Læsetid: 4 min.

Topøkonom: Væksten i Europa og USA var en løgn

Tidligere cheføkonom i IMF Raghuram Rajan var en af de få økonomer, der forudsagde den globale finanskrise. Nu advarer han imod centralbankernes manglende kontrol med pengene
Selvom det så rigtigt ud på papiret,  har både USA og Europa i årevis befundet sig på en glidebane imod mindre produktivitet, siger økonom Raghuram Rajan.

Selvom det så rigtigt ud på papiret, har både USA og Europa i årevis befundet sig på en glidebane imod mindre produktivitet, siger økonom Raghuram Rajan.

Tine Sletting

10. januar 2013

Vi har levet på en løgn. En løgn om vækst i Europa, som ikke har været reel i mange år. For selvom det så rigtigt ud på papiret, så har både USA og Europa i årevis befundet sig på en glidebane imod mindre produktivitet, men med et stadigt større forbrug. Det hele finansieret for lånte penge.

Sådan forklarer den indiskfødte økonom Raghuram Rajan den finansielle krise, der siden 2008 har sendt ikke mindst Europa ud på en økonomisk nedtur.

»Før krisen var de gamle industrinationer i Europa og USA i meget stort omfang baseret på kunstigt oppumpede økonomier igennem offentlig gældssætning og private lån. Det var en lånedrevet økonomi og derfor en ikkebæredygtig vækst,« lyder det fra den indiske topøkonom, der i en årrække var cheføkonom i IMF - den yngste nogensinde - og som i dag er økonomisk rådgiver for den indiske regering:»Problemet i dag er ikke, som mange hævder, at efterspørgslen i Europa eller USA ikke er høj nok. Det er udbudssiden, produktionen, den er gal med,« siger han og forklarer:

»Forud for krisen i 2008 er gået flere årtier, hvor den industrialiserede del af verden gradvist har mistet evnen til at producere og konkurrere. Og for at erstatte de job, der er blevet tabt på grund af teknologiske forbedringer og udenlandsk konkurrence - og for fortsat at kunne finansiere velfærd og pensioner - har regeringerne i Europa og USA systematisk pumpet væksten op igennem statslige lån og stigende privat långivning. Men den vækst, som blev skabt, har ganske tydeligt vist sig ikke at være bæredygtig,« siger Raghuram Rajan, der derfor mener, at den virkelige fare i den igangværende krisestyring er, at politikerne kan føle sig presset til øjeblikkelig handling og så vælger de forkerte løsninger:

»Markedet fejler, men det gør politikerne også.«

Kan du give et eksempel på forkerte løsninger?

»Beslutningen om, at rede økonomierne i først USA og siden Europa ved at åbne ejendomsmarkedet for personer (via afdragsfrie lån, red.), der i virkeligheden ikke har den fornødne finansielle kapacitet. Det har været en meget stor fejltagelse, og det er det, jeg kalder en ikkebæredygtig vækst,« siger Raghuram Rajan.

Svigtende konkurrenceevne

Som økonomisk rådgiver fokuserer Raghuram Rajan på nødvendigheden af at pleje og kvalificere arbejdsstyrken, som det helt centrale for vækst og fremgang.

Og det er her, at Europa og USA står med et meget stort problem. Store dele af arbejdsstyrken er simpelthen for dyr i forhold til, hvad den kan:

»USA´s problem er den voksende klasse af ufaglærte og lavt uddannede. De er simpelthen ikke gode nok til at konkurrere globalt. Og det samme gælder for dele af Europa - især lande som Grækenland og Spanien, der har brugt penge, som om der ikke var en dag i morgen. Her kan vi se, at arbejdsløsheden var høj inden medlemskab af EU, men faldt stødt i årene som nye EU-medlemmer og helt frem til krisen, hvilket har presset lønningerne i vejret. Og nu er arbejdsløsheden igen steget dramatisk, fordi arbejdsstyrken ikke længere er konkurrencedygtig.«

Rajan mener derfor, at den kurs som blandt andet IMF har stået for, med hårde spareplaner og strukturelle justeringer af de offentlige sektorer, er den eneste vej frem.

»Lønningerne er simpelthen nødt til at finde et leje, som igen gør de europæiske produkter konkurrencedygtige. Og så er der behov for at genopfinde væksten. Der skal meget mere fokus på innovation i Europa, for den fremtidige vækst kommer ikke ved at gentage historien eller blot pumpe flere penge ud i systemerne. Den kommer ved at innovere og skabe nyt.«

Skal vi vænne os til mindre vækst i Europa?

»Ikke nødvendigvis, men i Europa og USA skal befolkningerne vænne sig til at leve i en global tidsalder præget af stor konkurrence. Og jeg tror ikke, at EU igen kommer op på et niveau med fortidens høje vækstrater - og slet ikke vækstrater i stil med dem, vi ser i Asien. Men jeg tror, at der fortsat er plads til vækst i den europæiske økonomi, men at det kommer til at tage tid. Jeg ser den økonomiske redningsplan i Europa som en plan over en periode på måske fem år. Vi vil opleve en række mindre kriser undervejs, hvortil politikken hele tiden justeres ind. Og i den proces skal EU-landene være meget påpasselige med ikke at vælge en strategi, hvor man blot låner sig ud af krisen.«

Det vakte stor opsigt, da Raghuram Rajan i 2005 i en tale for den dengang afgående amerikanske centralbankchef Alan Greenspan ikke bare forudsagde finanskrisen, men samtidig beskyldte de finansielle markeder for at være på vej ud på et skråplan.

Dengang hævdede han, at der er for mange spillere på de finansielle markeder, der tager alt for store risici, og at dette i sidste ende ville kunne vælte den globale økonomi. Men der blev ikke lyttet. Tværtimod blev Raghuram Rajan lagt lidt på is i et par år. Men da krisen sprang ud i fuld flor i 2008, blev han bredt anerkendt for sit klarsyn.

I dag er det kun de færreste, der betvivler hans analyse af en verden, hvor de finansielle markeder har fået alt for stor kontrol, fordi politikerne og centralbankerne i stort omfang har ladet kontrollen glide dem af hænde.

Du har tidligere forudset den aktuelle krise. Ser du nye faresignaler forude?

»Jeg er meget bekymret over pengepolitikken. Centralbankerne har været for sløve, og mister de kontrollen, og kommer vi ind i en tid med stigende inflation, så kan det være den næste store krise.«

Så en eventuel forværring af krisen, vil skyldes centralbankernes pengepolitik?

»Vi kan aldrig helt sige, hvor krisen kommer fra, men personligt holder jeg øje med centralbankerne og den førte pengepolitik.«

 

Serie

Økonomi ved en skillevej

• Efter fem års krise endte 2012 med ny økonomisk minusvækst i både Danmark og EU. Spørgsmålet er, om den aktuelle krise afspejler et større paradigmeskift i i-landenes økonomi. Er evnen til vækst ved at ophøre, sætter miljøet nye grænser, eller kan økonomien vende tilbage til kendte vækstrater? Hvad kan økonomerne overhovedet sige om fremtiden?
• Information har gennemført en enquete blandt en række økonomiprofessorer og økonomiske forskere fra universiteterne og andre offentlige institutioner. De kommende dage formidles økonomernes svar og overvejelser i her i Information.
• Det samlede svarmateriale kan findes som dokumentation her på information.dk.

Seneste artikler

  • Det sagde økonomerne

    15. januar 2013
    I alt 20 økonomer deltog i Informations økonomiske enquete. Her er et udpluk af svarene
  • Hvad ved økonomer egentlig om økonomi?

    8. januar 2013
    Det er blevet stadig sværere at forudsige økonomiens udvikling, siger flere økonomer. Og jo længere frem man ser, desto mere antager det karakter af rent gætværk. En enkelt er uenig: De kortsigtede konjunkturer er uforudsigelige, men på lang sigt har vi rimeligt styr på
  • Den store ubekendte: Produktivitetens muligheder og grænser

    7. januar 2013
    De lavthængende frugter er plukket, vi kan ikke løbe stærkere, og evnen til produktivitetsstigninger falder med skiftet fra landbrugs- og industri- til servicesamfund, påpeger flere økonomer. Andre mener, der stadig er meget at hente ved at flytte fokus fra arbejds- til ressourceproduktivitet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Trägårdh
  • randi christiansen
  • Daniel Mikkelsen
  • Henrik Darlie
  • Benno Hansen
  • Anders Buch Kristensen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Paul Willy Thomsen
  • Ole Schultz
  • Philip B. Johnsen
  • Randi Pedersen
  • Lasse Damgaard
Andreas Trägårdh, randi christiansen, Daniel Mikkelsen, Henrik Darlie, Benno Hansen, Anders Buch Kristensen, Heinrich R. Jørgensen, Paul Willy Thomsen, Ole Schultz, Philip B. Johnsen, Randi Pedersen og Lasse Damgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Lider denne analyse ikke af det udbredte problem: at forveksle pengene med værdierne i sig selv?

morten Hansen, John Vedsegaard, Leif Mikkelsen, Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Torben Nielsen, Jette Abildgaard og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

http://www.economist.com/blogs/freeexchange/2012/11/monetary-policy-2

http://www.nytimes.com/2012/05/11/opinion/krugman-easy-useless-economics...

Artikler af Rajan og Krugman.

Rajan er udbudsøkonom og slutter fast op om nedskæringspolitikken. Jeg så, at mange (bla. Claus Oreskov) havde anbefalet artiklen. Det kan da ikke passe, manden er sort som beg, a la LA.

Andreas Trägårdh, morten Hansen, Nick Mogensen, Lars Jørgensen, Peter Jensen, Bob Jensen, Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Torben Nielsen, Per Torbensen, Filo Butcher og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

HAHA! Siden 2004 har jeg sagt at vores ufattelige rigdom ikke er andet end varm luft.

Økonomimodeller som ikke kan overskues med hjælp af en kugleramme er uduelige og vil altid ende i en eller anden katastrofe. Fyr eksperterne og ansæt folkeskole matematiklærere til at styre statsøkonomien, så er der en chance for at vi får en økonomipolitik der hænger sammen med virkeligheden i stedet for den russisk roulette model vi har haft de sidste årtier.

En anden sag er: Vi står overfor en global klimakatastrofe. Den kan vi kun afværge hvis verdens regeringer og virksomheder begynder at tænke i KOOPERATION frem for konkurrence. Klimakatastrofen, Problemet med de svindende naturressourcer mm. hænger i den grad sammen med økonomisituationen og man kan ikke løse det ene uden det andet.

Vi har simpelt hen brug for et systemskifte. Kapåitalisme eller Socialisme er hip som hap, der er helt nye boller der skal på suppen:

væk fra konkurrence-tænkning og hen mod kooperativ tænkning. Ellers er det bare god nat, menneskedyret. Hvis ikke vi snart kommer i arbejdstøjet vil vores civilisation ikke overleve de næste 100 år.

Niels Bent Johansen, Knud Larsen, morten Hansen, Henrik Darlie, Søren Roepstorff, Carsten Mortensen, Nick Mogensen, Hans Hansen, Jesper Wendt, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Janus Agerbo, Lasse Damgaard, Martin Hansen , Per Jongberg, Jens Falkesgaard, Morten Ø. Hansen, Leif Mikkelsen, Peter Nielsen, Jette Abildgaard, Randi Pedersen, Gert Romme, randi christiansen, Toke Ernstsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Filo Butcher, jeg er helt med på kooperative processer - jeg har faktisk valgt min branche for at indgå i den type ligeværdige samarbejdsrelationer, hvor man arbejder positivt sammen mod et fælles mål - men det ændrer ikke på, at både varer, tjenesteydelser og arbejdskraft er til stede og er langt mere håndfaste værdier, uanset om folk må låne for at få adgang til dem.

Leif Mikkelsen

Denne økonoms primitive betragtninger viser med al tydelighed at vi ikke kan overlade indretningen og struktureringen af samfundet til økonomer.

Banker burde ikke alene ikke have kontrol over pengene, men de burde heller ikke kunne skabe dem. Tilbage til Nationalbanken og fuld dækning for pengene. Men den slags fundamentale og lettere abstrakte betragtninger er for meget for de fleste økonomer, som bevæger sig inden for et meget lille og snævert illusorisk paradigme.

Men altså ikke mindre illusorisk end at det har og vil ødelægge denne klode og den beboere, hvis dette afsindige show får lov at fortsætte

Dette land er rigt ikke bare fordi at det "har" penge, men fordi at det er et frugtbart land med et næringsrigt hav omkring sig og fordi det har en fin infrastruktur og sidst, men ikke mindst er det rigt på grund af de mennesker-danskere- der bor her i landet. Vi er ikke bare et uddannet land, men også et land med kultur og dannelse, Som gede- og kræmmermarkedet og erhverslivet jo i mange år har hånet og i stedet har de bralrende og galpende skreget op om at det skam er dem som "skaber værdierne"- altså pengene og ikke "fjernensfjerne" akademikere.

Det er ikke Kina eller primitiv konkurrencetænkning, der skal styre hvordan vi skal forvalte disse vor lands ressourcer- og heller ikke matadorpenge....men det er banalt nok.....ja Danmarks jord, hav og mennesker. I virkeligheden er det ånden i Danmark uden at det skal forståes som dum nationalisme, der skal forvalte og udvikle dette land, en universel ånd, som viser sig i det specielt danske. Her viser den sande verdensborger sig og den sande dansker.

Denne værdi -disse værdier-kan et "globalt kræmmermarked" med baggrund i en usund,overflødig og skadelig aktivespekulation ikke tages fra os. Det er det som det handler om.

Og det kræver en helt anderledes dybtænkning over dette samfunds mål og sigte og midler end den pseudovidenskab som kaldes for økonomi.

Hvorfor bliver I journalister ved med at citere dem som om deres ord står for pålydende.

Hvorfor citerer I i stedet ikke digtere, filosoffer, malerkunstnere, grænsevidenskabsmænd, etc etc.???? Spørger dem om samfundets udviklling også inden for de felter, som traditionelt forbeholdes økonomerne, men som i virkeligheden er illusionære felter, da disse ikke eksisterer uafhængig af humaniora og videnskab og politiske ideologier således som disse illusionister og plattenslagere vil have os til at tro.

Økonomi er i dag en primitiv form for sociologi, reduceret til nogle tåbelige kvantitative modeller, som man allerede for længst har påvist i adskillige andre fag ikke kan bruges til ret meget, når det handler om at indrette dette samfund. Matematik er fantastisk til fysik, men ikke til samfundet.

Andetsteds på disse sider kan vi se at man- f.eks skuespillere- ikke kommer langt uden netværk- brugssladder udtrykt med et mindre smart udtryk- og jeg gætter på at manges dominerende position i samfundet alene skyldes netværk og despotisme, ikke fordi at de har noget interessant at sige. Eller er specialet dygtige. F.eks er vores politikere jo ikke specielt imponerende;)))

AFskaf det studie der hedder økonomi og slå resterne sammen med sociologi.

Niels Bent Johansen, Knud Larsen, Andreas Trägårdh, Lise Lotte Rahbek, Nick Mogensen, John Bødker, Rasmus Kongshøj, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Janus Agerbo, Lasse Damgaard, Martin Hansen , Peter Nielsen, Randi Pedersen, randi christiansen, Toke Ernstsen, Allan Frederiksen, Leif Højgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

For øvrigt er det for mig tydeligt at det var meget vidende og meget stærke og magtfulde kræfter, der i 2008 spillede på de mindre videndes, mindre stærkes og mindres magtfuldes grådighed og dumhed og dermed helt bevidst skabte denne krise. De mange forskellige eksotiske låneprodukter og den vanvittige udlånspolitik i Usa er for vanvittig til bare at kunne forklares ved BLIND grådighed og dumhed. Det var også en bevidst manøvre fra de allerhøjeste magtkredse i hierakiet.

Problemet er jo også at mange måske også havde indsigten, men de havde ikke magten eller ikke lysten til at gå imod strømmen. Lemming effekten blev udnyttet til det yderste af disse kræfter. Og her taler jeg om de o,o1 procent absolut rigeste og mest magtfulde på denne jord...

For at score kassen yderligere, for at forøge deres magt ved opstramninger og ved udrensninger af overflødige elementer både i erhversliv, men også overflødige borgere, der får meget i understøttelse etc etc. så skabte man fra disse kredses magtkredse hele dette åndssvage og tåbelige økonomiske show af nothingness. Som uværgerligt ville føre til en finanskrise af dimensioner.

De nyttige idioter, som kaldes polikere udfører nu det beskidte arbejde.

Og det er det som denne fremragende "tænker" betoner er nødvendigt...så vi ved hvor hans aner er......

Det var ikke svært at forudsige denne krise. Mange gjorde det, også uden for den pseudovidenskab, der kaldes for økonomi, og de stærke kræfter ikke alene forudså den, men de skabte som sagt den helt bevidst.

Problemet er nu at de måske har undervurderet deres magt og kontrol og denne kontrollerede eksplosion og nedbrydning snart går helt amok og forvandler sig til kaos.

Hvis man altså ikke gør som den indiske herre ønsker og skærer brutalt i det offentlige og i lønningerne i f.eks Europa. Det kan dog skabe andre former for kaos og det er netop dilemmaet. "Løsningerne"...hm..... skaber nye alvorlige problemer. Så det har ikke været uden risiko at sætte denne krise igang.

Thi disse kræfter er trods alt stadig en del af dette samfund og afhængig af dette samfunds produkter og tjenesteydelser. Kaos kan blive meget slemt,,,, også for dem.....,

Janus Agerbo, Lasse Damgaard, Philip B. Johnsen, randi christiansen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
Toke Ernstsen

Markedskonkurrencen kan med fordel erstattes af kooperationer, bestående af repræsentanter fra både forbruger-og producentorganisationer, der står for prisfastsættelser og foretager nødvendighedsanalyser i forbindelse med nye produkter/tjenesteydelser.

Indførelse af borgerløn, direkte finansieret af erhvervslivet, da erhvervslivet er 'centret' for al kapitalisering og dermed det primære beskatningsobjekt, også kaldet kilden. (Kildeskattetanken er således god nok, men er aldrig blevet ført til sin egentlige, afsluttende form). Oprindeligt er arbejde forbundet med det enkelte menneskes eksistenskamp, i dag udviklet til et samarbejde mellem iderige initiativtagere og medarbejderne i erhvervslivet. Men højteknologi og rationelle produktionsformer har betydet, at der ikke længere er brug for samtlige arbejdsduelige i arbejdsprocesserne. Derfor har erhvervslivet det fulde ansvar for at forsørge såvel dem på som dem udenfor arbejdsmarkedet.

Vore forældede aflønningsformer bør erstattes af overskudsdeling. En iværksætters initiativ og risikovillighed bør belønnes med en fast rente af overskuddet. Herefter deles overskuddet retfærdigt, bl.a. i forhold til, hvor ansvarsfuld, studietung, nedslidende eller tidskrævende en arbejdsproces er. Overskudsandelen fastsættes af retsstaten, under vejledning af 'LO' og 'DA'.

Den private ejendomsret bør afskaffes. Jord, vand, luft og kapital kan kun være fælleseje. Brugsretten til et bestemt område betales som en slags leje til vores fælles samfund via statskassen.

Der er i dag mere end 3.000 mia. kr. skattebegunstigede opsparinger i pensionskasserne. Disse midler kunne fastfryses af retsstaten til frikøb af nuværende ejerrettigheder til jordanliggender, samt afsættes til en investeringspulje for iværksættere.

Etc. ect.

Der mangler ikke visioner i dagens Danmark. Men den evige politiske fastlåsning mellem et grundlæggende - og forældet - kapitalistisk eller socialistisk udgangspunkt, forhindrer enhver fornuftig udvikling for nuværende. Først når vi engang får løst op for denne 'gordiske' knude, når vi får politiske partier, der står for virkelige fornyelser, reelle reformer, bliver det muligt at bevæge os ud af det både politiske og samfundsmæssige 'vakuum', vi står i, og hvor eneste udvikling i dag reelt betyder afvikling.

Det 'ideelle samfund' er relativt nemt at se og at formulere. Men det praktiske og politiske problem er, hvorledes vi gennem praktisk politik 'når målet'. Sålænge vælgermassen generelt endnu er fastlåst i de samme gamle forestillinger, som den nuværende politiske partier, gives der nok kun to muligheder: Enten gennem revolution (og den pris bliver for stor at betale) eller gennem et endeligt sammenbrud af den nuværende 'samfundsorden'.

Andreas Trägårdh, Jan S. Larsen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Lasse Damgaard, randi christiansen og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar

Raghuram Rajans diagnose deles af mange - også 'ny-marxister' som direktøren for Max Planck Instituttet, Wolfgang Streeck. Vandene skiller imidlertid når det gælder troen på, at patienten kan kureres. Rajan tror åbenbart, det er tilfældet. Streeck, derimod, ser krisen som udtryk for uoverstigelige modsigelser inden for de demokratisk/kapitalistiske samfundssystemer.
Det sidste synspunkt virker ærlig talt mest plausibelt.

Andreas Trägårdh, Olav Bo Hessellund, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Martin Hansen , Steffen Gliese, Randi Pedersen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar

Økonomisk videnskab er en magtfuld spekulativ konstruktion. Uaset denne mands evener og økonomiske teorier bliver hans udsagn først 'sande', når de opnår lobbyernes støtte. Og han bejler da også stærkt med slagord om arbejdskraftens lave produktivitet og høje pris.

Flemming Andersen, Leif Højgaard, Steffen Gliese, Leif Mikkelsen og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar

Olaf:
Uaset man har gode evener som korrekturlæser, er det befriende, at men ken få lov at steve dåligt, når nu men ikke ken ratte i skitet.

Leif Mikkelsen

Det er rigtigt at vælgere og politikere ikke er tilbøjelige til nytænkning, men er meget konservative i dette ords mere oprindelige betydning. Et ulykkeligt og tragisk problem for menneskets overlevelse.

Den indiske gentlemens tale om vækst og produktion er jo tilsyneladende meget pragmatisk og virkelighedsnært, men er lige det modsatte. Vækst og produktion er f.eks. ikke ligefrem med til at formindske co2 udslippet og det skal altså væsentligt ned NU!!

Hvordan at europæerne og Usa skulle kunne arbejde og producere mere samtidig med at co2 regnskabet går væsentligt i minus er lidt af en gåde. Men jeg kan forstå at det kun er et problem for Europa og ikke Indien,som er beskyttet imod klimaforværringer af deres store parnas af guder;))

Jeg synes at man skulle til at få fyret disse økonomiske fusentaster og sende dem på den medicin, de foreslår at andre skal på:: arbejdsløshed til en meget lav understøttelse- eller måske slet ingen.....specielt lavt altså for økonomer;))))))

Retfærdighed og rimelighed og etik er jo alligevel ikke noget de gider tage alvorligt.

Rasmus Kongshøj, Søs Dalgaard Jensen, Flemming Andersen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Leif Højgaard, Steffen Gliese og Toke Ernstsen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Peter H.: "Lider denne analyse ikke af det udbredte problem: at forveksle pengene med værdierne i sig selv?"

Næh, det ser jeg ikke, i artiklen. Tværtimod. Hvad mener du med det?

Niels-Holger Nielsen

Jeg beklager, men det er et forkert link til Rajan-artiklen, som jeg læste i går. Nu kan jeg ikke finde den mere. Det er nok fordi jeg ikke abonnerer på Economist;-) Den var elles en meget lang uddybning af ovenstående interview. Satans også.

Leif Mikkelsen

Eller sætte deres mistænkelige klækkelige lønninger alvorligt ned. Det har de jo travlt med at mange skal og der skal heller ikke være nogen undergrænse hvor lav den er.

Men de får i stedet en kæmpehyre for at deklamere og nærmest befale- da jo Radikale Venstre lytter til disse plattenslagere - at andre mennesker skal ned i løn og understøttelse ....

Det skal jo kunne betale sig at arbejde for 10 kroner i timen;)))

Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Peter Nielsen, dit spørgsmål er meget afslørende;)) Du har tydeligvis ikke forstået en pluk af det hele og lader dig forblænde af symboler og glitrende konstruktioner. Det rene skin. Men det er set før, du er såmænd i godt selskab- og lidt ondt;))

Min gode ven, jeg synes du skulle tænke lidt over sagen igen

. Og måske at Peter Hansen vil være venlig og give dig en lille lektion i hvad penge egentligt er for noget?

Jeg kan forstå på flere indlæg, at denne denne opfattelse, "at væksten bygger på en løng, og at et stadigt større forbrug er finansieret for lånte penge", generer mange.

Som økonom ved jeg ikke, hvad der er op og ned i denne sag. Men at man både i Europa og USA har efterspurgt varer og tjenester for lånte penge, er i overvejen grad faktisk rigtigt. Og det er absolut ikke startet i sommers, men har med stigende takt fundet sted siden 1960-erne.

- Tænk blot på, at f.eks. danske husstande har OECD-områdets næststørste private gæld, der er opbygget ved at låne i huse til simpelt forbrug. Penge der er lånt i huse, og er brugt til køkkener, baderum og biler, der forlængst har mistet deres værdi, medens gælden fortsat består.
- Tænk også på, at landets velstand samt mange arbejdspladser er bygget op af denne efterspørgsel, som dette forbrug har medført. Uden denne efterspørgsel hvar man kommet i den nuværende aktuelle økonomiske situation for længe siden.

Og det er lige så klart, at den økonomiske udvikling i Europa og USA netop nu bliver overhalet arf en række "udviklingslande". Tænk blot på, at et enkelt afrikansk land har verdens højeste økonomiske vækstrate med mere end 10,6% pro anno, samt at 3 andre lande i Afrika kommer lige efter.

Men Gert - når vi snakker om Danmark, hører det dog med at vi samlet set har haft overskud på betalingsbalancen i mange år og nu netto har penge tilgode i udlandet. Så for vores eget lands vedkommende kan man vel ikke sige at vores forbrug samlet set er finansieret for lånte penge - tværtimod vokser vores opsparing i udlandet for hvert år.

Kristian Rikard, Flemming Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leif Højgaard

Jamen Poul - er du nu her ? Burde du ikke repetere dit teoristof omkring begreberne 'kapacitet', produktivitet', flexibilitet pg substitution og variabilitet ? Du forvirrer os praktiske mennsker mere end du skaber forståelse. Du og dine kolleger på universiteterne burde frateges autorisationen til at formørke de unge menneskers tanker med Jeres økonometri. Det er altså bare min personlige mening. Med venlig hilsen...

Steffen Gliese

Gert Romme, det er jo en helt fejlagtig analyse: det er pengene, og hverken køkkener, baderum eller biler, der reelt har mistet deres værdi. De er faktisk det eneste, der har værdi.
Hele problemet med anskuelsen forekommer mig stadig at være, at vi betragter det symbolske for mere virkeligt end det reelt eksisterende. Kan man tale om et problem, når der er tale om faktisk eksisterende varer? Her er der alene tale om en retfærdighedsbetragtning, der handler om udveksling og fordeling.

Rasmus Kongshøj, Andreas Trägårdh og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Hvad koster viden i produktionsomkostninger?
Ja, men ja, men ja, men.
Hvis vi alle i den vestlige verden synger med på den sang om, at vi kan for lidt men tager os for dyrt betalt for det, så kommer vi jo aldrig videre.
Hvis man anklager Sydeuropa for at lukrere på EU-fællesskabet, så har vi også et problem, i Sydeuropa har men en lang række produkter f.eks. indenfor landbrug som har været og er, af en væsentlig højere standard end resten af Europa.
Den blev solgt for en for lav pris inden de forkellige lande i Sydeuropa kom med i EU. Men det faktum bortforklarer ikke, at der er tale om produkter af høj kvalitet der er prissat for lavt.

Det samme gælder for arbejdskraft i de lande hvor ekspertise blev produceret og fortsat bliver produceret, her har vi ingen glæde af at synge en sang om at vi tager os for dyrt betalt, og anklage dem der producerer viden og eksporterer den, det der må være vejen frem er, at kunne værdisætte videns produktion og værne om den viden der bliver produceret og dermed kunne beskytte den værdi der bliver produceret, for konkurrence og derudover producere mere viden, som ikke kan produceres andre steder og værne om den,,,,,,,,,,,,,,,, og eksportere den i stedet for at beklage at viden er dyr at producere og dermed koster penge og dermed ikke kan betale sig.

Leif Mikkelsen

Gert Romme. Du siger at du er økonom, så kan jeg slet ikke forstå at du således som .f. eks Peter Hanser gør, prøver at se på disse problemstillinger lidt mere abstrakt end de sædvanlige floskler om "lånte" penge..

Lånte penge? Jamen hvilke penge er egentligt "lånte" og hvilke er ikke? Det er jo et spørgsmål om definition. De fleste af de penge,der cirkulerer er penge, der cirkulerer via låneoverførsler og kreditter og jeg ved ikke hvad.

Det man kalder for løn kan jo sagtens også komme fra lånte penge, som ellers siges at være penge, der er indtjente af en eller anden virksomhed. Men en del af de penge, som virksomheden har tjent kommer fra nogen som har købt virksomhedens varer eller tjenesteydelser på lånte penge. Så ærligt indtjente penge via arbejde for en virksomhed stammer i virkeligheden fra lånte penge. Eller nogen af de penge, som virksomheden har tjent kommer fra ærligt indtjente penge uden lån, men det kan jo så være at også være at væsentlige dele af disse "ærligt indtjente" penge er baseret på lån. Dette gælder både det offentlige og det private.

Og nogle af disse lån kommer igen af andre lån etc etc etc etc....

Så der er altså penge som på en måde både er "lånte" og ikke lånte. Det kommer an på hvilket perspektiv man anskuer det.....alts¨hvem der har dem og hvordan at de har fået dem og det er uafhængig af om kilden er nationalbankens seddelpresse eller et lån.... Det har noget at gøre med at penge ikke lugter, der er tale om kvantitive udvekslinger imellem instanser, hvor disse instanser definerer om pengene siges at være "lånte" eller ikke "lånte". Penge i sig selv kan ikke selv definere dette, undtagen hvis de altså udspringer lige fra kilden og så er det jo heller ikke pengene i sig selv menNationalbankerne, der lader de grønne nyligt udspringende sedler dale ned over samfundet..

.En proces som jo bankernes ret til at låne over deres egenkapital jo har rystet gevaldigt.

At sige at alle de værdier som Europa har skabt er værdiløse fordi de er baseret på "lånte" penge er noget vrøvl. Det er at sætte reelle værdier under symbolske værdier. Tegnet bliver vigtigere end det det betegner. Hvilket er den fejl man hele tiden begår og som bruges som undskyldning til at stramme grebet over for almindelige mennesker resulterende i lavere lønninger, dårligere velfærd etc etc.

Selv om alt er som før krisen med de samme træer og samme marker og samme bygninger og veje og stort set samme mennesker, selv om vi jo nærmer os mere og mere en klimakastrofe, hvilket jo er et ægte og virkelige problem i stedet for pengeverdens labyrintiske spejlgallerier. ET økonomisk tivoli skal ikke bestemme hvordan at mennesket skal indrette deres samfund. Eller om vi skal ødelægge vores omgivelser eller ej.

Det er præcis den slags paradokser om hvad der er lånte og hvad der ikke er lånte penge, som de såkaldte økonomer nægter at diskutere, men de fortsætter falsk med at lade som at økonomi på en større global og national plan er som en husholdning.

Det samme gør politkerne, som enten ikke ønsker eller kan forstå denne vigtige problemstilling. Måske fordi det ville give for vidrtrækkende konsekvenser og tvinge dem til virkeligt at tænke over hvordan de vil indrette dette samfunde.

Danmark og Euroip er ikke som en husholdning! Det vidste Aristoteles allerede for flere tusinde år siden..

Det det handler om i denne oikos er hvor meget man kan producere af varer og tjenesteydeler , hvad der skal produceres af varer og tjenesteydelser og hvilke kriterier, der skal bestemme hvilke forbrugere, der skal have adgang til dette.

Denne skelnen imellem lånte og ikke-lånte penge er alt for tilfældigt og uklar og uhensigtmæsssigt til dette

Den ovenstående oikosformel ville være ægte økonomi og ikke dette djævelske spil for galleriet, som denne indiske gentlemen udføre. Manipulation af værste skuffe.

Jeg foreslår at alle lån ophæves, ingen lån tilbagebetales. Og at man begynder forefra baseret på en pengesum i verden, som realistisk siges at korrespondere med virkelighedens materialitet. Og at man begynder at koncentrere sig om denne virkelighed og ikke om tomme tegn og symboler kaldet penge og som er blevet som en levende altopsugende parasit i samfundet. En parasit som vi alene giver liv og som ikke er noget i sig selv.

Stop tilførslen til denne djævelske illusoriske parasit. Stop disse sortemagikere som vi kalder for økonomer, der fremmaner den slags giftige tøjreri, der får mennesker til at tage deres eget liv i bekymring og angst og mismod.

Lad os komme tilbage til mennesket og til virkeligheden.......at give penge og låne penge og have penge er et spørgsmål om indstilling og socialitet, det er ikke en naturproces, ikke en lov i universets kosmologi...

Toke Ernstsen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Hvad koster viden i produktionsomkostninger?
Ja, men ja, men ja, men.
Hvis vi alle i den vestlige verden synger med på den sang om, at vi kan for lidt, men tager os for dyrt betalt for det, så kommer vi jo aldrig videre.

Hvis man anklager Sydeuropa for at lukrere på EU-fællesskabet, så har vi også et problem, i Sydeuropa har men en lang række produkter f.eks. indenfor landbrug som har været og er, af en væsentlig højere standard end resten af Europa.
Den blev solgt for en for lav pris inden de forskellige lande i Sydeuropa som kom med i EU. Men det faktum bortforklarer ikke, at der er tale om produkter af høj kvalitet, der er og blev prissat for lavt.

Det samme gælder for arbejdskraft, i de lande hvor ekspertise blev produceret og fortsat bliver produceret, her har ingen gavn af, at vi synger en sang om, at vi tager os for dyrt betalt, samt at vi anklager dem der producerer viden og eksporterer den, for at de tager sig for højt betalt.

Det der må være vejen frem er, at kunne værdisætte videns produktion og værne om den viden der produceres og leve af at eksportere den.

Lasse Damgaard

@Leif

FIAT penge - eller fiat currency - som er det den globale økonomi basere sig på - kan kun fungere sålænge alle acceptere "Tegnet" på seddlen.

Din nulstilling af økonomisk værdi som du taler for er meget interessant - men den kommer nok ikke ved at de folkevalgte "Sletter" FIAT-syndikatet. Desværre, det ville nok være den mindst kaotiske.
- Alternativt kunne folk gå i banken og hæve deres tilgodehavende - og få hele korthuset til at ramle.
Scenariet er dog meget skræmmende for det vil betyde borgerkrig.

Torben Nielsen

Igen vil jeg gerne gøre opmærksom på hvor sigende det er, at årets nobelpriser i økonomi er givet til spilteoretikere. Dvs. bl.a. teori om hvordam man bedst gambler i verdens økonomiske casino.

Leif Højgaard

Lasse - derfor er det vigtigt at have et praktisk erhverv være mobil og flexibel uden pensionsordning eller noget der binder én til stedet. Selvfølgelig skal det åndelige ikke forsømmes. Peter hansen siger det så godt når han slår på at være nøjsom i ordets positive betydning og ikke gøre sig afhængig ved at lade sig lokke af glitter og stads. Om kort tid vil penge være noget der blæser i gaderne og så er der fri bane for initiativet.

Morten Kjeldgaard

Rajans diagnose forekommer god nok, men hans forslag til behandling er helt hen i vejret. Udover hans austerity fejltagelser overser han fuldstændig klima- og miljøproblemer. Indien, Kina og Brasilien gør intet nyt, intet, andet end at underbyde vestlige industriarbejdere med uanstændigt underbetalt arbejdskraft, fra bl.a. børn. Det økonomiske boom, den forkætrede vækst i BRICS landene er fantasiløst kopieret fra det 19. århundredes europa, og deres CO2 udledning overstiger nu den vestlige verdens. Når man nu vil række på næsen efter alle andre økonomer var det måske godt at man havde noget andet, noget mere, noget nyt, at byde på.

Levi Jahnsen, Andreas Trägårdh, Lise Lotte Rahbek, Erik Pørtner Jensen , Jesper Wendt, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
H.C. (Hans Christian) Ebbe

Problemet er at penge repræsenterer ikke længere nogen værdi, som den en gang for lang tid siden gjorde, men penge idag repræsenterer en spekulativ værdi... en forventet værdi... en "evigt" voksende værdi...

Der er ikke længere en korrosponderende sammenhæng med de virkelige værdier (og det er ikke penge) og den repræsentative "værdi" (penge). For at dette forhold oprettes, må systemet kollapse og værdisætningern skal omdefineres. Udbud og efterspørgsel som inkluderer forventet fremtidsværdi og konkurrence (ses i dette system som en værdi) har spillet fallit.

Da pengenes repræsenterende værdi redefineres bliver gæld nulstillet... gæt hvem der er bange for at dette sker...

Toke Ernstsen, Steffen Gliese og Leif Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

@Leif

- Ja jeg kan lave ild og har boet på gaden som ung - åndeligt er jeg nok agnostiker med hang til taoisme :)

Georg Christensen

Det var en "løgn", det er stadig en løgn.

Arbejds ydelsen er forøget, betalingen derfor formindsket, overskudet forøget.

En fuldstændig uholdbar situration , nærmer sig.

NB: Nu vænter vi alle bare på, at nye "løsnings modeller" sendes til afstemning.

Flemming Andersen

At låne penge er intet problem......hvis man bruger de lånte penge til at investere i noget der giver mere afkast end lånet koster, eller hvis man har et kalkuleret ønske om at bruge penge til noget man ønsker sig som mål og er parat til at betale prisen for.

Det omvendte først. Har vi et mål for hvordan og med hvilke investeringer vi ønske vort samfund skal bevæge os hen til eller i retning af.
Niks
De penge vi har opskrevet boligmassen med i værdi og investeret i, giver det en form for længerevarende afkast??
Har det øget vor forskning at have samtalekøkkener??
Har lånet til den nye bil forøget transportmuligheden i de 30 år lånet løber??
Er folkeskolen blevet bedre af skattelettelser??

Vi har haft et højt forbrug på lånte penge til forkerte ting, den er god nok.
Vi i middelklassen er købt til at stemme for lån i vore ggne værdier.

Kan dette rettes op med løntilbageholdenhed af de ringeste stillede, hvis man ser tilbage på historien??
Det er der ingen eksempler på.

De fejlinvesteringer de bedrestillede har foretaget er så massive at de ringesstillede ikke har en jordisk chance for at skrabe pengene ind, hverken ved løntilbageholdenhed eller effektivitetstigninger.
Dertil er deres løntryk og økonomiske indflydelse alt for lille i forhold til de 1600 000 000 000 kr. boligmassen blev opskrevet med over en kort årrække og kapitalejerne stadig forventer renter betalt af uanset hvilken produktion landet kan præstere.

Spørgsmålet er så, hvad der skal til før de bedrestillede er parat til at spytte i bøssen??
Krigsoblogationer har indtil nu været svaret.
I krisetider, hvor der har været chancer for at miste det hele, har man været parat til at betale endog meget store procentsatser frivilligt

Desværre har vi fri kapitaloverførsel til udlandet, så en "inddæmning" af landets bedrestillede er ikke mulig, hvilket stiller problemet i relief for nogle.
En lille lokal konflikt er dermed udelukket og en storkrig er risikabel.

Hvad skal man så bruge som argument over for dem der har pengene, når de intet har til overs for resten af samfundet??

Erik Pørtner Jensen , Toke Ernstsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Leif Mikkelsen

Lasse, er du sikker på at korthuset vil ramle, hvis alle folk pludselig kræver deres tilgodehavender?

Du skal huske på at bankerne kan låne meget mere ud end de ejer eller besidder- inkluderet det de har fra indbetalere.

Det er pointen med at banker nu "skaber" penge, ikke så meget nationalbankerne.

Men det vil gå op for folk at det hele er baseret på løgn og luftkasteller.

Tænk hvis jeg eller andre privatpersoner kunne leve af at låne penge ud som jeg egentligt ikke har, men som jeg får lov til at skrive ind på en konto. Det er da vist det man normalt kalder for bedrag eller snyd eller illusioner, men det er det som bankerne gør.
Men naturligvis er de nødt til at låne lidt penge af deres kollegaer i udlandet, som sikkert også må låne nogle andre penge af andre kollegaer igen. Thi heller ikke de behøver at eje eller besidde alle de penge de udlåner.

Der er derfor ikke bare tale om aktiespekulations pokerspil, men også om dette lånecirkus's pyramidespil.

Det er ulovligt, men ikke for verdens banksystemer.......i stor scala er det lovligt, men ikke i mere overskuelige sammenhænge....;))))

Løgn over løgn over løgn eller kejserens dugfriske klæder...

Erik Pørtner Jensen , Steffen Gliese og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

@Leif Mikkelsen

100% sikker - i det øjeblik gæld skal kapitaliseres vil det blive afsløret hvem der sidder med sorte per.
- Du skal tænke på at de tilgodehavender folk vil kræve af banken - vil banken bagefter kræve af kunderne. Også bliver der ballade

Steffen Gliese

Lasse Damgaard og Leif Mikkelsen, før vi gør dette til en abstrakt tænkeøvelse - når der er tale om at få sit tilgodehavende i dette scenario, er der tale om at få udbetalt klingende mønt, netop ikke virtuelle penge. Det kan ingen bank indfri, og derfor vil konkursen være øjeblikkelig. Det er en gammel problemstilling, som tidligere er undgået med bluff.

Leif Mikkelsen

Peter Hansen, verden har mere end nogensinde før har brug for det du kalder for "abstrakte tænkeøvelser"- også i en praktisk regi.

Den indiske økonom, hvis navn jeg har opgivet at stave;)), er et eksempel på hvad mangelen på "abstrakte tænkeøvelser" medfører.

Og langt de fleste af de middelmådige økonomer vi ser netværke sig til dominans mangler totalt evnen til disse nødvendige øvelser eller snarere analyser for at vi kan komme videre med positive visioner om hvori det nye samfund skal bestå..

Økonomi er i sig selv et middelmådighedens fag -også i bogstavelig indholdsmæssig forstand;))- men der er dog enkelte der tænker lidt mere over sagerne;))) De er dog ikke dem vi hører mest til, for de er jo ikke "rigtige økonomer" vel?;))

Toke Ernstsen, Leif Højgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Når man taler vækst i forholdet udviklings- og briklande på den ene side og vesten på den anden, bør man huske på "Haren og skildpadden".

men selvfølgelig har han ret - indenfor det kapitalistiske systems præmisser, altså: i takt med at al fabrikation er flyttet til tredieverdenslande og levestandarden er blevet holdt kunstigt oppe med låntagning i vesten, så må vesten nødvendigvis blive stadigt mindre konkurrencedygtigt, og den eneste mulighed - inden for det kapitalistiske systems præmisser altså - bliver følgelig at sænke levestandarden i vensten indtil den nærmer sig tredieverdenslandenes. Dette er for så vidt - inden for det kapitalistiske systems præmisser - rimeligt, og en god måde at udligne forskellen mellem rige og fattige lande. Så eftersom vi nok ikke slipper af med det kapitalistiske system må vi forvente en meget kraftig reduktion i levestandarden, det er blot et spørgsmål om tid, og om hvordan man kan sælge det til de befolkninger der skal have deres liv skruet tilbage hundrede år.
Man må vel se realistisk på tingene? Der er mange af os her på siderne som har masser af helt afgjort gode ideer til hvordan vi kunne lave et bedre samfund uden corporation-kapitalismen, men vi har jo ikke hittet ud af hvordan vi slipper af med den. Det bedste vi kan gøre er vel at holde os under radaren efter bedste evne, forsøge ikke at lyve til os selv og hinanden, og prøve at holde vores viden i live for fremtidige generationer som måske kan hitte en måde at slippe af med uhyret på.

Andreas Trägårdh og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Analysen er helt afgjort rigtig, men hold da op filmen knækker da han skal udfordre sin egen berettigelse.

System krisen går ikke væk, og den kan ikke tales op eller ned, den er systemisk. Udbuddet vil øges i takt med væksten i indbygger antal. Så det råderum vil kun øges i fremtiden, altså - arbejdsudbud.

Det fordrer dårligere arbejdsmiljø, lavere løn, og så godt som ingen sikkerhed, andet - end for den nødvendige 'forpagter'.

Middelklassen har accepteret forringelser for ligesindede, der uheldigvis ikke fungerer under denne herskende konstruerede præmis. Nu vil fundamentet så smuldre for dette segment, da man nu har under klassen som pression.

Globalisering er kommet for at blive, men vil vi acceptere forarmning af kinesere, ja så inviterer vi til selv at få tilbudt den selvsamme medicin.

Konkurrence er fint, når det udvikler og innoverer, men når mekanismen ikke er samfundsgavnlig- må man se på andre muligheder og løsninger.

Det fundamentale problem er interessekonflikter, og fordeling. Men mest af alt et spørgsmål om menneskesyn.

Steffen Gliese, Toke Ernstsen, Morten Kjeldgaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

@Peter Hansen

Præcis - at få klingende mønt - og da der ikke er nok mønter til alle - vil en masse blive skuffet.
- Når så banken krakker - skal dens gælds infries osv - jeg ved ikke hvor abstrakt det er. Det er sådan systemmet virker. Alle bankpakkene er for at modvirker folk skal lave et nationalt bank-rush. Ramler Danske bank jyske bank og tildels nordea - er der kun staten tilbage til at at redde de nødlidende gadespillere(Privatkunder)

Her har systemmet fat i den lange ende - hvilken kunde vil opgive sit nye køkken og Audi - for at få lidt guld i hånden man i grunden ikke ved hvad man skal stille op med ?

Reelt set er der kun den mulighed tilbage at opsplitte bankerne i en traditionel bank og en casinobank - man kunne overveje en statsbank direkte forbundet til nationalbanken. som var et tilbud til folk der ikke ville sætte deres penge på et lykkehjul.

Leif Højgaard

Bob - jeg får ca98000 hits på google med søgningen
"Bob Jensen" information.dk
du kal evt tilføje et par citater fra de artikler du søger

steen nielsen

Hvorfor udtaler en dygtig Indisk økonom sig mon på den måde, måske fordi der kan være et formål med det, for hvis man kan får held til at sænkelønniveauet i den vestlige verden generelt, så får man jo ikke i samme grad svært ved at holde på arbejdskraften i de lande med lavere lønninger, hvis lønforskellen er mindre.

steen nielsen

Ikke idiot men progressiv 2.
Prøv lige at forklare politikerne og økonomerne det, tag nu og vær progressive venner og gå ned i løn, jo mere progressiv du er, jo mere er vi alle.

Jan S. Larsen

Leif Mikkelsen
Den gældseftergivelse, (på engelsk: 'Jubilee'), du taler om er ikke nogen ny opfindelse.
Økonomen Steve Keen er ude med en nyere version: "Modern Debt Jubilee", eller "Quantitative easing" for befolkningen i stedet for "bankpakker".
Studer den evt. her: http://moderndebtjubilee.blogspot.dk/p/modern-debt-jubilee.html

Ellers er Keens Manifest, her, et godt sted at starte:
Steve Keen: "I have therefore proposed that a “Modern Debt Jubilee” should take the form of “Quantitative Easing for the Public”: monetary injections by the Federal Reserve not into the reserve accounts of banks, but into the bank accounts of the public—but on condition that its first function must be to pay debts down. This would reduce debt directly, but not advantage debtors over savers, and would reduce the profitability of the financial sector while not affecting its solvency.
http://www.debtdeflation.com/blogs/2012/07/22/the-crisis-in-1000-words-o...

Fra Keens manifest: "The broad effects of a Modern Jubilee would be:
Debtors would have their debt level reduced;
Non-debtors would receive a cash injection;
The value of bank assets would remain constant, but the distribution would alter with debt-instruments declining in value and cash assets rising;
Bank income would fall, since debt is an income-earning asset for a bank while cash reserves are not;
The income flows to asset-backed securities would fall, since a substantial proportion of the debt backing such securities would be paid off; and
Members of the public (both individuals and corporations) who owned asset-backed-securities would have increased cash holdings out of which they could spend in lieu of the income stream from ABS’s on which they were previously dependent."
http://www.debtdeflation.com/blogs/manifesto/

Anatole Kaletsky: "How about Quantative easing for the people?"
http://blogs.reuters.com/anatole-kaletsky/2012/08/01/how-about-quantitat...

Anders Buch Kristensen

Det er en løgn at leve af lån i det lange løb, og det givet krise når denskal nedbringes Det bliver hårdt når USA efter 30 år skal til at betale regningen

Leif, ja såmænd, men hvor er fortegnelsen blevet af? Hvilken artikel var det nu jeg kommenterede i forgårs, der var vist et par stykker, jeg kan ikke huske hvilke. Jeg er på bar bund. Jeg kan slet ikke lide det nye format, bortset fra at det er lidt nemmere at logge ind, men nu kan det da slet ikke betale sig at deltage i noget mere, fordi jeg vil sjældent være i stand til at finde tilbage til hvilke diskussioner jeg deltog i, hvis ikke de genopliver fortegnelsen over vore indlæg.

Sider