne alternativ.

Læs her hvordan jeg tager Politikens chefredaktør under vingebenet, ved en sideordnet opstilling af hans argumenter, og den eminente professor ved Harvard, Stephen M. Walt's

www.sites.google.com/site/blablalidegaard/
- eller skriv blot bla-bla-lidegaard i googles søgefelt og tryk ENTEr og nyd at læse webside-beskrivelsen som kommer frem øverst blandt søge-resultaterne.

Vi i Danmark er israel og Israel-lobbyens største strategiske modstandere, fordi vi 1) er (mindst) lige så kloge som dem, og dermed gennemskuer deres mindste træk. Og ikke nok med det 2) vi gennemhegler dem og udstiller deres rænkespil for alverden at se og 3) vi går til modoffensiv og foreslår en nedlæggelse af verdens sidste koloni, Israel, gennem en folkeafstemning i landet mellem Jordan-floden og Middelhavet, om hvorledes folkene dér (Vel knap 12 millioner mmensker!!! [Er der noget at sige til at Genezarethsøen -- et verdensarvsområde (eller burde være det, gæt hvem som ikke ønsker at det skal være det) er ved at forsvinde?]

--------------------
*når den stort set mennesketomme Negev er trukket fra

Jørgen Madsen

Nej, sanktionerne er en kriminalitet og det er vigtigt ved enhver given lejlighed at gennemhegle og fordømme israel -- dette land på størrelse med Sjælland*, men hvor der bor omkring 7millioner mennesker -- fordi det via sin lobby i Washington er primus motor i demoniseringen af det suveræne land Iran, og i indførelsen af sanktioner, med tilhørende "bluster" i form af krigstrusler, således at sanktionerne kan fremstå som det foretrukne alternativ.

Læs her hvordan jeg tager Politikens chefredaktør under vingebenet, ved en sideordnet opstilling af hans argumenter, og den eminente professor ved Harvard, Stephen M. Walt's

www.sites.google.com/site/blablalidegaard/
- eller skriv blot bla-bla-lidegaard i googles søgefelt og tryk ENTEr og nyd at læse webside-beskrivelsen som kommer frem øverst blandt søge-resultaterne.

Vi i Danmark er israel og Israel-lobbyens største strategiske modstandere, fordi vi 1) er (mindst) lige så kloge som dem, og dermed gennemskuer deres mindste træk. Og ikke nok med det 2) vi gennemhegler dem og udstiller deres rænkespil for alverden at se og 3) vi går til modoffensiv og foreslår en nedlæggelse af verdens sidste koloni, Israel, gennem en folkeafstemning i landet mellem Jordan-floden og Middelhavet, om hvorledes folkene dér (Vel knap 12 millioner mmensker!!! [Er der noget at sige til at Genezarethsøen -- et verdensarvsområde (eller burde være det, gæt hvem som ikke ønsker at det skal være det) er ved at forsvinde?]

--------------------
*når den stort set mennesketomme Negev er trukket fra

@Robert Kroll:
Man kan da ikke læse mit første indlæg som en anbefaling af krig ? - jeg siger direkte, at sanktionssporet er det bedste valg.
Okay. Det var nok mig, der misfortolkede; at du mente, at det var den mest effektive løsning.

I øvrigt tror jeg ikke på din ide om at sende våben til oppositionen i Iran.
- det kan i værste fald udvikle sig til en bogerkrig med store tab.
Hvis økonomien braser sammen i Iran, så der ikke er penge til at lønne statsadministrationen ,revolutionsgarden , politiet m v , så er der måske en mulighed for en relativt ublodig revolution mod magthaverne - måske noget i retning af det man oplevede, da USSR ligesom bare "fordampede".

Nej, en borgerkrig er bestemt heller ikke at foretrække. Men skal jeg helt ærlig, så har jeg svært ved at se, hvordan økonomien i Iran skulle bryde sammen. Rusland og Kina holder hånden over landet, og vil sikkert også støtte regimet økonomisk, hvis det skulle komme så vidt, for at "bevare stabiliteten i den regionale stormagt, samt regionen i øvrigt".
Men jeg håber da, at du har ret. At det bliver den fredelige måde, at regimet bryder sammen. Men jeg frygter desværre, at det ikke kan være tilfældet. Million-opstanden for nogle år siden, var jo fredelig. Men den blev slået hårdt ned af regimet, og tusindvis af mennesker blev massakreret, myrdet, og "forsvandt".

Mht. til Irans atom program , så er man villig til at gøre alt, uden at danse efter vestens pibe! Flertallet af befolkningen bakker op om regimet, så jeg ved ærlig talt ikke, hvor de 80% der skulle afsky regimet, skulle komme fra og hvordan de er talt op :-D Sanktioner?det er så sarkastisk, at man kan komme til at grine over dette. Men har Iran ikke været sanktioneret siden revolutionen i 1979? Undskyldningen om Iran evt. Skal lave atombomber i fremtiden, er baseret på løgn og propaganda. Det har intet med virkeligheden at gøre. Der vil være mange penge at hente i fremtiden både, når vi snakker Nuclear energi og Uran. Det er det vesten frygter, da Iran trods sanktionerne gør fremskridt dag for dag!

Nej, selvfølgelig er det ikke legitimt, at Iran har hverken atombomber, atomenergi eller atomprogrammer! Det er ikke legitimt, at NOGET land har det! Hvorfor skal lande have lov til at besidde en af verdens absolut farligste våben? Eller en energikilde, hvis "restprodukt" har en halveringstid på flere millioner år, og som vil udgøre et kæmpe miljøproblem for vores næste generationer, langt ud i fremtiden. Hvorfor er det i orden? Nej, det er ikke i orden! Vi skal tværtimod droppe fissionsenergi (atomenergi), fossil energi etc., og få sat noget skub i fusionsenergi i stedet! Her er restproduktet ufarligt efter få årtier, en bil kan køre tværs gennem USA på en kop saltvand, og blot 3 kraftværker vil kunne levere energi til HELE Danmark - med kun vanddamp som forurening.
Derfor: sig nej til præstefascisternes indvendlige krav på at lave dræberenergi, og deres syge, og deres lige så syge allieredes (Assad), lyst til at massemyrde deres egen befolkning.
Islamisk fascisme er ikke fremtiden for noget som helst mellemøstisk land. Persiens fremtid er derimod et oplyst, socialistisk demokrati, baseret på landets flere tusind år gamle traditioner (som deres oprindelige religion, zarathustrianisme, der er blevet nærmest udryddet af det monoteistiske helvede, præcis som asatroen i Danmark). Persiens folk (eller nogen folk i det hele taget) har ikke fortjent undertrykkelse, ondskab, had og et miljø smadret af atomkraft. Og Persiens folk har flere gange bevist, at de ikke ønsker at blive underlagt det fascistiske regime.
Jeg vil slutte af med at gammelt indiansk ordsprog:
Vi har ikke arvet jorden fra vores forfædre, men lånt den af vores børn

Dennis : med den holdning , burde du jo først og fremmest være modstander af USA og Israels atomvåben . Hvad med Indien og Pakistan f.eks?

At du udelukkende retter fokuset på den iranske atomanlæg og ikke de andres, fortæller netop noget om troværdigheden.

Islam er i dag ønsket af flertallet af iranerne, der er bosat i landet. Og ingen ku drømme om at bytte det med vestens sekularisme. Derfor bør man respektere flertallets ønsker om valg af et styre, istedet for at lade sig udnytte af en flok magtliderlige eksiltyper der er bosat i vesten , og lyver bevidst om deres land, NETOP for at opnå en magt her i samfundet . Den magt som disse eksiltyper aldrig formåede at få i Iran, da de ikke kunne leve op til samfundets standarder.

Så er det dem du kender for " flertallet af iranerne" er det langtfra det virkelige Iran og befolkningens ønsker!

En ting er at ku lide styret i Iran. Det andet er, at man ikke anerkender et demokratisk styr, der er ønsket af det iranske flertal . Det er mangel på sympati, hvis man ikke anerkender styret i Iran.

@Milad Shams:
Som jeg nævnte, så finder jeg alle landes atomprogrammer, atomenergi og atomvåben forkasteligt. I særdeleshed USA (som er det eneste land i verden, der har brugt A-bomben) og Israel.
Men hvis du forventer kold krigs retorik (og romantik?) fra min side af, så tager du fejl. Min fjendes fjende er min ven-mentalitet, anerkender jeg ikke. Jeg anser alle diktatorer, tyranner og krigsforbrydere som fjender.
Men skal man anerkende et styre, som "flertallet" støtter? Skal jeg også anerkende Hitler og Nazityskland, der blev valgt af et flertal af tyskerne i 1933?
Mange af de iranere, der er flygtet fra præstestyret, er bl.a. socialister, som er blevet forfulgt af præstestyret. Og jeg er da sikker på, at disse mennesker længtes efter at vende tilbage til deres fædreland.
Nu er jeg selv så heldig, at jeg ikke er (særlig) forfulgt i mit fædreland (endnu). Men jeg har virkelig ikke forestille mig, hvor frygtelig det måtte være, at måtte flygte fra sit fædreland - sige farvel til familie, venner, omgangskreds, rødder, arbejde, kultur - fordi ens land styres af en psykopatisk diktator, og ønsker en død.
Desuden var revolutionen i 70'erne ledt af progressive kræfter, men blev "kuppet" af islamister (ligesom det sker lige nu i Egypten), som ellers bare sad i kulissen, og ventede til at shahen faldt.

Og hvor er beviset for, at flertallet af Iranerne støtter præstestyret? Jeg har kun set beviser på det modsatte - bl.a. af folk, der har været i landet. Til gengæld stoler jeg ikke på propaganda, udsendt eller sponsoreret af præstestyret. Det svarer til at stole på Xinhua i forhold til Tibet.

Og nej, jeg anerkender ikke præstestyret i Iran. Og det skyldes ikke mangel på sympati, men netop sympati - ikke for magteliten, men for folket. Og min sympati ligger altid hos folket.